Jagten-2 PDF

De hopper i! Vent på mig, for helvede! Kom nu, for helvede! Du er så langsom! Hop bagpå. - Kom nu, for helvede! - De har væddet 1200. - På hvad? - Hvem der kommer først i søen. - Det er ikke sundt. - Kom nu. - Nej, hvor er det koldt. - Vent på mig, for helvede! Kom så, Johan! Johan... Du ser...

De hopper i! Vent på mig, for helvede! Kom nu, for helvede! Du er så langsom! Hop bagpå. - Kom nu, for helvede! - De har væddet 1200. - På hvad? - Hvem der kommer først i søen. - Det er ikke sundt. - Kom nu. - Nej, hvor er det koldt. - Vent på mig, for helvede! Kom så, Johan! Johan... Du ser godt ud. - Kom så. Bare i med dig. - Jeg skal sateme ikke i der. Jeg vil ikke i, mand. Så hop dog selv i. Det er skidekoldt. - Så kommer han, for helvede! - Jeg skal sateme ikke i. Av for satan, jeg har krampe. - Av for helvede! - Jeg kommer nu. Theo, han skal om i natostilling, og så lige pump ham lidt på brystet. Du skal ikke bolle ham. Fik du kigget i mine ruser derude? - Jeg skal have 600. Jeg var toer. - Jeg har varm toddy oppe i bilen. - Der er vist noget galt her. - Angrib! Er det dig, Pelle? Er du alene? - Jeg tager ham! - Ned med ham! Årh, hvor er I mange! Nå, hvem er det? Nu bliver jeg farlig. Du er mit nye våben, Pelle. - Jeg skal på toilettet. - Hæng overtøjet der. - Jeg skal på toilettet. - Tis eller lort? - Lort. - Det hjælper Lucas dig med. Kan du være sød at hjælpe med det? Og husk, alt tøjet skal af. Er det en god ide at hoppe? - Så er jeg færdig. - Det var godt. - Det kan du godt klare selv, ikke? - Hallo, tørre! Hov, hov, hov. Hvad er det for en stemmeføring? Kom her. Og sæbe. Kom. - Hej, Klara. - Hej. - Er der noget galt? - Jeg er blevet væk. Nå. Hvor er mor og far? Derhjemme. Det var, fordi jeg glemte at se, hvor jeg gik hen. - Og lige pludselig var jeg her. - Må du ikke træde på stregerne? Og så kan du ikke kigge op og ned på samme tid? Nej, og så kan jeg ikke huske, hvor jeg gik hen. Det var ikke så godt. Jeg kan godt huske, hvor vi bor. Skal vi så ikke bare følges? Så kigger jeg op, så kan du kigge på stregerne. Det vil jeg godt være med til. Skal Fanny også med? - Mm, hun skal også med. - Godt. Så kan hun passe på os. - Hvad er din livret? - Det tror jeg, er dyreryg. Min livret er fiskefingre. Hvorfor arbejder du i vores børnehave? Jeg var lærer på din storebrors gamle skole, og så lukkede den. - Kan du godt huske det? - Mm. Min far siger, du er ked af det, fordi du bor i et stort hus alene. - Nå, gør han det? - Ved du hvad? Op med humøret. Bare hold hovedet oppe og benene nede. Hvis der er gammel strøm i ledningerne, kan du få et los i røven. - Har din far lært dig det? - Mm, så kan du få et los i røven. - Må jeg komme og gå en tur med Fanny? - Lige så meget du har lyst til. Du siger bare til. Du kan prøve at kalde på hende. - Fanny! - Nej, meget højere. - Fanny! - Sig: "På plads." - På plads! - Ja, se! - Klara, hvor har du været henne? - Hun har været nede i Brugsen. Skat, har jeg ikke sagt til dig, at du ikke må løbe hjemmefra? - Kaffe? - Sagde du kaffe? - Fanny, kom. - Du kender vejen. Ind på værelset. - Av for satan! - Se, hvad jeg fandt i rendestenen. - Hej, Lucas. - Hej, Agnes. Hej, Fanny. Er du en god hund? Hej, skat. Hvorfor har du ikke fjernet det der endnu? Du lovede at få det der væk. - Har du din jagtbøsse liggende fremme? - Min jagtbøsse? Hvor tit skal jeg sige det? Det er en riffel. Der er ikke nogen bøsser her. Torsten! - Torsten! - Ja, hvad? Har du ikke noget, du skal tænke over på værelset? Vi smutter ud og køber fodboldstøvler. I holder snitterne fra den tærte der. Jeg mener det. Den er hel, når jeg kommer hjem. Torsten, kommer du? Kig forbi en af dagene til noget aftensmad. Onsdag. Lasagne. - Lasagne. - Kom, så går vi, skat. Hun bliver stiktosset. Av for satan! - Det hvide der, det kan dække... - Sådan der. Nu har jeg den. Hvordan går det med Marcus og din eks og alt det ballade? Det går godt. Jeg kan se på dig, når du lyver. Du gør noget med øjet. Sådan et lille blink for meget. - Gør jeg det? - Så lad være at lyve for mig, Lucas. Hun vil stadig kun lade mig se ham hver anden weekend. Alt det med advokater og pis og lort. Fanny, kan du så være stille! Så lad være med at sige Kirsten hele tiden. Stop det, Fanny! - Savner du Marcus? - Om jeg savner ham? Selvfølgelig savner jeg min dreng. - Tag knoglen og ring til Kirsten. - Stop! - Læg dig. - Kan du så holde kæft, hund! - Stop det, Fanny. - Fyha! Han er lidt ked af, at det hedder tolv hos dig og to hos mig. - Kunne vi finde på en anden løsning? - Jeg synes, at det fungerer fint. Må jeg sige noget også? Tak. Han fortalte mig, at han gerne vil være her lidt mere, - - og du var glad, fordi jeg havde fået arbejde. Er det forkert? Du er 42 år og arbejder i en børnehave. Hvad skal han sige? Han har ondt af dig. - Hvad? Har han ondt af mig? - Han har da ondt af dig. - Prøv at være en lille smule voksen. - Du må sætte dig ud over dig selv. Det gør jeg jo for helvede også. Det var ham, der spurgte mig, okay? Du kan ikke engang holde en aftale. Du skal ikke ringe til mig. Hvornår kan vi snakke sammen, hvis ikke du ringer, og jeg ikke må ringe? - Hvornår kan vi så snakke sammen? - Det kan jeg ikke