Forelæsning 1 - Skatter i Danmark - PDF

Kapitel 1: Indledning ===================== **[Hvorfor opkræve skatter?]** 1. Finansiering af samfundets fællesudgifter. 2. Regulering af samfundslivet. - Herunder omfordeling. 3. Konjunktur og finanspolitisk redskab. 4. Politiske hensyn, fx miljø. **[Hvad er skat?]** »Enhver offentlig...

Kapitel 1: Indledning ===================== **[Hvorfor opkræve skatter?]** 1. Finansiering af samfundets fællesudgifter. 2. Regulering af samfundslivet. - Herunder omfordeling. 3. Konjunktur og finanspolitisk redskab. 4. Politiske hensyn, fx miljø. **[Hvad er skat?]** »Enhver offentligretligt bestemt ydelse til det offentlige, der ikke kan anses for vederlag for en speciel modydelse fra det offentliges side.« GRL §43 om skat: - Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov. - Legalitetsprincippet. Gebyr: Der skal være hjemmel til at opkræve gebyr, men størrelsen af gebyret kan fastsættes ved administrativ regulering. Skat/afgift eller gebyr? - Afgørende for gebyr, at der er en modydelse, UfR 1993.757.H (Gebyrsagen) Indkomstskat (direkte skat) contra indirekte skatter. +-----------------------------------------------------------------------+ | **UfR 1993.757.H (Gebyrsagen)** | | | | **Hvad sagen handler om:**\ | | Sagen drejer sig om, hvorvidt Justitsministeriet lovligt har fastsat | | gebyrer for pas, nummerplader og duplikatkørekort uden specifik | | lovhjemmel til beløbsstørrelserne. To borgere påstod, at disse | | gebyrer blev opkrævet uden fornøden hjemmel og krævede | | tilbagebetaling. | | | | **Forklaring:**\ | | Gebyrerne er blevet forhøjet flere gange over årene og overstiger de | | udgifter, der er direkte forbundet med udstedelse og administration | | af dokumenterne og nummerpladerne. Ministeriet har medtaget | | omkostninger relateret til bredere udgifter såsom paskontrol og | | færdselsovervågning, hvilket ifølge sagsøgerne overskrider det | | omkostningsgrundlag, som gebyrer bør dække ifølge Grundlovens § 43. | | | | **Afgørelse:**\ | | Højesteret afgjorde, at kravet om direkte lovhjemmel i Grundlovens § | | 43 ikke gælder for alle gebyrer, herunder dem, der dækker bredere | | administrationsomkostninger. Højesteret fandt, at ministeriet kunne | | inkludere omkostninger for generelle kontrolforanstaltninger som del | | af gebyret. | | | | **Konklusion:**\ | | Justitsministeriet blev frifundet, da gebyrerne ikke blev anset for | | at være i strid med Grundlovens § 43, og derfor blev opkrævet | | lovligt. | +-----------------------------------------------------------------------+ **[Lidt skatteteori]** **Ækvivalensteorien**: - Indkomstskat skal svare til modtagne ydelser = betaler efter behov. - Kritik: Svært at opgøre værdien af modtagne ydelser. - De svageste stilles dårligst, idet de skal betale værdien af fx sygbehandling, arbejdsløshedsunderstøttelse mv. **Skatteevneteorien**: - Byrderne fordeles efter borgernes økonomiske evne = »de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs« - Fremherskende i moderne industrisamfund (i Danmark efter 1903). **\ ** **Kapitel 2: Skattelovgivningens struktur** =========================================== **[Helt grundlæggende sondringer]** **Subjektiv/objektiv skattepligt**: - **Subjektiv skattepligt** handler om, hvem der er skattepligtig. Det betyder, at man identificerer skatteyderen, f.eks. en person eller virksomhed, som er forpligtet til at betale skat. - **Objektiv skattepligt** vedrører, hvad der beskattes. Her fokuserer man på at opgøre, hvilken indkomst eller formue der er skattepligtig. **Skatteberegningen**: Dette dækker over, hvordan man beregner skatten på baggrund af den skattepligtige indkomst. Det omfatter de skattesatser og fradrag, som er relevante for skatteyderen. **Skatteforvaltningsret**: Dette område handler om de regler og procedurer, der regulerer, hvordan skatteforvaltningen fungerer. Det indebærer også, hvordan skatteopkrævning og -kontrol administreres af skattemyndighederne. **[Subjektiv skattepligt = Hvem er skatteyderen?]** Fysisk person = KSL §1-3 - KSL § 1 = »fuldt skattepligtige«, typisk pga. bopæl i DK. - KSL § 2 = »begrænset skattepligtige«, typisk udlændinge med fx lønarbejde i DK. - KSL § 3 = undtaget fra skattepligten, dele af kongehuset og udenlandske diplomater Juridiske personer: - Selskaber = SEL §§ 1-3 (fuldt/begrænset/skattefri). - Fonde = FBL § 1, stk., 1, nr. 1-4. - Dødsboer = DBSL § 1, stk. 2-4. **[Objektiv skattepligt = Den skattepligtige indkomst]** Siden 1903 -- rygraden er SL §§ 4-6 Ændret i 1912 og nugældende fra 1922 SL §§ 4-5 = indkomstbegrebet - SL § 4: skattepligtig indkomst - Løbende indkomsterhvervelse (eksempler i SL § 4, stk. 1, litra a-f) - Globalindkomstprincippet (fuldt/begrænset skattepligtig) - SL § 5: skattefri indkomst - Værdistigninger og --fald på formuegoder - Gevinst/tab ved salg af private formuegoder - U: næring/spekulation - SL § 6 = fradrag i indkomsten, fx renter og driftsomkostninger - SL §§ 4-6: suppleres af en lang række andre love, bl.a. - Ligningsloven, Afskrivningsloven, Boafgiftsloven - Kildeskatteloven - Kursgevinstloven - Aktieavancebeskatningsloven - Ejendomsavancebeskatningsloven - Selskabsskatteloven - Fondsbeskatningsloven - Dødsboskatteloven **[Hvad skal man betale i skat?]