Centralnervesystemet PDF

## Centralnervesystemet Fælles for rygmarv og hjerne er, at de omgives af tre hinder, og er godt beskyttet af knogle. *Medulla spinalis* ligger i *canalis vertebralis*, og *encephalon* i *cavitas cranii*. ### Perifere nervesystem omfatter * 12 par hjernenerver (*nervi craniales*) * 31 par rygmarv...

## Centralnervesystemet Fælles for rygmarv og hjerne er, at de omgives af tre hinder, og er godt beskyttet af knogle. *Medulla spinalis* ligger i *canalis vertebralis*, og *encephalon* i *cavitas cranii*. ### Perifere nervesystem omfatter * 12 par hjernenerver (*nervi craniales*) * 31 par rygmarvsnerver (*nervi spinales*) Hjernenerver og rygmarvsnerver kan under ét kaldes *cerebrospinale nerver*. ## Centralnervesystemets udvikling og inddeling Centralnervesystemets inddeling forstås bedre, når hovedtrækkene af udviklingen kendes. På fosterets rygside dannes en længdegående fure, *neuralfuren*, i det yderste kimblad, *ektoderm*. Den er i begyndelsen flad, men dybden tiltager samtidig med, at randene vokser mod hinanden. Fra randene afsnøres på hver side af midtlinien en cellestreng, *crista neuralis*. Når *neuralfurens* rande vokser sammen, dannes *neuralrøret*, der adskilles helt fra overfladen. *Neuralfure* og *neuralrør* dannes udelukkende af *ektoderm*, det samme gælder *crista neuralis*. ### Lumen i neuralrøret Lumen i *neuralrøret* er spalteformet, sammentrykt fra side til side. På hver, sidevæg i røret dannes en længdegående fure, *sulcus limitans*. *Sulcus limitans* bliver dybere, og opdeler derved *neuralrørets* sidevæg i en *alarplade*, *lamina alaris*, der ligger bagtil (dorsalt) og en *basalplade*, *lamina basalis*, der ligger fortil (ventralt). ### Grå substans i alarpladen og basalpladen *I alarpladen* dannes grå substans (sort), som modtager nerveimpulser fra receptorer. Nervetrådene kaldes *afferente* eller *sensitive*, og sender sensorisk information til centralnervesystemet. *I basalpladen* dannes grå substans (L & F) eller (P & M), hvorfra nerveimpulser til effektorer afgår. Disse nervetråde kaldes *efferente*. *Nervetråden* går til en tværstribet muskelcelle, der er underkastet viljens kontrol. Den kaldes derfor *somatisk efferent*. *Nervetråden* løber til en kirtel eller glat muskelcelle, og hører derfor til det *autonome* eller *viscerale system*. Den kaldes derfor *visceral efferent*. ### Forandringer af neuralrørets væg I begyndelsen er *neuralrørets* væg tynd. Den bliver tykkere efterhånden, som der dannes flere og flere nerveceller og nervetråde Også lumen ændrer udseende. *I rygmarven* bliver lumen ganske lille, og danner en kanal midt i *rygmarven*. Samtidig er *sulcus limitans* forsvundet, og 'væggen' har skiftet udseende. Den er blevet tyk, og områderne med grå substans, *alarplade* og *basalplade* har fået udseende som en sommerfugl på tværsnit. *Alarpladen* er blevet til *baghorn* (sort), mens *basalpladen* på dette tværsnit både danner *lateralhorn* og *forhorn*.