svare på. - Jeg lægger på nu. - Nej. Hvornår kan vi snakke? Kirsten? Gammel kæp, stor kæp, grim kæp. Skæv og rynket kæp, mand. - Kæp, kæp, kæppelæp, kæp, kæp! - Hej, Klara. Se, Klara. Den stritter lige ud i luften. - Lad os gå ind på værelset. - Vildt. Kæmpestor luderkæp, mand! Jeg er kraftedeme så træt. Det er mig, der skal lave det hele. - Godmorgen, Klara. - Godmorgen. Du er nødt til at følge hende af sted. - Hvorfor holder du aldrig en aftale? - Jeg har ikke aftalt en skid! Skændes de derinde? - Er du ked af det? - Nej, han kan bare få et los i røven. Hvis du kan føde børn, kan du også følge din unge i børnehave. - Skal jeg så følge dig i børnehave? - Det vil jeg godt. Jeg siger det lige til far. - Hej. I larmer ad helvedes til. - Jeg kan ikke finde Klara. Hun sidder lige her. Skal jeg ikke tage hende med? - Jo, selvfølgelig. Hej. - Ja. Det måtte du godt. Skal vi gå? Du kigger, hvor vi går henne, og jeg kigger på mine streger. Det synes jeg, vi skal gøre. Så! I er så svage! Jeg skal... Hvem skal have en tur i luften? - Jeg vil også! - Hvem var det, der kom der? Jeg skal have en pause. Ellers så... Jeg dør... - Jeg dør... - Jeg skal også! - Kild ham. - Ja! Kild ham! Vågn så op! Lucas, vågn så op! - Vågn så op! - Hvem er det, der vækker de døde? Her kommer døde hånd. Nå... Så... Okay, så er der frugt nu. - Der er frugt. - Vi kommer nu. Drenge, I rydder lige op først. Klara... Klara, kom lige. Der lå en lille gave i min jakkelomme før. Den synes jeg, du skal give til en af drengene. - Den er ikke fra mig. - Nå. Jeg synes ellers, der står Klara på. Så må der være nogen, der driller dig. Den er ikke fra mig. Okay. Men jeg synes, du skal give den til din mor - - eller til ham, der har lavet den. Og så skal du ikke kysse nogen på munden, medmindre det er far og mor. - Den er ikke fra mig. Du lyver. - Klara. Den er ikke fra mig. Klara? Drenge, nu rydder I op. Og så vask hænder. Kom så i gang. - Mener du det? - Ja, det mener jeg. Hej, Pelle. Hej, Janus. Hej, lille skat. Er du her stadigvæk? Mor kommer nok lige om et øjeblik. Glæder du dig til jul? Kan du huske sangen? Kom, lad os synge den sammen. Jeg hader Lucas. - Jeg troede ellers, I var gode venner. - Det er vi ikke. Hvorfor er I ikke det? Han er dum, og han er grim. - Og han har en tissemand. - Ja, det har de fleste mænd. Det har din far, og det har Torsten. Jamen hans stritter lige ud i luften. Som en... Som en kæp. - Hvorfor siger du det? - Fordi det gør den. Er der sket noget, Klara? Jo, han gav mig det her hjerte, men jeg vil ikke have det. Det var da ikke så godt. Så må du bare smide det væk. - Tror du, julemanden kommer i år? - Øh... Ja... - Ja, det ved man jo ikke. - Jeg tror, han kommer. Hvis der er nogle søde børn, så kommer han nok. Hej, Grethe. Hej, lille skat. Sidder du bare der i mørket? Det må du undskylde. Jeg har skyndt mig, alt hvad jeg kunne. Puha. Har I hygget jer? - Vil du sige noget? - Nej. Nej, vi har samlet frøer og svampe og dyrelorte ude i skoven i dag. Det lyder dejligt. Kom, skat. Så smutter vi hjem. - Hav det godt, Klara. - Hej hej, Grethe. Kom, lille skat. Så skal vi bare skynde os hjem og lave aftensmad, ikke? - Vi skal have lasagne. - Igen? Hold godt fast i den der. Hvor er dine vanter henne? Okay. Nå... Det er jeg helt vildt glad for. Men er der sket noget? Hej hej. Vi ses. Kom, skat. - Har I fået talt sammen om det? - Ja. Han vil bo fast hos dig. - Han råber og skriger. - Det skal nok blive rigtig godt. Jeg kører ham hjem til dig, lige så meget han har lyst til. Er du okay? Du må hellere lige få ham. Jeg henter ham lige. Undskyld. Jeg skulle bare stille... Far? - Marcus. Sådan. Jeg kan først skifte skole efter jul. - Ja. Vi finder ud af det. - Jeg må hellere gå ind til mor. Okay, gør det. Marcus, du skal være lidt sød ved hende. Det er ikke let. - Selvfølgelig. Hej hej. - Jeg elsker dig. Vi ses om lidt. - Undskyld. Hej. - Hej. Det var min søn. Han skal bo hos mig nu. nå, okay. Det er dejligt. Måske skal vi fejre det med en kop kaffe. - Kaffe. - Kaffe? - Kaffe. - Kaffe nu? Altså, herinde? Ja. Så tager vi noget kaffe. - Skal du have mælk i? - Nej, den skal være sort og stærk. - Men jeg laver kaffen. - Nej. Jo, jeg laver kaffen, og du vasker op. Jeg vasker ikke mere op i dag. Sådan er det. Okay? - Skal man bare gøre sådan her? Svup! - Åh nej. Det er bedre at gøre sådan her. Sådan her. Sådan? - Det er du dygtig til. - Tak skal du have. Hvis jeg stoler op, tager I så legepladsen? - Okay. - Det er rigtig flot. Indtil videre har jeg ikke fundet et job, der passer til min uddannelse. Men jeg kan godt lide at være her. Jeg kan godt lide den friske luft, børnene og de søde mennesker. - Alle de flotte mænd. - Nå, okay. Nå... Men vi ses i morgen. - På mandag. - I morgen. Nej, vi ses på mandag, fordi det er weekend. Ja... øh... Jeg kan godt lide, når vi ses. I lige måde. Kom her. Du er sød. Du er sød. I lige måde. Så kan vi godt fjerne sigtebrødet. Det er første gang nogensinde, at jeg ikke har ramt en skid. - Det er det hundrede procent. - Lad os lige få den sang. Måske, måske er det noget med øjnene. Skulle vi lige prøve dem der? Fuck af med jer. - Skål med jer. - Hvorfor er glasset... Nej, det er ikke