MUSKELGRUPPER PDF
Document Details
Uploaded by ThrilledHeliotrope5171
Tags
Summary
Denne tekst beskriver muskelgrupper i kroppen, herunder rygmuskler, bugmuskler, brystmuskler og ekstremitetsmuskler. Teksten forklarer, hvordan muskelgrupperne er opdelt og deres funktion. De dybe og overfladiske muskler beskrives detaljeret.
Full Transcript
# MUSKELGRUPPER De vigtigste muskelgrupper er - rygmuskler - bugmuskler - brystmuskler - ekstremitetsmuskler - halsmuskler - hovedets muskler Inddelingen er simpel, logisk og let forståelig, især hvis kigger på et skelet (fig. 6 Kn.) samtidig med gennemgangen. Rygmuskler, bugmuskler og halsmuskl...
# MUSKELGRUPPER De vigtigste muskelgrupper er - rygmuskler - bugmuskler - brystmuskler - ekstremitetsmuskler - halsmuskler - hovedets muskler Inddelingen er simpel, logisk og let forståelig, især hvis kigger på et skelet (fig. 6 Kn.) samtidig med gennemgangen. Rygmuskler, bugmuskler og halsmuskler er de vigtigste muskelgrupper for hvirvelsøjlens bevægelser og stabilitet. Halsmuskler har desuden betydning for hovedets bevægelser i forhold til den resterende del af kroppen. Brystmusklerne har først og fremmest betydning for åndedrættet, og hovedets muskler er vigtige for tygning og mimik. ## RYGMUSKLER Rygmusklerne omfatter - **Dybe rygmuskler**: - m. splenius capitis, 'remmusklen' (1) - m. semispinalis capitis (2) - suboccipitale muskler (3) - **Overfladiske rygmuskler**: - m. trapezius (2) - m. levator scapulae, 'skulderbladsløfteren' (5). Vi beskæftiger os især med musklerne opadtil på ryggen. Der er mange flere rygmuskler, men de omtales ikke her. Dybe rygmuskler danner en søjle på hver side af torntappene og strækker sig fra os sacrum til kraniet. De forbinder forskellige dele af hvirvelsøjlen og virker som 'rygstrækkere'. De danner filet'en hos dyr. De øverste lange muskler hæfter sig på kraniet. Den ene, vi nævner, er m. splenius capitis, 'remmusklen' (1), der udspringer fra hvirvelsøjlens torntappe og hæfter sig på processus mastoideus. Den anden er en bred og tyk muskel, m. semispinalis capitis (2), der ikke har noget anvendeligt dansk navn. Den udspringer fra hvirvelsøjlens tværtappe og hæfter sig på et stort område af kraniet, under linea nuchalis superior. ## BUGMUSKLER Bugmusklerne omfatter - **Dybe bugmuskler** - m. psoas major mørbraden (2) - **Overfladiske bugmuskler**, hvor der er - tre flade muskler (2), - to mm. obliqui, m. obliquus externus og internus abdominis - én m. transversus abdominis - én lang muskel, m. rectus abdominis (3) Oversigten gælder for hver side, højre og venstre, dvs, der i alt er seks flade og to lange overfladiske bugmuskler. Der er intet nyt i, at vi kun nævner musklerne i den ene side af kroppen, men af en eller anden grund misforstås antallet af bugmuskler ofte. Dybe bugmuskler ligger på bageste bugvæg, foran og lateralt for hvirvelsøjlen. ## MUSKLER Endelig er der de korte suboccipitale muskler (3), der forbinder taphvirvel, ringhvirvel og nakkeben. De ligger dybt og dækkes af andre muskler. De suboccipitale muskler er vigtige for bevægelserne i nakkeleddene, og de begrænser trigonum suboccipitale (4), hvor a. vertebralis (5) krydser arcus posterior af atlas (6). Overfladiske rygmuskler udspringer fra columna vertebralis og hæfter sig på skulderbæltet. I nakken og øverste halvdel af hvirvelsøjlen ligger 'hættemusklen', m. trapezius (2). Højre og venstre muskel danner tilsammen en slags 'hætte'. M. trapezius udspringer fra os occipitale, linea nuchalis superior samt fra øverste halvdel af hvirvelsøjlens torntappe, processus spinosi. Den hæfter sig på clavicula (2a) og scapula (2b). På halsens sideflade ligger 'skulderbladsløfteren, m. levator scapulae (5). Den udspringer fra øverste del af halshvirvelsøjlens tværtappe, processus transversi, og hæfter sig på scapula. De afgørende forskelle mellem dybe og overfladiske rygmuskler, er deres beliggenhed i forhold til overfladen og deres tilhæftningssted. De dybe rygmuskler hæfter sig på hvirvelsøjlen eller kraniet, de overfladiske hæfter sig på overekstremitetens skelet, og de to overfladiske, vi nævner, hæfter sig til skulderbæltets knogler. Tandlæger er især interesseret i nakkemuskler, dvs øverste rygmuskler, ved hovedpine af ukendt oprindelse hos patienterne. Forkert brug af tygge- og nakkemuskler er forbavsende ofte årsag til særdeles generende hovedsmerter.