Spørgsmål 1 PDF

Spørgsmål 1: Redegør for Meyrowitz’ tanker om forholdet mellem en historisk epokes medier og dens kultur. Du kan i fremstillingen komme med eksempler på historiske udviklinger og/eller eksempler fra nutiden. Disposition: Meyrowitz De 5 epoker (dyk ned i en specifikt, DONT NAMEDROP)...

Spørgsmål 1: Redegør for Meyrowitz’ tanker om forholdet mellem en historisk epokes medier og dens kultur. Du kan i fremstillingen komme med eksempler på historiske udviklinger og/eller eksempler fra nutiden. Disposition: Meyrowitz De 5 epoker (dyk ned i en specifikt, DONT NAMEDROP) Perspektivering til W. ONG Alle noter: Joshua Meyrowitz, en amerikansk medieforsker, som især har gjort sig bemærket for sine tanker om, hvordan medier påvirker forholdet mellem kultur og sociale strukturer i forskellige historiske epoker. Han bruger medium theory til at undersøge, hvordan medierne ikke kun afspejler, men også former civilisationernes udvikling ved at ændre vores opfattelse af tid, sted og sociale roller. Meyrowitz argumenterer for, at en epokes dominerende medier spiller en stor rolle både socialt og kulturelt. Medier skal forstås som værktøjer til kommunikation, men også centrale drivkræfter i udviklingen af kultur, samfund og tænkning. Medier har igennem forskellige epoker påvirket, hvordan mennesker organiserer deres liv og forstår verden. En oversigt over 5 centrale medieformer/epoker ses her: Oral kultur 1 epoke ○ I de tidligste samfund blev viden overført mundtligt gennem fortællinger, myter og sange. Meyrowitz ville mene at denne type kommunikation skaber tætte bånd, men begrænser mulighed for oplagring og udbredelsen af information Skrift kultur 2 epoke ○ Skrift gjorde det muligt at opbevare viden uden for den menneskelige hukommelse, og samfundet blev mere komplekst. Med skriftsproget kom love, historiske optegnelser og administrative systemer, hvilket førte til udviklingen af stater og imperier. Tryk kultur 3 epoke ○ Trykpressen revolutionerede vidensdeling og demokratiserede information, hvilket førte til store omvæltninger som reformationen, oplysningstiden og videnskabelige fremskridt. Denne periode lagde grundlaget for den moderne verden. Elektriniske medier 4 epoke  ○ I det 20. århundrede ændrede elektroniske medier som radio og tv, hvordan vi forstod tid og rum. Nyheder og underholdning kunne nå globale publikum i realtid, og disse medier blev centrale for alt fra politiske bevægelser til kulturel påvirkning. Digitale medier 5 epoke ○ Sociale medier, smartphones og konstant tilgængelige netværk har radikalt ændret, hvordan vi kommunikerer, handler, og får viden. Teknologien skaber nye fællesskaber og har gjort verden mere forbundet, men har også ført til udfordringer som miskommunikation og misinformation samt polarisering. Meyrowitz mener, at medier skaber nye sociale kontekster, der ændrer vores opfattelse af samfund og sociale roller. For eksempel gør internettet og sociale medier det muligt for enkeltpersoner at skabe og dele indhold, hvilket udfordrer traditionelle magtstrukturer. Samtidig ændrer medier også, hvordan vi opfatter identitet og fællesskab – fra de lokale, mundtlige fællesskaber til globale, digitale netværk. Eksempler på mediernes indflydelse (En historisk epoke og dets medier) Historisk: Med opfindelsen af skriftsprog (som i Egypten) begyndte en ny æra for civilisationer. Skrift gjorde det muligt at opbevare viden uden for den menneskelige hukommelse, og samfundet blev mere komplekst. Med skriftsproget kom love, historiske optegnelser og administrative systemer, hvilket førte til udviklingen af stater og imperier. Nutidigt: Sociale medier som TikTok og Instagram skaber globale kulturfænomener og udfordrer etablerede medier ved at give alle en stemme. Dette kan udfordre elitens traditionelle monopol på viden og information. Opsummeret gennem tiden større grad af individualisering samtidig med større grad af socialisering perspektivering: Walter Ong Walter Ong beskriver i “Orality and Literacy” en historisk overgang fra en "høre-dominans" (auditiv kultur) til en "syns-dominans" (visuel kultur), som en konsekvens af teknologiske og mediemæssige skift, især overgangen fra mundtlighed til skriftlighed og senere til elektroniske medier. Walter Ong viser, hvordan kommunikationsteknologier ændrer vores forhold til viden og mening: Fra lyd (mundtlighed), hvor betydning opstår kollektivt og emotionelt. Til visuel skrift (tryk), hvor viden er organiseret, fast og individuel. Til elektroniske medier, der kombinerer træk fra både mundtlighed og skrift, men med et større fokus på hastighed, interaktion og følelser. Ongs analyse hjælper os med at forstå, hvordan vores måde at kommunikere på – og dermed tænke og forstå – fortsat udvikler sig i takt med nye medier. Ong: Giver en dybtgående forståelse af, hvordan medier ændrer vores kognitive processer og kulturelle dynamikker – fra kollektiv hukommelse i oralitet til analytisk tænkning i skriftlighed og følelsesmæssig interaktion i elektroniske medier. Meyrowitz: Fokuserer derimod mere på mediernes sociale konsekvenser og deres evne til at påvirke magtforhold og sociale roller, særligt i overgangen fra skrift til elektroniske og digitale medier.