reglerne. Nu skal du høre, hvordan det bliver. Jeg ringer og snakker med Ulla. Du tager flæskesteg med. Ål. Blodpølse. - Johan! Æbleflæsk. - Kan vi ikke bare skåle? Du tager æbleflæsk med. Hallo, det er Lucas. Hallo? - Det er noget fis. Jeg rammer dem. - Jeg kan intet høre. Vent lidt. - Hallo, det er Lucas. - Hvorfor ringer du aldrig? - Undskyld, hvad? - Hvorfor ringer du aldrig? - Fordi jeg ikke har dit nummer. - Det står på displayet, ikke? - Ja, det er det. - Så ring til mig. - Det er Nadja. - Det er mig. - Hvem? - Det er mig. - Hvad laver du? - Ikke noget. - Øh... Okay. - Og dig? - Ja, jeg er... Jeg er til et møde. - Fisse! Fisse! - Eller nej, det er jeg ikke. - Til et møde? Jeg er rigtig glad for, du ringede, for... Jeg har tænkt rigtig meget på dig. - Skal vi mødes? - Ja, det vil jeg gerne. Jeg håber eddermame, det kører. Kom så med de bajere der. Hvad så? Hvem har du været ude at ringe til? - Er det en lille fisselette? - Bent, for helvede! Han har lige været ude at ringe... Jeg prøver at fortælle, - - at han har ringet til en dame. Ka' Lucas ka' Lucas ka' Lucas drikke øl? ka' Lucas ka' Lucas ka' Lucas drikke øl? ka' Lucas ka' Lucas ka' Lucas drikke øl? Selvfølgelig selvfølgelig selvfølgelig ku' han det selvfølgelig selvfølgelig selvfølgelig ku' han det selvfølgelig selvfølgelig selvfølgelig ku' han det Jeg har en gave med. Nej nej, kom. Det er da ikke juleaften. - Jeg hjælper dig lidt. - Jeg kan godt komme op. - Hvad har han fået at drikke? - Jeg har ikke styr på det. - Jeg hjælper dig lige ind. - Tusind tak, Lucas. - Lucas? - Ja? Ja? Ja? Jeg har snakket med Agnes. Du er min bedste ven. - Har du ham? Vi ses i morgen. - Kysse. - Har du ham? Er du sikker? - Tusind tak for hjælpen. - Er du sikker? - Ellers ringer jeg. Kom godt hjem. Nu skal du ind og sove. Agnes... Der er noget, jeg skal fortælle dig. Ved du, hvorfor du er smuk? - Nej. - Det er, fordi du ikke ved det. - Du er sød, skat. - Agnes, jeg elsker dig. - Jeg elsker dig. - Jeg elsker dig, skat. Jeg elsker dig rigtig meget. - Har du ventet længe? - Ja. Undskyld. Hov! Det er min hund, Fanny. Det er mit køkken. - Vil du have kaffe? - nej. Fanny? Fanny? Fanny? Hvor er du? Hvor er du? Kom her. Kom her. Tak for bolden. På plads. Hopsa! Det kunne hun, da hun var et år. Fanny? Hun vil se det igen. Hun vil se det igen. Nu skal du se. Hvor sover hunden? - Øh... nedenunder. Er det en god ide? - Ja. Jeg kaster bolden. Nej... problemer. - Godt. - Så... okay. Så... - Kan du se noget? - Jeg kan se dig. - Du må ikke kvæle mig. - Nej, nej, nej. - Sokker, ingen sokker? - Sokker. Der blev du forskrækket. Der fik jeg jer! Det var første gang! Jeg må fange jer. - Lucas? Lucas? - Hej. - Du kan ikke slippe fra mig. - Kigger du lige ind et øjeblik? Ja, to sekunder! Drenge! Jeg kan ikke fange jer. Men nu drikker jeg noget supersaft, og så kommer jeg tilbage. - Hej, Grethe. - Lucas, kom lige og sæt dig ned. - Hvordan går det med lille Marcus? - Godt. Han er ikke så lille mere. Planen er, at han skal flytte ind hos mig her lige inden jul. Jeg har tænkt og tænkt, og... jeg kan ikke få det ud af hovedet. En af vores børn har fortalt nogle ting, som jeg må tale med dig om. Selvfølgelig. Barnet har en livlig fantasi, men jeg vil nævne det alligevel. Ja, selvfølgelig. Hvem er det, vi taler om? Ja, det kan jeg ikke sige. Barnet siger, der er sket ting, som kun bør ske mellem voksne mennesker. Hvad er det... Hvad er det, der er sket? Barnet siger, at han/hun ikke kan lide dig, og...... at... ja...... at han/hun har set dine kønsdele. Hvordan fanden skulle det være sket? Ja, det ved jeg ikke. Hold da kæft. Ja, det er ikke så godt. Men tag det nu roligt. Jeg vil ikke komme med konklusioner. Vi skal nok finde ud af det. - Hvad er der helt konkret blevet sagt? - Ja, det kan jeg ikke sige. Der er frugt derude nu, så jeg må se at komme videre. Det er bedst, du tager fri et par dage. Så får vi det her på plads. Du kører bare din vagt færdig, og så finder vi ud af det. - Ja, det gør vi. - Ja. - Jeg håber ikke, I har ventet længe. - Nej, det er fint. - Jeg er usikker på, hvordan man gør. - Ja. Jeg synes bare, vi skal gå i gang med det samme. Ja... Klara. Kan du prøve at fortælle mig det samme, - - som du fortalte til Grethe? Du skal være sød at fortælle det, du fortalte mig om... om hjertet. Jeg har ikke sagt noget. Er det så bare noget, Grethe, hun... hun finder på? - Eller noget, du selv har fundet på? - Nej. Godt. Så prøv at fortælle det til mig også. Ja... Du kan godt fortælle det. Var det noget om, at du sagde, - - at du havde set Lucas' tissemand? Prøv at fortælle mig, hvad Lucas gjorde. Prøv at se, om du kan fortælle mig lidt om det, Klara. - Jeg vil gerne ud og lege. - Du skal bare svare, Klara. Du skal ikke være bange. Jeg sidder lige her. Ole gør slet ikke noget. Han vil bare gerne have, du fortæller, hvad der er sket. Var det her i børnehaven, han viste dig sin tissemand? Var det, Klara? Klara? Du nikker. Så det var altså her i børnehaven? Kan du prøve at fortælle mig, hvad der så skete mere? Grethe sagde, at du sagde, at den strittede. Var det hans tissemand, der strittede? Det tror jeg. Jeg kan ikke huske det. Så han viste dig sin