NERVEVÆV PDF

# NERVEVÆV Nervevævs vigtigste egenskaber er: - Irritabilitet, dvs det reagerer let på irritamenter - Konduktivitet, dvs det har en veludviklet evne til at lede impulser. Nervevæv er opbygget af neuroner og gliaceller. Irritabilitet og konduktivitet er neuronernes vigtigste egenskaber. For at under...

# NERVEVÆV Nervevævs vigtigste egenskaber er: - Irritabilitet, dvs det reagerer let på irritamenter - Konduktivitet, dvs det har en veludviklet evne til at lede impulser. Nervevæv er opbygget af neuroner og gliaceller. Irritabilitet og konduktivitet er neuronernes vigtigste egenskaber. For at understrege at et neuron er identisk med hele nervecellen, inklusive dennes ofte meget lange udløber(e), defineres et neuron som nervecellelegeme med alle udløbere. Nervevæv eller neuroner lader sig let påvirke af mange forskellige irritamenter (mekaniske, kemiske, termiske mv). Neuronet opbygger en elektrokemisk gradient over cellemembranerne, og cellen reagerer med elektriske spændingsændringer, der bevæger sig henover cellemembranen, hvilket vi kalder nerveimpulser, og som kan være signaler fra hud, øje, øre, smagsløg mv til hjernen, eller signaler fra hjerne til muskler, kirtler mv. Neuronerne er velegnede til at lede impulser, dvs, at konduktiviteten er stor. ## Inddeling Nervevæv inddeles i: - Centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) - Det perifere nervesystem Centralnervesystemet ligger udelukkende i kraniehule og hvirvelkanal. Her begynder det perifere nervesystem idet nerverne afgår fra overfladen af hjerne og rygmarv, men størstedelen af det perifere nervesystem ligger uden for kraniehule og hvirvelkanal. ## Centralnervesystemet består af: - Neuroner (nerveceller med udløbere) - Neuroglia (specielt støttevæv) samt (bindevæv, især langs kar). ## Det perifere nervesystem består af: - Nerver (bundter af nerveceller) - Ganglier ('hobe' eller 'klumper' af nervecellelegemer) - Perifere nerveender (bl a specialiserede følelegemer). ## Neuroner Enheden eller 'byggestenen ' i nervesystemet er neuronet, dvs et nervecellelegeme med samtlige udløbere. En udløber, der fører impulser mod cellelegemet, kaldes dendrit (1). Den udløber, der fører impulser bort fra cellelegemet, er neurit (2). Ved akson forstås den længste udløber - uanset impulsretningen. Der findes kun én neurit fra hvert nervecellelegeme, mens antallet af dendriter varierer fra én til mange, afhængigt af neurontypen. Neuronet på fig 39 har kun én dendrit (1), mens neuronet på fig 37 har mange dendriter (6). Selv om ordet neurit bruges mindre end tidligere, er det dog praktisk, at anvende betegnelsen, for at angive impulsretningen bort fra cellelegemet. Udtrykket akson bruges om den længste udløber, uanset om denne er en neurit eller en dendrit. Det betyder, at en neurit eller dendrit, der mister forbindelsen med cellelegemet, vil dø. Cellelegemet er vigtigst for ernæringen og kaldes derfor neuronets trofiske centrum. Det betyder, at en neurit eller dendrit, der mister forbindelsen med cellelegemet, vil dø. Hvis cellelegemet går til grunde, dør hele neuronet. Trofisk betyder 'ernæringsmæssigt'. Det vil sige, at en trofisk enhed består af forskellige dele, der 'må holde sammen' for at overleve, idet de enkelte dele ikke kan ernære sig på egen hånd. Et menneske er en trofisk enhed, og hvis en arm, et ben, næse eller øre skæres af, dør det afskårne stykke, mens resten lever videre. Alle dele i en trofisk enhed er dog ikke lige vigtige, og det vigtigste afsnit kaldes trofisk centrum. For celler er cellelegemet det trofiske centrum. Hvis en nervetråd, som er en udløber fra nervecellelegemet, mister forbindelsen med resten af neuronet, er en sammenvoksning af den afrevne nervetråd og resten af neuronet umulig. En regeneration kan derimod finde sted ved, at en ny nervetråd vokser ud fra den centrale stump. En vigtig undtagelse fra denne regel er centralnervesystemet, hvor regeneration normalt ikke kan finde sted.