** Indkomsten opgøres efter reglerne om objektiv skattepligt, men så derefter? **Skatteberegning** - **Personskatteloven (PSL)**: Denne lov regulerer beskatningen af personer. Personskatten er typisk variabel og progressiv, hvilket betyder, at skattesatsen stiger, jo højere indkomsten er (marginalskat). Dette skaber en skatteprocent, der varierer afhængigt af indkomstniveauet. - **Virksomhedsskatteloven**: Denne lov gælder for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Den giver mulighed for en særlig skatteordning, hvor virksomhedsindkomst kan beskattes mere fleksibelt, og overskud kan spares op i virksomheden til en lavere skattesats, indtil det hæves privat. - **Selskabsskatteloven**: Denne lov gælder for selskaber, som betaler en flad skat af deres overskud. En flad skat betyder, at skatteprocenten er den samme uanset overskuddets størrelse, i modsætning til den progressive beskatning under PSL. **[Hvem varetager opgaven med skat? Og hvilke regler gælder?]** **Skatteforvaltningen**: Skatteforvaltningen er den myndighed, der administrerer og varetager opgaverne med skatteopkrævning og -kontrol i Danmark. Den sørger for, at skatter og afgifter opkræves korrekt og håndterer skatteydernes indberetninger og klager. **Gældende regler**: - **Skatteforvaltningsloven**: Denne lov fastlægger rammerne for, hvordan skatteforvaltningen skal fungere, og hvilke beføjelser den har. Den regulerer blandt andet sagsbehandling og skatteydernes retssikkerhed. - **Skattekontrolloven**: Denne lov omhandler, hvordan skatteforvaltningen skal kontrollere indberetninger og sikre, at skatteydere angiver korrekte oplysninger. Loven specificerer krav til dokumentation og indberetningspligter. - **Forvaltningsloven**: Denne lov gælder generelt for alle offentlige myndigheder i Danmark og sikrer, at sagsbehandlingen foregår korrekt og fair. Den indeholder regler om fx aktindsigt, klageadgang og god forvaltningsskik. Sagsbehandling -------------- **[Hvornår og hvorfor sagsbehandling?]** **Selvangivelsen**: - Den skattepligtige har pligt til at afgive oplysninger om sin indkomst og eventuel »**ejerbolig**« i henhold til Skattekontrolloven § 2. - Denne pligt gælder dog ikke, hvis oplysningerne allerede er indberettet af en tredjepart, f.eks. en arbejdsgiver, via Skatteindberetningsloven. Disse oplysninger omfatter typisk løn. - De indsamlede oplysninger danner grundlaget for skatteansættelsen, som bliver tilgængelig i din »**skattemappe**« omkring marts måned hvert år. **Skattestyrelsens rolle**: - Skattestyrelsen »**ligner**« eller kontrollerer skatteansættelsen. Hvis der konstateres en »fejl«, vil skatteansættelsen blive justeret, og Skattestyrelsen vil træffe en »**afgørelse**«. - Denne proces gælder ikke kun for privatpersoner, men også for selskaber. **Sagsfremstilling**: - I henhold til Skatteforvaltningsloven (SFL) § 19, stk. 1 og 2, skal der udarbejdes en »**sagsfremstilling**«. - Sagsfremstillingen skal indeholde: - En »**redegørelse**« for de faktiske forhold, der er relevante for sagens afgørelse. - En »redegørelse« for de retsregler, der finder anvendelse i sagen. - En angivelse af det resultat, som kombinationen af faktiske forhold og retsregler fører til. - En undtagelse (**U**) er, hvis afgørelsen imødekommer skatteyderens (»**SKY's**«) anmodning. I dette tilfælde er en fuld sagsfremstilling ikke nødvendig. **Partshøring**: - Sagsfremstillingen skal sendes i »**partshøring**«, så skatteyderen har mulighed for at se og kommentere sagens oplysninger og vurderinger, inden der træffes en endelig afgørelse. **[SFL §19, stk. 5, nr. 1-8: Undtagelser og specifikationer til kravet om »sagsfremstilling« og »høring«]** **Undtagelser til sagsfremstilling**: - Kravet om udarbejdelse af »**sagsfremstilling**« og »**høring**« i stk. 1-3 gælder ikke for visse typer afgørelser, eksempelvis: - Afgørelser, hvor klagebehandlingen kan afsluttes af et »skatteankenævn«. - Afgørelser, hvor klagen kan afgøres af »**Landsskatteretten**«. **MEN**: - Dette betyder **ikke**, at der slet ikke udarbejdes en »sagsfremstilling«. - I stedet udarbejdes den af »**Skatteankestyrelsen**« og ikke af »**Skattestyrelsen**«. - Hvis der udsendes en »**agterskrivelse**« i henhold til SFL § 20, vil en »**sagsfremstilling**« blive udarbejdet som led i processen. **[SFL §20, stk. 1: Agterskrivelse proces]** **Betydningen af \"agter\"**: - Skattestyrelsen \"agter\" at ændre skatteansættelsen, hvilket betyder, at den planlægger at træffe en afgørelse baseret på et andet grundlag end det, der tidligere er indberettet af skatteyderen i henhold til Skattekontrolloven (SKL) § 2. - Skatteyderen skal derfor underrettes om den påtænkte ændring. **Agterskrivelsens funktion**: - Hvis Skattestyrelsens kontrol viser, at en ændring er nødvendig, bliver skatteyderen informeret gennem en agterskrivelse, som indeholder et »**begrundet**« forslag til afgørelsen. - Agterskrivelsen giver skatteyderen mulighed for at komme med indsigelser. Der er en frist på mindst 15 dage til at svare. **Afgørelse og afslutning**: - Hvis skatteyderen (SKY) ikke gør indsigelser inden fristen, træffes afgørelsen som foreslået i agterskrivelsen. - Sagen afsluttes derefter med en »**kendelse**«, som fastslår den ændrede skatteansættelse, og den nye årsopgørelse udstedes. **[Fristregler]** **Formål med frister**: - Både Skattestyrelsen og