Prøve i Dansk 3 November-december 2023 PDF

Prøve i Dansk 3 November-december 2023 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Nye ledere har ofte udfordringer på jobbet...

Prøve i Dansk 3 November-december 2023 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Nye ledere har ofte udfordringer på jobbet Delprøve 2B: Datasikkerhed Delprøve 3: Mange vælger at studere humaniora Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet. Hjælpemidler: Ingen Tid: 65 minutter PRODUKTIONSNR. 16 Delprøve 2A – Nye ledere har ofte udfordringer på jobbet Nye ledere har ofte udfordringer på jobbet Overgangen fra at være almindelig medarbejder streger dog, at det for hende var noget andet, der til at være leder er svær for mange. Det kan både var hovedproblemet, da hun blev afdelingssygeple- Mette Dalgaard og Henriette Friis bekræfte. Begge jerske. ”Som afdelingssygeplejerske har man altså var i midten af trediverne, da de gik fra at være også selv en leder, og det er helt centralt, at den almindelige sygeplejersker med ansvar for den leder er tydelig omkring ens arbejdsopgaver, og det daglige pasning og pleje af patienter til at være var min leder ikke. Derfor følte jeg i starten, at jeg afdelingssygeplejersker med ansvar for at lede og skulle stå for det hele for at leve op til mit ansvar fordele arbejdet. Fra at have været mest optaget som leder – for eksempel også økonomi, opkvali- af deres egne opgaver, skulle de nu pludselig til at ficering af medarbejdere og kortere indlæggelses- fokusere på deres kollegers faglighed og fastsætte tider, selvom det faktisk er områder, der slet ikke rammerne for deres arbejde. hører ind under mit ansvarsområde.” ”Jeg havde egentlig regnet med, at den største I Henriettes tilfælde endte det med en længere- udfordring ville være, at jeg skulle være leder for varende sygemelding. Under sin sygemelding fik mine tidligere kolleger og lære at navigere på en ny hun en ny leder, der var mere tydelig omkring måde i alle de sociale relationer, jeg havde opbyg- hendes arbejdsopgaver og ansvarsområder. Han get gennem ti år som sygeplejerske på afdelingen,” sendte hende også på et såkaldt førlederkursus, fortæller Mette. Det er en almindelige bekymring selvom hun allerede var leder. ”Der lærte jeg både for mange, som bliver ledere i den samme virk- noget om vigtigheden af at forlange klare retnings- somhed, som de er rekrutteret i. Men ofte viser det linjer fra sin leder og noget om at opsøge kollegiale sig, at frygten er ubegrundet. ”Det voldte faktisk fællesskaber. Det kursus ville jeg gerne have været ikke de store problemer, da det kom til stykket. på noget tidligere.” Til gengæld savnede jeg nogle kolleger, jeg kunne sparre med om min nye rolle. Jeg følte i starten, at Det er blevet sagt, at man som ny leder hurtigt må jeg stod meget alene med mine tanker og overve- lære at svømme, hvis man ikke vil synke til bunds. jelser om ledelsesarbejdet.” Den erfaring har de fleste nok gjort sig, og de fleste har naturligvis begået nogle begynderfejl under- Manglende støtte og opbakning i den nye rolle kan vejs. I Mettes tilfælde handlede det blandt andet Henriette tale med om. ”Jeg er helt enig i, at kol- også om at balancere arbejde og privatliv. ”Jeg legial sparring er vigtigt,” fortæller Henriette. ”Jeg tror, enhver ny leder er mere eller mindre indstil- havde som sygeplejerske et godt samarbejde med let på at arbejde meget, særligt i starten, hvor man mine kolleger, men jeg har savnet nogen at sparre er uerfaren og gerne vil bevise over for sig selv og med om mit arbejde som leder.” Henriette under- andre, at man kan klare opgaven,” siger hun. ”Jeg NOVEMBER-DECEMBER 2023 2 Delprøve 2A – fortsat kom derfor også til at påtage mig for mange opga- sationskultur og arbejdsforhold, fordi jeg af egen ver, så jeg arbejdede langt mere end 37 timer om erfaring vidste, at sygeplejerskernes hverdag er ugen.” presset,” fortæller Henriette. ”Men det gik ikke som håbet, for jeg var ikke god nok til at inddrage mine ”Jeg måtte relativt hurtigt