Discovering Design, Business, Teknologi og Dynamics - PDF

TESTAMENTET Underskrift Josefine og Emilie Discovering Design.............................................................................................................................. 3 MÅLGRUPPER OG SEGMENTERING.........................................................................

TESTAMENTET Underskrift Josefine og Emilie Discovering Design.............................................................................................................................. 3 MÅLGRUPPER OG SEGMENTERING........................................................................................ 3 TRENDSOCIOLOGI....................................................................................................................... 7 BRUGERDREVEN DESIGN........................................................................................................ 10 INTERVIEWGUIDE..................................................................................................................... 12 DESIGNANALYSE....................................................................................................................... 13 DESIGNPROCESSEN................................................................................................................... 17 GRAFISK....................................................................................................................................... 18 UPCYCLING, DOWNCYCLING, RECYCLING........................................................................ 30 ÆSTETIK....................................................................................................................................... 36 Discovering Business......................................................................................................................... 39 BUSINESS B – RETAIL & MANAGEMENT............................................................................. 39 BUSINESS P – INDKØB.............................................................................................................. 56 BUSINESS P – KALKULATION................................................................................................. 70 Discovering Teknologi....................................................................................................................... 79 RA TEST – TEKNOLOGI............................................................................................................. 79 TEKNOLOGI & FIBRE................................................................................................................ 87 VÆV.......................................................................................................................................... 87 STRIK........................................................................................................................................ 93 GARNTYPER OG STOFKONSTRUKTION......................................................................... 101 FIBRE...................................................................................................................................... 104 TEST LAB................................................................................................................................... 117 MÆRKERNINGER..................................................................................................................... 119 Discovering Dynamics..................................................................................................................... 140 Projektforløb.................................................................................................................................... 143  Discovering Design MÅLGRUPPER OG SEGMENTERING Segmentering Er en opdeling af en målgruppe i mindre grupper baseret på fælles træk såsom interesser. Det bruges til at målrette markedsføring og produkter mere præcist, så de bedre opfylder forskellige behov Design DNA Design DNA er de grundlæggende byggesten, der gør et produkt eller brand genkendeligt. Det handler om: Form Hvordan ser produktet ud? Hvilke geometriske former eller visuelle kendetegn har det? Materiale Hvilke materialer og teksturer bruges? Farver Hvilke farver er karakteristiske for brandet? Detaljer Hvilke specifikke elementer, som logo, mønstre eller symboler, skiller det ud? Funktion Hvad er produktets formål, og hvordan fungerer det? Minerva modellen En model til at finde en virksomheds målgruppe. (Gamle) Patrick Jordan Patrick Jordan søger at afdække de faktorer, der er medvirkende til, at vi finder bestemte FOUR produkter mere behagelige end de andre, for herigennem at skabe basis for en PLESCURES behagorinteret tilgang til produktdesign Han baserer sig bl.a. på den canadiske antropolog Lionel tiger klassificering af forskellige typer af nydelse. Den klassificering indebæring, at nydelse kan analyseres ud fra følgende fire kategorier: Patrick Jordan beskriver fire fornøjelser, som du kan have med i at designe et produkt eller en oplevelse, og som giver en brugbar og mere generel liste Fysisk Fysisk nydelse kommer gennem stimulering af de fem sanser. Seksuel nydelse har for eksempel betydelige taktile og visuelle komponenter. En kaffebar har