skatteyderen kan ønske at ændre skatteansættelsen for tidligere år. Dog er der en tidsgrænse for, hvor langt tilbage i tid ændringer kan foretages. **Typer af frister**: - **Ordinær ansættelsesfrist** (SFL § 26): Denne frist gælder for almindelige ændringer af skatteansættelsen og har en fastsat varighed, som normalt giver en begrænsning i, hvor langt tilbage man kan justere skatteforhold. - **Ekstraordinær ansættelsesfrist** (SFL § 27): I særlige situationer, hvor der er behov for at genåbne skatteansættelsen ud over den ordinære frist, kan denne frist anvendes. Ekstraordinære frister kan gælde i tilfælde af fx grov uagtsomhed eller nye væsentlige oplysninger. - **Kort ligningsfrist**: Derudover er der en kort frist for visse hurtige ændringer, som kan anvendes i særlige tilfælde for at sikre hurtig afklaring af skatteansættelsen. **[Ordinær ansættelsesfrist, SFL § 26 - bygger på et retssikkerhedsmæssigt hensyn]** **Den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb**: - Dette er fristen, hvor **Skattestyrelsen** senest kan varsle en ændret skatteansættelse ved at sende en »**agterskrivelse**«. - Det er også den sidste dag, hvor den **skattepligtige** kan anmode om genoptagelse af sin skatteansættelse, såfremt der fremlægges nye faktiske eller retlige oplysninger, der kan begrunde ændringen. **Den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb**: - Denne frist gælder for personer med enkle økonomiske forhold og kaldes den »**korte ligningsfrist**«. Her skal Skattestyrelsen varsle eventuelle ændringer, jf. SFL § 26, stk. 1, 5. pkt. og bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018. **Ekstraordinær ansættelse**: - Hvis betingelserne for en ekstraordinær ansættelse er opfyldt, jf. SFL § 27, kan ansættelsen genoptages ud over de ordinære frister. - Der er også en række andre undtagelser, som er beskrevet i bekendtgørelsen. **Bemærkning**: - Skatteyderen har altid mulighed for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære frist. **[Ordinær ansættelsesfrist (Forlænget under særlige tilfælde)]** **1. maj i det sjette indkomstår efter indkomstårets udløb**: - Denne dato markerer fristen for Skattestyrelsen til at varsle en ændret skatteansættelse og for skatteyderen til at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen i visse situationer. **Kontrollerede transaktioner**: - Den forlængede frist gælder, når der er tale om kontrollerede transaktioner, hvilket henviser til transaktioner mellem parter med særlige relationer, typisk koncerninterne transaktioner. Disse reguleres af Skattekontrollovens §§ 37 og 38. **Omstruktureringer**: - Fristen kan også være relevant i forbindelse med visse former for omstruktureringer, hvor skattemæssige forhold kan påvirke de efterfølgende år. **[Ordinær ansættelsesfrist (Standardfrist)]** **Ansættelsesfrist**: - Skatteansættelsen skal foretages senest den **1. august i det fjerde indkomstår** efter det pågældende indkomstårs afslutning. - Skatteyder kan anmode om en forlængelse af denne frist, hvis det har betydning for skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser. **Eksempel**: - For indkomståret 2024, som slutter den 31. december 2024: - Agterskrivelsen skal være sendt senest den 1. maj 2028. - Skatteansættelsen skal være endeligt fastlagt (kendelse) senest den 1. august 2028. **Kontrollerede transaktioner**: - For kontrollerede transaktioner gælder en forlænget frist, hvor agterskrivelsen skal være sendt senest den 1. maj i det sjette indkomstår, og kendelsen skal være afsagt senest den 1. august i det sjette indkomstår efter indkomståret. **[SFL § 27: Ekstraordinær ansættelsesfrist]** Denne bestemmelse giver mulighed for et såkaldt **»fristgennembrud«**, hvilket betyder, at man kan overskride den almindelige ansættelsesfrist (SFL § 26) under særlige omstændigheder. **»Fristgennembrud«**: - Et »**fristgennembrud**« tillader enten **Skattestyrelsen** eller den **skattepligtige** at bryde igennem den »**mur**«, som den ordinære ansættelsesfrist normalt udgør. Dette er relevant i situationer, hvor der er væsentlige fejl, som ellers ville gå urettet hen, hvis fristen blev overholdt. **Situationsbaseret**: - Bestemmelsen bygger på, at der er situationer, hvor hensynet til en korrekt skatteansættelse vægter højere end ønsket om en »**frist**« for genoptagelse. Dette betyder, at bestemte omstændigheder retfærdiggør en forlængelse af fristen. **Udtømmende bestemmelse**: - SFL § 27 er »**udtømmende**«, dvs. der kan kun ske »**fristgennembrud**«, hvis der foreligger en situation, som er omfattet af nr. 1-8: - **Nr. 1-7**: Omfatter konkrete situationer, som f.eks. grove fejl, urigtige oplysninger eller forhold, som ikke var kendt i tide. - **Nr. 8**: Fungerer som en »**sikkerhedsventil**« og anvendes i usædvanlige tilfælde, der ikke specifikt er dækket af de første syv punkter. **[SFL § 27, stk. 2: Den lille fristregel]** »**Den lille fristregel**« i SFL § 27, stk. 2, sætter en begrænsning på, hvornår en ansættelse kan foretages, når der sker »**fristgennembrud**«. **»Den lille fristregel«**: - Det er vigtigt at være opmærksom på »den lille fristregel« i SFL § 27, stk. 2. - En ændring i skatteansættelsen kan kun foretages, hvis den varsles af **Skattestyrelsen** eller en genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige **senest 6 måneder efter**, at Skattestyrelsen eller skatteyderen har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. **Praktisk fortolkning**: - I praksis betyder dette, at fristen begynder at løbe, når Skattestyrelsen har tilstrækkelig information til at se, at der er behov for en ændring. Det samme gælder for skatteyderen -- når denne har tilstrækkelige informationer, begynder »**den lille fristregel**« at løbe. **Tidskrav for kendelse**: - Der skal afsiges en »**kendelse**« senest tre måneder efter, at »**agterskrivelsen**« er sendt. Dette blev understreget i SKM2024.387.