Muskelvæv og Hjertemuskulatur PDF

# Muskel - En kontraktion går først i gang ved frigørelse af kalciumjoner i sarcoplasmaet. - Indtil da er aktinfilamenterne blokeret af troponin. - Troponin er et protein, der kun bøjes væk ved binding til kalciumjoner. - På grund af troponin, kan myosinfilamenternes grene ikke få fat i de tynde akt...

# Muskel - En kontraktion går først i gang ved frigørelse af kalciumjoner i sarcoplasmaet. - Indtil da er aktinfilamenterne blokeret af troponin. - Troponin er et protein, der kun bøjes væk ved binding til kalciumjoner. - På grund af troponin, kan myosinfilamenternes grene ikke få fat i de tynde aktinfilamenter i hvile. - Når kalciumjonerne ophæver denne blokade, kan kontraktionen gå i gang. - I glatte muskelceller og andre ikke-muskelceller foregår beslægtede reaktioner, dog med mindre specialisering. - Ved en muskel forstås bundter af muskelceller (2) sammenholdt af bindevæv (1, 3, 5). - En muskels bindevæv er ordnet i flere lag. ## Bindevæv omgiver: - Helt musklen - epimysium (1) - Bundter af muskelceller - perimysium (3) - Hver enkelt muskelcelle i et bundt - endomysium (5). ## Endomysium - Endomysium er bindevæv. - Indeholder fibroblaster (13) og makrofager (11). - Indeholder reticulintråde (12). - Antallet af elastiske tråde (14) i en muskels bindevæv varierer. - På fig. 49 Hi.Ku. ses bindevæv omkring et muskelcellebundt (6), og bindevæv omkring de enkelte muskelceller i et bundt (7). - Opdelingen i bundter møder vi igen i nerver (og sener). - Når en muskel bliver større under vækst eller træning forøges tykkelsen af de enkelte muskelceller. - Tykkelsesforøgelsen ved træning kaldes aktivitetshypertrofi. - Nedsat tykkelse og svind af muskelmassen kaldes atrofi. - Muskelvæv kan regenerere ved hjælp af stamceller, bl.a. stamceller fra knoglemarven. - Stamceller fordeles via blodbanen, men regenerationsevnen er begrænset. - Større defekter heler oftest under dannelse af bindevæv. # Hjertemuskulatur - Grundelementet i hjertemuskulatur ligner den tværstribede muskelcelle. - Kernerne (2) i hjertemuskulatur ligger centralt. - Hjertemuskulatur består af anastomoserende bjælker, der danner et netværk, i modsætning til den tværstribede skeletmuskulatur, der består af helt adskilte muskelceller. - Beliggenheden af kernerne (1) ses særlig tydeligt på præparatet af hjertemuskulatur, der er skåret på tværs. - Muskelbjælkerne (4) i hjertemuskulatur består af celler, der ofte er forgrenede. - Muskelbjælkerne bindes sammen (ende-mod-ende) af indskudsskiver, der også kaldes kitlinier (3). # Hjertemuskulatur - Hjertemuskulatur er tværstribet og har de samme bånd som skeletmuskulatur. - Tværstribningen er dog ikke helt så tydelig i hjertemuskulatur. - Myofibrillerne er opbygget som i skeletmuskulatur, og der findes de samme organeller. - Udformningen bl.a. af det sarcoplasmatiske reticulum er anderledes. ## Indskudsskiverne - Indskudsskiverne (1) er karakteristiske for hjertemuskulatur. - Indskudsskiverne er ofte trappelignende. - De består trinvist af tværgående (3) og længdegående (4) afsnit. - Indskudsskiverne tjener to formål: - At binde cellerne solidt sammen. - At lette impulsovergangen fra den ene celle til den anden. - Sammenbindingen sker bl.a. ved hjælp af desmosomer fig. 63 (ved 3). - Desmosomer er specialiserede kontaktpunkter imellem cellerne. - Impulsovergangen lettes ved, at der i indskudsskiverne (ved 4) findes ganske små kanaler mellem tætlejrede celler (gap junctions). - Små molekyler og ioner kan passere fra den ene celle til den anden, og hvor impulser kan gå igennem uden større modstand. - Små kanaler mellem celler (gap junctions) findes også i glat muskulatur af indvoldstypen. - Her kan ske udveksling af stoffer, forudsat at molekylerne er små. - En impulsbølge kan brede sig uden større modstand gennem cellelaget. # Hjertets ledningsbundt - En vigtig del af hjertemuskulaturen er hjertets ledningsbundt (2). - Ledningsbundtet leder impulser fra forkamre (3) til hjertekamre (4). - Ledningsbundtet er muskulatur, hvor muskelcellerne er sarcoplasmarige og med færre myofibriller end i den øvrige hjertemuskulatur. - Myofibrillerne ligger perifert i muskelcellerne. - Muskelcellerne indgår her i såkaldte Purkinjefibre. - Purkinjefibre danner ledningsbundtet. - Den eneste forbindelse mellem muskulaturen i forkamre og hjertekamre er ledningsbundtet. - Normalt pumper forkamrene blod til hjertekamrene, og først når det er sket, trækker hjertekamrene sig sammen og pumper blodet ud i pulsårerne. - Hvis ledningsbundtet blokeres, optræder der forstyrrelser i denne rytme. - Når impulser ledes fra et sted til et andet, plejer det at ske gennem nervevæv, men her ledes impulserne altså gennem muskelvæv. - De to knuder (sinusknuden og atrioventriculærknuden), som omtales under hjertet i forbindelse med ledningssystemet, består af muskulatur.