tissemand? Klara? Får du det ubehageligt, nu hvor vi snakker om Lucas? Men det er, fordi du ikke kan lide det, som han gjorde? Klara, jeg synes, du gør det rigtig fint. Og du er rigtig god til at svare på mine spørgsmål. Og vi er færdige lige om lidt, ikke? Hvad gjorde han så, da han viste dig sin tissemand? Det ved jeg ikke helt. Rørte du ved den? Kan du huske...... om... der kom noget hvidt fra den? Ja, det var måske også så meget på en gang. Smut du bare ud og leg. - Kan hun det? - Hvis I bare holder øje med hende. Ja... Nu kender vi jo hinanden, og det er jo godt nok, - - men i virkeligheden er det jo politiets arbejde, det her. Og altså, med forældrenes samtykke først, ikke? Jeg er glad for, du ville hjælpe mig. Jeg er usikker på, hvordan man gør. Jeg ved også godt, at Klara er vældig fantasifuld, men... Men det tror jeg nu ikke, er tilfældet her. Nej, det ser ikke sådan ud, vel? Nej. Ole siger, at vi må indstille os på at lave en officiel sag ud af det. Kontakte de relevante myndigheder. - Vi må aflyse forældremødet i aften. - Nej, det synes jeg ikke. Vi har pligt til at informere de andre forældre. - Hvor er Klara nu? - Hun leger udenfor, så jeg. Hvor er Lucas? Han er vist også udenfor at lege med nogle af drengene. - Skal vi ikke sende ham hjem? - Jo, gør det. - Hej hej, Grethe. - Hej hej. Hej, Torsten. Vi var på vej til fodbold, da du ringede. - Jeg håber lige, du vil sætte dig ned. - Var det ikke først klokken syv? - Er du okay? - Ja, men vi skal tale om Klara. Måske er det bedst, at Torsten venter udenfor imens. Vågn op. Gå ud og send nogle sms'er. Så kommer jeg lige om lidt, ikke? Nå... Hvad har hun nu fundet på, den lille bandit? Der er nok sket noget, som ikke må ske mellem børn og voksne. Det er der højst sandsynligt. Jeg har ikke kunnet forhindre det. Det er jeg forfærdelig ked af. Klara har fortalt nogle seksuelle detaljer om en voksen. Og jeg tror ikke, børn lyver. Ikke på den måde. Det er... Det lyder meget mærkeligt, Grethe. Hvad er det egentlig, du siger? Det ser ud til, Klara har været udsat for seksuelle overgreb her. Og at det nok er en person, der er tæt på jer, som har været involveret. - Seksuelle overgreb? - De ting, hun sagde... Hun vil sikkert benægte alt, fordi hun er bange og flov, men... Men... altså... Hvordan? Lad os nu se, hvor slemt det er. Hej, så er der kage! - Hej, din gamle bueskytte. - Er den laktosefri? Hej. Hej. - Godt at se dig. - I lige måde. Må jeg bede om jeres opmærksomhed? Vi har et ekstra punkt på dagsordenen. Vi har anledning til at tro, at der er sket - - grænseoverskridende adfærd imod børnene her i børnehaven. Der er en sandsynlighed for, - - at en voksen har forgrebet sig på et af børnene. Teoretisk set, så kan der være tale om flere tilfælde. Der findes symptomer på den slags krænkelser, som man kan holde øje med. Sengevædning, hovedpine, mareridt og den slags. Det skal vi tale mere om i aften. Jeg vil bede jer læse denne brochure. Det er en meget alvorlig anklage, I kommer med der. Ja, men der er ikke nogen grund til panik. Vi følger kommunens anvisninger på det her område helt og holdent. Godmorgen, Marcus. Hallo? Hallo? - Far... - Hvorfor hvisker du? De vil ikke have, jeg ringer til dig. Hvem vil ikke have, at jeg ringer? Hvorfor ikke? Er der sket noget? Marcus, græder du? De siger alle mulige ting om dig. At jeg ikke må snakke med dig. - Eller flytte. - Hvem siger det? Er det mor? De ringede og sagde, at der var sket alt muligt klamt i børnehaven. Du skal ikke høre på, hvad de siger. Det er ikke rigtigt. - Hvem er det, der har ringet? - Grethe nede fra børnehaven. Prøv at høre. Du skal bare gå i skole, så ringer jeg til dig senere i aften. Du skal ikke tænke på det her. Det er ingenting. Okay, skat? Det er, fordi jeg ikke... Jeg skulle have fortalt dig det. Men i går...... der fik jeg at vide, at en af børnene i børnehaven havde sagt, - - at jeg havde vist min tissemand til ham eller til hende. Undskyld, men... Det er... totalt langt ude. Ja. Men nu har Marcus' mor også fået det at vide, så... Af hvem? Hej, Lucas. - Hej. - Hej. Drenge, ikke lige nu. - Er Grethe her? - Hvad laver du her? - Har du ikke fri? - Jeg skal bare... Hvad laver I her? Hvad sker der? - Jeg skal lige tale med dig. - Jeg sidder lige midt i noget. Okay. Jeg tror, du skal tage hjem igen, Lucas, og lad Grethe være. Grethe? Grethe, kom lige. Gre... Grethe, hold nu op. Hvorfor går du? Det er jo absurd. Du skal ikke komme her, når jeg har bedt dig om at lade være. - Jeg gør jo ikke noget. - Stop! Stop lige der. - Hvordan kan du finde på sådan noget? - Hvad fanden er det, jeg har gjort? - Det er forkert, vi står her sammen. - Ved du, hvad der er forkert? Du har ringet til Marcus' mor, og nu må han ikke komme. Hvad tror du, han tænker nu? Jeg tror på børnene. Det har jeg altid gjort. De lyver ikke. Du skal lade Marcus være. Du skal ikke blande min familie ind i noget. Du skal lade mine børn være. Du må være syg. Klara er en lille, uskyldig pige. Er det Klara? Grethe, er det Klara? - Vi stopper her. - Jeg snakker med Grethe. - Jeg vil gerne have dig med ud. - Hvad er det, hun har sagt til dig? Det er min bedste vens datter. Det ved du godt, ikke? - Det går sgu