ØLR, hvor en for sent afsendt kendelse medførte »**ugyldighed**«. Det særlige ved denne sag var, at den første agterskrivelse blev annulleret, og kendelsen opfyldte derfor ikke kravene i nr. 2. +-----------------------------------------------------------------------+ | **SKM2024.387.ØLR** | | | | **Hvad sagen handler om:**\ | | Sagen omhandler spørgsmålet om skattepligt for en skatteyders | | fortjeneste ved salg af fast ejendom og om Skattestyrelsen overholdt | | fristerne for varsling og skatteansættelse. | | | | **Forklaring:**\ | | Skatteyderen gjorde gældende, at fortjenesten ved salget af | | ejendommen ikke skulle beskattes under | | ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 (parcelhusreglen), da | | ejendommen angiveligt havde tjent som bolig. Skattestyrelsen udsendte | | to varsler, men det andet varsel specificerede ikke, at det | | annullerede det første. Den skatteansættende afgørelse blev foretaget | | efter fristen fra det første varsel, og skatteyderen hævdede, at | | dette gjorde afgørelsen ugyldig. | | | | **Afgørelse:**\ | | Østre Landsret fastslog, at skatteyderens ejendom ikke kunne anses | | som reel bolig og dermed ikke var omfattet af parcelhusreglen. | | Desuden blev det vurderet, at Skattestyrelsen havde overskredet | | fristen for at ændre skatteansættelsen, da anden varslingsskrivelse | | kun var en korrektion inden for rammerne af det første varsel. | | | | **Konklusion:**\ | | Landsretten ændrede byrettens afgørelse, så Skatteministeriet skulle | | anerkende, at skatteyderens fortjeneste ved ejendomssalget ikke var | | skattepligtig, da forhøjelsen var ugyldig grundet overskridelse af | | ansættelsesfristen. | +-----------------------------------------------------------------------+ Bindende svar ------------- **Definition**: - Et »Bindende svar« er en udtalelse, som afgives af enten **Skattestyrelsen** eller **Skatterådet**. Hvem der afgiver svaret, afhænger af reglerne i SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5. **Formål**: - **For spørgeren selv**: Et bindende svar giver spørgeren mulighed for på forhånd at kende de skattemæssige konsekvenser af en »**påtænkt**« eller »**gennemført**« disposition, jf. SFL § 21, stk. 1. - **For andre end spørgeren**: Bindende svar kan også gives til personer, der ikke selv er spørgeren, og giver dem tilsvarende mulighed for at kende de skattemæssige konsekvenser af en »påtænkt« disposition, jf. SFL § 21, stk. 2. **Pris og anvendelse**: - Prisen for at få et bindende svar er 400 kr., jf. SFL § 23. - Bindende svar bruges ofte, da de giver skatteydere og virksomheder en sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser, inden de gennemfører større dispositioner. **[SFL § 24: Bindende svar]** **Processen for bindende svar**: - Et »**Bindende svar**« kan gives, når spørgeren stiller et specifikt spørgsmål (ofte formuleret som et ja/nej-spørgsmål). - Spørgeren skal »**fremlægge de relevante oplysninger**«, der er nødvendige for, at Skattestyrelsen eller Skatterådet kan give et kvalificeret svar. - Sædvanligvis skal spørgeren også »**argumentere for svaret**«, hvilket indebærer en begrundelse for, hvorfor en bestemt skattemæssig vurdering ønskes. **Hvem svarer?**: - **HR (hovedregel)**: Det er primært **Skattestyrelsen**, der giver bindende svar. - **U (undtagelse)**: Skatterådet kan også svare, men dette sker på baggrund af en indstilling fra Skattestyrelsen. En relevant henvisning er afgørelsen i SKM2022.501.SKST, der beskriver aftalen mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen. **Binding for Skattestyrelsen**: - Svaret er bindende for **Skattestyrelsen** i henhold til SFL § 25, stk. 1, hvilket betyder, at Skattestyrelsen skal følge det givne svar, når de behandler spørgers skatteforhold. - Spørgeren kan dog vælge at »se bort fra svaret«, hvis de ønsker det, og er dermed ikke bundet på samme måde som Skattestyrelsen. +-----------------------------------------------------------------------+ | **SKM2022.501.SKST** | | | | **Hvad sagen handler om:**\ | | Aftalen beskriver, hvilke sager der skal forelægges for Skatterådet, | | og retningslinjerne mellem Skatterådet og de involverede | | skatteforvaltningsenheder. | | | | **Forklaring:**\ | | Skatterådet skal behandle principielle sager om bindende svar, | | herunder sager af betydning for flere skattepligtige, sager med store | | økonomiske værdier, og sager der kræver fortolkning af ny lovgivning | | eller involverer EU-retlige spørgsmål. Aftalen fastsætter også | | kriterier for offentliggørelse af afgørelser, retningslinjer for | | personligt fremmøde, og håndteringen af sager af stor offentlig | | interesse. | | | | **Afgørelse:**\ | | Aftalen præciserer, at sager af