lugte og en danseklub har lyde. Social Social nydelse findes i det sociale samspil, der skabes, som når folk møder venner og nye bekendtskaber. Social nydelse kommer også af at tilhøre grupper og styrke eller forbedre ens sociale position. At designe social interaktion omfatter at skabe fælles interesser og aktiviteter samt blot at skabe det rum, hvor folk kan interagere og give dem grund til at mødes, for eksempel i netværkssider og kirker. Psykologisk Psykologisk nydelse skabes personen tænker over situationen, bevidst eller ubevidst. Dette kan skabes af intellektuelle spil som Sudoku eller Scrabble, der stimulerer tænkningen og giver fornøjelsen af at 'vinde'. Hjernen belønner sig selv med et skud naturlige opiater, når den ser mønstre og lærer, hvilket gør dette til endnu en kraftfuld motiverende tilgang. Ideologisk Ideologisk fornøjelse er relateret til værdier og overbevisninger. Det handler om, hvad der er rigtigt og forkert, godt og dårligt. Det kan stå alene, såsom i miljøisme, eller kan være socialt, som i marxismen.  Eks. Image boards Livstilscollager: indeholder materiale, der viser en målgruppes livsstil. Det kan være målgruppens personlige og sociale værdier fx adfærden omkring forbrug. Det er ikke produktet der er i fokus, med livsstilen Stemningscollager: Produktcollager: viser selve produkter, som målgruppen har eller kunne have. Det kan være mange forskelligartede produkter lige fra lamper til leverpostej og fra tekstiler til toiletbrætter Funktionscollager: viser reflektioners over forskellige brugsfunktioner og/eller interessante teknologier. Designeren udfærdiger image boards i mange sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med, at designeren skal have overblik over researchmateriale, inspirationsmateriale eller nye ideer. Mange Imageboards kan også fungere som stemningsskabende element i en præsentation Igennem hele processen bliver image boards ofte benyttet som fælles referencer mellem designeren og kollegaer, samarbejdspartnere, kunder osv. Målgruppeanalyse Idgaf yes TRENDSOCIOLOGI Trend Trend er en forandringsproces, dvs. en retning, udvikling tendens, mode, interessestrømning, udviklingstendens over en længere tidsperiode. Trends fortæller os hvad vores målgruppe måske vil efterspørge i de kommende sæsoner Trends er guidelines for den inspiration vi vælger Trends er vigtige for informationer om udviklingen Trends er indikatorer for brugeradfærd eller brugernes behov De seks Samfundstyper: De store historiske baggrundsfortællinger eller klassiske grundopfattelser af trendtyper menneskelige muligheder ressourcer, magtstrukturer, teknologi og produktion, der vare mange århundrede Paradigmer: Grundlæggende og styrende opfattelser af menneskets relationer til eks. Tro, livs- og verdensopfattelser, der varer i mange årtier Gigatrends: (10-30 år) ændrer livsrammer og betingelser. Ofte med global effekt og indeholder ofte elementer af økonomi, politik og teknologi Megatrends: (3-7 år) Lange trends, der karakteriserer tidsånd, livstil og forbrug  Mikrotrends: (6 mdr. – 3 år) kortere trends, der primært er styrende for markedet for korte og mellemlange forbrugsgoder og servicer, hvor design og æstetik har stor betydning Døgnfluer: Meget korte trends, der er meget svære at arbejde med På sporet af Alle er en del af trendprocesserne, vi indgår bare i forskellige grupper i processen. en trend af Henrik Vejlgaard Medlemmer af disse trendgrupper kan beskrives ud fra gruppepsykologiske termer. Trendindex modellen Der er eks. Visse træk der er mere dominerende hos trendsættere and andre – fx nysgerrighed og ønsket om at skille sig ud. WSGN Online trendservice der tilbyder rapporter med analyser og forudsigelser af fremtidige trends DM&T Arbejdsgiverorganisation Trendstudio Dansk mode & tekstils center for trendinformation.  BRUGERDREVEN DESIGN Brugerdreven design Målet er et afdække, hvordan brugerne handler, tænker og oplever. Ved at gøre brug af denne kulturelle viden kan virksomheden udvikle produkter og ydelser, der vil tilføre brugerne en værdi Brugerinspireret eller Brugerinspireret samarbejde sætter brugeren i centrum for designet som en bruger inddragende tilgang inspirationskilde i produktudviklingen, designteamet lader sig inspirere uden decideret at inddrage brugeren i design processen Metoder og tilgange Man kan anvende én eller flere af følgende: Eridringsinterview (observation) Vis mig dit klædeskab/arbejdsplads mm Konkurrentanalyse Produktbevidsthed ”Vis mig dit klædeskab” Bed superbrugere fotografere deres garderobe. ”Vis mig din hjemmearbejdsplads”  Fotografere deres hjemmearbejdsplads, gerne fra alle vinkler Hvilke ting irriterer dig, tag fotos Hvordan får du belysning, tag fotos Bed brugerne kommentere, uddbybe, argumentere for valg Konkurrentanalyse Læg konkurrerende produkter frem for superbrugerne og bed dem rangordre produkterne efter følgende kriterier: Hvilke produkter opfylder dine behov bedst Hvilke produkter har flest fordele Hvilke produkter har flest ulemper Hvilke produkter vil du købe og hvilke vil du ikke købe Produktbevidsthed Research og udvælg 2-4 superbrugere og interview dem omkring deres produktbevidsthed, herunder: Om bæredygtighed spiller en rolle Om social bevidsthed spiller en rolle Om produktkoncept spiller en rolle Om produktetsholdbarhed  