Jellingsøe, Vestromerske riges opløsning og kristendommens indtog 32-36 PDF

I den østlige del afimperiet, som i hele rigets historie havde været - re udviklet med flere byer og en mere udviklet økonomisk: k t ~ik udviklingen ikke så vidt, og loyaliteten forblev re: mod...

I den østlige del afimperiet, som i hele rigets historie havde været - re udviklet med flere byer og en mere udviklet økonomisk: k t ~ik udviklingen ikke så vidt, og loyaliteten forblev re: mod C ~ j keJ~ ‘kkt var også forskelligt i de to dele af~t. I de østli ge dele~ nne bønderne sælge deres korn i de t. -~e byer og få en 0 ~ pris, der ae gav til skatterne og det daglige ~ De revolter, der en es ra. or ige egne, ev yrlen, )~51en og Egypten e t ~ 1’A ~ ~ / forskånet for. ~: Romerriget ~“ blevet to verdener~4~h østlig og en vestlig, hvil ket gjorde sig gæ nde helt ned ~j~øndernes daglige liv. Romerrigets de1in~’~’ ‘5 Da krig og ufred havde; ~ t veje og have usikre, viste det sig umu ligt at administrere d~”s rige fra det gamle centrum i Rom. I.- et forsøg på at opr~. ‘olde d~ n blev riget delt i to administrative enheder. Rom ~ 1ev hovedst. vest, medens Konstantinopel ved ‘~ indsejlingen ; Sortehavet blev vedstad i den østlige og rigeste del..~ Det Sikke meningen, at adskil n skulle være permanent, - men delene var så forskellige, at d ,~ drig lykkedes at samle -~ de e gen. Skellet mellem de to dele af Ro riget kom også til at d. ne skel i kristendommen i dens østlige o. dokse græske form dens vestlige latinske romersk-katolske form.. ROMERRIGET BLIVER KRISTENT, KRISTENDOMMEN BLIVER ROMERSK Kristendommen var blevet formuleret som religion af Paulus i mid ten af i. århundrede. De kristne samfund var længe få og små, spredt i Romerrigets byer. Nu og da blev kristne forfulgt for ikke at vise staten loyalitet, de ville ikke ofre til kejserens billede, og nogle krist ne blev dræbt på de mest grusomme måder. Alligevel bestod kri stendommen, og flere og flere omvendte sig til den nye tro. I den urolige periode efter i8o var der sket store forandringer i det romerske samfund. Mange mennesker var brudt op fra deres hjemstavn som købmænd, soldater eller som embedsmænd og ad ministratorer. Krige og voksende skattetryk bidrog til, at mange mennesker oplevede, at deres tryghed var forsvundet, og at en ny kunne findes i de utallige hellenistiske religiøse samfund, der var vokset op i imperiets byer. Hvad skilte kristendommen fra alle de andre hellenistiske reli gioner? Eller sagt på en anden måde, hvorfor ,,vandt” de kristne? Flere forhold gør sig sandsynligvis gældende. De kristne var into lerante over for andre religioner, for som arvtagere efter jødedom 32 OLDTID OG TIDLIG MIDDELALDER TIL 1000 E.ICR.  rie havde været men følte de kristne sig som det nye og sande Israel, der var under Dnomisk struk beskyttelse af den eneste sande Gud. )1CV rettet mod Andre hellenistiske religioner tog den ydre verden, som den var, derfor havde de ingen intentioner ôm at lave verden om i deres bil riget. I de østli lede; det havde derimod de kristne. De ville dele med de fattige og ;e byer og Pa en skabe andre måder at omgås hinanden på, de ville skabe et ideelt De revolter, der lighedssamfund. g Egypten helt På det materielle plan var kirken i stand til at give sine med lemmer et minimum af beskyttelse, når sult og ruin truede, og hvis en vestlig, hvil kristne blev fanget i de mange grænsekampe, købte kirken dem ;lige liv. àfte løs, en opgave, den romerske stat før havde varetaget. Der var altså mere beskyttelse inden for end uden for kirken i urolige tider, ogmissionærerne havde også mest held med sig i de områder, der ste det sig umu ~ for forandringer og uro. V.