principiel karakter eller med bred | | økonomisk og offentlig betydning skal forelægges Skatterådet. | | Bindende svar af mindre principiel karakter kan afgøres af | | Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen, men | | forelægges for Skatterådet i særlige tilfælde. | | | | **Konklusion:**\ | | Denne aftale sikrer en struktureret proces for håndtering af | | skattesager, der kræver Skatterådets vurdering, samt definerer | | procedurer for behandling og offentliggørelse af afgørelser med | | betydning for retssikkerhed og offentlig interesse. | +-----------------------------------------------------------------------+ **[SFL § 25: Bindende svar]** **Hovedregel**: - »Bindende svar« har som hovedregel en gyldighed på **5 år**. **Undtagelser**: - Der findes flere undtagelser til denne hovedregel, som angiver kortere gyldighedsperioder eller særlige situationer, hvor svaret ikke længere er bindende: - **U1**: Ved »**værdiansættelse af aktiver**« er svaret bindende i **6 måneder** fra modtagelsen af svaret. - **U2**: Ved vurdering af »v**ærdien af aktier eller en erhvervsvirksomhed med arve-/gaveelement**« (jf. BAL § 36, stk. 1) og ved »**afdragsvis betaling**« gælder en gyldighed på **12 måneder**. - **U3**: Hvis det »**bestemmes konkret**«, kan det fastlægges, at svaret er bindende i mindre end **5 år/6 måneder/12 måneder**. - **U4**: Hvis der sker en »**ændring i forudsætningerne, der lå til grund for svaret**«, ophører bindende virkning. - **U5**: Hvis svaret er »**i strid med EU-retten**«, ophører gyldigheden. - **U6**: Hvis svaret vedrører fortolkning af »**DBO**« (dobbeltbeskatningsoverenskomster), og den anden stats myndigheder fortolker reglerne anderledes, kan svarets bindende virkning bortfalde. Omkostningsgodtgørelse ---------------------- **[SFL § 52: Omkostningsgodtgørelse]** **Generelt**: - Skatteyderens (**SKY**) udgifter til »**sagkyndig bistand**« kan dækkes helt eller delvist i skattesager i henhold til SFL § 52. **Hovedregel**: - **HR**: Som hovedregel dækkes 50 pct. af udgifterne. **Undtagelser (100 pct. dækning)**: - Der findes flere undtagelser, hvor udgifterne dækkes fuldt ud, dvs. 100 pct.: - **U1**: Dækning på 100 pct. gives »**hvis \[SKY\] i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad**«. - **U2**: Hvis Skatterådet ændrer en skatteankenævnsafgørelse, der anses som »**åbenbart ulovlig**«. - **U3**: Hvis SKM indbringer en Skatterådsafgørelse for LSR (»**EU-retlige spørgsmål**«). - **U4**: Hvis SKM indbringer en klagesag for domstolene eller anker en dom til en højere instans. - **U5**: Udgifter til »**syn og skøn**« kan også godtgøres fuldt ud, som beskrevet af Troels Behnke Skak i SR.2021.248. Kapitel 3: **Skattemyndighederne og deres opgaver** =================================================== **[Aktører inden for Skattemyndighederne]** **Skatteministeren** (Rasmus Stoklund) -- Ansvarlig for den overordnede styring af skatteområdet. **Skatteministeriets departement** -- Henviser til Departementet under Skatteministeriet og deres hjemmeside (skm.dk). **Styrelser**: Der er ni styrelser, hvoraf syv er samlet under **Skattemyndighederne** (uddybet på næste slide). - **Skattestyrelsen** -- Primær styrelse, som håndterer skatteopkrævning og -administration. **Skatterådet** -- Et uafhængigt organ inden for skattemyndighederne. **Skatteankestyrelsen** -- Varetager uafhængig klagebehandling og omfatter: - **Ankenævn** (skatteankenævn) og - **Landsskatteretten** -- Den højeste administrative klageinstans for skattesager. **Borger- og retssikkerhedschefen** -- En instans, der fokuserer på borgernes rettigheder og retssikkerhed. **Folketingets Ombudsmand** -- Har et særligt skattekontor, der sikrer borgernes rettigheder inden for skatteområdet. **[Skatteministeriets "Koncern"]** **Skatteministeriets Opbygning**\ Skatteministeriets »koncern« består af en række enheder, herunder departementet og ni styrelser. Af disse styrelser udgør syv \"Skatteforvaltningen\" og to er placeret uden for denne ramme. **Skatteforvaltningen**\ Syv styrelser (markeret inden for den sorte streg) er en del af \"Skatteforvaltningen.\" De spiller en central rolle i udførelsen af skatteadministrationen, herunder **Skattestyrelsen** og andre styrelser, der håndterer forskellige aspekter af skatteforvaltningen. **Enheder Uden for Skatteforvaltningen**\ *Spillemyndigheden* og *Skatteankestyrelsen* er en del af Skatteministeriets koncern, men er placeret uden for Skatteforvaltningen. Skatteankestyrelsen fungerer som en uafhængig klageinstans for borgere og virksomheder i skattesager. **Vigtige Fokusområder i Skatteret**\ I undervisningen i skatteret er der særligt fokus på **Skattestyrelsen** og **Skatteankestyrelsen**, som begge har væsentlige roller i forbindelse med skatteansættelser og klagesager. Skattemyndighedernes Ansvarsområder og Funktioner ------------------------------------------------- ### Skatteministeriets departement - Politisk og lovgivningsmæssig støtte **Overordnede Funktioner** - Departementet opererer primært inden for det **politiske og lovgivningsmæssige område** og yder støtte til skatteministeren i forbindelse med lovgivning og politiske initiativer. - Det har ansvar for **ministerbetjening** og **koncernstyring**, hvilket inkluderer både rådgivning og implementeringsopgaver. **Afgørelser og Klageinstans** - Departementet træffer **ikke afgørelser** og fungerer heller **ikke som klageinstans**. Deres fokus ligger på rådgivning fremfor håndtering af specifikke skatteafgørelser. **Citat fra Skatteministeriets Hjemmeside** - \"Skatteministeriets departement varetager en lang række opgaver indenfor bl.a. lovgivning, ministerbetjening og koncernstyring.