Rodhinden, Alveoleknogle og Gingiva PDF

## Rodhinden - Rodhinden modtager kar og nerver. - De fleste kar kommer fra væggene, og de fleste nerver fra bunden. - Karrene anastomoserer med gingivas kar. - Ligamenter og fibrøse membraner andre steder i kroppen udmærker sig ved sparsom karforsyning. - Rodhinden er rigelig med karforsyning. -...

## Rodhinden - Rodhinden modtager kar og nerver. - De fleste kar kommer fra væggene, og de fleste nerver fra bunden. - Karrene anastomoserer med gingivas kar. - Ligamenter og fibrøse membraner andre steder i kroppen udmærker sig ved sparsom karforsyning. - Rodhinden er rigelig med karforsyning. - De større kar løber i mellemrummene mellem rodhinde- fibrene. - De fleste løber nærmest knoglen, og det er også her, den mest udviklede del af kapillærnettet findes. - Rodhindens nerver indeholder både smerteførende og proprioceptive tråde. - De sidste registrerer det tryk, tanden påvirkes af. - De er medvirkende til, at tyggebevægelser kan udføres med stor præcision, og at tanden beskyttes mod overbelastning. - Takket være nerverne i rodhinden, kan fremmedlegemer på kun 10-100 um i tykkelse opdages mellem tænderne, og en vægt på nogle få gram på en tand kan ligeledes registreres. - Proprioceptive signaler fra rodhinden har stor betydning for tygning og kan udløse åbnereflekser, hvis tænderne rammer en uventet hård genstand i maden. - På den måde beskytter rodhinden tænderne mod overbelastning. ## Alveoleknogle - Rodhindens dentoalveolære fibre er fæstnet i alveoleknoglen. - Knoglen består nærmest rodhinden af en plade substantia compacta, der er stærkt perforeret af kar. - Betegnelsen 'bundle bone' angiver tilstedeværelsen af de mange Sharpey's tråde i kompaktapladen. - På røntgenbilleder ses substantia compacta pladen tydeligt og kaldes lamina dura. - Uden på kompaktapladen består alveoleknoglen af substantia spongiosa. - Den er bygget som substantia spongiosa andre steder, og bjælkernes orientering bestemmes af de lokale tryk- og trækforhold. - Knoglemarven i spongiosarummene er rød hos børn. - Hos voksne erstattes den delvist af gul knoglemarv, men forskellige steder kan dog stadig træffes rød knoglemarv, hyppigst omkring molarerne. ## Gingiva - Gingiva er den del af mundhulens slimhinde, der beklæder processus alveolaris i overkæben og pars alveolaris i underkæben samt dækker den cervicale del, dvs tandhalsen, af tænderne. - Koronalt afsluttes gingiva med gingivalranden. - Apikalt grænser den fastbund- ne gingiva mod den løst bundne og livligt røde alveolære mucosa. - De adskilles af den tydelige mucogingivale grænse. - Den tandbærende udløber i overkæben er processus alveolaris, mens den tandbærende del af mandibula er pars alveolaris. - I 'daglig tale' kaldes begge processus alveolaris. - Alveolær mucosa kan også kaldes areolær gingiva. - Gingiva består af lamina epithelialis og lamina propria, og deles i den frie marginale gingiva og den tilhæftede eller faste gingiva. - Grænsen mellem de to dele kaldes den gingivale fure og ligger ud for e- maljecementgrænsen. - Mellem tænderne findes interdentalpapiller. - Interdentalpapillerne består af både den marginale gingiva og lidt af den tilgrænsende, faste gingiva. - Den frie marginale gingiva omgiver hele tandkronen og kan derfor have en placering, der er vestibulær, når den vender mod vestibulum oris, palatinal når den vender mod ganen, og lingual når den vender mod tungen. - Gingiva er rosa, mat og let nubret, det sidste gælder især den tilhæftede eller faste gingiva. - Den frie marginale gingiva danner en krave om- kring tanden ved tandhalsen. - Kraven er beklædt med flerlaget pladeepitel både på den ydre og den indre flade. - Epitelet på den ydre flade kaldes oralt epitel og ligner andet mundhuleepitel. - Epitelbindevævsgrænsen forsynet med lamina propriapapiller, og epitelet er forhornet, dvs keratiniseret.