Lagdeling bagtil i vestibulum oris PDF

## Lagdeling bagtil i vestibulum oris - Plica pterygomandibularis (1) dannes af den underliggende sene, raphe pterygomandibularis (2), der ses, når slimhinden og tela submucosa fjernes. - Raphen dannes ved, at m. buccinator (1) og pars buccopharyngea (3) (en del af m. constrictor pharyngis superio...

## Lagdeling bagtil i vestibulum oris - Plica pterygomandibularis (1) dannes af den underliggende sene, raphe pterygomandibularis (2), der ses, når slimhinden og tela submucosa fjernes. - Raphen dannes ved, at m. buccinator (1) og pars buccopharyngea (3) (en del af m. constrictor pharyngis superior) udspringer fra hinanden, dvs. de mikroskopiske sener, som muskelfibrene begynder med, fletter sig sammen til en synlig sene. - Raphe pterygomandibularis strækker sig fra hamulus pterygoideus til begyndelsesstedet for crista buccinatoria, bag sidste molar i underkæben. - Hverken m. buccinator eller pars buccop-haryngea kan identificeres ved palpation gennem slimhinden. Når raphe pterygomandibularis fjernes sammen med tilgrænsende dele af m. buccinator og pars buccopharyngea, ses: - Forkanten af m. masseter (3) - Den laterale snip (2) af temporalissenen langs forkanten af ramus mandi-bulae - Den mediale snip (4) af temporalissenen langs crista temporalis, - Samt fordybningen mellem de to snipper (1), fossa retromolaris På mandibula uden bløddele begrænses fossa retromolaris (6) af: - Forkanten på ramus mandibulae (5) - crista temporalis (7). - Crista temporalis deler sig et lille stykke bag sidste molar i to korte grene eller knogle-kamme, crus laterale (8) og crus mediale (10), der begrænser en lille trekant, trigonum retromolare (9). - Den laterale kam er crista buccinatoria (8). - Raphe pterygomandibularis ender med tilhæftning på knoglen, hvor crista buccinatoria begynder. - M. buccinator udspringer fra både raphe og crista buccinatoria. ## Læbebånd og sideligamenter - Frenulum labii superioris (1) er størst. Det strækker sig fra indsiden af overlæben til gingiva på forfladen af processus alveolaris. - I de første bar-neår vil frenulum labii superioris være hæftet til papilla incisiva. - Hvis denne tilhæftning fortsætter, fås et stort mellemrum mellem de centrale fortænder. - For at undgå det, kan det være nødvendigt at fjerne læbebåndet. - Frenulum labii inferioris (2) strækker sig fra indsiden af underlæben til gingiva på forfladen af pars alveolaris mandibulae. - I hjørnetands- og præ-molarområderne findes sideligamenter (1) og (2), dvs slimhindefolder, der ligner læbebåndene, men er mindre. - De varierer i størrelse, og der er i reglen flest i underkæben. ## Omslagsfoldernes dybde og beklædning - Øvre omslagsfold er dybere end nedre, dvs, sulcus alveololabialis og al-veolobuccalis superior (1) er dybere end sulcus alveololabialis og alveolo-buccalis inferior (2). - Øvre omslagsfold (2) er dybere fortil, ved siden af læbebåndet, end bagtil ud for molarerne (3). - Omslagsfoldens mindre dybde bagtil skyldes, at ud-springet af m. buccinator (4) fra knoglen 'spærrer'. fig. 58 der til processus og pars alveolaris. På indsiden af kinden (6) ses papilla ductus parotidei (5) med udmundingen af ductus parotideus. fig. 59 c De strukturer der ses, kan naturligvis også palperes. Hertil kommer en række strukturer, der ikke ses, men som kan palperes. Det gælder forkanten af ramus mandibulae (5) og crista temporalis (7) med tilhæft- ningssenen af m. temporalis og fossa retromolaris (6), der er oval med længdeaksen lodret og ligger mellem de to senesnipper. På udsiden af corpus mandibulae føles en knoglekam, linea obliqua (11), der opadtil fortsætter i forkanten af ramus mandibulae (5). På maxilla føles crista in- frazygomatica (12), der danner grænse mellem for- og bagflade af corpus maxillae. Mange af de nævnte strukturer palperes ved orientering bagtil i vestibulum oris, bl a for at finde de rigtige indstikssteder ved lokalbedø- velse. fig. 31 Særlig vigtige i denne forbindelse er fossa retromolaris på mandibula og crista infrazygomatica på maxilla. Som tidligere nævnt føles små forhøj- ninger på læbers og kinders indside på grund af de underliggende kirtler. Modiolus føles i commissura labiorum ved bidigital palpation, dvs, knu- den føles mellem to fingre, den ene på indsiden og den anden på udsiden. På slimhindesiden af læberne føles pulsen i læbearterierne. fig. 59 b Raphe pterygomandibularis (2) føles som en stramning i vævet under plica pterygomandibularis (1). fig. 59 a Forkanten af m. masseter føles lettest fra vestibulum, når musklen kon- traheres ved at bide sammen. Endelig skal tilføjes, at det egentlig er tem- poralissenens to snipper, der føles ved palpation af forkanten på ramus mandibulae og crista temporalis, men snipperne føles hårde som knogle. Strukturerne bagtil i mundhulen føles tydeligt, selv om de ikke grænser direkte mod slimhinden, men er skilt fra denne af tela submucosa og et 'muskelsenelag. fig. 59 c Når patienten gaber, ser man bagtil plica pterygomandibularis (3), en slimhindefold der strækker sig fra området bag sidste molar i underkæ- ben til den bløde gane. Slimhinden bagtil i vestibulum vil dække forkan- ten af m. masseter og ramus mandibulae, men hverken muskelkant eller knoglekant danner tydeligt relief på slimhinden. fig. 59 a Læbebåndene kan man let både føle og se på sig selv, og længere bagtil findes mindre folder, sideligamenter, med lignende forløb. fig. 59 b fig. 60 fig. 61 fig. 62 & 62 a fig. 63 fig. 63 a