INTERVIEWGUIDE Interviewguide/Spørgeskema At anvende en spørgeramme er en måde, hvormed man kan udvikle en systematik for ens spørgsmål og derved sikre, at svarene bliver sammenlignelige. Der opereres med to abstraktionsniveauer i en interviewguide: Hvad spørgsmålene skal afdække (formål) De konkrete spørgsmål, som stilles (interviewspørgsmål) Guiden skal: 1. Opfattes som en ramme til strukturering af interviewets forløb 2. Men den skal også give plads til en vis spontanitet og åbenhed under interviewet 3. Sikre at de data man indsamler kan sammenlignes og analyseres bagefter 4. Et semistruktureret interview = giver intervieweren en mulighed for at styre interview, samtidig med at respondenten frit kan besvare spørgsmålene Formulering af spørgsmål Et godt spørgeskema/interviewguide er enkelt og let at forstå. Formuler dig kort Spørg kun om én ting ad gangen Formuler dig neutralt, dvs. ikke-ledende Formuler dig entydigt og præcist, så spørgsmålet har samme mening for alle  DESIGNANALYSE Design DNA Analyse Modellen Design DNA Analyse Modellen bruges ofte i designprocesser til at forstå, analysere og videreudvikle et brand eller produkt ved at dykke ned i dets kerneelementer. Den hjælper med at definere, hvad der gør et design unikt og genkendeligt. Opdelt I tre felter – Produkt, Kultur, Bruger. Produkt Symbolske Det analyserer betydningen af det vi ser, det som designeren/brandet ønsker at signalere med produktet. Det kan fx være synlige logoer eller statements mm. Fysiske Det analyserer det konkrete produkt/serie/sortiment mm. En analyse hvor funktion/anvendelse, form, farve, dekoration, farvesammensætninger, materialesammensætninger mm. Kultur Person Er der en synlig person, oftest designeren,bag brandet som har en personlighed og/eller tydeligeetiske principper, værdier, adfærd, fremtoning mm. som kan adopteres af brugeren. Altså en tydelig frontfigur der profilere brandet udadtil. Organisation De ideologier brandet/virksomheden har. Her kan den enkelte designer være anonym og brandets produktteamsom helhed være bæreren af en mission/vision, som kendetegner deres værdigrundlag. Det kan være en bestemt holdning til organisationskultur, leverandørsamarbejde, transparens, miljøpåvirkning, politik. Bruger Er delt op i det funktionelle og det emotionelle og drejer sig om interaktionen mellem bruger og produkt/kollektion/brand. Det funktionelle Det funktionelle omhandler brugsegenskaber ved produktet. Leverproduktet op til brugerens forventning i forhold til funktionelle fordele, herunder pasform mm. Det emotionelle Det emotionelle omhandler brugerens formodede emotionelle oplevelser i interaktion med produktet. Det omhandler den måde hvorpå produktet  formodes at være identitetsskabende, giver status, skaber relationer (skille sig ud/passe ind). Bidrage til den glæde/oplevelse. Design Analyse A. Hovedvægten ligger på den indre dimension, funktion og teknik/konstruktion, som f.eks. i ”ingeniør-design” B. Indre og ydre dimension vægtes ligeligt, f.eks. som i funktionalismen C. Hovedvægten ligger på form, den ydre dimension, f.eks. historisme og postmoderne stilarter som dekonstruktivisme  DESIGNPROCESSEN Designprocessen I designprocessen må designeren tage stilling til så forskellige områder som funktion, teknik, produktion, materialer, miljø-og bæredygtighedshensyn, markedsundersøgelser, brugertests og mere udefinerlige signaler, der omhandler æstetik, prestige, identitet og trend En designproces er iterativ og omfatter en række faser med loops hvor designeren løbende springer frem og tilbage i processen og foretager forbedringer og ændringer.  GRAFISK Gestaltlove Gestaltlovene er et sæt principper fra psykologi, som beskriver, hvordan mennesker opfatter og organiserer visuelle elementer i helheder. De bruges ofte i grafisk design, webdesign og andre kreative felter for at skabe visuelle sammenhænge og bedre brugeroplevelser Lighed Elementer som deler form, farve eller mønster bliver opfattet som hørende sammen Figur og baggrund Det mindste, afgrænsede areal på en flade vil først blive opfattet som en figur Nærhed Elementer der er placeret tæt på hinanden, bliver opfattet som hørende sammen Lukkethed Elementer der er lukket inde med hjælp af streger eller kasser opfattes som hørende sammen De fire designparametre De fire designparametre er grundlæggende faktorer, som designere bruger til at forme og evaluere designløsninger. De hjælper med at sikre, at designet er funktionelt, æstetisk tiltalende og brugbart. Her er en oversigt over de fire designparametre Form Den fysiske form, der dannes af valg af bl.a. format, specielle falsninger og papirkvalitet Ty p o g r a f i Den tekst som skal ”iklædes” en bestemt form: valg af bl.a. skrifttyper, skrifttørrelser, linjeafstande og linjelængder Illustration(er) Det valg du tager i forhold til brug af tegning og foto for at illustrere budskabet på den mest klare måde Farve(r) Valget af farver skal (ligesom form, illustrationer og typografi) understøtte og fremhæve budskabet Farveteori Johannes Ittens Ittens farvesystem starter med de tre primærfarver, som er rød, gul og blå. Farvecirkel Disse tre farver er grundfarver; det er farver, som man ikke kan blande sig frem til. Men blander vi de tre farver to og to, får vi sekundærfarverne: blå og gul giver grøn, blå og