erkende, at jeg ikke kun- medarbejdere i mine beslutninger. De forstod ikke ne klare at arbejde så meget, og at jeg måtte blive altid, hvor jeg ville hen med mine ideer. Jeg endte bedre til nogle gange at slippe kontrollen. Og afde- derfor med at lave for mange opgaver selv. Men det lingen gik jo ikke i stå, fordi jeg trak mig lidt og i gør jeg ikke mere. Nu sørger jeg for fra starten at stedet bad medarbejderne klare flere opgaver selv. inddrage alle medarbejdere i beslutningerne og for Alle kan undværes, i hvert fald en gang imellem.” at få fordelt alle arbejdsopgaverne.” Henriette arbejdede også for meget i begyndelsen, Både Mette og Henriette har i dag fundet sig til og det skyldtes ikke alene de manglende rammer rette i deres nye rolle. De trives begge med at have for hendes arbejde. ”Jeg havde også store ambitio- indflydelse og ansvar for medarbejdere – også ner om at ville ændre både arbejdsgange, organi- selvom det ikke altid er lige let. NOVEMBER-DECEMBER 2023 3 Delprøve 2B – Datasikkerhed Datasikkerhed Hver dag bruger de fleste mennesker internettet på en eller anden måde, både på arbejdet og hjemme i pri- vaten. Nogle gange er det en almindelig pc, der bliver brugt, men det kan lige så godt være en smartphone, en tablet eller et ur. 1 For mange unge mennesker er en verden uden internet faktisk helt utænkelig. Det har derfor aldrig været vigtigere at bekymre sig om datasikkerhed, end det er nu, og det gælder både for privatpersoner og virk- somheder. På nettet er der hackere fra hele verden, der er parate til at misbruge alle tænkelige slags oplys- ninger, hvis de kan: cpr-numre, MitID, oplysninger om konti og betalingskort, firmahemmeligheder m.m. For mange af disse it-kriminelle er svindel blevet en levevej. De laver ikke andet, og de er gode til det, de gør. Men hvem har egentlig det primære ansvar for at opretholde en høj datasikkerhed? Er det forbrugerne, sta- ten eller internetudbyderne? Nogle mener, det er internetudbyderne, fordi det er dem, der tjener penge på at levere adgang til nettet. Men den løsning er problematisk. 2 Desuden er det ikke alle, der har brug for den samme sikkerhedsstandard. Forskellige aktører på nettet har forskellige behov. Store multinationale virksomheder har nogle helt andre behov for beskyttelse end den almindelige borger. Hvis ikke borgere og virksomheder selv får lov til at vælge de sikkerhedsløsninger, der passer dem eller deres virksomhed bedst, men i stedet tvinges til at bruge en fælles standardløsning, så vil nogle brugere selvfølgelig få en beskyttelse, der er bedre end den, de har i dag. 3 Uklarheden om ansvaret betyder imidlertid ikke, at udbyderne kan fralægge sig ethvert ansvar. De bør være med til at sikre, at borgerne kender til risikoen ved at færdes på nettet og bliver bedre til at beskytte sig mod it-kriminalitet. Man kunne få brugerne til at fokusere endnu mere på at passe på deres data, end man gør nu. Man kunne også informere mere om mistænkelige mails og lignende, der nogle gange er i omløb. Som almindelig internetbruger er der altså meget, man selv kan gøre for at undgå at blive offer for it-kri- minalitet. NOVEMBER-DECEMBER 2023 4  Delprøve 2B – fortsat 4 Dels er det en god idé at bruge både tegn, tal og bogstaver, så de forskellige kombinationer er så ufor- udsigelige som muligt. Dels er det en god idé at bruge forskellige adgangskoder til forskellige tjenester, så hackere ikke pludselig får adgang til alle ens data og tjenester. Desuden bør man beskytte sig med et godt antivirusprogram, både på sin computer og på alle sine andre digitale enheder. Det er dog lettere sagt end gjort. Der er nemlig mange useriøse leverandører af antivirusprogrammer på markedet, som er mere opta- get af profit end af datasikkerhed. Et godt antivirusprogram skal ikke bare indeholde antivirussoftware. Det skal fx også indeholde et spamfilter, der kan sortere uønskede mails fra. Det skal også indeholde en fire- wall, der kan kontrollere adgangen til computeren udefra. Det kan alt sammen være svært at overskue, hvis man ikke er særlig it-interesseret. Man kan dog tjekke kvaliteten hos uafhængige testvirksomheder, hvor man kan læse gratis analyser og anmeldelser af blandt andet de antivirusprogrammer, man kan finde på nettet. Endelig er det også vigtigt altid at holde sine enheder opdaterede, gerne automatisk. 