Anatomi af Tungen - PDF

## Tungens kar - Tungen får blod fra a. lingualis (1) og dennes fortsættelse mod tungespidsen, a. profunda linguae (9). - A. lingualis afgår fra a. carotis externa (2) i spatium lateropharyngeum ud for trigonum caroticum. - A. lingualis er stærkt bugtet af hensyn til tungens bevægelighed. - Tungen...

## Tungens kar - Tungen får blod fra a. lingualis (1) og dennes fortsættelse mod tungespidsen, a. profunda linguae (9). - A. lingualis afgår fra a. carotis externa (2) i spatium lateropharyngeum ud for trigonum caroticum. - A. lingualis er stærkt bugtet af hensyn til tungens bevægelighed. - Tungens vene(r) (4) tømmer sig i v. jugularis interna (3). - Tungen er meget velforsynet med lymfekar, der fører tungens lymfe til tre forskellige grupper lymfeknuder. ### Lymfeknuder - De tre grupper af lymfeknuder omfatter nodi lymphoidei cervicales profundi, dvs alle knuder langs v. jugularis interna (1), inklusive (2) og (5), nodi lymphoidei submentales (3) og nodi lymphoidei submandibulares (4). - Fra alle dele af tungen går lymfekar til nodi lymphoidei cervicales profundi, og fra pars postsulcalis af dorsum linguae gælder det alle lymfekar. - Men fra apex linguae går der også lymfekar til nodi lymphoidei submentales (3), og fra pars presulcalis af dorsum linguae går mange lymfekar til nodi lymphoidei submandibulares (4). - Angulærknuden (2) får (alle) lymfekar fra pars postsulcalis. Den hører til nodi lymphoidei cervicales profundi. ### Operation - Da tungens lymfekar går til mange forskellige lymfeknuder, vil en operation for cancer linguae, så vidt det er muligt, omfatte en fuldstændig fjernelse af lymfeknuderne i spatium lateropharyngeum, trigonum submandibulare og trigonum submentale. - Operationen kaldes 'halsglandel-dissektion'. ## Tungens nerver ### Nerver til tungen: - n. lingualis, sensitiv, - n. glossopharyngeus, sensitiv, - n. vagus, sensitiv og motorisk, - n. hypoglossus, motorisk. ### Beskrivelse af nerver - N. lingualis fra n. mandibularis innerverer tungens slimhinde foran papillae vallatae (3). - Desuden følges smagstråde med n. lingualis fra tungen, hvor de kommer fra smagsløgene på papillae fungiformes. - Smagstrådene løber til n. facialis via chorda tympani, og de har trofisk centrum i ggl. geniculi. - N. glossopharyngeus innerverer slimhinden (2) på pars postsulcalis samt papillae vallatae og papillae foliatae. Den indeholder langt de fleste smagstråde, og er den egentlige smagsnerve. Smagstrådene har trofisk centrum i et sensitivt ganglion lige under basis cranii externa. - N. vagus innerverer vallecula epiglottica (1) med omgivende slimhinde-folder og fører enkelte smagstråde fra samme område. Smagstrådene har trofisk centrum i et sensitivt ganglion lige under basis cranii externa. - N. hypoglossus (4) innerverer tungemusklerne bortset fra m. palatoglossus (1), der forbinder tungen med ganen, og pars glossopharyngea (3), der forbinder tungen med svælget og er en del af m. constrictor pharyngix superior. Begge disse innerveres af grene fra n. vagus (2). ## Mundbundens slimhinde - Mundbundens slimhinde findes under tungen i sulcus alveololingualis (5), som er furen mellem pars alveolaris (med gingiva) og tungen. - Den ses, når tungespidsen løftes. - Frenulum linguae (3) strækker sig fra tungens facies inferior til sulcus alveololingualis, og på hver side af tungebåndet findes en slimhindeforhøjning, caruncula sublingualis (4), der er udmundingssted for ductus submandibularis og for ductus sublingualis major, der er udførselsgangen fra den forreste, store del af gl. sublingualis. - De to kirtelgange munder tæt ved hinanden, men gennem hver sin åbning. - Fra caruncula sublingualis strækker plica sublingualis (6) sig bagud og lateralt. - Denne slimhindefold dækker gl. sublingualis, der, foruden den store forreste del, består af 10-15 små kirtelafsnit med hver en lille udførselsgang ductus sublinguales minores, der munder på plica sublingualis. - Slimhinden i sulcus alveololingualis er meget løst bundet, ligesom slimhinden på facies inferior linguae medialt for plica fimbriata. - Som tidligere nævnt danner hele facies inferior linguae samt sulcus alveololingualis den overfladiske del af regio sublingualis, mundbundsregionen. ## Isthmus faucium - Isthmus faucium (isthmus: forsnævring, faucium: svælgets) er den åbning, som forbinder mundhulen med svælget. - Ved inspektion af bageste del af mundhulen undersøges samtidig den del af svælget, der kan ses gennem isthmus faucium, og som kaldes fauces. - Betegnelsen er klinisk og svarer til den del af pars oralis pharyngis, der ses fra mundhulen uden anvendelse af andre hjælpemidler, end en spatel til at presse tungen ned. - Isthmus faucium begrænses lateralt af arcus palatoglossus (1). - Ganebunen løber opad til den bløde gane, der danner øvre grænse, mens nedre grænse er tungen ud for forreste ganebue. - Strukturer bag et plan mellem højre og venstre forreste ganebue ligger bag isthmus faucium og dermed bag mundhulen. - Det betyder, at tonsilla palatina (2) og bageste ganebue (3) hører til svælget og ikke til mundhulen.