rød giver lilla, gul og rød giver orange. Primær- og sekundærfarverne er stillet op i en cirkel, og farverne imellem dem kaldes tertiærfarver: Gul-orange, rød-orange, rød-lilla, blå-lilla, blå-grøn og gul- grøn. Farver, der står lige over for hinanden, kaldes komplementærfarver. Additive og Additive farver subtraktivefarver Additive farver opstår, når farver skabes ved at kombinere lys. De bruges primært i digitale skærme som computere, telefoner og TV. Subtraktive farver Subtraktive farver bruges, når farver skabes ved at fjerne (absorbere) lys ved hjælp af pigmenter, som i maling, tryk eller farveprintere. Huskeregel Additiv (RGB): Når du tilføjer lys, skaber du farver – brugt på skærme. Subtraktiv (CMY): Når du fjerner lys med pigmenter, skaber du farver – brugt i tryk og maleri. Pantone PANTONE er specialfarver som spænder fra ”almindelige farver” til neon-og metalfarver. Pantone er særligt populært i design, tryk og modeindustrien, fordi det gør det muligt at definere og kommunikere farver uden misforståelser. Pantone Matching System (PMS) Et universelt system, hvor hver farve har et unikt nummer og navn, hvilket gør det nemt at identificere og gengive den samme farve korrekt. Formål At sikre farvekonsistens på tværs af forskellige platforme og materialer, uanset om det er tryk, tekstil, plast eller digitalt. Komposition Trekandskomposition En trekants-komposition, hvor spidsen vender opad, signalerer harmoni / stabilitet. Der er fast grund under fødderne, og der skal meget til før, at trekanten vælter. Diagonalkomposition En diagonalkomposition kan skabe dynamik og fremdrift i billedet. Man får en fornemmelse af, at der sker noget. Symmetriskkomposition En symmetrisk komposition er en måde at opdele et billede i to ens (symmetriske) halvdele. En symmetrisk kompositionskaber ro og ligevægt i motivet De 3 tre lag Forgrund, mellemgrund og baggrund kan være med til at skabe fornemmelsen af dybde i et billede, som jo ellers er fladt. Det kan også bruges til at skabe særlig opmærksomhed om ting eller personer eller hjælpe os med at forstå en handling. Forgrund: Mellemgrund: Baggrund: Det gyldne snit Bruges i design, arkitektur mv. Det gyldne snit handler om at opdele et linjestykke i to stykker, så forholdet mellem det største og det mindste stykke er lig med forholdet mellem hele linjestykket og det største. Fibonacci Effektiv vækst Fibonacci-tallene repræsenterer en naturlig måde at skabe balance i vækstmønstre: I planter vokser blade, grene og blomsterblade ofte i Fibonacci-mønstre for at optimere sollys og plads. Fx: Solsikker har spiralmønstre af frø, hvor antal spiraler ofte er Fibonacci-tal. Dette sikrer, at frøene er pakket mest effektivt. Forbindelse til det gyldne snit Hvis du tager et Fibonacci-tal og deler det med det foregående (fx 21/13, nærmer resultatet sig det gyldne snit. Det gyldne snit ses ofte som en æstetisk og "balanceret" proportion i naturen og kunst. Fx: Formen på sneglehuse, spiralgalakser og endda menneskekroppen følger ofte denne proportion. Kontraster Størrelseskontrast Forskellige størrelser giver størrelseskontrast Formkontrast Forskellige former skaber formkontrast Placeringskontrast Anderledes placering giver placeringskontrast Farvekontrast To elementer i forskellige farver vil separere dem fra hinanden og skabe opmærksomhed Rytme og sammenhæng  UPCYCLING, DOWNCYCLING, RECYCLING Modellen “3R; reduce, reuseand recycle” At arbejde med miljømæssig bevidsthed på og en måde hvorpå en økologisk balance kan opretholdes gennem ansvarlig adfærd. Recycling/ upcycling / downcycling Der er forskellige måder vi kan genanvende affald og andre overskydende materialer på. Upcycling og downcyclinger begge eksempler på recycling, men ikke al recycling betragtes ens. Når kasserede materialer/produkter konverteres til noget af samme eller bedre værdi, så betegnes det som "UPCYCLING". Når et materiale/produkt er “DOWNCYCLING", så er det når det transformeres til noget af ringere værdi end udgangspunktet Recycling Omfatter genopretningen og bearbejdningen af affalds- /overskydende materialer/produkter til genanvendelse i “nye” materialer/produkter. De grundlæggende processer i recyclinger; indsamlingen af affaldsmaterialer/produkter –deres forarbejdningsprocesser der transformerer dem til  nye materialer/produkter –der igen kan indgå i en cirkulær proces. Materialer der genanvendes i recycling, tjener som erstatning for råmaterialer, der ellers ville være taget fra knappe naturlige ressourcer så som: olie, petroleum, naturgas, kul, mineraler eller træer. Upcycling At tage noget der allerede er fremstillet og transformere det til noget andet med større værdi og bedre anvendelse, der i sidste ende leder til miljømæssige og/eller etiske, ansvarlige forbedringer Downcycling Konverter materialer/produkter til noget af mindre værdi end udgangspunktet. Downcyclingbearbejder/processer materialet til noget ”nyt/andet” med en ringere kvalitetsmæssig substans, som så kan bruges til fremstilling af et produkt med anden anvendelse Upcycling Metoder  ÆSTETIK Hvad betyder begrebet æstetik Begrebets oprindelse, aisthesis, er oldgræsk og betegner den erkendelsesform, som fremkommer af menneskers sanselige møde med den konkrete omverden Æstetikken er oprindelig en filosofisk disciplin. I den filosofiske