MEKO Eksamenforberedelse PDF
Document Details
Uploaded by NonViolentCarnelian3928
Copenhagen Business School
Tags
Summary
These notes cover the logics of media, focusing on different theories and perspectives, including the concepts from Hjarvard and Qvortrup. The author discusses aspects such as the role of media in constructing shared knowledge and creating public discourse. Further topics of digital media and media practices are explored.
Full Transcript
Medier og deres logikker - Hjarvard, S. (2008) - Qvortrup. L. (1998) Hvad handler det om: edierne er også kendt som værende en fjerde statsmagt, idet de er med til at kunne M konstruere en fælles viden hos befolkningen og derved skabe en fælles verden af viden. Man kan se...
Medier og deres logikker - Hjarvard, S. (2008) - Qvortrup. L. (1998) Hvad handler det om: edierne er også kendt som værende en fjerde statsmagt, idet de er med til at kunne M konstruere en fælles viden hos befolkningen og derved skabe en fælles verden af viden. Man kan se medierne som en uafhængig institution med sine egne logikker, en arena som resten af samfundet må indordne sig efter. Hvad siger teorien: jarvard → Man kan se medierne og deres logikker som en dobbeltsidet proces, hvor deres H logikker er en uafhængig institution som er med til at skabe den arena som befolkningen og organisationer er nødsaget til at indordne sig efter. Institutioner indordner sig mediernes krav. Samfundet underlægger sig mediernes krav og bliver afhængige af deres dækning. vortrup → Mediernes logik om information/ ikke-information. Medierne har deres egne Q kriterier for, hvad der er vigtigt og relevant at formidle. Han vil skabe et fokus på, at medierne er selektive og derfor er de nyheder i f.eks. de danske medier, noget anderledes end hvad der bliver dækket i f.eks. de spanske medier, da de sigter efter at være spektakulære og nære i deres dækning. Derved er medierne med til at skabe en fælles verden, en arena hvor de bevidst udvælger de historier som vi skal forholde os til, og derved kan de være med til at skabe et tunnelsyn i de enkelte lande, da ikke hele sandheden altid vil blive fremhævet. Det spektakulære eller nær historie → Hvad der vækker opsigt Hvordan kan det kobles på Danish Crown: år medierne går ind og dækker sagen om DC og deres klimaretssag, er de med til at N selektivt vælge hvad vi som befolkning skal informeres om. En historie som denne er både spektakulær idet at greenwashing og klima er aktuelt og opsigtsvækkende samtidig er historien også nær da DC er en central aktør hos danskerne, og deres produktion berører mange danskere. mvendt er Danish Crown afhængig af mediernes formidling for at beskytte deres O omdømme. Samtidig kan mediernes dækning forværre deres situation ved at fokusere på konflikter eller svagheder. Digitaliserede medier og deres logikker - Curran, J., Fenton, N., & Freedman, D. (2016). - Van Dijck, J., & Poell, T. (2013) Hvad handler det om: elvom de sociale medielogikker er digitale, så kan vi stadig se mange af de samme S tendenser blive intensiveret Der er stadigvæk demokratisk ulighed, ikke alting når ud til de samme og ikke alle organisationer har lige mange penge og mulighed for at skabe synlighed. Hvad siger teorien: urran → Dem som har masser af ressourcer har fordelene. Internettet er bygget på C kommercielle interesser Alle aktører har interesse i at opnå synlighed og betale for at få besøg på platforme, synlighed på opslag. Derfor bliver det en ulig spillebane. Vores fællesverden bliver fragmenteret når alle har samme referencepunkt er det svært at kommunikere og nå ud til mange. Planet Nusa er et eksempel på økonomisk transformation. Hvordan kan det kobles på Danish Crown: eorierne viser, hvordan digitaliserede medielogikker skaber en ulige spillebane, hvor T ressourcestærke aktører som Danish Crown kan dominere den digitale samtale, fragmentere offentligheden og reducere kritikens