Kranium - Anatomi PDF

# KRANIUM ## Inddeling Kraniet er hovedets skelet. Det omfatter ansigtskranium og hjernekra-nium. Grænsen (1) mellem de to kraniedele følger øvre kant af øjenhulen og kindbensbuen samt bagkanten af underkæben til kæbevinklen. Ansigtskraniet ligger under og foran denne linie. I det anatomiske fagspro...

# KRANIUM ## Inddeling Kraniet er hovedets skelet. Det omfatter ansigtskranium og hjernekra-nium. Grænsen (1) mellem de to kraniedele følger øvre kant af øjenhulen og kindbensbuen samt bagkanten af underkæben til kæbevinklen. Ansigtskraniet ligger under og foran denne linie. I det anatomiske fagsprog hedder det *cranium faciale*, men kan også kaldes *splanchnocranium* eller *cranium viscerale*. Det sidste navn angiver, at hovedets indvolde findes i denne del af kraniet. Ansigt er ikke det samme som ansigtskranium. Ansigtet er den del af hovedet, der ses forfra. Til ansigtet hører fx panden, der ligger over øverste kant af øjenhulen og derfor er en del af hjernekranium. Det er vigtigt, at ansigtskranium afgrænses nøjagtigt. En præcis afgrænsning af ansigtet kan derimod ikke lade sig gøre. Navnet *cranium faciale* bruges mest. Tungen er blandt de indvolde, der tænkes på, når navnet *splanchnocranium* bruges. ## Hjernekraniet Hjernekraniet, *cranium cerebrale* eller *neurocranium*, ligger over og bag linien (1). Hjernekraniet har form som en kasse. Kassen (1) har et låg (2) og en bund (3). Låget udgør lidt mere end den kalot, man normalt skærer af studie-kranier. Låget kaldes *theca cranii* (2) og bunden *basis cranii* (3). Kraniebundens indside hedder *basis cranii interna*, og udsiden *basis cranii externa*. Hjernekranium (fig. 36) over (1), er større end ansigtskranium hos mennesket. Det store hjernekranium skyldes den menneskelige hjernes stærke udvikling, og det lille ansigtskranium skyldes den reduktion af kæber og tyggeapparat, der er sket samtidig med, at overekstremiteterne har udviklet sig til griberedskaber. Armene har overtaget mange af de funktioner, som kæberne er ene om at udføre hos firbenede dyr, bl a at gribe og bearbejde føden. ## Beskrivelse Ved beskrivelse af et kranium er det praktisk at anbringe det i en veldefineret stilling, der er let at rekonstruere, en 'normalstilling', bl a af hensyn til retningsangivelserne. Kraniet er i normalstilling, *in situ*, når nedre kant af øjenhulerne ligger i samme horisontale plan (2) som øvre kant af ydre øreåbninger. Planet benævnes *Frankfurter-horisontalplanet*, og ved enhver retningsangivelse går man ud fra dette plan. Planet blev vedtaget i byen Frankfurt, deraf navnet. Det svarer til, at kraniet, og dermed hovedet, er i anatomisk normalstilling. Fig. 36 viser, at grænsen mellem ansigts- og hjernekranium (1) falder sammen med Frankfurter-horisontalplanet (2) på et mindre stykke. ## Oversigt Kraniet er sammensat af enkeltknogler, som vi ofte møder navnene på. Det er derfor en fordel, at begynde gennemgangen med at lære navnene på de store knogler og orientere sig i store træk. Knoglerne i kraniekalotten, *theca cranii*, er de letteste. Her findes en del af *os frontale*, pandeben (2), en lille del af *os sphenoidale*, kileben (1), en del af *os temporale*, tindingeben (5), en del af *os occipitale*, nakkeben (4) og hele *os parietale*, isseben (3). Pandeben (2) kileben (1), og nakkeben (4) er uparrede knogler, dvs, der findes kun én knogle i hvert kranium, mens tindingeben (5) og isseben (3) er parrede, dvs, der findes både en højre og venstre knogle i hvert kranium. På undersiden af kraniet begynder vi også med at identificere de store knogler. *Maxilla*, overkæbeben (1), *os palatinum*, ganeben (2), *os zygomaticum*, kindben (6), *os sphenoidale*, kileben (3), *os temporale*, tindingeben (5) og *os occipitale*, nakkeben (4). Udstrækningen af de enkelte knogler ses her med samme talbetegnelser som på foregående figur. Udpeg knoglerne på et kranium og vis deres udstrækning. I hjernekraniets bund, *basis cranii*, kaldes forreste del af *basis cranii interna* for *fossa cranii anterior*. Her ses *os ethmoidale*, siben (1), *os frontale*, pandeben (2) og en del af *os sphenoidale*, kileben (3). Midterste del af *basis cranii interna*, *fossa cranii media*, dannes af *os sphenoidale*, kileben (1) og (2) samt *os temporale*, tindingeben (3). Bageste del af *basis cranii interna*, *fossa cranii posterior*, dannes hovedsagelig af *os occipitale*, nakkeben (prikket) og lidt af *os temporale*, tindingeben (5) og (6) og *os sphenoidale* (7). ## Hulheder i kraniet Kranieknoglerne danner en række hulheder i kraniet, hvor organer, kar og nerver ligger. I det følgende gennemgås bihuler og hulheder som indgår i forskellige regioner. ## Orbita Øjenhulen *orbita* (1) ligger på overgangen mellem hjerne- og ansigtskranium lateralt for næsehulen. Orbita er pyramideformet med spidsen bagtil. Indgangen til øjenhulen danner pyramidens basis og hedder *aditus orbitalis* (2). ==End of OCR==