LHN_Catul.pdf

Katri Bugel Jørgensen & Louise Torp-Pedersen Jensen, 6.1. Catuls samtid Latin - Her og Nu, Praxis 2021....

Katri Bugel Jørgensen & Louise Torp-Pedersen Jensen, 6.1. Catuls samtid Latin - Her og Nu, Praxis 2021. Catullevede i årene ca. 84 f.v.t.-54 f.v.t. og dermed i senrepublikkens tid. Han var samtidig med Julius Cæsar, og hvis vi skal placere ham tidsmæssigt i forhold til Phaedrus, var han ca. 100 år ældre. Ud over de ca. 100 år er der også en væsentlig forskel på, hvilken type samfund Catul og Phaedrus hver især er rundet af, da netop den periode i romersk historie er præget af store omvæltninger. Tiden, hvor Phaedrus levede, er en tid, der er præget af det nye kejserdømme, mens ti- den, som Catul har befundet sig i, var en periode med en anden styreform (repu- blikken), men det var også en tid, som bød på uroligheder i flere sammenhænge. Perioden frem til, at republikken som styreform blev afløst af kejserdømmet, var præget af politiske og sociale uroligheder. Der var to fraktioner, der var i strid om den politiske retning, Rom skulle gå. på den ene side var der popularerne, som især fandt deres støtte i folkeforsamlingen. Popularerne ville udvide romersk statsborgerskab til Roms allierede på den italienske halvø. De ønskede også at skaffe jord til de romerske borgere, der kaldtes plebs. på den anden side stod op- timaterne, som blev støttet af senatet og de adelige romerske familier, som ejede store mængder af jord. Mens problemet med den manglende jord ikke umiddelbart blev løst, førte konflikten mellem de to grupper dog i sidste ende til, at det romerske statsbor- gerskab blev udvidet til også at gælde de italiske forbundsfæller. Men uenighe- derne medførte også, at enkelte politikere og generaler fik en stor magt bag sig, fordi de var støttet af de legioner af soldater, de havde stået i spidsen for, i takt med at Romerriget udvidede sit territorium. Det sidste var også tilfældet med Gaius Julius Cæsar, der i 49 f.v.t. førte sin hær over floden Rubicon og dermed påbegyndte endnu en borgerkrig, der faktisk først rigtigt endte, da Augustus blev kejser. - ~ o ~ o o '"o... o O> o Ul o w o '"o ~ o o 00 Ul.......;.'"...... 00 00 en '"... O:> 00 O> Ul w o Ul Ol m Ol ;: o a o.a ~ ~ 5' 'fi: ~ 2f ~ -g..o' 2f.o' "3o ~. "3o "æ ~ ~~. 93  Dekadent livsførelse Et andet træk, der ofte fremføres som karakteristisk for senrepublikkens tid (og som også adskiller perioden fra fx Phaedrus' tid), er den livsstil og det moralske værdisæt, som angiveligt blomstrede på dette tidspunkt. Fra datidige historiske kilder ved vi, at en herskende livsstil i Rom på denne tid blev betragtet af flere som dekadent. Dekadenceni senrepublikken vartilstede på flere planer. Også kærlighedslivet har efter alt at dømme båret præg af den - i hvert fald i bestemte kredse. Catul er netop en af de forfattere, der menes at repræsentere denne livsstil indenfor kærlighedsområdet. Det helt centrale emne i hans digtning er kærlighed. Hvordan dette evigt aktuelle emne bliver behand- let i Catuls tekster, bliver du klogere på i de følgende kapitler. Forhåbentlig bliver du også i stand til at vurdere, om Catuls skildring af kærligheden virker umoralsk og chokerende på dig, eller om du i virkeligheden kan relatere til mange af de aspekter af kærligheden, som han deler med os. 6.2. Hvem var Catul? Catuls fulde navn var Gaius Valerius Catullus. Per tradition omtaler vi ham i Danmark blot som Catul. Han blev født i området omkring den norditalienske by, vi i dag kender som Verona. Han kom ud af en rig og anset familie og tog da også fx om andre personer, der optager ham (heriblandt en ung mand, som han også havde et forhold til på et tidspunkt efter alt at dømme). Den franske til Rom, da han var ca. 20 år. I Rom skabte han sig hurtigt et maler Thomas Buste af Catul (B4 f.v.t.