\" **Afdeling for Lovgivning og Økonomi** - Denne afdeling arbejder med **udarbejdelse af lovforslag**, håndtering af **forhandlingsforløb** samt **økonomiske beregninger** for at vurdere konsekvenserne af ændringer i skatteregler. - De udfører også analyser, der støtter skatteministeren i beslutningsprocesser og sikrer, at Danmark lever op til sine **internationale skatteforpligtelser**. ### Skattestyrelsen - en del af Skatteforvaltningen **Skattestyrelsen som del af Skatteforvaltningen** - Skattestyrelsen er en af de syv styrelser, som tilsammen udgør **skatteforvaltningen**. - I henhold til **SFL § 1 stk. 1** varetager Told- og Skatteforvaltningen forvaltningen af lovgivningen om skatter. Dette omfatter Skattestyrelsens arbejde med at sikre korrekt skatteopkrævning og -inddrivelse. **Primære Ansvarsområder** - **Borger- og Virksomhedsrettet Forvaltning**: Skattestyrelsen fokuserer på de skatteadministrative behov for både borgere og virksomheder. - **Ligning, Opkrævning og Inddrivelse**: Varetager kontrol af skatteansættelser samt opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter. - **Bindende Svar**: Skattestyrelsen afgiver bindende svar på spørgsmål om skatteforhold, hvilket hjælper borgere og virksomheder med at forstå de skattemæssige konsekvenser af deres dispositioner. **Skatteansættelsen** - Skattestyrelsen udfører **skatteansættelsen**, hvor de fastsætter borgeres og virksomheders skat, som blandt andet er synligt i årsopgørelsen. **Forvaltningsretlige Afgørelser** - Skattestyrelsen træffer afgørelser, som er forvaltningsretlige og kan danne grundlag for klager til Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten, hvis der opstår uenigheder. ### Skatterådet - Kollegialt lægmandsråd med bindende svar **Formål og Funktion** - I henhold til **SFL § 2** bistår Skatterådet Skattestyrelsen ved forvaltningen af lovgivningen om skatter. - Skatterådet fungerer som **\"et centralt kollegialt lægmandsråd\"**, hvilket betyder, at det er et rådgivende organ bestående af ikke-fagkyndige medlemmer (lægfolk). - Vigtigt at bemærke: Skatterådet er **IKKE en klageinstans** og kan derfor ikke modtage klager fra borgere eller virksomheder. **Sammensætning af Medlemmer** - I henhold til **SFL § 3** består Skatterådet af 19 medlemmer. - **Folketinget** vælger 6 af disse medlemmer, mens **Skatteministeren (SKM)** udpeger de resterende 13. - Af de 13 medlemmer skal 4 repræsentere specifikke sektorer: landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne. - Derudover udpeges 4 medlemmer på anbefaling fra **Kommunernes Landsforening (KL)**. **[Skatterådet - Opgaver]** **Afgivelse af bindende svar** - Skatterådet afgiver **bindende svar** i henhold til **SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5**. - Dette omfatter typisk **principielle sager**, herunder: - Sager, hvor svaret kan få konsekvenser for et større antal skattepligtige. - Sager, der omhandler fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. - Sager, der kan påkalde sig stor offentlig interesse. - **Bemærk**: Selve indstillingen til afgørelsen udføres af **Skattestyrelsen** (sekretariat). **Ændring af ulovlige afgørelser** - Skatterådet kan ændre en **åbenbart ulovlig afgørelse** truffet af et skatteankenævn, baseret på indstilling fra Skattestyrelsen, jf. **SFL § 2, stk. 3** (eksempel anvendt i SKM2023.335.SR). **Fastlæggelse af satser** - Skatterådet fastsætter specifikke satser, fx **befordringsfradrag**. **Pålæg om udlevering af oplysninger** - Skatterådet kan pålægge udlevering af nødvendige oplysninger, f.eks. i særlige dispensationssager. +-----------------------------------------------------------------------+ | **SKM2023.335.SR** | | | | **Hvad handler det om?**\ | | Afgørelsen omhandler, hvorvidt et udbyderhonorar kan indgå i | | afskrivningsgrundlaget for en investeringsejendom købt af et | | kommanditselskab (K/S), hvori skattepligtige ejer andele. Sagen | | belyser skønsbegrebet i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3, og om | | skatteforvaltningen kan ændre en tidligere afgørelse uden for den | | almindelige frist, når bedømmelsen af afskrivningsgrundlaget beror på | | et skøn eller en retlig subsumption. | | | | **Forklaring**\ | | Skatterådet vurderede, at Skatteankenævnets afgørelse fra 2023 var | | ulovlig, da nævnet anså en 2019-afgørelse fra Skattestyrelsen for | | ugyldig på grund af forældelse og skønsudøvelse. Nævnet vurderede, at | | Skattestyrelsen fejlagtigt havde betragtet differencen mellem købs- | | og salgsprisen på ejendommen som et udbyderhonorar. Skatterådet | | konkluderede, at spørgsmålet om udbyderhonorarets indregning i | | afskrivningsgrundlaget er et retligt spørgsmål, ikke et skøn. | | Derudover henviste Skatterådet til Højesterets praksis, som | | understøtter, at udbyderhonoraret ikke kan indgå i anskaffelsessummen | | og dermed ejendommens afskrivningsgrundlag. | | | | **Afgørelse**\ | | Skatterådet ændrede Skatteankenævnets afgørelse, så den | | skattepligtige indkomst for 2017 blev forhøjet i overensstemmelse med | | Skattestyrelsens oprindelige afgørelse fra 2019. Dette indebærer, at | | udbyderhonoraret ikke kan medregnes i afskrivningsgrundlaget, da | | honoraret vurderes at vedrøre struktureringen af | | investeringsprojektet og derfor anses som en | | ikke-afskrivningsberettiget etableringsudgift. | | | | **Konklusion**\ | | Skatterådet fastslog, at afgørelsen fra Skatteankenævnet var ulovlig, | | da det omhandlede udbyderhonorar ikke beror på et skøn, men på en | | retlig subsumption. Dermed kan ændringen af skatteansættelsen | | foretages, og udbyderhonoraret kan ikke indgå i | | afskrivningsgrundlaget for ejendommen. | +-----------------------------------------------------------------------+ ### Skatteankestyrelsen - Klageinstans og klageproces **SFL kap. 2 a** refererer til »**Skatteankeforvaltningen**«, som dækker over **Skatteankestyrelsen**. **Klage over afgørelser fra Skattestyrelsen eller Skatterådet** - Hvis en skatteyder (SKY) ønsker at klage over en afgørelse fra enten Skattestyrelsen eller Skatterådet: - **Klagefrist**: Indgivelse af klagen skal ske inden for **3 måneder** i henhold til **SFL § 35 a, stk. 3**. **Tre mulige udfald af klagebehandlingen** - Skatteankestyrelsen har tre mulige behandlingsveje for klager: 1. **Visitering til Landsskatteretten**: Sagen sendes videre til Landsskatteretten. 2. **Visitering til skatteankenævn**: Sagen sendes videre til et skatteankenævn. 3. **Afgørelse som \"kontorsag\"**: Skatteankestyrelsen afgør selv sagen i de såkaldte **»kontorsager«**. Dette sker sjældent og omfatter aldrig klager over afgørelser truffet af Skatterådet. ### Skatteankenævn - Administrativ klageinstans for private skatteydere **Primær funktion** - Skatteankenævn fungerer som en **administrativ klageinstans** for **fysiske personer og dødsboer**, men **ikke** for selskaber. **Opbygning og organisation** - Der findes **22 lokale skatteankenævn** i Danmark. - Medlemmerne består af **lægfolk**; herunder er der **10 særligt udpegede medlemmer** med skattefaglig indsigt. **Sekretariatsbetjening** - Skatteankestyrelsen betjener sekretariatet for skatteankenævnene, som udfører den nødvendige sagsbehandling. **Sagsområder** - Skatteankenævnene behandler klager, men **kun** over afgørelser truffet af **Skattestyrelsen**. **Fritvalgsordning ophævet** - **Fritvalgsordningen** blev ophævet pr. **1. juli 2020**. Dette betyder, at klager fra fysiske personer og dødsboer nu som hovedregel skal visiteres til et skatteankenævn. **Forholdet til Skatterådet** - Skatteankenævnene kan ikke behandle klager over afgørelser fra **Skatterådet**. Dog kan Skatterådet ændre en **åbenbart ulovlig afgørelse**, som et skatteankenævn har truffet. ### Landsskatteretten - Uafhængig administrativ klageinstans **Generelt om Landsskatteretten** - Landsskatteretten er en **uafhængig administrativ klageinstans** og **ikke en domstol**. - Skatteyder (SKY) har mulighed for at **anmode om afholdelse af retsmøde** i forbindelse med behandlingen af en klagesag. **Organisering** - Landsskatteretten består af en **ledende retsformand**, et antal øvrige retsformænd samt **34 andre medlemmer** og **4 særligt motorsagkyndige**. - Alle retsformænd skal være **jurister**, og **15 af de ministervalgte medlemmer skal være dommere**. **Klageområder** - Landsskatteretten behandler klager over: - **Skattestyrelsens afgørelser** for **fysiske personer, dødsboer og selskaber**. Bemærk, at klager fra **fysiske personer** kun behandles her, hvis sagen **ikke er visiteret til et skatteankenævn**. - **Skatterådets afgørelser**. **Forholdet mellem Landsskatteretten og Skatterådet** - I tilfælde af, at et bindende svar vedrører **EU-retlige spørgsmål**, har **skatteministeren mulighed for at indbringe afgørelsen for Landsskatteretten**. ### Kompetencefordeling mellem Landsskatteretten, skatteankenævn og skatteankestyrelsen **Hovedregel (HR):** Visse typer sager skal afgøres af et skatteankenævn, ifølge SFL § 5, stk. 1, nr. 1-11, og SFL § 35 b, stk. 1, 1. pkt. **Eksempler på sager, der skal behandles af skatteankenævn:** - **Forskudsregistrering af indkomst:** Registrering af forventet indkomst, som danner grundlag for skatteudregningen. - **Ansættelse af indkomstskat:** Beregning og fastsættelse af den samlede skat baseret på indkomstoplysninger. (Bemærk, at visse sager skal afgøres af Landsskatteretten). - **Ansættelse af ejendomsværdiskat:** Beregning af skat baseret på ejendomsværdien. **Bemærk:** Reglen gælder for **fysiske personer og dødsboer**, hvilket betyder, at selskaber og andre juridiske enheder ikke er omfattet af denne kompetencefordeling i skatteankenævnene. **Undtagelse (U):** Visse sagstyper vedrørende fysiske personer og dødsboer skal afgøres af Landsskatteretten (jf. SFL § 5, stk. 2, og SFL § 35 b, stk. 1, 2. pkt.). **Specifikke sagstyper:** - Sager nævnt i SFL § 5, stk. 1, nr. 1-11. - Sager af principiel karakter (jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5). - **Hvad betyder principiel karakter?