tradition taler man om æstetik som betydningsrelationen mellem noget og nogen, mellem et objekt og et subjekt Sansemæssig æstetik Formegenskaber med sansemæssig appel. Forholdet mellem objekt og subjekt Begrebslig æstetik Æstetik betydningsdannelse i relation till forståelse Kontekstuel æstetik Kulturel kontekst for den æstetiske og erfaringsmæssige oplevelse Kontekstuel æstetik – det kan være konteksten forstået som den fysiske/geografiske eller kulturelle kontekst – men det kan også være en historisk. Konteksten for brugen af en kop kan ændre subjektets æstetiske oplevelse af den. Drikker du af den derhjemme, eller i bussen (to-go- coffee) – det vil påvirke din æstetiske oplevelse af koppen Kontekstuel æstetik – Det kan være konteksten forstået som den fysiske/geografiske eller kulturelle kontekst – men det kan ogå være en historisk kontekst Kontekstuel æstetik – Det kan være konteksten forstået som den fysiske/geografiske eller kulturelle kontekst – men det kan også være en historisk kontekst  Discovering Business BUSINESS B – RETAIL & MANAGEMENT DEI DEI står for diversitet, ligestilling og inklusion (At deltage aktivt og ligeværdigt i en fælles udvikling). Diversitet Der skal være plads til forskelligheder i baggrund og medarbejderne. Ligestilling Der skal sikres lige muligheder, uanset køn, race eller handikap. Inklusion Der skal skabes en arbejdsplads, hvor alle føler sig værdsatte, respekterede og har en stemme. B2C (Business-to-Consumer) Er virksomheder der sælger direkte til forbrugere (private kunder). Eksempler inkluderer tøjbutikker, webshops og restauranter. Fokus er ofte på markedsføring, følelser, og at skabe en god kundeoplevelse. B2B (Business-to-Business) Er virksomheder der sælger til andre virksomheder. Det kan være alt fra råvarer til software. Her er der ofte fokus på langsigtede relationer, effektivitet og forretningsmæssige fordele. 4P-Modellen (Marketingmixet) Er et værktøj til at analysere og planlægge en effektiv markedsføring til virksomheden. Den består af fire centrale elementer: Produkt  Hvad tilbyder virksomheden? Fokus på kvalitet, design, funktioner, emballage og branding. Pris Hvad koster det, og hvordan prissættes det? Overvej strategier som skimming, penetration eller konkurrencebaseret pris. Place (distribution) Hvordan når produktet ud til kunden? Det handler om salgskanaler, leveringsmetoder og tilgængelighed. Promotion (kommunikation) Hvordan markedsfører virksomheden produktet? Reklamer, kampagner, sociale medier osv. 7P-Modellen Er en udvidelse af 4P-modellen og bruges især i servicesektoren for at inkludere flere faktorer, der påvirker kundernes oplevelse. De tre ekstra P’er er: People (mennesker)  De personer, der er involveret i leveringen af produktet eller servicen, som medarbejdere og kundeservice. Process (processer) De systemer og procedurer, der bruges til at levere produktet eller servicen. Physical evidence (fysiske beviser) De fysiske elementer, der bekræfter produktets eller serviceoplevelsens kvalitet (fx indretning, emballage, design). 4C-Modellen Er et kundecentreret alternativ til 4P-modellen. Den fokuserer på, hvordan en virksomhed kan opfylde kundernes behov og skabe værdi. De fire C'er er: Customer (kunde/forbrugerbehov) Fokus på hvad kunden vil have, og hvordan kan produktet/servicen opfylde dette? Cost (omkostninger)  Ikke kun prisen på produktet, men også de samlede omkostninger for kunden (fx tid, transport, vedligeholdelse). Convenience (bekvemmelighed) Hvor nemt er det for kunden at købe eller bruge produktet? Fokus på tilgængelighed, købsoplevelse og levering. Communication (kommunikation) Hvordan kommunikerer virksomheden med kunderne? Det handler om dialog og relationer frem for ensidig reklame. Købsbeslutningsprocessen Købsbeslutningen er ikke én enkelt handling, men en proces, der kan deles i fem hovedfaser: Problemerkendelse Forbrugeren opdager et behov eller ønske, som motiverer til at begynde en søgeproces (fx fordi et produkt er brugt op eller nyt behov opstår). Informationssøgning Forbrugeren indsamler information om mulige produkter og mærker, både internt (egen viden) og eksternt (fx gennem reklamer, sociale medier, venner).  Evaluering af Alternativer Forbrugeren sammenligner produkter baseret på pris, kvalitet, mærke og andre faktorer, for at vælge det bedste match til deres behov. Købsbeslutning Når det bedste produkt er valgt, går forbrugeren til købshandlingen – valget kan dog påvirkes af tilgængelighed eller butiksoplevelsen. Efterkøbsadfærd Forbrugeren reflekterer over købet og vurderer tilfredshed. Efterkøbsoplevelsen påvirker, om kunden køber produktet igen og evt. anbefaler det til andre. Forbrugertyper og Segmentering Detailhandlere klassificerer kunder i segmenter for at målrette markedsføring. Demografisk Segmentering Alder, køn, indkomst og uddannelse bruges til at forstå forskelle i købspræferencer.  