ikke. - For helvede, det er Klara. - Så skal jeg vist snakke med Theo. - Kom så. Hvad laver du her? Hvorfor sidder Ulla og græder inde på kontoret? - Jeg tror, du skal gå nu, Lucas. - Hvad fanden laver du? Vi to har ikke mere at tale om nogensinde. Kom så. - Er du blevet vanvittig? - Ja, det kan godt være. Kom så. Af sted med dig. Kom nu, Lucas. Gå! Hej, Theo. Jeg skal lige tale med dig, tror jeg. Ja... Okay... De sover nu... Kom. Jeg henter lige noget at drikke. Jeg har lavet sådan noget saft her, så... Hvis du vil have lidt at drikke. Så skal du bare se her. Tak. Nå, prøv at høre... Vi bliver nødt til lige at tale om det her. Ja. Hvad er det, de siger? Hva'? Spørger du mig? Det skal du spørge din datter om. Jeg får ikke noget at vide. Men det er helt ude af proportioner nu. Dig og mig skal sætte os ned og finde ud af, hvad der er sket, - - og så må vi gå op til Grethe og få styr på det her, - - inden det går helt amok. Du vil have, jeg skal spørge Klara? Hva'? Er det det, du siger? Ja, du skal spørge Klara. Ja, selvfølgelig. Hvad mener du? Lucas... Jeg kender min lille pige. Hun lyver ikke. Det har hun aldrig nogensinde gjort. Så hvorfor skulle hun lyve nu? Det ved jeg ikke hvorfor... men det gør hun altså. - Lucas, for satan. - Theo, jeg har ikke rørt din datter. Det ved du også godt, jeg ikke har, ikke? Tror du på, hvad jeg siger, eller tror du ikke på det? Jeg ved det ikke. Jeg har ikke rørt din datter. Det tror du da ikke på. - Jeg ved det ikke, Lucas. - Theo? - Hvad sker der? Han skal ikke være her. - Nej, det skal han nok ikke. - Lucas, du skal gå nu. - Hvad har jeg gjort? - Forsvind ud herfra! - Hvad tror du, der er sket? - Hvad har hun fortalt dig? - Ud! Jeg vil ikke diskutere med dig. Forsvind herfra! Svin! Du skal ikke sidde i vores sofa. Jeg vil aldrig have, du kommer her. Jeg skærer kraftedeme pikken af dig. Hey! Lucas! Er du sindssyg? Hvis du har rørt min lille datter, så får du en kugle lige i panden. Og det tror jeg, du har, for det siger hun jo, ikke? Er du ude på at smadre mit liv? - Kom her. Kig på mig! - Hvad fanden laver du, Theo? - Hej, Klara. - Hej, Lucas. Klara, gå ind på værelset med dig. Agnes! Kom, skat, vi går ind i stuen. Er far ked af det? Han bliver god igen lige om lidt. Det ved du også godt. Nu skal vi to bare lige sidde her og vågne lidt. Mor, er I sure på Lucas? Nu sidder vi bare her, lille skat, ikke? Han har ikke gjort noget. Det var mig, der sagde noget dumt. Nu er alle i børnehaven begyndt at tale om det. De siger alt muligt. Klara... Lille skat... Det er lidt svært at forstå, men... Måske er det sådan her, at... Dit hoved vil helst ikke huske det, fordi det ikke er rart at tænke på, - - men... Klara, det er sket. Og derfor er det så godt, at du har fortalt os det, ikke? Ikke, skat? Kom. Skal vi smage klejnerne? Ja, hej, Nadja. Kom bare ind og sæt dig ned. Ja, så... Du har vel hørt om den her meget ulykkelige sag? Vi har anmeldt sagen til politiet. - Skal jeg tale engelsk? - Nej, det er okay. Vi har informeret forældrene om symptomerne ved misbrug, - - og de har så spurgt deres børn, om de havde hovedpine eller mareridt. Og der var så en række forældre, der mente, at de havde symptomer. - Og så skred vi til handling. - Hvorfor er jeg her? Er du blevet kæreste med Lucas? Er Lucas din kæreste? Ja. Jeg prøver på engelsk. Det er vores pligt at informere myndighederne - - om den slags i en alvorlig sag som den her. Okay. Hvorfor det? Jeg tror ikke, at der er nogen her, der længere er i tvivl om, - - hvad Lucas har gjort. Lucas er gået til og fra børnehaven med Klara. De er blevet set sammen alle mulige steder. Han har været alene med børnene her. På toilettet og i puderummet. Kirsten, det er mig igen. Vil du være sød at ringe? Hej, du har ringet til Kirsten. Jeg kan ikke tage telefonen... - Hun tager den ikke. - Måske har hun brug for mere tid. Det kan godt være, men jeg skal have fat i Marcus nu. Hej, du har ringet til Kirsten. Hvad sagde de ovre i børnehaven? - Hej, Klara. - Hej. - Hvad laver du her? - Må jeg gå med Fanny? Okay. Jamen, selvfølgelig. Ved mor godt, du er her? Jeg tror, du skal snakke med mor, inden du kommer herover. De siger, du har været grim ved mig. Tror du så også det? Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke helt huske det. - Hvad skulle jeg have gjort ved dig? - Jeg kan ikke huske det mere. Det er også de andre. Hvem andre? Klara, hvem andre er det? Jeg bliver bange. Okay. Vil du ikke bare hjem så? Hvad med Fanny? Hun er her hele tiden. Hende må du gå med en anden dag. Jeg tror, du skal gå hjem nu. Lucas? Har du rørt den pige? Hva'? Du er ikke en syg person, vel? Tror du, jeg er det? Nej... Jeg er... Jeg er bare... - Jeg er... forvirret. - Hvad mener du? Ikke noget. Undskyld. Det er lige meget. Tror du, jeg er syg i hovedet? Tror du, jeg er syg i hovedet? Nej. - Du skal tage dine ting og gå nu. - Hold nu op. Bare tag dine ting og gå. Jeg vil gerne have, du går. Hvorfor gør du det her? Du siger, jeg har rørt et lille barn. Er det ikke det, du siger, din idiot? Kom, ud med dig. Ud med dig. Ud! - Kan du se, Klara? Det sner. - Mm. - Lige på nissen. - Ja. Denne her... Den skal være nede på søen, ikke? Jo, det