Da Schwanns Skeder Mangler I Centralnervesystemet PDF

## Da Schwanns Skeder Mangler I Centralnervesystemet Da Schwanns skeder mangler i centralnervesystemet, betyder det at nervetråde i hjerne og rygmarv er ude af stand til at regenerere. ### Fig. 40a - Nervetråd Fra Centralnervesystemet * Fig. 40a er en nervetråd fra centralnervesystemet. * Den...

## Da Schwanns Skeder Mangler I Centralnervesystemet Da Schwanns skeder mangler i centralnervesystemet, betyder det at nervetråde i hjerne og rygmarv er ude af stand til at regenerere. ### Fig. 40a - Nervetråd Fra Centralnervesystemet * Fig. 40a er en nervetråd fra centralnervesystemet. * Den indeholder myelinskede (2), lavet af oligodendrocytter. * Den indeholder ikke Schwanns skede, og regeneration er dermed umulig. ### Fig. 40b - Nervetråd Fra En Perifer Nerve * Fig. 40b er en nervetråd fra en perifer nerve. * Den indeholder Schwanns skede (3) i hele dens forløb. * Regeneration er mulig. ### Synapser * Ved synapse (2) forstås 'kontaktområdet' mellem to neuroner. * Der er synapser mellem akson (1) og dendriter (3) og/eller mellem akson og cellelegemet (4). * Antallet af synapser for et enkelt neuron kan variere fra ganske få til mange tusind. * Synapsernes form varierer på utallige måder. * Impulsoverførelsen fra et neuron til et andet sker ad kemisk vej. * Selv om neuronernes forgreninger ligger tæt sammen i synapserne, rører de dog ikke hinanden. * Hverken neurofibriller eller neuroplasma fortsætter fra et neuron til et andet. * Et neuron er en enhed. ### Fig. 41 - Synapser (2) * Fig. 41 viser synapser. * Øverst ses afslutningen af en akson (1) med forgreninger. * Pilene viser impulsretningen. * Aksonens forgreninger danner synapse med dendriterne (3) (og cellelegemet), der hører til næste neuron. * Selvom vi kalder en synapse for et kontaktområde, er der ikke 'organisk' kontakt mellem de to neuroner. * De adskilles af et lille mellemrum, og impulsen overføres ved, at der udskilles et kemisk stof fra aksonens endegrene, som påvirker dendriter og cellelegeme af det følgende neuron. ### Fig. 47B. - Elektronmikroskop Billede * I elektronmikroskop ses at synapsen har en smal spalte, den synaptiske kløft (20 nm), mellem de opsvulmede endeknopper på akson og dendrit. * Spalten begrænses af den præsynaptiske membran (2) på aksonen og den postsynaptiske membran (1) på dendriten. * Den ene eller begge synaptiske membraner har en ansamling af elektrontæt materiale på den cytoplasmatiske (indre) overflade (5). ### Aksonens Endeknop * Aksonens endeknop er let at kende, idet den indeholder talrige små blærer, synapseblærer eller -vesikler (4). * Blærerne indeholder den kemiske substans, der fungerer som transmitter ('overføringsstof' fx acetylcholin). * Desuden findes mange mitochondrier (3), idet processerne kræver meget energi. * Når en nerveimpuls når endeknoppen, bevirker den at en del af synapseblærerne udtømmes i spalten mellem akson og dendrit. * Det kemiske stof i blærerne forbinder sig med receptorer (modtagemolekyler) i den postsynaptiske membran. ### Aktionspotantiale * Hvis det kemiske transmitterstof virker fremmende (eksciterende) på den postsynaptiske membran, vil denne depolariseres, og et aktionspotentiale initieres. * Så snart transmitterstoffet har virket på receptoren i den postsynaptiske membran, frigøres stoffet og inaktiveres hurtigt igen. ### Under Depolarisering * Under depolarisering bliver membranen pludselig permeabel for natrium-joner, som strømmer ind gennem membranen. * Resultatet bliver, at dendritens hvilepotentiale, på -70 mV, nulstilles og faktisk et kort øjeblik vendes og bliver positivt. * Dette aktionspotentiale breder sig fra den postsynaptiske membran og videre langs overfladen af dendrit, cellelegeme og akson som nerveimpuls. * Hvis transmitterstoffet virker hæmmende, øges den postsynaptiske membrans impermeabilitet, den hyperpolariseres, og aktionspotentialet udløses ikke. ### Inaktivering af Transmitterstoffet * Inaktivering af transmitterstoffet efter dets virkning kan ske ved, at et enzym i synapsen ødelægger stoffet, eller det kan optages i aksonens endeknop gennem den præsynaptiske membran. ### Overskæring * Ved overskæring (1) af en akson med skeder indtræder en række forandringer. ### Fig. 42a - Kromatolyse * Først indtræder kromatolyse (2) (opløsning af farve) i neuroplasma med svind af Nissl's substans. * Samtidig ændrer den afskårne stump farve, og efter kort tid kan den ikke længere lede impulser. * Endelig forsvinder akson og myelinskede (3). ### Fig. 42b - Schwanns Skede * Derimod overlever Schwanns skede, da den er uafhængig af neuronet i trofisk henseende. * Ud for (3) på fig. 42 b og nedefter er akson og myelinskede forsvundet, mens Schwanns skede stadig findes, den er nødvendig for regeneration af akson. ### Fig. 42c - Regeneration af Den Overskårne Akson * Regeneration af den overskårne akson sker ved, at et nyt stykke akson (4) vokser frem fra den centrale stump. * Væksten "ledes" af Schwanns skede, der kommer til at omgive aksonen. * Efterhånden omgives det nye aksonstykke også af myelinskede, som dannes af Schwanns skede. * Erfaringerne viser, at mulighederne for regeneration er meget bedre, når overskårne nerver sys sammen. * Det skyldes antagelig, at de fremvoksende aksoner lettere kan 'finde' Schwanns skeder i det afskårne stykke. * Når overskæringsstedet er passeret, vokser aksonerne ca. to millimeter pr døgn. * NB. Overskårne aksoner kan ikke vokse sammen igen. * Regeneration må ske ved, at en ny akson vokser frem. * Læg mærke til at det er nerven og ikke nervetrådene, der sys sammen.