Psykografisk Segmentering Fokus på livsstil, interesser og værdier. Hjælper detailhandlere med at forstå dybere motivationer bag købsbeslutninger. Købsadfærd Segmentering Analyserer købsfrekvens, loyalitet og beløbsstørrelse, hvilket hjælper detailhandlere med at tilpasse tilbud og loyalitetsprogrammer. Advertising objective Er et klart og specifikt mål, som en virksomhed ønsker at opnå gennem (annonceringsmål) sin reklame. Der er typisk tre hovedtyper af: Awareness (Bevidsthedsskabende): Formålet er at skabe opmærksomhed om et nyt produkt, brand eller virksomhed og informere målgruppen om dets eksistens. Persuasion (Overtalende): Målet er at overbevise potentielle kunder om at vælge netop dette produkt eller brand frem for konkurrenternes. Reminder (Påmindende) Formålet er at minde eksisterende kunder om et produkt eller brand, især når markedet er mættet. REKLAME VS. PR (Public Forskellen mellem reklame og PR (public relations) ligger i formålet, relations) metoden og hvordan budskabet kommunikeres. Reklame Betalt kommunikation for at promovere produkter/tjenester PR Man skaber en forbindelse til offentligheden gennem interviews, events eller samarbejder Forskellen Reklame indeholder betalt promovering hvorimod PR er gratis og handler om at skabe omdømme gennem forbindelser Advertising moddellen Branding og Marketing Branding Her opbygger man virksomhedens identitet og skaber værdi i kundernes bevidsthed Marketing Strategier og handlinger for at promovere produkter/tjenester og skabe salg Forskellen Branding skaber virksomheden et image hvorimod marketing handler om promovering af produktet PAID media Er betalte markedsføringskanaler, hvor virksomheder køber eksponering for deres budskaber. Det er effektivt til at nå målgrupper hurtigt og målrettet, og det omfatter alt fra sociale medieannoncer til TV-reklamer. OWNED media Er de kanaler, som en virksomhed selv ejer og styrer, fx hjemmesider, blogs og nyhedsbreve. Det er en langsigtet strategi til at opbygge relationer og styrke brandet uden afhængighed af eksterne platforme. EARNED media Er omtale og opmærksomhed, som virksomheden "indtjener" gennem kundernes og mediernes egne initiativer, fx anmeldelser, delinger eller presseomtale. Det er gratis, men ukontrolleret, og opfattes som meget troværdigt. Business Model Canvas Business Model Canvas bruges til at skabe et overblik over en virksomheds forretningsmodel og til at analysere, hvordan virksomheden skaber og leverer værdi. De 9 byggesten i BMC: Kundesegmenter: Hvem er virksomhedens målgruppe? Værdiforslag: Hvilken værdi tilbyder virksomheden til kunderne? Kanaler: Hvordan når virksomheden ud til kunderne? Kunderelationer: Hvordan interagerer virksomheden med sine kunder? Indtægtsstrømme: Hvordan tjener virksomheden penge? Nøgleaktiviteter: Hvad gør virksomheden for at levere værdien? Nøgleressourcer: Hvilke ressourcer kræves for at drive forretningen?  Nøglepartnere: Hvem hjælper virksomheden med at skabe værdi? Omkostningsstruktur: Hvilke omkostninger er forbundet med at drive forretningen? Channels I Business Model Channels står for, hvordan virksomheden leverer sine Canvas produkter/tjenester til kunderne – distributions- og kommunikationskanaler. Distributionsstrategi Er planen for, hvordan en virksomhed får sine produkter ud til kunderne. Den kan være direkte, indirekte, multikanals eller eksklusiv, afhængigt af virksomhedens mål og marked. Valg af den rigtige strategi er vigtig for at maksimere rækkevidde, salg og kundetilfredshed. Typer af distributionsstrategi: Direkte distribution Virksomheden sælger direkte til kunderne uden mellemmænd (fx gennem egen butik, hjemmeside eller salgsrepræsentanter). Indirekte distribution  Virksomheden bruger forhandlere, grossister (en virksomhed der handler med store vare) eller distributører til at sælge produkterne videre til kunderne. Multikanalsdistribution En kombination af direkte og indirekte kanaler, så kunderne kan vælge den kanal, der passer dem bedst (fx både online og fysiske butikker). Intensiv distribution: Virksomheden forsøger at få sine produkter i så mange butikker og kanaler som muligt, så kunderne nemt kan finde dem. Eksklusiv distribution Virksomheden arbejder kun med et meget begrænset antal forhandlere, hvilket giver mere kontrol over, hvordan produktet præsenteres. Multi-channel Multi-channel betyder, at en virksomhed bruger flere forskellige kanaler til at nå og kommunikere med kunderne, fx både online og offline. Det giver kunderne valgfrihed, fx både fysiske butikker og online platforme Omni channel Det handler om at skabe en helhedsoplevelse for kunden, hvor de kan interagere med virksomheden på den måde, de ønsker, og få samme oplevelse uanset kanal. Kunderne kan skifte mellem kanaler, og virksomheden giver en ensartet service og oplevelse, uanset hvilken kanal der bruges.  Eks: Du kan købe et produkt online, returnere det i butikken og få personlig kundeservice via en chatfunktion – alt hænger sammen Franchise koncept Er en forretningsmodel, hvor en virksomhed giver andre retten til at bruge deres brand og forretningssystemer mod betaling. Franchisetageren betaler en opstartsomkostning (franchisegebyr) og løbende royalties (typisk en procentdel af omsætningen) til franchisegiveren. Eks. McDonald´s er en franchise. Lokale ejere driver de enkelte restauranter, men følger McDonald’s regler og bruger deres systemet Store exterior (retail) Det er butikkens udvendige udseende og design, herunder facade, vinduer, indgang og skilte. Det er vigtigt for at tiltrække kunder, kommunikere butikkens brand og skabe et godt førstehåndsindtryk. Eks. Farver og visuelle elementer har stor betydning for butikkens udseende og påvirker både kundernes