Forhorning og Knogler PDF

Document Details

ThrilledHeliotrope5171

Uploaded by ThrilledHeliotrope5171

Tags

dental anatomy human anatomy biology medical science

Summary

This document discusses the formation of the tooth enamel (Forhorning) and the structure of bones (Knogler). It explains basic anatomical principles, including different types of bone tissue and processes involved. The document should be a useful resource for understanding these key biological systems.

Full Transcript

## Forhorning - Ses både med bevarelse af cellekerner, parakeratenisering og uden cellekerner, ortokeratenisering. - Nubrede eller stiplede overflade af tilhæftede eller faste gingiva kan minde om overfalden på en appelsin. - Krave som marginal gingiva danner om tandhalsen er på ydersiden beklædt m...

## Forhorning - Ses både med bevarelse af cellekerner, parakeratenisering og uden cellekerner, ortokeratenisering. - Nubrede eller stiplede overflade af tilhæftede eller faste gingiva kan minde om overfalden på en appelsin. - Krave som marginal gingiva danner om tandhalsen er på ydersiden beklædt med oralt epitel, der er keratiniseret. - Ortokeratinisering: kerner er forsvundet cellerne. - Parakeratinisering: tætte, små kerner. ## Epitel på indre flade af den kraveformede frie marginale gingiva - Vender mod tanden - Består af lille koronal del kaldet oralt sulcusepitel (13). - Ligger tæt ved gingivalranden. - Ikke i kontakt med tanden. - Resten af epitelet på indre flade (dvs til emaljecementgrænsen) kaldes kontaktepitel (epitelfæste) (14). - Etablierer kontakt mellem gingiva og tand. ## Grænsen (15) mellem kontaktepitel og bindevæv - Lige (ingen lamina propriapapiller). - Epitelet er ikke keratiniseret og består af kun af få cellelag. ## Gingivalranden - Er afrundet på en sådan måde, at der mellem tand og gingivalrand dannes en fure (16). - Gingivalrandens epitel mod denne fure er oralt sulcusepitel (13). - Fra bunden af furen til emaljecementgrænsen er frie marginale gingiva beklædt med kontaktepitel (14). - Sonde kan forces ind mellem tand og frie marginale gingiva, og derved dannes en 'klinisk' fandkødslomme (poche). - Under normale forhold er en tandkødslomme ikke, idet kontaktepitelet slutter helt tæt mod tandkronen. ## Forbindelsen (attachment) mellem kontaktepitel (14a) og tandoverflade (17) - Blevet studeret med stor interess. - Synes at være bygget efter samme princip, som forbindelsen mellem epitel og bindevæv i mundslimhinden. - Dvs, der findes en membran (indre basalmembran) (18) på emaljen, mens kontaktepitelets celler nærmest tanden er udstyret med hemidesmosomer (19) - Sikrer forbindelsen mellem celler og membran. - Betegnelserne epitelfæste og kontaktepitel bruges i flæng - Engelsksproget litteratur bruger betegnelserne "attached" og "junctional". ## Gingivas lamina propria (6) - Er fibrillært, kollagent, fast, uorganiseret bindevæv med talrige papiller (6a) af vekslende højde og form mod det orale epitel. ## Knogler - Knogler, led og muskler udgør organismens bevægeapparat. - Knoglerne er først og fremmest stillads for legemets bløddele. ### Funktion - Giver kroppen fasthed og bruges som udspring eller tilhæftning af musklerne. - Beskytter "sarte" bløddelsstrukturer: - Hjernekassen beskytter hjernen. - Brystkassen beskytter lunger og hjerte. - Indeholder knoglemarv. - Blodlegemer dannes i knoglemarven. ### Inddeling - Knogler inddeles efter facon i: - Lange knogler. - Flade knogler. - Korte knogler. - Uregelmæssige knogler. - Pneumatiserede knogler. ## Lange knogler - Har den største udstrækning i en bestemt retning ligesom et stykke rør. ## Flade knogler - Har en stor udstrækning i to retninger. ## Korte knogler - Har omtrent lige stor udstrækning i tre retninger. ## Uregelmæssige knogler - En gruppe, man er nødt til at anbringe mange knogler i, specielt kranieknogler. - Knogler med så anderledes faconer, at de hverken kan beskrives som lange, flade eller korte. ## Pneumatiseret knogle - Indeholder et eller flere luftfylte og slimhindebeklædte hulrum (1). ## Lange knogler eller rørknogler - Findes i arme og ben. - Den midterste del af en lang knogle er skaftet, diafysen (2). - Knogleenderne kaldes epifyser (1). ## Det sammenhængende sorte område i diafysen (2) - Angiver marvhulen. ## Betegnelsen rørknogle - Anvendes om de lange knogler, fordi skasteft er hult som et rør. - I "naturlig" tilstand er marvhulen fyldt med knoglemarv. ## Epifyserne (1) - Består af substantia spongiosa (3) og en tynd skal af substantia compacta (4). ## Diafysen (2) - Består af en tyk skal af substantia compacta, der omgiver marvhulen. - Der er ingen substantia spongiosa (3).

Use Quizgecko on...
Browser
Browser