5 De fejl kan softwarefirmaet løbende rette gennem opdateringer. Der er således professionelle udviklere, der hele tiden arbejder på at forhindre uønsket adgang til brugernes enheder. Hvis man tillader automati- ske opdateringer, så har man i det mindste gjort det sværere for it-kriminelle at gøre skade. NOVEMBER-DECEMBER 2023 5 Delprøve 3 – Mange vælger at studere humaniora Mange vælger at studere humaniora Mange danske unge vælger at studere en huma- på uddannelser med høj ledighed blandt nyud- nistisk uddannelse, (0) … jobmulighederne og dannede. Flere, der egentlig ønskede at studere lønnen er dårligere end for unge med en tek- en humanistisk uddannelse, ville så være nødt til nisk uddannelse. at vælge et andet studium. Man kunne også helt lukke nogle uddannelser. En uddannelse som En undersøgelse fra ROCKWOOL-Fonden viser, filosofi udbydes fx fem steder i landet, selvom der at der generelt er flere jobmuligheder for unge er høj ledighed blandt nyuddannede. Charlotte med en teknisk uddannelse end unge med en Rønhof mener, at det er et forsøg værd, selvom humanistisk uddannelse. (1) … begyndte knap ingen af de to initiativer kan (5) …, at de unge, 6.000 unge på en humanistisk bacheloruddan- der normalt ville vælge en humanistisk uddan- nelse i 2021, mens knap 3.000 unge begyndte på nelse, ville vælge en teknisk uddannelse. Der en teknisk bacheloruddannelse. Man kan synes, kunne faktisk være en (6) … for en uddannelse det er (2) … med denne fordeling. Ikke blot på som filosofi ved, at den blev udbudt på færre grund af jobmulighederne, men også fordi nyud- universiteter. På den måde ville der komme flere dannede med en teknisk uddannelse ofte får en penge, flere studerende og et bedre studiemiljø på højere løn end nyuddannede med en humanistisk de uddannelsessteder, der er tilbage. uddannelse. Det er ikke alle, der er enige i, at man skal prø- Der kan være gode grunde til, at jobmuligheder ve at tilpasse udvalget af uddannelser efter det og løn ikke er mere afgørende for danske unges behov, der er i øjeblikket. Det gælder fx David valg af uddannelse. Det kan fx være en (3) … det Budtz Pedersen, professor ved Institut for Kom- danske velfærdssamfund. Det mener Charlotte munikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Rønhof, der er underdirektør hos Dansk Industri. Han (7) …, at det ikke er muligt at forudsige, Hun forklarer, at danske unge er i en anden situa- hvad der sker i fremtiden. Vi kan derfor ikke vur- tion end unge fra mange andre lande. Danske dere, hvilke behov der kommer til at opstå. For unge er nemlig ikke så afhængige af straks at få ikke så mange årtier siden mente de fleste nok et arbejde med en høj løn efter endt uddannelse ikke, at det var relevant at læse kinesisk, mens de for at have en god levestandard. For eksempel er fleste er af den modsatte opfattelse i dag. uddannelse gratis, og studerende kan få SU, og efter endt uddannelse kan man som nyuddannet Og der er måske noget, der tyder på, at der godt også modtage dagpenge. kan blive brug for flere med en humanistisk uddannelse i fremtiden. Der bliver nemlig ansat Den forholdsvis lave søgning til de tekniske flere og flere humanister i private virksomheder, bacheloruddannelser er et problem, for der er fx i it-virksomheder. Det skyldes (8) …, at de faktisk mangel på unge med den type uddannelse. kan bidrage med viden om menneskelig adfærd i Hvis man skal have flere unge til at søge ind på mødet med teknologi, da humanister kan tænke en teknisk uddannelse, er der forskellige mulig- i brugervenlighed, og hvordan teknologi kan heder. Man kan fx (4) … antallet af studiepladser påvirke vores samfund. NOVEMBER-DECEMBER 2023 6  NOVEMBER-DECEMBER 2023 7 NOVEMBER-DECEMBER 2023