Centralnervesystemet PDF

# Centralnervesystem Fælles for rygmarv og hjerne er, at de omgives af tre hinder og er godt beskyttet af knogle. Medulla spinalis ligger i canalis vertebralis og encephalon i cavitas cranii. ## Perifere nervesystem omfatter 12 par hjernenerver, nervi craniales, og 31 par rygmarvsnerver, nervi s...

# Centralnervesystem Fælles for rygmarv og hjerne er, at de omgives af tre hinder og er godt beskyttet af knogle. Medulla spinalis ligger i canalis vertebralis og encephalon i cavitas cranii. ## Perifere nervesystem omfatter 12 par hjernenerver, nervi craniales, og 31 par rygmarvsnerver, nervi spinales. Hjernenerver og rygmarvsnerver kan under ét kaldes cerebro-spinale nerver. # Centralnervesystem ## Udvikling og inddeling Centralnervesystemets inddeling forstås bedre, når hovedtrækkene af udviklingen kendes. På fosterets rygside dannes en længdegående fure, neuralfuren (1) i det yderste kimblad, ektoderm (K). Den er i begyndelsen flad, men dybden tiltager samtidig med, at randene vokser mod hinanden. Fra randene afsnøres på hver side af midtlinien en cellestreng, crista neuralis (2). Når neuralfurens rande vokser sammen, dannes neuralrøret (N), der adskilles helt fra overfladen. Neuralfure og neuralrør dannes udelukkende af ektoderm (K), det samme gælder crista neuralis. Lumen i neuralrøret (N) er spalteformet, sammentrykt fra side til side. På hver sidevæg i røret dannes en længdegående fure, sulcus limitans (3). Sulcus bliver dybere og opdeler derved neuralrørets sidevæg i en alarplade, lamina alaris (4), der ligger bagtil = dorsalt og en basalplade, lamina basalis (5), der ligger fortil = ventralt. I alarpladen dannes grå substans (sort), som modtager nerveimpulser fra receptorer. Nervetrådene kaldes afferente eller sensitive, og sender sensorisk information til centralnervesystemet. I basalpladen dannes grå substans (L & F) eller (P & M) hvorfra nerveimpulser til effektorer afgår. Disse nervetråde kaldes efferente. Nervetråden (6) går til en tværstribet muskelcelle, der er underkastet viljens kontrol. Den kaldes derfor somatisk efferent. Nervetråden (7) løber til en kirtel eller glat muskelcelle og hører derfor til det autonome eller viscerale system. Den kaldes derfor visceral efferent. I begyndelsen er neuralrørets væg tynd. Den bliver tykkere efterhånden, som der dannes flere og flere nerveceller og nervetråde. Også lumen ændrer udseende. I rygmarven bliver lumen ganske lille og danner en kanal (C) midt i rygmarven. Samtidig er sulcus limitans forsvundet, og 'væggen' har skiftet udseende. Den er blevet tyk og områderne med grå substans, alarplade og basalplade har fået udseende som en sommerfugl på tværsnit. Alarpladen er blevet til baghorn (sort), mens basalpladen på dette tværsnit både danner lateralhorn (L) og forhorn (F).