HUDENS FINERE BYGNING PDF

# HUDENS FINERE BYGNING - Huden, cutis, beklæder legemets ydre overflade. - Den yder beskyttelse mode mange forskellige påvirkninger og fungerer som sanseorgan. - Dets samlede areal er ca 1,5 m². ## Hudens Beskyttelse: - Huden beskytter mod mekaniske, kemiske og biologiske påvirkninger, temperatur...

# HUDENS FINERE BYGNING - Huden, cutis, beklæder legemets ydre overflade. - Den yder beskyttelse mode mange forskellige påvirkninger og fungerer som sanseorgan. - Dets samlede areal er ca 1,5 m². ## Hudens Beskyttelse: - Huden beskytter mod mekaniske, kemiske og biologiske påvirkninger, temperaturforandringer o m a. - Det er vort mest udstrakte sanseorgan. - Den registrerer tryk og berøring, varme og kulde samt smerte. ## Hudfarven: - Hudfarven afhænger af pigmentindholdet og blodkarrenes kontraktionstilstand. - Huden er bøjelig og ret elastisk. ## Pigmentindholdets Betydning: - Pigmentindholdets betydning for hudfarven er velkendt. - Hos hvide kaukasere afhænger pigmentindholdet af sollysets virkning på huden. - Rødmen og blegnen er eksempler på karrenes betydning for hudfarven. - Med alderen formindskes hudens indhold af elastiske fibriller. - Det betyder, at de tilstedeværende furier bliver dybere, og at nye ofte kommer til. ## Hudoverfladens Form: - Hudoverfladens form afhænger af underliggende strukturer samt nogen steder af furer og folder i huden. - På fingerspidser og tåspidser præges overfladen af et mønster, der består af 'lister' adskilt af furer ('fingeraftryk'). - Fig. 15 Fo. viser hudfurer i ansigtet (5) og (6). - I håndledsregionen findes hudfurer på forfladen, og furer findes også i håndfladen og på fingrene. - Fingerspidsernes karakteristiske mønster kan ses med det blotte øje. ## Hudens Forbindelse Til Underlaget: - Huden (1 og 2) er bundet til underlaget, der i reglen er en fascie, af underhuden, subcutis (3). - Bindingens fasthed varierer meget. - På øjelågene er huden bundet overordentlig løst, mens den på læber og næsetip er bundet meget fast. - Løst bundet hud kan løftes op i store folder. - Et godt eksempel er huden på håndryggen, hvor der kan dannes store hudfolder, især når fingrene strækkes. - I håndfladen derimod er huden stramt eller fast bundet, her kan kun dannes meget små folder. - For at undersøge hudens stramme binding på læberne, skal læben først suges ind mellem tænderne for at fiksere lagene under huden. - Hvis det ikke gøres, kan man narre sig selv ved at lave en fold, der omfatter alle læbens lag. ## Hudens Lag: - Huden består af to lag. - Det overfladiske lag er overhud, epidermis (1), og det lidt dybere lag er læderhud, dermis (2). ## Underhuden: - NB. Underhuden er ikke en del af huden men et selvstændigt lag, der ligger under selve huden. - Forvirringen opstår måske, fordi overhud er en del af huden, og derfor er det fristende at tro, at underhud må være en anden del af huden, men det er altså ikke tilfældet. ## Epidermis: - Epidermis er altid flerlaget pladeepitel med vekslende grad af forhorning. - Den tykkeste epidermis (1-5) findes på håndflader og fodsåler, og her er det især det forhornede lag (5), der er tykt. - På fig. 54 er epidermis (1) tyk. - Øverste halvdel (1a) er den forhornede del af epidermis, og resten (1b) er uforhornet. - Fig. 5 Hi. Ku. viser det endnu tydeligere. - Det forhornede lag er markeret (5), mens lagene (3) og (4) er overgangslag mellem de uforhornede (1) og (2) og det helt forhornede lag (5). - Fig. 56 viser hud med tynd epidermis (1). - Her er kun den mest overfladiske del forhornet (1a), mens resten (1b) er uforhornet. ## Dermis: - Dermis, læderhuden, består af fibrillært, kollagent, fast, uorganiseret bindevæv med mange elastiske fibriller. - I hud med tynd epidermis vil dermis være indtil 10-15 gange tykkere end epidermis. - På fig. 56 er dermis fem til seks gange så tyk som epidermis, men ofte er tykkelsesforskellen mellem epidermis og dermis som nævnt endnu større. - Fig. 54 viser, at i hud med tyk epidermis kan de to lag være næsten lige tykke, det almindelige er dog, at dermis i den slags hud er to til fire gange tykkere end epidermis. ## Underhud: - Underhuden, subcutis (3), består af retinacula cutis (5) og fedt (4). - Retinacula (ental: retinaculum) cutis er grove bundter af kollagene fibriller. - Fibrilbundterne spænder sig fra nedre flade af dermis (2) til det underliggende lag, som i reglen er en fascie (ikke vist). - Imellem retinacula ligger fedt (4), der deles i lobuli af retinacula. - Dybt i subcutis ligger de større kar og nerver til huden. - De sender grene gennem subcutis til dermis. - De yderste kar er kapillærslynger (2) lige under epidermis. - De store hudnerver følges med karrene dybt i subcutis. - Herfra sender de grene gennem subcutis og dermis til epidermis, og her standser nervetrådene (3) først ved det forhornede lag (2).