Anatomi PDF

## **Start of OCR for page 1** # Gennem er række åbninger er orbita forbundet med andre af kraniets hulheder. De største åbninger (5) og (6) ligger bagtil. Orbita har mange vigtige relationer, bl a til andre kraniehulheder. Fig. 78 giver et godt overblik over nogle af hulhederne. Tegningen viser e...

## **Start of OCR for page 1** # Gennem er række åbninger er orbita forbundet med andre af kraniets hulheder. De største åbninger (5) og (6) ligger bagtil. Orbita har mange vigtige relationer, bl a til andre kraniehulheder. Fig. 78 giver et godt overblik over nogle af hulhederne. Tegningen viser et frontalsnit gennem øjenhuler (1) og omgivelser set bagfra. Medialt ligger næsehulen (3) og opadtil kraniehulen (2). Under øjenhulen ligger kæbehulen (5). # Cavitas nasi På kraniet er indgangen (3) til næsehulen, cavitas nasi, pæreformet med pærens smalle parti opad. Åbningen hedder apertura piriformis. Sidevæggene i næsehulen er uregelmæssige på grund af næsemuslingerne conchae nasales (4) (concha betyder musling). Både næsemuslinger og næseskillevæg septum nasi (5) kan ses gennem apertura piriformis. De bageste næseåbninger choanae (7) ses bagfra. Choanae er to store ovale huller, der adskilles af septum nasi (6). Gennem choanae ses bageste afsnit af conchae nasales (5) på næsehulens laterale vægge. Fig. 7 Lu. viser et frontalsnit gennem næsehulen og nærmeste omgivelser. Slimhinden (6) er bevaret på knoglerne (7). Særlig imponerende er næsemuslingerne (2) på lateralvæggene. De øger næsehulens overfladeareal betydeligt, og da der er mange kar i slimhinden på næsemuslingerne, betyder det, at indåndingsluften kan varmes effektivt op under passagen gennem næsehulen, også selv om luften er kold og passerer hurtigt igennem. # Er et frontalsnit gennem næsehulen. Bunden (4) er bred og dannes af den hårde ganes knogler. Loftet (1) er smalt og indgår i basis cranii. Endelig ses nogle af næsens bihuler (8). Den største er kæbehulen. Pilen ved (9) viser forbindelsen mellem næsehule og kæbehule. Åbningen ligger højt og giver dårlige afløbsforhold ved betændelsestilstande i kæbehulen. # Cavitas oris Mundhulen, cavitas oris, ses bedst, når kraniet med underkæbe betragtes nedefra. Loftet dannes af ganen (1), en horisontalt stillet knogleplade. For- og sidevægge i mundhulen dannes af tandrækkerne (2) og kæbeknoglernes tandbærende dele, der i overkæben kaldes processus alveolaris (3) og i underkæben pars alveolaris (4). Bunden i mundhulen indeholder kun én knogle, tungebenet, os hyoideum (1). Tungebenet regnes dog ikke med til det egentlige kranium. Mundhulens bageste afgrænsning består udelukkende af bløddele og kan derfor ikke ses på et kranium. # Det er en meget begrænset forståelse af mundhulen, man får ved at kigge på et studiekranium, fordi bløddelene spiller så stor en rolle for afgrænsningen. Det gælder især mundbunden (fig. 26 Re). På et frontalsnit gennem nederste del af mundhulen ses tunge (1) og underkæbe (4) med tænder. Hele 'rummet' fra den ene side af underkæben til den anden indeholder bløddele, og kun bløddele. Og knoglen i mundbunden, os hyoideum, ses først, når snittet lægges meget langt tilbage. # Fossa temporalis Over kindbensbuen ligger en stor flad fordybning på kraniets sideflade (inden for den stiplede linie 2). Fordybningen hedder fossa temporalis og udgør en del af regio temporalis. Fossa temporalis dannes af os frontale (F), os parietale (P), os sphenoidale (S) og os temporale (T), den øvre grænse er linea temporalis (3). Nedadtil står regio temporalis i forbindelse med fossa infratemporalis gennem den store åbning (4) medialt for arcus zygomaticus (1). Fossa temporalis indeholder bl a tindingemusklen, m. temporalis (5). # Fossa temporalis (fig. 47 My.) begrænses eller 'dækkes' lateralt af fascien (7) over m. temporalis (6). Derved dannes et 'rum' mellem knogle og fascie, hvor bl a musklen ligger. Et rum med denne begrænsning kaldes en 'loge', her temporalislogen. Logen er åben nedadtil, og her passerer m. temporalis igennem. # Fossa infratemporalis Når underkæben, mandibula, er anbragt på kraniet, indgår knoglens firkantede del, ramus mandibulae (2), i afgrænsningen af en hulhed, undertindingeregionen, fossa infratemporalis. Regionen findes let ved at føre en sonde (blyant) (3) gennem indkærvningen øverst på ramus mandibulae. Fossa infratemporalis kan endvidere vises ved at føre en sonde mellem forkanten af ramus mandibulae (2) og overkæben langs pilen (4). På basis cranii externa ses fossa infratemporalis (2) her nedefra med blyanten igennem. # Fossa infratemporalis afgrænses mere eller mindre fuldstændigt af knogler i de fleste retninger, undtagen i retningen bagud og nedad. Her er grænsen udelukkende dannet af muskler (1) og (2). Fossa infratemporalis er meget vigtig i odontologisk praksis, idet nerver til både underkæbens og overkæbens tænder bedøves med indsprøjtninger her. # Ramus mandibulae (fig. 17 Re.) (4) ses efter at det meste af m. masseter (5) er fjernet. Omkredsen af fossa infratemporalis er stiplet. Gennem indkærvningen øverst på ramus mandibulae ser vi ind i regionen med musklen (3). Den hedder m. pterygoideus lateralis og kaldes på dansk for ydre vingemuskel. ## **End of OCR for page 1**