skal den. De står nemlig på skøjter. - Hvor skal ham her sidde? - Det må du bestemme. Der. Ja. Og så putter vi ham her her. Så kan han kigge ud over det hele. Skal han ikke ned og stå sammen med alle de andre nede på søen? Det sner! - Skal du ikke ud og se det? - Jo jo, jeg er på vej. Kom! Årh, hvor er det flot! - Pas på, du ikke fryser. - Der. Dér. Fanny... - Hvad fanden vil du? - Hvad? Marcus? Marcus? For satan, Marcus, er det dig? - Undskyld. Kom her. - Kæft, du gav mig et chok, mand. - Det var ikke meningen. Er du okay? - Ja. Hej, Fanny. Gamle tøs. - Skal vi gå ind? Ved mor, du er her? - Ja ja. - Hvor fanden er nøglen henne? - Den har jeg lånt til en anden. Fanny, kom. - Er du sulten? Hva'? - Ja. - Fuck, her ligner lort. - Tænk, du kommer her. - Hva'? - Hold op med det der. Lad være. Mor sagde bare, at det måske var en god ide at tage over og sige hej. - Skulle du ikke have været i skole? - Men øh... - Jeg har lige taget fri et par dage. - Nå. Du ved godt, at tingene ikke er helt normale her i øjeblikket, ikke? Jeg er blevet fyret. Politiet er blevet involveret nu, men jeg får ikke en skid at vide. Så jeg er ved at blive vanvittig. Mor ved ikke, du er her, vel? Vel? Fuck, mand. Nu tuder jeg igen. - Skal vi snakke om det? - Nej nej. Det er okay. - Jeg skal nok tage mig sammen. - Det er okay. - Det er så fucking latterligt, mand. - Det er okay. Kom her. - Hej. - Hej. Hvad fanden? Der sidder min gudsøn. - Hej, Marcus. - Hej. - Du har da ikke tid til at være her. - Jeg synes, luften er lidt tør her. - Kaffe? - Ja. - Fik du talt med politiet i går? - Ja. Aha, og hvad sagde de? De stillede en masse spørgsmål. Jeg kan forstå på dem, at jeg åbenbart har rørt ved nogle andre børn nu. - For helvede, det er jo helt sindssygt. - Fuldstændig. Men for helvede, du har jo ikke gjort noget! Det er dem alle sammen nu. Det er Johan, det er Bent, det er... Det er dem, der er blevet syge i hovedet. Du har altid fundet dig i for meget. Det har jeg sagt til dig, ikke? Godt, Fanny. Kirsten. Ja, den kan sgu endnu. Jeg ved sgu ikke... Lucas... - Tak. - Ikke? Det skal nok gå, og nu er Marcus her også... Er det ikke ham, der glemmer at skænke sin gudfar noget kaffe? - Hvad med jagt- og riffeltegn? - Jeg er klar 16. oktober. Det er den dag, mænd bliver til mus, og mus bliver til mænd. Ja, så ring til mor og sig, du er her. Hvis hun bliver hidsig, så skal jeg nok lige sætte hende på plads. - Så bliver det 269,50. - Værsgo. - Så er der 30,50 igen. - Tak skal du have. Hej, Marcus. - Har du ikke din far med i dag? - Nej. Kan du så ikke hilse ham og sige, at I ikke skal handle her mere. - Hvorfor? - Det ved du godt. Der er også andre kunder, ikke? Det skal I bare ikke. - Hvad sker der? - Er det din søn? Må jeg ikke lige... Ring til mor og sig, at hun skal hente dig. Jeg er blevet arresteret, og jeg skal lige med her. Er du okay? Sæt dig herind. Helt over i den anden side. Fuck, mand. - Hej, Marcus. - Har du en nøgle over til os? Øh, hva'? En nøgle? Det tror jeg sgu ikke, vi har mere, du. - Så smutter jeg bare igen. - Hey, Marcus? Er du okay? - Ja. - Okay. Prøv at høre... Vi ved godt, de har taget din far og alt det der. Må jeg ikke godt lige tale med jer? - Hva'? - Må jeg ikke godt lige tale med jer? Jo, men vi... Ja, så kom indenfor. Er du sulten, eller hva'? Gå lige ind og sig hej til Marcus. Klara, kan du lige tage krusene frem? - Hej, Marcus. - Hej. Nå, men... Vi ses. - Hej. - Han sidder der, så vi skal lige... I kan bare lægge jakkerne derhenne. Øh... Marcus... Vi vil gerne køre dig, hvis du vil have det. Eller ringe til din mor. Marcus, er du okay? Er du okay? Jeg ville bare spørge, om I ikke kunne hjælpe min far? Hjælpe din far? Hvad tænker du på? Jeg ville bare spørge, om I ikke kunne tænke en ekstra gang over det hele? Du er sådan en god dreng. Jeg kan godt forstå, du tænker sådan om din far. Du skal ikke lægges til last for noget, han har gjort. Men han har jo ikke gjort det, I siger. - Klara? Gå ind på værelset med dig. - Jeg skal lige sige noget til Klara. - Hej, Klara. - Hej. Har du det godt? - Hvorfor lyver du om min far? - Det gør jeg ikke. - Kom her. Kom med far. - Vi skal snakke. Tror du ikke det? - Giv lige slip. - Tror du ikke det? - Det er løgn. Hun skal stoppe. - Du lader pigen være. - Jeg skal bare lige snakke med hende. - Så er det ud. Nu er det fandeme nok. - Stop det der! - Hvorfor lyver du om min far? Det gjorde du bare ikke! - Så er det kraftedeme ud! - Jeg skal bare lige snakke med hende! Så er det fandeme nok. Hvad satan! Johan, for helvede! - Stop nu, Johan! - Kom så her! - Nu stopper du. Kom nu her. - Slip mig, mand! Gå væk, Carsten! - Og så går du hjem. - Skrid med dig. - Smut hjem med dig. - I er bare nogle fucking svin, mand! - Kom så. Kom nu. - Lille lort, mand. Fucking svin, mand! Nej, I kan ikke fange mig. Hej, Marcus. Det var godt, du kom. Kom ind i varmen. Du er helt forkommen, hva', knægt? For satan da. Hva'? - Er der nogen, der har slået dig? - Nej. For helvede, altså. Nej, I kan ikke fange mig. Ej, se. Så, unge damer. Sæt lige farten lidt ned deroppe. - Vi har noget familie her i weekenden. - Hej. Marcus, kom. Mine to søstre. Dem har du mødt, dengang du var