🎧 New: AI-Generated Podcasts Turn your study notes into engaging audio conversations. Learn more

Juridisk Metode 2022 Eksamensopgave (Aalborg Universitet) PDF

Loading...
Loading...
Loading...
Loading...
Loading...
Loading...
Loading...

Summary

This Danish legal studies exam paper from Aalborg University, covering juridisk metode (legal methods), is from Winter 2022. The exam contains multiple-choice questions and short answer questions, focusing on legal concepts and related legal theory.

Full Transcript

lOMoARcPSD|31128928 Eksamensopgave - Juridisk metode - ordinær - arbejdsdokument - vinter 2022 Juridisk metode (Aalborg Universitet) Scan for at åbne på Studocu Studocu er ikke støttet eller anerkendt af nogen studiesteder eller universite...

lOMoARcPSD|31128928 Eksamensopgave - Juridisk metode - ordinær - arbejdsdokument - vinter 2022 Juridisk metode (Aalborg Universitet) Scan for at åbne på Studocu Studocu er ikke støttet eller anerkendt af nogen studiesteder eller universiteter Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 JURIDISK INSTITUT FIBIGERSTRÆDE 4 9220 AALBORG ØST Eksamensopgave Eksamen i Juridisk metode Ordinær eksamen – Vintereksamen 2022/2023 2 timers kortsvarseksamen Fredag d. 4. november 2022 kl. 9.00-11.00 1. semester – Jura og Erhvervsøkonomi-Jura Hjælpemidler  Tilladte hjælpemidler: Ingen Opgavesættet består af 8 sider inkl. denne forside Husk at skrive studienummer på alle sider Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 Afdeling I Sæt ét kryds ved det svar, der er mest præcist og bedst dækkende besvarer spørgsmålet. Sæt kun ét kryds (Sættes der flere kryds, anses spørgsmålet for forkert besvaret). 1. Hvad er de lege lata?  folketingsvedtagne love  dommerskabt ret  historiske love X gældende retsregler  regler med et ubestemt indhold 2. Er der forskel på retskildegruppen loven og begrebet skrevne retsregler?  ja  delvis X nej 3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udstedte i maj 2022 lov om Ledningsejerregistret. Herom gælder, at den  for at være gyldig skal offentliggøres i Ministerialtidende  for at være gyldig skal offentliggøres i Lovtidende på papir, da det er en skreven retsregel X for at være gyldig skal offentliggøres i Lovtidende.dk  for at være gyldig skal offentliggøres i Retsinformation.dk  ikke skal offentliggøres et bestemt sted  ikke skal offentliggøres et bestemt sted, hvis blot den offentliggøres for de berørte borgere  kan, men ikke skal offentliggøres, da det blot er en ændringsbekendtgørelse 4. I Folketingstidende (og tilhørende tillæg) findes ikke  alle ministrenes bemærkninger til fremsatte lovforslag  alle vedtagne lovforslag  alle udtalelser fra Folketingets forhandlinger X alle betænkninger fra ekspertkommissioner 5. En deklaratorisk regel X er en fravigelig regel  er en ufravigelig regel  er en upræcis regel, hvis indhold fastlægges senere i retspraksis  er regel indeholdende en definition 6. Skal love vedtaget af Folketinget og alle ministres bekendtgørelser offentliggøres? X ja, de skal altid offentliggøres i Lovtidende  ja, de fleste, men nogle kan også bare meddeles til dem, som reglerne vedrører  nej  nej, men det sker i praksis i Retsinformation Side 2 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 7. Retskildegruppen loven omfatter ikke  EU-forordninger X cirkulærer  bekendtgørelser  kongelige anordninger 8. En ”retlig standard” er  en vis standard for retlig regulering  en hovedregel, hvortil der kan være undtagelser X en retsregel med et upræcist indhold 9. En lovregulering er ikke gyldig,  hvis den mangler legaldefinitioner  hvis den ikke har hjemmel i grundloven X hvis den tager stilling til en konkret retstvist  hvis den er med tilbagevirkende kraf  hvis den ikke er offentliggjort i Retsinformation 10. En dansk lov, der implementerer et EU-direktiv, skal  fortolkes efer ordlyden (ordlydsfortolkning)  fortolkes dynamisk X fortolkes direktivkonformt  ikke fortolkes 11. Subjektiv lovfortolkning er  en personlig fortolkning  en personlig ordlydsfortolkning  den forståelse, som sagens parter tillægger love X en fortolkning med støtte i lovens forarbejder og eferarbejder  en fortolkning af loven på baggrund af domstolenes og andres subjekters fortolkning i tidligere sager 12. En påstand i en retssag er  et ubegrundet udsagn  et retligt argument, som en part i sagen fremfører X et krav, dvs. det resultat, som en part mener, at sagen skal slutte med 13. En retsgrundsætning er X en uskreven regel eller et retsprincip, der må lægges til grund  en særlig vigtig regel i en lov  en grundlæggende beskrivelse af retstilstanden i en lærebog 14. Et anbringende i en retssag er  en parts fremlæggelse af bevis Side 3 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 X et retligt argument, som en part i sagen fremfører  et krav, dvs. det resultat, som en part mener, at sagen skal slutte med 15. Retslitteraturen er  en vigtig retskilde X ikke en retskilde  en samling af alle retskilderne 16. I Folketingstidende findes ikke  ministrenes bemærkninger til alle fremsatte lovforslag  alle vedtagne lovforslag  alle betænkninger fra Folketingets stående udvalg (udvalgsbetænkninger) X alle betænkninger fra lovkommissioner (ekspertudvalg) 17. Hvad er en legaldefinition?  en tilladelig definition X en definition, der er fastlagt i en lov vedtaget af Folketinget  en lovlig definition  en definition, der ikke er illegal 18. Såkaldte efterarbejder til en lov  er de processer, der er med at implementere loven efer dens vedtagelse  er en samlebetegnelse for arbejderne med at bringe en lov til ophør X er en samlebetegnelse for lovgivers vurdering af lovens indhold efer vedtagelsen  er eferfølgende lovarbejde, der ikke kan tillægges vægt ved fortolkning af loven 19. Et cirkulære  skal offentliggøres i Lovtidende  skal offentliggøres i Retsinformation  skal offentliggøres i Ministerialtidende X skal ikke offentliggøres et bestemt sted, da det er en generel tjenestebefaling Side 4 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 Afdeling II Sæt kryds ved det eller de svar, der hver især eller i forening bedst besvarer spørgsmålet. Det rigtige svar kan være at sætte ingen, ét eller flere kryds til hvert spørgsmål. Kun den helt rigtige besvarelse vil blive anset for en korrekt besvarelse (Hvis eksempelvis et spørgsmål skal besvares med to kryds, så vil ét kryds blive anset for forkert, selvom dette isoleret set er korrekt). 20. Retskilden forholdets natur findes  ved at læse en lovbestemmelse i forståelse med dens kontekst  i Dansk Cyklistforbunds naturguide X findes ikke som en kilde, der kan slås op i en lov eller en bog  findes ved at læse i lærebøgerne X ved at afveje relevante hensyn 21. En retsregel kan udledes af X love X bekendtgørelser X retspraksis X uskreven ret 22. Et cirkulære  skal offentliggøres i Lovtidende, for at være gyldigt  skal offentliggøres i Retsinformation  forpligter borgeren umiddelbart, uanset om denne har kendskab til det  forpligter borgeren umiddelbart, hvis denne har kendskab til det 23. Afgørelser fra godkendte, private ankenævn (klagenævn)  udgør retskilder, der fremtidigt binder domstolene til samme praksis  kan aldrig påberåbes ved domstolene X binder ikke domstolene til at følge denne praksis, men kan undertiden tillægges betydning 24. Legalitetsprincippet X betyder, at der er krav om lovhjemmel  finder anvendelse i privatretten X finder anvendelse i den offentlige ret X finder i skærpet grad anvendelse i strafferetten  finder kun af og til anvendelse i strafferetten 25. EU-ret er karakteriseret ved Side 5 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636  overdragelse af lovgivningskompetence  direktiver, der er direkte gældende for danske borgere X direktiver, der implementeres i dansk ret gennem folketingslove mv.  supranational ret 26. Hvilke krav hører med til en god besvarelse af en opgave (case-opgave)?  