-54 f.v.t.). Busten er ikke produceret i antikken, men langt netværk og blev i den forbindelse bl.a. fascineret af den dig- Couture har i senere. Den står i byen Sirmione, hvor terkreds, der kaldte sig for neoterikerne. Neoterikeme var en Forholdet til Lesbia 1847 malet et Catuls familie havde et feriehus. maleri med titlen gruppe af romerske digtere, der gjorde op med en række - i Catul - eller rettere digterjeget i Catuls digte - er især kendt for sit (lange og Les Romains de deres øjne - gammeldags måder at digte på. De ønskede for- omskiftelige) kærlighedsforhold til en kvinde ved navn Lesbia. Eller faktisk var la Decadence hendes navn ikke Lesbia i det virkelige liv; der er mange, der antager, at den (da. Romere fra ØVELSE 1. nyelse af poesien, bl.a. i forhold til de emner, som kunne be- forfaldstiden). Dekadent (adj.) kommer af substantivet handles i digtene. I meget overordnede træk er neoterikerne rigtige kvinde har heddet Clodia. Catul har i sin digtning givet hende et andet På dette maleri "dekadence". som ved et ordbogsopslag forbundet med ord som sanselighed, ømhed, charmerende og kaldenavn - måske for at skjule hendes identitet eller måske af andre årsager. I viser Couture et bl.a. defineres som "hang til luksus og bud på. hvordan forførende, hvilket alle er ord, som falder godt i tråd med en Catuls digte er hun nemlig en gift kvinde, så det forhold, Catul og Clodia havde det dekadente udsvævende adfærd" og "åndeligt. kulturelt og moralsk forfald". Udsvæven- karakteristik af Catuls digtning. sammen, var at betragte som en affære. (Her skal man dog skrive sig bag øret, at liv i det antikke de adfærd defineres i ordbogen som en seksual- og ægteskabsmoralen på dette tidspunkt i den romerske historie ikke Rom har set ud. Om andre faktuelle dele af Catuls liv ved vi kun ganske af nedenstående beskrivelser. Hvilken? Gæt! lidt. Han døde ganske ung - ca. 30 år gammel - og de nær- har været meget streng - på Catuls tid er det ikke usædvanligt, at både kvinder Selvom maleriet og mænd i de høje lag af samfundet fornøjer sig med elskere og elskerinder). er fra en helt mere omstændigheder for hans død kender man ikke til. Til anden tid. kan a. Adfærd. der er præget af meningsløs vold gengæld har vi via hans digtning adgang til en følelsesmæs- Clodias ægtemand hed Metellus og var netop en ganske velhavende mand. vi få en fornem- En anden sandsynlig forklaring på navnet Lesbia er, at Catul gennem tilnav- melse af, hvilken sig dimension afhans liv. Hans følelsesliv er rigt ogveludvik- b. Adfærd. der er præget af manglende adfærd der er evne til at koncentrere sig let; man er ikke i tvivl, når Catul føler noget. Mange af hans net har vist en tydelig reference (og hyldest) til den græske digter Sappho, der forbundet med følelser er knyttet til en bestemt kvinde, der i digtene bærer kom fra øen Lesbos. Hun var en meget populær digter i antikken, og hun leve- den dekadente c. Adfærd. der er præget af ubehersket livsførelse: sex, livsførelse. især med hensyn til sex og navnet Lesbia. Det er ikke alle Catuls digte, som er overle- de omtrent 500 år før Catul. Catul har også brugt et digt af Sappho til at skabe beruselse m.m. alkohol veret, og det er heller ikke alle af de overleverede digte, der rammen om sit eget digt 51. Et træk ved neoterikernes digtning var netop deres handler om hans følelser for Lesbia. I andre digte skriver han raffinerede stil og hyppige intertekstuelle referencer til græske digtere. 94 95  En kærlighed, der (kan) gør(e) ondt Hvordan kærlighedsforholdet mellem Catul og Lesbia har for· met sig, kan man som nævnt læse om i mange af Catuls digte. I mange digte omtaler han hende med navns nævnelse, og ofte henvender han sig direkte til hende. Noget af det, der gør denne del af Catuls forfatterskab interessant, er måske også netop, at det er så direkte. Alle facetter i et kærlighedsforløb kan vi følge gennem digtene til Lesbia; Catuls op- og nedture, jalousi, forelskelse, total hengivenhed, vrede og sårede følel· ser. Et element, der tilsyneladende har voldt problemer i Ca· tuls og Lesbias forhold, er Lesbias ustabile interesse i Catul. Fresko fra byen Herculaneum Det virker, som om Catul undervejs i deres forhold har måttet lide den skæbne, at den pige, som han var helt vild med, ikke Den er dateret til at stamme fra perio- den 50-79 f.v.t. Hvem kvinden på billedet altid gad ham helt lige så meget. Og måske har hun endda væ· er, ved man ikke. men hun kunne godt ret så ligeglad med ham, at hun kunne finde på at være ham have været en kvinde fra samme sam- fundslag som Clodia (Lesbia). utro. Her skal man naturligvis huske på, at digtene fortæller om deres kærlighedsforhold fra Catuls synsvinkel- ikke Les· bias - så den adfærd, vi hører om, at Lesbia har i digtene, kan meget vel være farvet af Catuls følelsesliv og den kikkert, han af samme årsag oplever Lesbia igennem. Det, der står i et digt, afspejler ikke nødvendigvis noget, der virkelig er sket. Genkendelighed Noget af det fascinerende ved disse digte er den meget umid- delbare genkendelighed i skil- dringen af sådanne vekslende følelser. 96