lille. Hvor er det længe siden. - Hvordan går det? - Fint. Vi kalder dem Chip og Chap. De smutter mandler. Sig hej til farmand. Han prøver at hjælpe din far. Er du okay? Det er Lucas' knægt, Marcus. Det er mine to svogre. - Det er Elias og Erik. - Hej. Jeg er Erik. Den sure skid hedder Elias. - Sæt dig ned. Giv ham lidt vand. - Er du tørstig? Ikke noget vin, vel? - Er det okay med almindeligt vand? - Tak. Marcus, jeg har talt med din mor. Man husker lige at ringe hjem, ikke? Er vi enige om det? Ved du, hvad der sker med far? Hvad sagde den gamle? Ja, han sagde, at Lucas skal i et grundlovsforhør i morgen tidlig. Klokken 8.30. Og der kan ske to ting. 1. Det, som vi frygter, vil ske, er, at dommeren opretholder fængslingen. Og 2. At han ikke finder, der er noget belæg for at fortsætte sagen. Hvad tror du, der sker? Det ved jeg ikke. Men øh... Alle børnene fortæller åbenbart den samme historie. De beskriver åbenbart i detaljer jeres kælder. Hvad for noget tapet der er, farven på sofaen og så videre. Men da politiet så kørte hjem og undersøgte jeres hus i formiddags, - - så fandt de ud af... - At vi slet ikke har nogen kælder? - Nemlig. - Og hvad betyder det? - At de ikke har nogen kælder. - Men hvad betyder det for Lucas? - Det betyder, at der er håb endnu. Det er kendt i sådan nogle sager, - - at børn beskriver detaljer, som ikke eksisterer. Jeg ved sgu ikke, om det er deres egen fantasi, - - eller de snakker med hinanden eller hører noget fra mor og far. Man har altid gået ud fra den tanke, at børn fortæller sandheden. Og det gør de desværre også rigtig ofte. - Hvad så nu? - Ja, så nu... Det må vi se. De ringer til os i morgen formiddag, så må vi høre. Marcus... Marcus? - Godmorgen, knægt. - Godmorgen. Har du sovet godt? Jeg har taget en ostemad og en kop kaffe med til dig. Tak. Der er lige noget, jeg skal tale med dig om. Jeg vil bare sige til dig, - - at jeg er din gudfar, og du kan sgu regne med mig. Lige meget hvad der kommer til at ske. Okay? Jeg har lige talt med din far, og det ser godt ud. - Han er på vej hertil i en taxa. - Hvad? Han er ude igen. Spis din ostemad og drik din kaffe. Og så går vi ned og... og byder din far velkommen. Hallo! Ikke pille ved din knægt, så kommer du ind at sidde igen. Der er æg og bacon herinde. Det spiser jo ikke sig selv. - Kommer. - Dejligt at se dig igen, din idiot. Fanny! Dav med dig, Fanny-tøsen. Det er sgu da ikke så slemt. Kan I to ikke lige tage en spade og grave ud til en kælder? - Fanny har tisset på gulvet. - Nej. Det må være politiet. Svoger, sæt lige en spand over. - Fanny! - Hun kommer om lidt, skat. Skal jeg også vaske de der dametrusser, jeg fandt? - Hva'? - Hvad vil du sige med det? Ikke noget. Jeg spørger bare, om jeg skal vaske dem. Hvis du kan finde dem. Det kan jeg godt lige om lidt. Hvis du har lagt dem til vask. - Er I kærester? - Det troede jeg. Så skete det her. Jeg havde håbet, du skulle møde hende, men nu må vi se. - Har du fået en kæreste? - Nej. - Hvad? - Det er sgu ikke lige mig. - At få en kæreste? - Nej. Nej... - Der var en, der hed Jasmin. - Ej, det er over et år siden, mand. Bliv her... Bliv her. Bliv her. Hallo! Hallo! Hvad er det der? - Far, hvad er det? - Bare gå ind igen, Marcus. Kom, vi går ind, Marcus. - Gå med ind, når jeg siger det. - Lad nu være, mand. - Jeg slår jer kraftedeme ihjel! - Hold nu op. - I er fucking færdige, mand! - Kom nu. - Giv nu slip! Jeg slår jer ihjel! - Hold nu op. Læg den der. Jeg slår jer ihjel, mand! Hun skal ind. Hun fryser. Lucas? Lucas? Jeg vil gerne være alene, Bruun. Hvor er Marcus henne? Lucas? - Har du sendt ham hjem til sin mor? - Ja. Vil du ikke være sød at gå, Bruun? Gå nu, for helvede. - Jeg synes ikke, du skal stå sådan der. - Gå hjem, når jeg siger det. Skrid! Bare gå. - Værsgo, frue. Rigtig glædelig jul. - Tak i lige måde, Per. - Dav, jeg skal have to koteletter. - Vi har ikke nogen koteletter. - Jeg mener de der svinekoteletter. - Du kan ikke få noget her. - Jeg har ret til at købe ind her. - Du skal gå nu. - Smut med dig. - Jeg vil gerne have to koteletter. Ja, så er det ud. Af sted med dig. Du skal ikke komme her. - Han må da ikke slå. - Du skal ikke være her mere. Du må da ikke slå. Du kan ikke slå på den måde der. - Du skal ud nu. - Du skal da ikke bare slå mig. Er det normalt? At man godt må slå kunderne? - Jeg kan godt gå selv! - Gå nu. Jeg vil gerne have mine ting. Jeg har lov til at få mine ting! Stop. Ud med ham. - Det kan kun gå for langsomt. - Skrub ud herfra. Nu går vi hjem, tak. Tak for i dag. - Se nu at komme af sted. - Den sad! Ha! Skrub af. Det er sidste gang, du kommer her. Du holder dig væk. Har jeg ikke sagt, du skal smutte? Det er sidste gang, jeg siger det. Jeg skal bare lige sige noget til dig. Hvad fanden har han gang i? Han er ikke rigtig klog. - Så vil jeg gerne have mine ting. - Giv ham nu bare hans varer. Av, for helvede. - Det bliver 45,50. - Av, for helvede. Værsgo. Gud, nej, der er Lucas. Ej, hvordan er det, han ser ud? - Jeg går lige over til ham. - Vi bliver her, indtil han er gået. Hvor er Fanny? Det ved jeg ikke. Hold da kæft. Åh... Jeg vil gerne ind her. Rigtig hjertelig velkommen her i kirken og glædelig jul. Vi skal holde julegudstjeneste, og som vi altid gør det, - - skal vi begynde med en indgangsbøn. Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre, hvad du, - - Gudfader min skaber, du herre Jesus min frelser, - - du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand vil tale til mig. Oplad nu således ved din Helligånd, for Jesu Kristi skyld, mit hjerte, - - at jeg af dit ord kan lære at sørge over mine synder og tro på Jesus - - og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned. Det hører og bønhører Gud ved Jesus Kristus. Amen. Juleaften i kirken handler om det lille Jesubarn. Om Guds søn, der kommer til verden. - Skat, hvad er der? - Jeg kan se det på ham. - Det er alle menneskers fødselsdag. - Hvad kan du se? I kan tænke på det, når vi om lidt sammen beder fadervor. Far, siger du, og så sker det. Du er blevet et barn, Guds barn. Det er nu, det begynder. Det er nu, det er jul, børnenes fest. I år har vi sat ekstra streg under juleevangeliet. Vi har inviteret børnehavens kor, som sammen med Grethe har øvet sig, - - sådan at vi alle kan nyde salmen "Et barn er født i Betlehem". Kom. Ja, du skal herover. Sådan. Sådan. Klara, du står her. Du skal lidt længere frem. Ja, kan I komme lidt frem på linje? Sådan der. Ah! Ja... Ja... Hvad siger du? Vil du sige noget til mig? Hva'? - Kom nu. Vil du sige noget til mig? - Hvad fanden laver du, mand? - Vil du sige noget til mig? - Tag det roligt. Hold op, Lucas! Hele byen står og hører på dig, mand! Så sig det! - Psykopat! - Slap nu af, Lucas. - Så, kom! Hvad vil du sige? - Stop ham! - Hold op, din fucking psykopat! - Jeg har lov til at snakke med Theo. Så kig lige i mine øjne. Kig mig nu ind i øjnene. Kig, kig, kig. Hvad kan du se? Kan du se noget? Hvad ser du, hva'? Ingenting. Der er ingenting. Der er ingenting. Du skal lade mig være nu. Helt ærligt, Theo, du skal sgu lade mig være nu. Okay? Så går jeg, tak. Tak... okay... - Nej, hvor er du heldig. - Du har fået rigeligt. - Hvad har du fået? - Du har sgu fået nok gaver. Det var lige sådan en, du ønskede dig. Så, jeg har hende. Fanny? Lucas? Hej, Lucas. Det var ikke meningen, det, der skete. Klara, skat? Det er ikke Lucas. Det er bare far. - Far, græder du? - Nej. Det er bare, fordi der findes så meget ondskab her i verden. Hvis vi holder fast i hinanden, så forsvinder det. Er du meget ked af det? Nej. Du ved jo godt, at Lucas...... det er fars aller-, aller-, allerbedste ven. Vi har jo... kørt på knallert - - og stjålet æbler og alt det, det har far jo fortalt dig, ikke? Det var bare mig, der sagde noget dumt noget. Han har ikke gjort noget. - Nej. - Nej. Nej. Læg dig bare til at sove igen, ikke? - Hvad laver du, skat? - Bare gå ind til de andre. Hvem er det til? Jeg skal bare have ti minutter, så kommer jeg tilbage. Flyt dig lige. Theo? Du går ikke over til ham. Agnes, flyt dig. Hey. Lucas. - Hvad laver du her? - Det er bare mig. Hvad fanden laver du her? Øh... Jeg har taget noget mad med, hvis det er. Er du sulten? Du kan bare spise, hvis du vil. Det smager godt. Du kan bare gå over til dig selv, hvis du hellere vil det. Nej... Hvis det er, så vil jeg bare gerne lige sidde her lidt. Hvis det er i orden. - Klar? - Ja. - Hej, Johan. - Dav. - Hvad så, Torsten? - Hvad så, Marcus? Hej, Bent. Nå, så er vi her igen. Hej. - Lucas? - Hvad fanden? - Hej. - Godt at se dig. Så! Nu skal I lige holde jeres kæft. Fordi vi er jo samlet her af en ganske bestemt årsag. Dette er dagen, hvor drenge bliver til mænd, og mænd bliver til drenge. Marcus, din store knægt. Du har fået jagttegn - - og skal af sted for første gang i morgen, når dagen gryer. Du er ved at blive en voksen mand. Det er din tur til at erobre skovene. Kom herop, min dreng. Det er en stor glæde for mig, at du står her i dag. Så derfor skal du have denne her. Jeg ville ønske, at du var min knægt, - - og at det var mig, der havde givet dig den her smukke riffel. Men det er det ikke. Det er din far, - - som sidder der, som har givet dig den. Den har gået igennem jeres familie i generationer, - - og nu... nu tilfalder den dig. Så pas godt på den. Din farfar, som ligger begravet her i byen, - - har skudt forbi så meget råvildt, før familien fik noget at spise. Tænk lige lidt over det, og tillykke, min dreng. Så gi'r han nok en lille en en lille en, en lille en så gi'r han nok en lille en en lillebitte en en lillebitte en Skål og tillykke, min dreng. Og så er der frokost i de frastødende. - Er der ikke mere? Der er ikke... - Vi kommer med noget. Hov, den bliver svær. Der er godt nok mange streger, man ikke må træde på. Ja, det står jeg også lige og tænker over.  - Hej, Klara. - Hej. Er du okay? Nå, hvad skal vi gøre med de streger? - Det ved jeg ikke. Der er vildt mange. - Ja. Kom. Op. Nå... Helt forsigtigt. Med meget lange skridt. Så klarede vi den. Jeg tror, far er herinde. - Tak. - Selv tak. - Du skræmmer vildtet væk. - Fuck, hvad laver jeg? - Har jeg ødelagt alt? - Nej, de skal nok komme tilbage. Marcus. Prøv at gå ned til din post. Du kommer til at stå og vente lidt alene, men de skal nok komme. Er du klar? Danske tekster: Louise Munk Alminde Scandinavian Text Service 2012 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)