TANDORGANET PDF

# TANDORGANET ## INDLEDNING Tandorganet omfatter: * tanden, der består af tre hårde tandvæv (1,2,3) og 'tandnerven' (4). * og det omgivende væv (5) og (6). Dette fungerer som støtteapparat og holder tanden på plads. Læg mærke til, at tanden er en del af tandorganet. Den anden del, det omgivend...

# TANDORGANET ## INDLEDNING Tandorganet omfatter: * tanden, der består af tre hårde tandvæv (1,2,3) og 'tandnerven' (4). * og det omgivende væv (5) og (6). Dette fungerer som støtteapparat og holder tanden på plads. Læg mærke til, at tanden er en del af tandorganet. Den anden del, det omgivende væv, har afgørende betydning for tandens trivsel, fastholdelse og funktion. En sund tand i et defekt støtteapparat er ikke meget værd. Det er vigtigt fra begyndelsen, at indarbejde begrebet tandorgan. Tanden består af krone (8) og rod (9), der mødes i tandhalsen (10). Kronen ses i mundhulen og er forsynet med skærekant (11) eller tyggeflade, mens roden er omgivet af rodhinde (5) og knogle (6). Tandens 'skelet' er tandben eller dentin (2), som findes både i krone og rod. Kronens dentin dækkes af emalje (1) og rodens dentin af cement (3). Pulpa dentis (også kaldet tandmarv eller 'tandnerve') (4) er bindevævet midt i tanden, der helt omsluttes af dentin. Pulpa har kun forbindelse med det omgivende bindevæv gennem en snæver åbning i rodspidsen, foramen apicale (7). Det rum pulpa udfylder, deles efter beliggenhed i krone-pulpakammer (12) og rodkanal (13). Ordet tandben forstås lettere af patienterne end ordet dentin, der er den sædvanlige forkortelse af det anatomiske navn, dentinum. Tandben opfattes af patienterne som 'hårdt væv inde i tanden. Og i tandbenet er der 'tandmarv', ligesom der i en knogle er knoglemarv. Som det senere fremgår, er den histologiske opbygning af dentin dog temmelig forskellig fra opbygningen af knogle. Mellem tandrod og knogle findes en smal spalte, der helt er udfyldt af en membran, rodhinden (5). Denne består overvejende af kollagene fibriller, der forbinder tand og knogle. Rodhinden er en vigtig del af tandorganet, fig. 1 (lille tegning) (5). De talrige kollagene fibrilbundter i rodhinden (5) kan betragtes som 'senefibre, der fæstner tanden. De kan sammenlignes med små tove, hvis ene ende er 'muret fast' i cementen (3), mens den anden ende er 'muret fast' i knoglen (6). Alveoler (14) er de fordybninger i over- og underkæbens tandbærende fremspring, hvor tænderne sidder. Knoglefladen, der begrænser en alveole, er alveolevæggen (15). De tandbærende fremspring, processus alveolares (16) i overkæben og pars alveolaris i underkæben, er beklædt med slimhinde, tandkød eller gingiva (17). Tandkødskraven, der omgiver tanden nær tandhalsen, er den frie marginale gingiva (18). Tandkød er det velkendte danske navn for gingiva. Navnet tandkød er lidt uheldigt, idet gingiva er slimhinde, dvs epitel og bindevæv, mens kød som bekent er tværstribet skeletmuskulatur. Men navnet kan næppe 'udrenses'. **Check din indlæring** **Essay:** Beskriv tandorganet. ## TANDUDVIKLING ### Vestibularliste og tandliste Tænderne udvikles fra epitel og støttevæv, dels fra (ektodermalt deriveret) epitel i den udviklende, primitive mundhule, hvor epitelceller videre-dannes til celler der danner emalje (ameloblaster). Dels fra crista neuralis-deriverede celler, såkaldte 'ektomesenkymale celler, der vandrer ned i mesodermen og danner odontoblaster og cementoblaster. Tandudviklingen involverer undervejs interaktion mellem epitel og mesenkym. Disse to celletyper, epitel og mesenkymalt bindevæv, som ligger over hinanden, de interagerer og kontrollerer både tandanlæggets differentiering af væv, initiering og morfogenese. Forskellige organer anvender de samme molekylære signalsystemer. En række molekylære 'signalfamilier' er blevet afdækket bl a: BMP, FGF, Shh og Wnt. Analyser af genexpression og signalrespons - bl a i transgene mus har vist, at fejl i en signalfamilie kan føre til multiple organfejl, såsom fejl-dannelser i tandanlæg, knoglevækst, udvikling af hud og hår mv, hvilket ses ved specielle arvelige lidelser (syndromer). Tidligt i fosterlivet dannes en hesteskoformet forhøjning kæbevolden (1), både i overkæben og i underkæben.