rækkevidde. Dette påvirker ikke kun opfattelsen af Danish Crown, men også muligheden for en bred og demokratisk samtale om deres ansvar i klimadebatten. Mediepraksisser - Couldry, N. (2012) - Treem, J. W., & Leonardi, P. M. (2013) Hvad handler det om: ediepraksisser omhandler hvordan man kan udnytte de teknologiske platforme til at M fremhæve kulturelle og adfærdsmæssige mønstre. Man forsøger at forstå mediernes betydning gennem folks handlinger og interaktioner med medier. Hvad siger teorien: reem & Leonardi → Når man benytter sig af teknologiske egenskaber, sker der en T vekselvirkning, ved at der sker en kobling af hvad vi selv gør og hvad medierne gør. - Affordances (mulighed): Synlighed, redigerbarhed, vedvarenhed, forbundethed ouldry → Couldry bruger begreberneshowing,presencing, ogarchivingtil at illustrere, C hvordan medier ikke blot er objekter eller tekster, men indlejrede praksisser i hverdagslivet. Han forsøger at fremhæve, hvordan medier former sociale interaktioner, identitet og magtrelationer. De tre begreber fungerer som værktøjer til at forstå, hvordan medier strukturerer vores måde at handle og være på i en digital tidsalder. howing (at vise): Hvor noget gøres offentligt tilgængeligt gennem medier, ofte handler det S om at præsentere noget for et bredt publikum, som tidligere ville have været privat eller svært tilgængeligt resencing (at være til stede) : En proces, hvor man opretholder en vedvarende P tilstedeværelse gennem medier. Det handler om at skabe en offentlig identitet rchiving (at arkivere): Archiving refererer til en praksis med at organisere og bevare A informations- og billedspor over tid. Dette skaber en form for historiefortælling. Hvordan kan det kobles på Danish Crown: Showing: ette opslag er etklassisk eksempel påshowing, fordi dethandler om at D synliggøre en praktisk løsning og skabe værdi for følgerne ved at dele viden. De fokuserer på at skabe synlighed om sig selv og deres produkter, ved at vise hvordan man kan bruge deres sortiment i praksis Presencing: okus er på at bygge og vedligeholde Danish Crowns digitale identitet ved F at forbinde sig med et bredere publikum gennem en kendt og karismatisk kok. Archiving: ette Instagram-feed erarchiving, fordi det bevarer en struktureret og let D tilgængelig samling af indhold, der bygger en langtidsholdbar fortælling om Danish Crowns brand som madeksperter. anish Crown har sandsynligvis valgt at fokusere deres branding på Instagram på opskrifter, D fordi det skaber en stærk forbindelse til forbrugernes hverdag, er visuelt appellerende og mindre kontroversielt end kommunikation om klimamål. Dette strategiske valg gør det muligt for dem at styrke deres image som en madinspirator og produktleverandør, samtidig med at de undgår de risici og udfordringer, der kan opstå ved at fremhæve klimapolitik på sociale medier. Individ og netværk/Identitet og fællesskaber - Meurowitz Joshua (1986) - Hjarvard, Stig (2005) - Negroponte, Nicholas (1996) Hvad handler det om: e n fælles erkendelse af, at medier spiller en central rolle i at forme både individets identitet og dets fællesskaber i en moderne, digitaliseret verden Hvad siger teorien: eurowitz → Medierne kommer ind i vores privatsfære (ind i vores stuer). Mere indhold M som handler om boligindretning, sex, mode, sygdom → De offentlige medier flytter ind i privatsfæren jarvard → Man kan ikke se den virkelige verden, for den medieskabte virkelighed. I takt H med at medierne får mere betydning, så sker der at medierne får sværere ved at transformere information. Medierne formidler ikke længere information, det er derimod selskabelighed, dialog, underholdning. Verden er blevet så gennem-medialiseret at virkeligheden er blevet fiktion. egroponte → Vi har alle fået teknologiske redskaber der gør det let at producere selv. Man N behøver ikke have mange penge, for at skabe succes (omvendt af hvad Curran mener i medielogikker). tomer : Atomer repræsenterer de fysiske medier, som bøger, aviser, cd'er, og andre fysiske A genstande, der bærer information. its: Bits repræsenterer den digitale verden, dvs. information, der kan overføres, lagres og B behandles digitalt – som tekst, billeder, lyd og video. øglemetafor for at forstå den digitale transformation. Han forudså, hvordan digitalisering N ville forandre næsten alle aspekter af samfundet. På grund af medierne er nyhedsstrømmen meget dynamisk, og globale begrænsninger er blevet ophævet. Hvordan kan det kobles på Danish Crown: anish Crowns Instagram kan ses som et netværksfællesskab (Hjarvard), og som nedbryder D grænserne mellem det private og det offentlige (Meyrowitz). Når en bruger ser et opslag med en opskrift på flæskesteg, implementerer de ikke bare tips fra Danish Crown, men bliver også en del af et større netværk af madentusiaster, der interagerer med samme indhold. CSR-kommunikation - Etter, M. (2014) - Mitchell, R. K., Agle, B. R., & Wood, D. J. (1997) Hvad handler det om: Hvad siger teorien: roadcasting - virksomheden siger noget, men svarer ikke selvom muligheden er der. Der er B en envejskommunikation. eactive - der er tovejskommunikation, men der er en distraktion, da de svarer, men ikke R selv inviterer til dialog. Engagement - når virksomheder selv inviterer til kommunikation. svarer, tagger osv. Hvordan kan det kobles på Danish Crown: Krisekommunikation - Johansen, Winni & Finn Frandsen (2007) - Benoit, W. L. (1997). Hvad handler det om: risekommunikation handler om at forstå og håndtere de dynamikker, der opstår, når en K organisations omdømme er truet. Det er en disciplin, der kræver strategisk tænkning, hurtig handling og en forståelse af, hvordan budskaber skaber mening i en kompleks og ofte kaotisk kontekst. Succesen ligger i at balancere kontrol med åbenhed, handling med empati og læring med forebyggelse. Hvad siger teorien: enoit → Ifølge denne teori vil et angreb på en persons eller en organisations image føre til B verbal respons, hvor den angrebne typisk kan trække på fem hoved-strategier. Teorien befinder sig i transmissionsparadigmet da den kun er afsenderorienteret, og hvor strategien er er at analysere kriser ud fra afsenderens ansvar og rolle. Teoriens begrænsing er at modellen er simplificeret og ikke tilretter sig modtageren. J ohansen og Frandsen → De har udviklet en teori om Den retoriske arena, der anlægger en multivokal tilgang til kriser. Når en krise bryder ud, f.eks. når en shitstorm starter, åbner der sig en retorisk arena, hvor mange stemmer – med eller mod deres vilje – begynder at kommunikere om, til, med, mod og forbi hinanden. Teorien befinder sig i interaktionsparadigmet, da man i tekstmodellen har fokus både på både afsender og modtager, fordi den ser krisekommunikation som en proces, der skabes i dynamisk samspil mellem mange aktører. I kontekstmodellen kan man identificere sine interessenter, men fremhæves der ikke hvilke aktører organisationen er oppe mod, og derfor kan man bygge Mitchells stakeholdermodel ovenpå, for at udpege de interessante aktører/stakeholders. nsemiotisk ressourceer et redskab eller medium til at skabe mening gennem ordvalg, tegn E og symboler Hvordan kan det kobles på Danish Crown: Agenda-setting - Neuman, W. R., Guggenheim, L., Mo Jang, S., & Bae, S. Y. (2014) - Vogler, D., & Eisenegger, M. (2020) Hvad handler det om: genda-setting handler om evnen til at påvirke hvad der snakkes om / tænkes på (vigtigheden A af emner i offentligheden) Ideen om at forstå at have indflydelse på hvilke emner der belyses for offentligheden Forskellige medier kan have forskellige agendaer → Hvad de mener er relevant Hvad siger teorien: Hvordan kan det kobles på Danish Crown: Digitalisering og dataficering - Cukier & Mayer-Schoenberger (2013) - Mejias, U. A., & Couldry, N. (2019) Hvad handler det om: Hvad siger teorien: Hvordan kan det kobles på Danish Crown:
