Angst, Frygt og Angstlidelser PDF

# KAPITEL 1 ## ANGST, FRYGT OG ANGSTLIDELSER Af Nicole K. Rosenberg & Raben Rosenberg ## Normal angst og frygt Angst er en normal følelse hos både mennesker og pattedyr og også længere ned i dyrerækken. Det er en vigtig overlevelsesmekanisme, da levende væsener konstant udsættes for farer. Indivi...

# KAPITEL 1 ## ANGST, FRYGT OG ANGSTLIDELSER Af Nicole K. Rosenberg & Raben Rosenberg ## Normal angst og frygt Angst er en normal følelse hos både mennesker og pattedyr og også længere ned i dyrerækken. Det er en vigtig overlevelsesmekanisme, da levende væsener konstant udsættes for farer. Individuel angst hos voksne kan være relateret til egen eller pårørendes færden i trafikken, alvorlig sygdom, at befinde sig i en krigszone eller i et område med naturkatastrofe, at blive forladt, svigtet eller ved krav om præstation. Angsten aktiverer os til at forsøge at undgå faren eller kæmpe imod den. Hos mennesket er angst betydeligt mere kompleks end hos dyr, da vi ikke kun oplever angst, når vi står ansigt til ansigt med en konkret fare, fx et dyr, der viser tænder. Dels kan mennesket forestille sig kommende farer, fx at blive ramt af sygdom eller at blive udsat for noget andet ubehageligt. Dels kan vi reagere på farer, der ikke er rettet mod os personligt. Klimaangst og angst for krig er eksempler på dette. Nutidens mennesker er udsat for et flow af informationer i form af fakta, vurderinger og holdninger. Større grupper af mennesker kan derfor få indtryk af en truende fælles fare. Gennem tiden har denne type frygtet fare vekslet, afhængigt af aktuelle store emner. Der var fx angst for kommunismen i store dele af den vestlige verden under koldkrigsperioden efter 2. verdenskrig. I 1980’erne var angsten for forurening meget udtalt, fra begyndelsen af 2000 steg angsten for terror, og i dag er angst for pandemier, klimakatastrofer og krig nok de mest udbredte eller i hvert fald mest omtalte former for kollektiv angst. I forbindelse med corona-pandemien i 2020-2021 udviklede mange en kollektiv sygdomsangst med mange komponenter, og en mindre gruppe udviklede angst for vaccination. I endnu mindre subgrupper af befolkningen bredte en angst sig for, at både sygdommen og vaccinationen var et påfund fra onde magter, der spredte falske rygter om pandemien. Kollektiv angst indebærer ofte kollektive reaktioner, fx at tilhøre en gruppe mennesker, der beslutter at protestere, eller at træffe valg om ikke at ville sætte børn i verden. I modsætning til dyr kan mennesket også være bange for noget abstrakt noget, der ikke kan sanses. Det gælder fx ved gudsfrygt og religiøse idéer i det hele taget (om synd, straf, helvede, fortabelse mv.). I talemåden hybris - nemesis (græsk: overmod - skæbne) ligger en angst for, at man ved at prale eller være for optimistisk bliver indhentet af et nederlag, der sætter en på plads som menneske. Endelig er angstfølelsen en central følelse i mange kulturelle begivenheder og fritidsaktiviteter. Her opsøges oplevelsen af angst frivilligt og er blandet med lyst, at være spændt, at glæde sig og more sig. I rutsjebaner og karruseller skriger passagererne af lystfuld angst, og bungeejumping går ud på at hoppe ud i det blå og opleve stærk angst, indtil fornemmelsen af at være i en sele gradvist får angsten til at aftage. Der er talrige former for risikosport, fx bjergbestigning, hvor døden er en reel risiko. En hel genre i filmindustrien kaldes gyserfilm, og klassiske temaer i litteratur, teater og film er mord, vold og uhygge. Alle har set eller læst om helten, der klatrer rundt på en 10 cm bred gesims 50 meter over en befærdet vej med fjenden lige i hælene eller kuglerne susende om ørerne. Michael Balint har i et gammelt skrift forstået angstlysten som en kontrolleret bearbejdning af den reelle angst, hvor faren oftest er ukontrollerbar (Balint, 1959). De nævnte eksempler på individuel og kollektiv angst adskiller sig fra de angstlidelser, der er emnet for denne bog, ved at befinde sig inden for området normal angst. De adskiller sig fra angstlidelserne ved ikke at være behandlingskrævende lidelser, men de ligner angstlidelserne, idet der er tale om forestillinger om fare, hvor det reelle trusselsniveau er uklart. ## Terminologi Det kan i eksemplerne ovenfor være vanskeligt at skelne mellem frygt og angst. Det gør man oftest heller ikke mere på individniveau, hvor angst bruges som fælles betegnelse. Det gør vi også i de fleste kapitler i denne bog. Denne bog handler om individuel angst, når den er overdrevet og tager form af en egentlig angstlidelse. I de fleste kapitler anvender vi denne betegnelse frem for angsttilstand eller angstsygdom. ## Hvad er angstlidelser? Angstlidelser er psykiske lidelser, hvor personen har overdreven angst for genstande, situationer eller oplevelser og reagerer på disse med en række fysiske og psykiske symptomer og bestemte former for adfærd. Personen forsøger oftest at undgå det angstfremkaldende, og dette nedsætter evnen til at fungere i dagligdagen – og dermed livskvaliteten. Angstlidelserne er ikke sindssygdomme (altså psykoser), men angst kan ses ved mange forskellige psykiske lidelser, som det fremgår af bogens kapitler. ## Historie Tidligere kaldtes angstlidelserne for neuroser. De var inddelt i fx angstneuroser, tvangsneuroser og hysteriske neuroser. Betegnelsen angstneurose er i dag erstattet af beskrivelser af de forskellige former, som angstlidelserne kan antage. I 1980 udkom 3. udgave af det amerikanske klassifikationssystem DSM (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, DSM-III). Her blev en helt ny terminologi og opdeling af angstlidelserne præsenteret. Stort set samme ændring blev foretaget i den 10. udgave af WHO's diagnosesystem, ICD (International Classification of Diseases, ICD-10), der anvendes i Danmark og en række andre lande. De nye opfattelser og klassificeringer af angstlidelserne byggede på – og medførte en yderligere opblomstring af forskning i forekomst, ætiologi, sygdomsmekanismer og behandling i 1980'erne og 1990'erne. Det gav en række nye indsigter, som forskning og behandling fortsat bygger på. I 2027 udkommer den seneste udgave af ICD-systemet, ICD-11. ## Forskellige angstlidelser Der findes forskellige former for angstlidelser. Ved dem alle kan samtlige eller nogle af de symptomer, der er vist i figur 1.1, være til stede (se figur 1.1). Blandt symptomerne er nogle autonome, dvs. at de sættes i gang af det autonome nervesystem, somioverensstemmelsemedbetegnelsenerudenfor viljens kontrol. Det gælder fx hjertebanken. Nogle symptomer er forskellige former for anspændthed, og nogle viser sig som vanskeligheder med at tænke klart, fx koncentrationsbesvær, ørhed og uvirkelighedsfornemmelse. Sammen med de fysiske symptomer er der en gruppe karakteristiske psykiske symptomer, hvor især tanker om kontroltab og livsfare er udbredte. | Autonome | Andedræt og maveregion | Tension (anspændthed) | Kognition | Uspecifikke, fysiske | Psykiske | |---|---|---|---|---|---| | Palpitationer | Følelse af åndenød | Muskelspænding eller -smerte | Koncentrationsbesvær | Irritabilitet | Uvirkelighedsfølelse | | Hjertebanken | Kvælningsfornemmelse | Rastløshed | Indsovningsbesvær | Frygt for at blive sindssyg | | Hurtig puls | Trykken eller smerte i brystet | Svært ved at slappe aff | Svimmelhed eller ørhed | Frygt for kontroltab | | Sveden | Kvalme eller uro i maven | Psykisk spændingsfølelse | Varme- eller kuldefølelse | Dødsangst | | Rysten | Følelse af synkebesvær | Sovende fornemmelse, fx i hænder | | Mundtørhed | Tendens til sammenfaren | Hovedpine | **Figur 1.1. Symptomer ved angstlidelserne.** ## Angstlidelser kan inddeles i følgende former: ### Panikangst Personer med panikangst oplever uventede anfald med høj intensitet, hvor de nævnte angstsymptomer pludselig går fra 0 til 100. Der er tale om en oplevelse af chok uden ydre anledning, og personen frygter ofte, at der er tale om en hjerneblødning eller hjertestop. Et panikanfald varer sjældent lang tid, men personen er efterfølgende rystet og kan være lang tid om at vende tilbage til normal tilstand. Personer med panikangst har ofte et dominerende angstsymptom med katastrofetanker, der svarer til dette (fx åndenød – „Jeg bliver kvalt, jeg dør!"). Det er forskelligt, hvor ofte panikangstanfald opstår (se kapitel 4). ### Generaliseret angst (GAD) Personer med GAD er mere eller mindre konstant nervøse og bekymrede. De fysiske og psykiske symptomer opstår af og til uafhængigt af ydre forhold (er fritflydende eller fritflotterende), men kan forstærkes af at skulle noget nyt og ukendt eller af familiemedlemmers sygdom, rejser o.l. Bekymringerne angår realistiske forhold, af og til banale hverdagsting, fx om personen kan finde den rigtige indgangsdør, men er ofte langvarige, overdrevne og ukontrollerbare (se kapitel 5). ### Fobier Fobier er alle karakteriseret ved en overdreven angst for noget specifikt og en stærk tilbøjelighed til at undgå dette. Fobisk angst er kun til stede, når personen konfronteres med eller forventer at blive konfronteret med det pågældende. ### Enkelfobi Enkelfobi eller specifik fobi kan næsten rette sig mod alt, fx edderkopper, mus, slanger og hunde eller læger, tandlæger, vaccination, men det kan også være fobisk angst for mere specielle ting, fx knapper eller jord (se kapitel 8). ### Agorafobi Agorafobi var oprindelig betegnelsen for angst for store åbne pladser, hvor betydningen stadig gælder, når der er tale om enkelfobi. I dag anvendes betegnelsen agorafobi primært om angsten for at forlade sit hjem alene, for at være alene i det hele taget og for at bevæge sig ud i omverdenen. Personer med agorafobi er ofte bange for at tage offentlig transport, for at være i supermarkeder og for at rejse. Lidelsen opstår ofte efter en kort periode med panikangst, hvor der er tale om angst for, at panikangsten skal opstå de nævnte steder (se kapitel 4). ### Socialfobi (socialangst) I modsætning til agorafobi er socialangst karakteriseret ved, at personen får angst i nogle bestemte eller i alle sociale situationer. For nogle er angsten for, at andre skal bemærke deres fysiske angstsymptomer, dominerende, fx svedudbrud, rysten eller rødmen. For andre er der primært tale om angst for, at andre tænker kritisk og nedsættende om dem. For nogle er der tale om angst i specifikke situationer, mens andre har generaliseret socialangst, hvor ethvert aktuelt eller kommende socialt samvær vækker angst og stærk tilbøjelighed til undgåelse (se kapitel 6). Denne lidelse kan minde om: ### Ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse Ved denne lidelse er det hele personligheden, der er præget af ængstelse og undgåelse. En person med socialangst kan fx godt tage på en udlandsrejse på egen hånd og have lyst til eventyr og samtidig frygte at komme i situationer, hvor smalltalk er påkrævet. Personer med ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse afstår derimod typisk fra at bevæge sig ud i ukendt land og har på stort set alle områder lav selvtillid (se kapitel 9). ### Helbredsangst Personer med helbredsangst (også kaldet sygdomsangst og tidligere kaldet hypokondri) er overdrevent optaget af risikoen for at være eller blive alvorligt syg. Angsten kan sættes i gang af små uspecifikke kropslige ændringer eller af noget, personen har læst eller hørt om. Til forskel fra panikangst, hvor man er angst for akutte livsfarlige sygdomme, er helbredsangst karakteriseret ved angst for sygdomme, der udvikler sig langsomt, men ender med invaliditet og død (se kapitel 7). ### Tvangslidelser (OCD (obsessiv-kompulsiv sindslidelse), PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion)) Symptomerne ved OCD har mange træk til fælles med angstlidelserne, især generaliseret angst, men adskiller sig også på væsentlige områder. Som navnet angiver, er det tvangsfænomener, dvs. tanker eller handlinger, der er det centrale. Angsten opstår især, hvis man ikke efterkommer de handlinger eller tanker, man føler sig nødsaget til. PTSD har ligeledes mange træk til fælles med angstlidelserne, men adskiller sig ved, at der altid er et eller flere kendte voldsomme traumer, som lidelsen udspringer af, og hvor traumet genopleves ufrivilligt i form af mareridt og flashbacks. PTSD ses således typisk hos personer fra områder med krig eller naturkatastrofer og hos personer, som har været udsat for grove overgreb, fx voldtægt og røveri. Denne bog har ikke kapitler om OCD og PTSD. ## Hyppighed af angstlidelser I midten af 1900-tallet vurderede man, at ca. 3% i løbet af livet ville få en neurose. Efter udgivelsen af DSM-III i 1980 blev der udført en række befolkningsstudier i både USA, Europa og i andre lande. Her fandt man en helt anden høj forekomst af angstlidelser. Livstidsrisikoen, altså sandsynligheden for at få en angstlidelse i løbet af livet, var helt op til 20-30%. Det betyder, at følger man 100 nyfødte børn livet igennem, vil op til 20-30 af dem på et tidspunkt få en angstlidelse. Da angstlidelser ikke er kortvarige, men ofte varer flere år, er angstlidelser psykiske sygdomme, som man i et moderne sundhedsvæsen skal kunne behandle effektivt. Det er ikke lette lidelser, som bare går over af sig selv. Hertil kommer, at mange angstlidelser debuterer relativt tidligt i livet, dvs. i ungdomsårene eller i den tidlige voksenalder med disse perioders store krav til at kunne fungere godt i samvær med andre, under uddannelse og i det tidslige arbejdsliv. Man har således fundet, at 50 % af dem, der får diagnosen socialangst, allerede har lidelsen som 13-årige. Panikangst og agorafobi debuterer ofte i de tidlige 20’ere, og generaliseret angst lidt senere. Angstlidelser forekommer også i alderdommen, men dog mindre hyppigt. Studier fra de senere årtier viser yderligere en væsentlig stigning i hyppigheden af angstlidelser (Kessler m.fl., 2010). Angst er i dag en af de mest udbredte psykiske lidelser. Ifølge Psykiatrifondende lider 350.000-400.000 voksne i Danmark af angst. ## Komorbiditet Komorbiditet er betegnelsen for at have flere psykiske lidelser samtidig eller både psykisk og fysisk lidelse. For angstlidelser er der betydelig komorbiditet angstlidelserne imellem, især mellem panikangst og agorafobi og mellem disse og øvrige angstlidelser. Der er også øget risiko for både at have en angstlidelse og en depression samt for angstlidelser og misbrug – primært alkohol, men også andre rusmidler. Alkohol og hash bruges også ofte som en form for selvmedicinering (Kessler m.fl., 2010). Fysiske sygdomme som fx hjerte- og lungesygdomme er ofte forbundet med angst. Det ses fx hos 20% af personer med iskæmisk hjertelidelse (Sundhedsstyrelsen, 2013). ## Omkostninger Angstlidelser har meget store omkostninger, både på det personlige plan med nedsat livskvalitet og funktionsevne og på det samfundsmæssige plan med sygefravær, tabt arbejdsevne og udgifter til behandling. Blandt de mennesker, der får tilkendt førtidspension, har en væsentlig del en eller flere angstlidelser, ca. 1.000 pr. år (Sundhedsstyrelsen, 2015). ## Afrunding Vi har med dette korte introducerende kapitel søgt at begrunde, hvorfor det er så vigtigt at få belyst, hvad angst og angstlidelser er, og hvilke muligheder der er for at behandle disse lidelser, der har så store konsekvenser for så mange mennesker og generelt for samfundet. ## Litteratur * Balint, M. (1959). Thrills and regression. International Universities Press. * Kessler, R.C., Berglund, P., Demler, O. Jin, R., Merikangas, K.R. & Walters, E.E. (2005). Lifetime prevalence and age-of-onset of DSM-IV disorders in the national Comorbidity Survey replication. Archives of General Psychiatry, 62(6), 593. * Kessler, R.C., Ruscio, A.M., Shear, K. & Wittchen, H.U. (2010). Epidemiology of anxiety disorders. Current topics of behavioral neuroscience, 2, 21-35. * Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for angstlidelser hos voksne. * Sundhedsstyrelsen. (2013). National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering. * Sundhedsstyrelsen. (2015). Sygdomsbyrden i Danmark. * Sundhedsstyrelsen. (2021). National klinisk retningslinje for behandling af angst hos voksne.