** - Sager, der anses for principielle, visiteres af Skatteankestyrelsen (jf. SFL § 35 b, stk. 4). - Sager, der omfatter afgørelser efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt afgørelser om subjektiv skattepligt (jf. SFL § 5, stk. 2). **Hovedregel (HR):** Landsskatteretten træffer afgørelse i øvrige sager (jf. SFL § 35 b, stk. 2). - Dette omfatter alle sager vedrørende selskaber og fonde. - Desuden behandles sager vedrørende kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven og subjektiv skattepligt for fysiske personer. - Også sager af principiel karakter hører under Landsskatteretten. **Undtagelse (U):** Den ledende retsformand kan bestemme, at visse sager skal afgøres af Skatteankestyrelsen (dog aldrig klager over Skatterådsafgørelser) (jf. SFL § 35 b, stk. 3). - De såkaldte »**kontorsager**« er omfattet af denne undtagelse, og skal eksplicit fremgå af bekendtgørelse nr. 967 af 28. juni 2023. Domstolsprøvelse ---------------- **GRL § 63**: Grundlovens § 63 fastsætter, at **domstolene har ret til at afgøre spørgsmål om offentlige myndigheders kompetence**. Det betyder, at borgerne kan få prøvet, om myndighedernes beslutninger overholder lovgivningen. **SFL § 48, stk. 1**: En afgørelse fra skattemyndighederne kan **indbringes for domstolene eller påklages**, medmindre andet fremgår af loven. Dette giver mulighed for både en administrativ klageproces og en direkte domstolsprøvelse, hvilket kan påvirke, hvordan afgørelser behandles. **SFL § 49**: Spørgsmål, der er afgjort af instanser inden for skatteforvaltningen (f.eks. skatteankenævn, Landsskatteretten), kan indbringes for domstolene af Skatteministeriet **senest tre måneder efter**, at en klageinstans har truffet sin afgørelse. Dette sikrer en tidsramme for ministeriets adgang til domstolsprøvelse. **[Domstolsprøvelse - Valgmuligheder ifølge SFL § 48, stk. 1]** **SFL § 48, stk. 1** Ifølge SFL § 48, stk. 1, kan en afgørelse truffet af skattemyndighederne **indbringes for domstolene eller påklages administrativt**, medmindre der findes specifik lovgivning, der bestemmer andet. **Valgmuligheder for skatteyder** 1. **Indbringe afgørelsen for domstolene:** - Skatteyderen kan vælge at tage sagen direkte til domstolene for juridisk prøvelse. I dette tilfælde vil det være **domstolene, der afgør lovligheden af Skattestyrelsens eller Skatterådets afgørelse**. 2. **Påklage afgørelsen administrativt:** - Alternativt kan skatteyderen vælge at påklage afgørelsen gennem administrative instanser. Her vil sagen blive behandlet i Skatteankestyrelsen, som kan sende sagen videre til **Landsskatteretten (LSR), skatteankenævnene eller Skatteankestyrelsen selv** afhængig af sagstypen og karakteren af klagen. **Konsekvenser af valg** - **Vælges domstolsprøvelse (valg 1)**: - Sagen bliver vurderet og afgjort af domstolene, hvilket kan føre til en endelig og bindende dom uden for det administrative system. - **Vælges administrativ klage (valg 2)**: - Sagen forbliver inden for det administrative klagesystem, hvor de relevante klageinstanser træffer afgørelser baseret på gældende regler og præcedens inden for skatteforvaltningen. **[Valg af domstolsprøvelse kontra påklage til administrativ klageinstans]** **SFL § 48, stk. 2**: - Hvis en afgørelse er påklaget til en administrativ klageinstans, har klageren mulighed for at ændre sin beslutning og vælge at **indbringe sagen for domstolene**. - Dette valg kan foretages **indtil det tidspunkt**, hvor klageren i forbindelse med en høring **modtager oplysninger om indholdet af den påtænkte afgørelse**, dvs. et forslag til afgørelse baseret på sagens oplysninger som vurderet af Skatteankestyrelsen. **Ændring af valg**: - Skatteyderen kan ændre sit oprindelige valg fra administrativ klage til domstolsprøvelse **inden Skatteankestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse**. - Formålet med denne bestemmelse er at give skatteyderen fleksibilitet i forhold til valg af klagemulighed baseret på de oplysninger og vurderinger, der kommer frem i den administrative klageproces. **[Frister for klage til domstolene]** **Frist for indbringelse af sag for domstolene**: - Både **skatteyder** og **Skatteministeriet** kan vælge at indbringe en afgørelse for domstolene. - **Frist**: 3 måneder efter afgørelsen er truffet, jf. SFL § 48, stk. 3 og SFL § 49. **Klage til Folketingets Ombudsmand**: - Skatteyderen kan vælge at klage til **Folketingets Ombudsmand** før domstolsprøvelse. - **Frist for klage til ombudsmanden**: 3 måneder. - **Efter ombudsmandens udtalelse**: Skatteyderen kan vælge at indbringe sagen for domstolene, men skal gøre dette inden for **1 måned** efter ombudsmandens udtalelse. **[Instanser og prøvning af skattesager]** **Indbringelse af sag for domstolene**: - En skattesag kan indbringes af enten **skatteyderen** eller **Skatteministeriet**. - Sagen behandles af de \"almindelige\" domstole: **Byretten**, **Østre eller Vestre Landsret**, og **Højesteret**. - **Kammeradvokaten** fører sager på vegne af staten. **Udgangspunkt**: - **Byretten** fungerer som 1. instans i skattesager. **Undtagelse**: - **Landsretten** (Østre eller Vestre) kan være 1. instans, men dette kræver en **anmodning** og, at sagen har en **principiel karakter**. **Bemærkninger**: - En skattesag kan som hovedregel kun behandles i **to instanser**. - **Højesteret** kan kun prøve sagen, hvis: - Sagen blev anlagt ved landsretten som 1. instans, eller - Der opnås **3. instans bevilling**, hvilket tillader en ekstra prøvning.