Fossa pterygopalatina, Cavitas cranii, Sinus paranasales og Sinus maxillaris - PDF

## Fossa pterygopalatina - Ved at følge bagfladen af maxilla i medial retning kommer vi fra fossa infratemporalis gennem en trekantet åbning ind i en lille hulhed, fossa pterygopalatina, der ligger mellem processus pterygoideus bagtil og maxilla fortil. - Fossa pterygopalatina står i forbindelse...

## Fossa pterygopalatina - Ved at følge bagfladen af maxilla i medial retning kommer vi fra fossa infratemporalis gennem en trekantet åbning ind i en lille hulhed, fossa pterygopalatina, der ligger mellem processus pterygoideus bagtil og maxilla fortil. - Fossa pterygopalatina står i forbindelse med flere større hulheder, bla øjenhule, næsehule, kraniehule og mundhule, og den er selv en vigtig hulhed hvor bl a nerven til overkæbens tænder løber igennem. - Foramen rotundum forbinder fossa pterygopalatina med cavitas cranii. - Herigennem løber nerven til overkæben. - Den forlader fossa pterygopalatina fortil gennem fissura orbitalis inferior til øjenhulen. - Knoglepladen adskiller fossa pterygopalatina fra næsehulen, knoglepladen hører til ganebenet. ## Cavitas cranii - Den største af kraniets hulheder er cavitas cranii. - Den begrænses af kraniekalotten, theca cranii, og kraniebunden, basis cranii. - Theca cranii danner en afrundet hvælving, mens basis cranii er fladere og mere uregelmæssig. - Basis cranii interna ses, når theca cranii fjernes. - Den deles i tre 'kraniegruber' der er ordnet terasseagtigt. - Den forreste kraniegrube, fossa cranii anterior, ligger højest. - Den bageste grænse dannes af skarpe kanter på kilebenet, os sphenoidale. - Et trin lavere ligger den midterste kraniegrube, fossa cranii media. - Den er timeglasformet, og den bageste grænse er øverste kant af fjeldbenet, pars petrosa, der hører til tindingebenet, os temporale. - Den smalle del af den timeglasformede fossa cranii media udgøres af en lille fordybning, der hører til kilebenet, os sphenoidale. - I fordybningen ligger hypofysen. - Den bageste og lavest liggende af de tre kraniegruber, er fossa cranii posterior. - Den er nærmest trekantet fortil mod spidsen. - Den bageste bueformede grænse dannes af en flad, bred fure, sulcus sinus transversi, der ses til begge sider for et midtstillet knoglefremspring, protuberantia occipitalis interna. - I fossa cranii posterior findes kraniets største hul, foramen magnum. ## Sinus paranasales - Kæbehuler, pandehule, sibensceller og kilebenshule udgør et system af hulheder, der tilsammen kaldes næsens bihuler, sinus paranasales. - De står alle i forbindelse med næsehulen. - Pandehulen har forbindelse og dermed afløb gennem en kanal, kæbehulen gennem en åbning, sibenscellerne gennem flere åbninger og kilebenshulen gennem en åbning bagtil i næsehulen. - Sinus paranasales indeholder luft og er beklædt med samme slags slimhinde som næsehulen. ## Sinus maxillaris - I overkæben, maxilla, ligger en vigtig hulhed, kæbehulen, sinus maxillaris. - På et kranium ses kæbehulen først, når maxilla skæres igennem fx sagittall, som vist på figuren, eller når forfladen af maxilla, corpus maxillae, mejsles væk i det skraverede område. - Sinus maxillaris ligger under øjenhulen og lateralt for næsehulen. - Kæbehulen ligger foran fossa infratemporalis, som den adskilles fra af (4), og den ligger foran fossa pterygopalatina. - Kæbehulen ligger over processus alveolaris, og kindtændernes rødder kan være i meget tæt relation til bunden af kæbehulen.