Gengive hele opgavens faktum X Anføre hvilken regel der gælder  Anføre hvor det står i lærebogen  Alene gengive det relevante faktum  Anføre alt det, som du ved om retsområdet X Kort angive, hvilket spørgsmål, der behandles 27. Følgende faktorer kan indgå i bedømmelsen af en doms retskildemæssige betydning X om præmisserne er generelt eller kort formuleret X om dommen er ny eller gammel X om dommen er afsagt af en byret, en landsret eller Højesteret  om dommerne er unge eller gamle  om dommen er afsagt af Vestre Landsret eller af Østre Landsret 28. De almindelige domstole omfatter bl.a.  Landsskatteretten X Østre Landsret  Arbejdsretten X Retten i Aalborg  Køberetten X Sø- og Handelsretten 29. Retspraksis omfatter bl.a. X strafferetlige afgørelser X civilretlige afgørelser  voldgifskendelser  arbejdsretlige kendelser  deldomme 30. Sædvaner i retskildelæren X er kun relevante, når der hverken er en retsforskrif eller en afgørelsespraksis Side 6 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636  er udtryk for, at en domstol eller offentlig myndighed gør det, som den plejer X er udtryk for, at der træffes en afgørelse i overensstemmelse med, hvad der vurderes at være en indarbejdet adfærd  er udtryk for den mest sædvanlige måde at afgøre sager på X kan omfatte betragtninger om, at der er opstået en retsregel (retssædvane), at der foreligger en branchesædvane (kutymer) eller at der foreligger normer for god skik 31. Retskildegruppen forholdets natur er relevant, når der foreligger en lov X er ikke relevant, når der foreligger en lov  er altid relevant, da sager må afgøres efer forholdenes praktisk natur 32. Administrativ praksis som retskilde er  bindende for domstolene X bindende for myndigheden selv, hvis den ikke laver en generel praksisændring X ikke bindende for domstolene, men de følger den gerne, hvis den er lovlig  ikke bindende for domstolene, der ofe vælger en ny praksis 33. Retslitteratur  er en retskilde X er ikke en retskilde X kan indeholde oplysninger om relevante hensyn (retlig argumentation) 34. Subjektiv lovfortolkning X er udtryk for, hvorledes fortolkeren forstår loven X er udtryk for, at fortolkeren inddrager lovgivers udtrykte tanker om loven X er meget udbredt i dansk ret 35. En ministeriel bekendtgørelse X har samme virkning for borgeren, som hvis det var en lov  har kun virkning for borgeren, hvis denne er gjort bekendt med den X skal i almindelighed have udtrykkelig hjemmel i en lov  skal bekendtgøres i Retsinformation for at være gyldige X skal offentliggøres i Lovtidende for at være gyldige  skal meddeles borgeren for at være gyldige for denne Side 7 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected]) lOMoARcPSD|31128928 Studienummer: 20222636 Afdeling III Besvar kort spørgsmålene med egne ord. 36. Hvilke tre dele siges juridisk metode generelt at bestå af? Det siges, at den juridisk metode generelt består af fastlæggelse af relevant faktum, fastlæggelse af regel og fastlæggelse af resultat. 37. Hvilke fire retskildegrupper anføres i den traditionelle nordiske retskildelære? I den traditionelle lov anføres fire retskilder, som er loven, der er demokratisk legitimeret og udstedt af Folketinget, retspraksis der er tidligere afgørelser på domme, sædvanen der omhandler den ”almindelige adfærd” og forholdets natur, der er en afvejning af hensyn. 1. Loven 2. Retspraksis 3. Sædvanen 4. Forholdets natur 38. Hvornår skal der anvendes direktivkonform fortolkning? Der skal anvendes en direktivkonform fortolkning, når der implementeres et EU-direktiv i dansk lov, der skal være fortolke gældende retsregler. 39. Hvad betyder formel retfærdighed? Formel retfærdighed betyder ”i overensstemmelse med loven”, og er et udtryk, hvor der er tale om lighedshensynet, i den forstand, at alle borgere skal behandles lige efer samme omstændigheder. 40. Hvad er folkeret? Folkeret er en ret, der indeholder nogle traktater, der i given forstand bygger på afaler mellem medlemslandene i EU. Der tales f.eks. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der i 1992 indtrådte i den nationale lov (dansk lov). Der er dog enighed om, at folkeretten ikke kan ændre forfatningen (grundloven), men at traktaterne gælder i national lov. Side 8 af 8 Downloadet af østerem yy ([email protected])

Use Quizgecko on...
Browser
Browser