Ansigtsmuskler PDF

# Ansigtsmuskler ## Øjeåbningens muskler omfatter: - m. orbicularis oculi, øjeåbningens ringmuskel (17) og (18) - m. corrugator supercilii (19) og - m. occipitofrontalis (20) og (21). ## M. occipitofrontalis M. occipitofrontalis kan med god ret opfattes som en selvstændig muskel, hovedskallens...

# Ansigtsmuskler ## Øjeåbningens muskler omfatter: - m. orbicularis oculi, øjeåbningens ringmuskel (17) og (18) - m. corrugator supercilii (19) og - m. occipitofrontalis (20) og (21). ## M. occipitofrontalis M. occipitofrontalis kan med god ret opfattes som en selvstændig muskel, hovedskallens muskel. M. occipitofrontalis kan som sagt regnes med til øjeåbningens muskler (fig. 59 L), fordi venter frontalis (1) virker på øjenbrynene. Der er imidlertid intet i vejen for, at musklen kan opfattes som hovedskallens muskel, altså en selvstændig muskel, fordi den strækker sig helt om i nakken. ## M. orbicularis oculi M. orbicularis oculi, består af tre dele, hvoraf de to største er en perifer del, pars orbitalis (17) og en central del, pars palpebralis (18). Den centrale del af m. orbicularis oculi ligger i øjelågene (1), og denne del af musklen bevæger øjelågene under blinkning. Den perifere del (4) bruges, når øjet knibes i 'med kraft, fx i stærkt sollys. M. orbicularis oculi består udelukkende af selvstændige fibre, i modsætning til m. orbicularis oris. ## M. corrugator supercilii M. corrugator supercilii (19) rynker øjenbrynet. Den hører ikke med til ringmusklen omkring øjet. ## M. occipitofrontalis M. occipitofrontalis (1), (2) og (3) dækker theca cranii som en hjælm. Den strækker sig fra linea nuchalis superior til øvre kant af øjenhulen og ud i tindingeregionen. Den bageste del, venter occipitalis (1), og den forreste del, venter frontalis (3), er mere eller mindre veludviklet muskulatur, og den midterste del er en flad sene 'hjelm, galea aponeurotica (aponeurose). ## Øreåbningens muskler Øreåbningens muskler (1) er rudimentære og omtales ikke nærmere. # Kindens muskler ## M. risorius Den superficielle muskel er ganske lille og hedder m. risorius, lattermusklen (9). ## M. buccinator Den profunde muskel er stor og hedder m. buccinator, kindmusklen (10). Den udspringer fra processus alveolaris i overkæben (1), ud for midten af molarernes rødder, og fra crista buccinatoria (2) på pars alveolaris i underkæben, ud for tandhalsen af molarerne. Endvidere fra en sene, raphe pterygomandibularis (3), der strækker sig fra hamulus pterygoideus til mandibula bag sidste molar, hvor crista temporalis ender. M. buccinators fibre fortsætter til over- og underlæbe, hvor de indgår i mundens ringmuskel. De midterste fibre krydser i modiolus. Raphe pterygomandibularis (fig. 59 D My.) (2) er her løsnet fra hamulus pterygoideus med sin øverste ende. Nedadtil fæstner raphen på mandibula, hvor crista temporalis ender og crista buccinatoria begynder. M. buccinator (1) udspringer fra raphe pterygomandibularis og løber fremad. En del af svælgets øverste snøremuskel, pars buccopharyngea (3), udspringer også fra raphen, men løber bagud. ## M. buccinator M. buccinator er en meget vigtig muskel. Den giver kinden stabilitet, og under tygning presser den føden fra vestibulum oris ind mellem tænderne. Hvis m. buccinator lammes, ophobes føden i vestibulum oris. ## M. orbicularis oris Mundens ringmuskel, m. orbicularis oris (11), har ingen selvstændige fibre. Den dannes udelukkende af fibre fra tre muskler i hver side, m. buccinator (14), m. levator anguli oris (12) og m. depressor anguli oris (13). M. buccinator (14) bidrager mest til dannelsen af m. orbicularis oris (11), idet den sender fibre både til over- og underlæbe. De to andre bidrag-ydere i hver side går til enten overlæbe eller underlæbe. Overlæbens profunde muskel, m. levator anguli oris (12), bidrager til ringmusklen i underlæben, og underlæbens superficielle muskel, m. depressor anguli oris (13), bidrager til ringmusklen i overlæben. # Hagens muskel Hagens muskel er - m. mentalis (15). Den udspringer fra corpus mandibulae, nær midtlinien, og hæfter sig i hagens hud. Fiberretningen er nedad og medialt. Muskelfibrene er tværskårne nederst, fordi tilhæftningen i dermis er fjernet. # Næsens muskler Næsens muskler er rudimentære. Kraftigst er - m. nasalis (16). Næsens muskler (fig. 59 H) (2) og (3) virker især på næsefløjene, hvor de kan ændre på næseborenes størrelse.