~~V4vildingen havde i det samme århundrede gjort gamle skel i ntrum i Rom. I ~ administrative san~fii~det utidssvarende. Militære ledere og købmænd kunne være ~stantinopel ved ~ige’re~nd den gamle elite, og der blev vendt op og ned på sociale utlige og rigeste ~ forholc~ I kirken løste man den gordiske knude ved at kalde hin a~’ideti brødre og sprang simpelthen problemet over Den forhen ‘ære permanent, væren~le slave og den rige frue, der støttede kirken, kunne omgas kkedes at samle ‘~. på’and~e ~Fæmisser end dem, der gjaldt i samfundet. Kirken kun t kom også til at ‘~ n~ altsa omfatte alle klasser og overskride nationale og etniske kse græske form -, ~ gr~’nse~r~ved~at understrege at det kristne fællesskab ikke kun var. - Krisi-usfremstillet som lærer i klas ‘ ~~~(‘9 ’_,.~ I. sisk romerske stil. Elfenbensrelief _ - fra 400-tallet. E RS K n af Paulus i mid Pa og små, spredt : t for ikke at vise :~ / le, og nogle krist igevel bestod kri en nye tro. )re forandringer i — rudt op fra deres Eedsmænd og ad- -..rog til, at mange ndet, og at en ny samfund, der var hellenistiske reli randt” de kristne? kristne var into :re efter jødedom 0 DTi~ OG TID IG MIDDELALDER TIL 1000 E.KR. 100 E.KR. 33  af denne verden, men det sande Israel, bestemt til frelse på dom- mens dag. I sidste halvdel af 200-tallet blev mange med hellenistisk idas sisk dannelse omvendt til kristendommen, og mange af dem følte 1NN~MI7d trang til at forene de to traditioner. At det lykkedes, var forudsæt xp1vl SEMPEP, ningen for, at kristendommen i 300-tallet kunne komme til at tje ne som statsreligion i Romerriget. Under dette tegn skal du sejre!” 1303 brød den sidste kristenforfølgelse løs, men det viste sig umu ~* ligt at komme de kristne til livs, og det endte med et edikt fra kej seren, der beklagede, at det ikke var lykkedes at få de kristne til bage til fædrenes tro. På den anden side pålagde ediktet de kristne at bede til deres gud for kejserens og rigets velfærd, og dermed var 1~ ; kristendommen gjort lovlig. Myten fortæller, at den romerske kejser Konstantin i år 312. 5~ et kors på himlen natten før et slag og hørte ordene:”Under dette tegn skal du sejre.” Hvad kejseren har set, er ikke godt at vide, men det er en kendsgerning, at Konstantin sejrede og derefter viste stigen de interesse for kirken og dens folk. Kirkens folk så det som begyndelse på en ny tidsalder, og der var en sådan beruselse over forfølgelsernes ophør og den nye sta tus i samfundet, at kirken gav kejser Konstantin forsæde over et stort kirkemøde i Nikæa i 325, hvor vigtige trosspørgsmål skulle af klares. Det er så meget mere bemærkelsesværdigt, eftersom Kon stantin endnu ikke var døbt. Om kejseren var overbevist om kri stendommens sandhed, får stå ubesvaret. Han har måske håbet at få en ny samlende kraft i det plagede rige ved at acceptere den. 1380 blev kristendommen Romerrigets eneste tilladte religion, SF)~~’T4ÇP ! L og den var dermed fuldt og helt gået i magthavernes tjeneste. Det Den vestromerske kejser Honorius krævede enighed indadtil i kirken, og den sejrende kristne retning (395-423) vist ifislå militær udrust begyndte at forfølge kristne med afvigende meninger. ning. I sin højre hånd holder han en standart med indskriften ,,I Kri DET VESTROMERSKE RIGES sti navn skal du altid være sejrrig”. Fra domkirken iAosta. SAMMENBRUD 476 På de germanske sprog kaldes den kolossale forskydning af folke slag, der fandt sted fra 200 til omkring 700, folkevandringer. På latinske sprog hedder det ,,barbarernes invasion”, hvilket viser, at sagen kan ses fra to sider. Vandringerne gik fra øst mod vest, fra de tilbagestående landbrugsområder mod det civiliserede Romerrige. Romerriget gik i opløsning, da presset mod grænserne blev for stort, og det blev efterfulgt af en række løsere statsdannelser, der alle overtog dele af den romerske kultur. Den katolske kirke voksede i disse århundreder til at blive den romerske kejsers egentlige arvtager i den vestlige del af riget. Bi 34 OLOTID OG TIDLIG MIDDELALDER TIL 1000 E.KR. i frelse på dom ‘~~ -~ -~ r, Angelsaksere ,ùn~ei iellenistisk idas 0. 450 rige af dem følte Slaver Burgunder Ä~ ~s, var forudsæt østgoter - wmme til at tje AV Vandaler ~ ‘~:;r~ ~ 41~; ~ Franker- Langobarder -~- - riget 0. 500 Hunnerriget 0. 450 estgo - - et viste sig umu ngobarde riger o 8 SO TEHAVET : ske Rige I et edikt fra kej Vestgoter K stanti pel ~ ~ f~a de kristne til 0. 