Anatomi af Brystmuskler og Ekstremiteter (70.PDF)
Document Details
Uploaded by ThrilledHeliotrope5171
Tags
Summary
Dette dokument beskriver anatomien af brystmuskler, ekstremiteter og bugvæg. Det inkluderer detaljer om dybe og overfladiske brystmuskler, diafragma, og andre relevante strukturer. Det forklarer også potentielle fysiske forhold som navlebrok og lyskebrok.
Full Transcript
# BRYSTMUSKLER - Brystmuskler omfatter - Dybe brystmuskler - Musklerne i ribbensmellemrummene, mm. intercostales (1) - Og (2) samt - Mellemguvlet, diafragma (3) - Overfladiske brystmuskler Dybe brystmuskler har både udspring og tilhæftning på brystkassen. De har fø...
# BRYSTMUSKLER - Brystmuskler omfatter - Dybe brystmuskler - Musklerne i ribbensmellemrummene, mm. intercostales (1) - Og (2) samt - Mellemguvlet, diafragma (3) - Overfladiske brystmuskler Dybe brystmuskler har både udspring og tilhæftning på brystkassen. De har først og fremmest betydning for åndedrætsbevægelserne. ## Diafragma Diafragma (3) danner skillevæg mellem brysthule og bughule. Det er en tynd kuppelformet muskel der hvælver sig højt op i brystkassen. Musklen udspringer fra kanten af brystkassens nedre åbning, dvs fra hvirvelsøjle (3), ribben (2) og brystben (1). Den midterste del af diafragma består af en stor seneplade, centrum tendineum (4), hvor tilhætningen sker. Gennem diafragma går spiserøret (6), endvidere de store kar, aorta (7) og v. cava inferior (5), samt store nerver, n. vagus, n. phrenicus og truncus sympaticus. ## Overfladiske brystmuskler Overfladiske brystmuskler forbinder brystkasse med overekstremitet. # EKSTREMITETSMUSKLER ## Skulderens muskler Skulderens muskler forbinder skulderbælte og overarmsknogle. Den største og mest overfladiske er deltamusklen, m. deltoideus (1). Den udspringer fra scapula og clavicula og hæfter sig på overarmsknoglens skaft. Deltamusklen følger skulderens runding. ## Hoftebensmuskler Hoftebensmuskler spænder sig mellem bækken og lårben. Den største og mest overfladiske er den store sædemuskel, m. gluteus maximus (1). # Bugvæggen - I bugvæggen findes flere svage steder. Vigtigst er - Navle, umbilicus, og - Lyskekanal, canalis inguinalis (5). Der findes kun én navle, men to lyskekanaler, en højre og en venstre. Interessen for de svage steder i bugvæggen skyldes, at brok, hernia, undertiden optræder her. Brok kan defineres som udposning af bugindhold gennem et svagt sted i bugvæggen. Indholdet i et brok er ofte et stykke tyndtarm, og faren ved brok er, at tarmstykket kommer i klemme fx i lyskekanal eller navlering. Da karrene også klemmes sammen, føres der intet blod til det indeklemte tarmstykke, og resultatet bliver i værste fald, at stykket dør, og der optræder "koldbrand". ## Umbilicus Umbilicus er et fysiologisk ar efter navlesnoren, funiculus umbilicalis. Her kan udvikles "navlebrok", hernia umbilicalis. ## Canalis inguinalis Canalis inguinalis (5) er en fire til fem centimeter lang kanal, der går gennem bugvæggen lige over den mediale del af lyskebåndet, ligamentum inguinale (6). Ligamentum inguinale strækker sig fra forreste ende (10) af hoftenskamme til symfysen (8). Igennem lyskekanalen går sædlederen, ductus deferens, samt kar og nerver (7) til testiklen. - Lyskebrok, hernia inguinalis, forekommer hyppigst hos mænd på grund af lyskekanalens større diameter. Hos kvinder er lårbrok, *hernia femoralis*, hyppigere. Lyskebrok baner sig vej gennem bugvæggen over ligamentum inguinale, mens lårbrok baner sig vej under ligamentet. Lyskekanalen opstår i fosterlivet ved, at testis "presser" sig vej gennem bugvæggen for at nå pungen, scrotum. Under passagen gennem bugvæggen "tager" testis bugvæggens lag med sig. Det sker uden at perforere de enkelte lag, idet de "strækkes" og bliver til ganske tynde hinder eller membraner. Hinderne vil livet igennem omgive testis i scrotum. Testis trækker sædleder, kar og nerver efter sig, og disse strukturer bliver indhold i lyskecanalen og kaldes under et for sædstrengen (fig. 15) (7).