følelser og deres beslutning om at gå ind i butikken. Farver kan signalere bestemte følelser eller værdier og bruges strategisk til at tiltrække kunder og skabe den ønskede atmosfære. Coach style leadership Er en ledelsesstil, der fokuserer på at støtte og udvikle medarbejdernes potentiale gennem feedback, vejledning og opmuntring. Lederen fungerer som en mentor og hjælper medarbejderne med at finde løsninger og udvikle deres færdigheder, hvilket skaber et positivt og engagerende arbejdsmiljø. ESG rapport ESG står for Environmental, Social, and Governance rapport. En rapport, som viser virksomhedens indsats inden for miljø, sociale forhold og god ledelse. Et store layout Er den fysiske opbygning af en butiks indre, som bestemmer, hvordan produkter er placeret, og hvordan kunderne bevæger sig gennem butikken. Layoutet har stor indflydelse på kundeoplevelsen, salg og butiks flow. Hovedtyper af Store Layout: Grid Layout (Gitter-layout) En almindelige layouttyper og bruges ofte i supermarkeder og apoteker. Det involverer lange, parallelle gangstier og hylder, der giver en struktureret og systematisk opstilling af produkter. Loop Layout (Løkke-layout) I et loop-layout er gangstierne organiseret i en sløjfe, der fører kunderne rundt i butikken i en naturlig rute. Det er designet til at lede kunderne forbi alle produkter, hvilket øger chancerne for impulsindkøb. Free-Flow Layout (Fri-flow-layout) Dette layout tillader kunderne at bevæge sig frit rundt i butikken uden faste gangstier. Varer placeres mere åbent og organisk, hvilket kan skabe en afslappet og inspirerende shoppingoplevelse. Angular Layout (Vinkel-layout) I dette layout er hylderne eller udstillingsbordene sat op i vinkler i stedet for lige linjer, hvilket skaber mere dynamik og variation i butikkens flow.  Hybrid Layout Mange butikker bruger en kombination af de ovenstående layouts for at skabe en funktionel og attraktiv butik. For eksempel kan en butik have et gitterlayout i sektioner, der kræver systematisk indkøb (som dagligvarer) og et mere frit- flow layout i områder, der opfordrer til exploration (som mode eller boligindretning). Ledelsestyper Democratic Leadership  Lederen involverer medarbejderne i beslutningstagning og værdsætter deres input, hvilket fremmer samarbejde og engagement. Autocratic Leadership Lederen træffer alle beslutninger alene og giver klare instruktioner. Medarbejderne følger retningslinjerne uden at blive inddraget i beslutningstagning. Laissez-Faire Leadership Lederen giver medarbejderne stor frihed og tillid til at træffe egne beslutninger. Der er minimal styring og kontrol. Strategic Leadership Lederen fokuserer på at udvikle og implementere langsigtede strategier for virksomhedens vækst og succes. Transformational Leadership Lederen inspirerer og motiverer medarbejderne med en vision og fremmer personlig udvikling for at skabe forandring og innovation. Transactional Leadership Lederen fokuserer på at belønne eller straffe medarbejdere baseret på præstationer og opnåelse af mål. Coach-Style Leadership  Lederen fungerer som en mentor, der vejleder og udvikler medarbejderne ved at give feedback og støtte til deres vækst og udvikling. Bureaucratic Leadership Lederen følger faste regler og procedurer, og beslutningstagning er styret af formelle processer og hierarkier. Virksomhedsstrukturer Funktionel struktur Virksomheden er opdelt i afdelinger baseret på funktioner som økonomi, marketing, HR osv. Hver afdeling har en leder, og medarbejderne arbejder inden for deres specifikke funktion. Divisionel struktur Virksomheden er opdelt i divisioner, der hver især fokuserer på bestemte produkter, markeder eller geografiske områder. Hver division har sin egen ledelse og funktioner, hvilket giver større fleksibilitet og fokus. Matrixstruktur En blanding af funktionel og divisionel struktur, hvor medarbejdere kan have to ledere – én funktionel leder og én projekt- eller produktleder. Denne struktur fremmer samarbejde på tværs af afdelinger. Flad struktur  Der er få hierarkiske niveauer, og beslutningstagning er decentraliseret. Dette kan føre til hurtigere beslutningstagning og øget ansvar for medarbejderne. Hierarkisk struktur En klassisk struktur med flere lag af ledelse og klare kommandoveje. Beslutningstagning sker fra toppen af organisationen og ned til de lavere niveauer. Netværksstruktur Virksomheden fungerer som et netværk af samarbejdspartnere og eksterne aktører, hvor nogle funktioner outsources, og fokus er på at koordinere og styre relationer. Team-baseret struktur Virksomheden er opdelt i teams, der arbejder selvstændigt på specifikke projekter eller opgaver. Denne struktur fremmer samarbejde og innovation. Herzbergs To-Faktor Hvad der motiverer medarbejdere på arbejdspladsen. Teorien blev udviklet af Frederick Herzberg og opdeler motivation i to kategorier: 1. Motivationsfaktorer, indre (det, der får medarbejdere til at yde deres bedste) 2. Hygiejnefaktorer, ydre (det, der forhindrer utilfredshed, men ikke nødvendigvis motiverer) 1. Eksempler: Muligheder for personlig vækst og udvikling Anerkendelse og ros for godt arbejde Ansvar og frihed i arbejdet Meningsfuldt arbejde Mulighed for forfremmelse  Hvis disse mangler → Lav motivation, men ikke nødvendigvis utilfredshed 2. Eksempler: Løn og økonomiske fordele Arbejdsmiljø