Halsens bindevævsrum PDF

# Halsens bindevævsrum - Halsens bindevævsrum er `spatium interfasciale` (4) og `spatium viscerale` (5). - `Spatium viscerale` omfatter: - Halsviscera - Bindevæv omkring viscera, `spatium peripharyngeum` - `Spatium peripharyngeum` deles igen i: - Bindevæv foran viscera, `spatium prephar...

# Halsens bindevævsrum - Halsens bindevævsrum er `spatium interfasciale` (4) og `spatium viscerale` (5). - `Spatium viscerale` omfatter: - Halsviscera - Bindevæv omkring viscera, `spatium peripharyngeum` - `Spatium peripharyngeum` deles igen i: - Bindevæv foran viscera, `spatium prepharyngeum` (6) - Bindevæv bag viscera, `spatium retropharyngeum` (7) - Bindevæv lateralt for viscera, `spatium lateropharyngeum` (8). - `Spatium interfasciale` (4) ligger mellem `lamina superficialis` (1) og `lamina pretrachealis` (2). - Det er en ganske smal bindevævsspalte med løst bindevæv. - Her omtaler vi iøvrigt ingen strukturer. - `Spatium viscerale` (5) begrænses af `lamina pretrachealis` (2) og `lamina superficialis` (1) fortil og lateralt, mens `lamina prevertebralis` (3) udgør begrænsningen bagtil. - Af halsviscera i `spatium viscerale`, ses på dette snit spiseror (O), luftror (T) og skjoldbruskkirtel (S). - Bindevævet, der beklæder halsviscera, kaldes `visceralfascien` (9). - Halsviscera omgives af bindevæv, `spatium peripharyngeum` til alle sider. - Foran viscera er laget (6) tyndt. - Det samme er tilfældet bag viscera (7). - Lateralt for viscera, findes derimod rigeligt bindevæv (8), `spatium lateropharyngeum` . - Bindevævet lateralt for svælget, `pharynx`, kan med rette kaldes `spatium lateropharyngeum`, men navnet bibeholdes også lateralt for spiserøret. - Her burde det hedde `spatium laterooesophageum`. - Nomenklaturproblemet kunne løses, hvis man blev enige om, at bruge det neutrale udtryk `spatium paraviscerale` i stedet for `lateropharyngeum`. `Para'` betyder 'ved siden ad'. - `Spatium lateropharyngeum` (8) kan sammenlignes med en søjle af bindevæv, der strækker sig fra `basis cranii externa` til `apertura thoracis superior`. 'Søjlen' ligger foran `prævertebralmuskler` og lateralt for halsviscera, dvs svælget opadtil og spiserør samt luftrør nedadtil. Den indeholder de - store kar - nerver på halsen - Bindevævet i `spatium lateropharyngeum` fortsætter i `mediastinums bindevæv`. - `Spatium lateropharyngeum` er en region, der ligger dybt, dvs. den når ikke ud til hudoverfladen, men dækkes af andre regioner på huden. - Projiceres udstrækningen af `spatium lateropharyngeum` ud på hudoverfladen (fig. 43), vil man se, at `spatium` opadtil dækkes af `gl. parotidea` (15) og nedadtil af `m. sternocleidomastoideus` (13). Ved spidsen af pilen dækkes `spatium` af en trekantet region, `trigonum caroticum` (16). *** # Hovedets muskler - Hovedets muskler omfatter: - Tyggemuskler - Ansigtsmuskler - Det har vist sig umuligt at give en tilfredsstillende definition af hovedets muskler, derfor vedtager vi, at kun disse to grupper hører med. - ## Tyggemuskler - Tyggemuskler omfatter: - `m. masseter` (1) - `m. temporalis` (5) og (6) - `m. pterygoideus lateralis` (8) - `m. pterygoideus medialis` (9) - Mange muskler er i aktivitet under tygning, bl. a. kind-, læbe- og tungemusker samt hyoide muskler, men en definition, der tager hensyn til alle disse muskler, findes ikke. Derfor vælger vi den enkle udvej at kalde de fire muskler, der virker direkte på mandibula, for tyggemuskler. - ## `m. masseter` - `M. masseter` dækker lateralfladen af `ramus mandibulae`. - Det er en firkantet, kraftig muskel der udspringer fra `arcus zygomaticus` og hæfter sig på langt størstedelen af lateralfladen af `ramus mandibulae`. - Hovedretningen af fibrene er vertikal, og musklen dækkes lateralt af `fascia masseterica` (2), der er løst bundet. - `M. masseter` er en vigtig lukkemuskel. - `M. masseter` og de andre tyggemuskler innerveres af `n. mandibularis`