650 ~diktet de kristne Ro østromerske -. - - - d, og dermed var Rige -. antin i år 312 Så et ‘Under dette tegn i at vide, men det IJ3J3E VE -efter viste stigen- ~~~~dalerriget o. 440 tidsalder, og der ~r og den nye sta skoppen af Rom, som blev kaldt pave, der betyder far, var blevet Folkevandringerne. n forsæde over et det eneste samlende punkt for de kristne, som havde mistet en fæl ørgsmål skulle af les stät. gt, eftersom Kon For romerske borgere så folkevandringerne ud som verdens un )verbevist om km d~rgang. For de indvandrende folk var det deres fødsel som kul iar måske håbet at türfolk og deltagere i historien om at opbygge en civilisation. acceptere den. På kortet ses nogle hovedbevægelser. Frankerne rykkede allere te tilladte religion, dè i~2oo-tallet nærmere til Romerrigets grænser. I grænseområder ernes tjeneste. Det £~:omkring Køln udvekslede germanerne og romerne varer og ide ide kristne retning ~iFrankerne erobrede et område omkring Rhinens nedre løb, og riinger. rigét:voksede ved, at frankerne erobrede kontrol over andre ger n~ske stammer. Vestgoterne slog sig først ned i egnene omkring men blev fordrevet derfra af endnu et vandrende folk, hun neri~, der kom fra Rusland. Vestgoterne blev således tvunget ind i Rqmerriget, og de besatte og plyndrede Rom i 410. De drog imid - rskydning af folke ~ler.ti~d~videre og slog sig ned i Spanien, hvor de dannede et rige, der olkevandringer. På hol&sig, til araberne erobrede området i 711-721. -~ n”, hvilket viser, at ~‘L~et vestromerske rige var da bukket under for de germanske ~. øst mod vest, fra de ~ hære,som afsatte den sidste romerske kejser i 476, men endnu en liserede Romerrige. ~ ~f~ll~evandringsbølge ramte Italien. Midt i 5oo-tallet kom lango grænserne blev for i’~.b~dçjnënordfra og erobrede magten i dele af Norditalien, og den statsdannelser, der byzantinske kejser erobrede de nordlige kystområder. Langobar -, derne holdt stand til da deres områder blev erobret af fran ~ eder til at blive den ‘kern~’. lige del af riget. Bi - - P~ontinentet var det kun Det Frankiske Rige, der overlevede 1000 E.ICR. - - OliD~iD~ OG TIDLIG MIDDELALDER TIL 1000 E.KR. 35  ~ske Folk Slaviske Folk Saksere Bulgarer [i~misk græsk EE~ latinsk~J De tre kulturkredse omkring 750. folkevandringernes omvæltninger og fortsatte med at spille en rol le i middelalderen. Ved midten af 700-tallet var det tidligere Romerrige delt i tre nye kulturlcredse, som det ses på kortet. ilkevandringernes betydning Se tidligere omtalt var der allerede i 200-tallet tale en van drin~ ra by til land inden for Romerrigets grænser. er 400, da invasi. rne igen tog fat, forstærkedes udviklin:; - æk fra byer ne. De s. e godser blev endnu større og næst~ ‘selvforsynende, og handle umpede derfor ind. Romerri~ havde især i vest været en tyn~ kultur i et stort landbru:~ mfund, og det viste sig nu, da den tromerske bykultur ~ sammen. De indtrænge folkeslag var ko ~ ‘et, fordi de var blevet til - trukket afcivilisati~’ -n. Den sejre~’~ germanerkonge blev i 476 kejser og forsøgte at. tage ro sk skik og brug, retsopfattelse og religion. Man kan sig.’ t de! mmede nok vandt kampen, men blev overvundet af kultur..1ev romere. ~‘ Folkevandringsfolkene den undtagelse over til kristen- dommen. Derfor er det e i d på kulturen, der falder mest i. øjnene for eftertiden en der d kejserdømmets opløsning. Gentralmagten forsv~ dt, tilbage s’ de store godser, som i ufre ‘ delige tider var de ikreste holdepun i’ / ‘/. I Frankerriget Frankerne, r havde slået sig ned ved Rhi ~., erobrede fra 500 t ‘..Jj ~ ‘ det nordl~ Frankrig, Holland, Belgien og e ‘ånden det meste ‘, 1)4. - af Gen europa. Frankerriget var ikke nogen st. statsdannelse.. 5., Fælle’..~’abet bestod i sproget og fælles retsopfatte og frankerne ha ~ ikke nogen tradition for en fælles leder. De en’ e stammer Sølvmønt med billede affranker— de egne ledere, som til enhver tid var klar til at kr deres fri.- kongen Karl d. Store (768-814). ‘ed, hvis kongen viste sig svag. Derfor gik riget i opløsning på 36 OLDTID OG TIDLIG MIDDELALDER TIL 1000 E.KR.