og fysiske rammer Jobsikkerhed Relationer til kollegaer og chefer Virksomhedens politikker Hvis disse faktorer er dårlige → Utilfredse medarbejdere Hvis disse faktorer er gode → Medarbejderne er tilfredse, men ikke nødvendigvis motiverede  BUSINESS P – INDKØB Logistik Planlægning og styring af varestrømme, arbejdsgange, informationsudveksling m.m. i en virksomhed med henblik på at opnå en så effektiv produktions- og distributionsproces som muligt. De fem P’er i logistik: Produkt, Pris, Plads (distribution), Påvirkning (politikker og regler), og Processer. Værdikæden De forskellige aktiviteter, en virksomhed udfører for at skabe værdi for kunderne. Hvordan en virksomhed kan tilføje værdi gennem hvert led i produktions- eller serviceprocessen, optimere processerne og reducere omkostningerne, samtidig med at man øger kvaliteten og værdi for kunden. Primære aktiviteter Logistik ind (materialer ind i virksomheden) Produktion Logistik ud (varen ud til kunden) Markedsføring Service - Service efter varen er solgt Støtteaktiviteter Indkøberen skal købe vare hjem Teknologi, maskiner og it styringsprogrammer Menneskelige ressourcer - Medarbejder, personaleafdeling Virksomhedens struktur - økonomiafdeling Forsyningskæde Forsyningskæden (supply chain) beskriver den samlede proces, der er involveret i at levere et produkt eller en service fra leverandører til slutbrugeren. 1. Første led vil typisk være udvinding af det råmateriale, der skal bruges til at fremstille den pågældende vare. 2. Andet led kan være en grossist, der køber råmaterialet og sælger det videre til en fabrik. 3. Fabrikken som tredje led forarbejder det indkøbte råmateriale. Her bliver selve produktet fremstillet, og det sælges videre til en forhandler. 4. Forhandleren køber de færdige varer af fabrikken, og forhandleren sælger dem derefter videre for en merpris. 5. Forbrugeren køber og bruger den færdige vare af forhandleren. Dermed er forbrugeren det sidste led i forsyningskæden. Indkøbsfunktion Anskaffe de nødvendige ressourcer, materialer og varer, som en virksomhed har brug for til produktion eller salg. Indkøbsafdelingen spiller en vigtig rolle for at sikre virksomheden at de har de rette materialer til de rette tidspunkter, til de bedste priser og med den ønskede kvalitet Indkøbsprocessen Taktisk indkøb  Er de arbejdsopgaver i indkøbsfunktionen, der består i at klarlægge indkøbets omfang, leveringstidspunkter, produktspecifikationer samt at finde leverandører til produkterne ved udarbejdelse af markedsanalyser og udfærdige udbudsmateriale til fundne leverandører og vurdere disse. Operationelt Dag til dag - den daglige drift Kapacitet Den maksimale mængde arbejde eller produktion, som en virksomhed, maskine, produktionslinje, medarbejder eller system kan håndtere på en given tid. Det er en vigtig faktor i både produktions- og servicevirksomheder, da den afgør, hvor meget output der kan genereres i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Kapitalbinding De penge man har bundet i aktiver (produktionsanlæg, biler, maskiner, lager) Kapitalbinding i dit lager kan fx være komponenter eller varer du skal bruge i din produktion eller til salg.n Kapitalbinding hos debitor vil sige at der er nogle folk der skylder dig penge. Ergo er din kapital bundet hos debitoren. Ordrefunktion Er den del i indkøbsfunktionen (eller andet sted i virksomheden), der bestiller produkterne hjem ud fra de indgåede kontrakter/aftaler med kunderne eller forhandlerne. Der dækker også begrebet levering Supply Chain Det handler om at styre og optimere materiale- og informationsstrømme fra Management (SCM) råvareleverandør til slutbruger. Samtidig med at den holder omkostningerne lave og kvaliteten høj. Stærk forsyningskæde = STÆRKT BUSINESS Vigtige principper i SCM Integration Alle aktiviteter i forsyningskæden skal være tæt integreret og koordineret for at sikre, at information og materialer strømmer effektivt mellem de forskellige led. Samarbejde Samarbejde mellem alle aktører i forsyningskæden (leverandører, producenter, distributører og kunder) er nødvendigt for at opnå de bedste resultater. Transparens Åben kommunikation og deling af data på tværs af forsyningskæden gør det muligt at træffe informerede beslutninger og hurtigt reagere på ændringer i efterspørgsel eller forsyning. Agilitet og fleksibilitet Evnen til hurtigt at tilpasse sig ændringer i markedet, efterspørgslen eller andre faktorer er afgørende for at kunne håndtere usikkerheder og opretholde en konkurrencemæssig fordel. Kostnadsstyring Effektiv SCM hjælper med at reducere omkostninger i forsyningskæden ved at optimere alle processer og eliminere spild. Upstream Alle dem som leverer til os - leverandører og alle dem vi får varer fra Downstream Alle dem vi leverer til - detailbutikker, kunden, butikker Indkøb af råvarer Design, indkøb af råvare, sender til produktion, færdigvarer retur, levering til kunde/butik Indkøb af færdigvare Design, indkøb af færdigt produkt, færdigt produkt retur, levering til kunde/butik Indkøb til butik Indkøb af færdigvare/brand, levering til kunde/butik Kraljics Matrice Den bruges til at analysere indkøbsmuligheder og identificere den rette indkøbsstrategi for forskellige typer varer. Matricen opdeler varer i fire kategorier Non-kritiske varer Lav risiko, lav betydning. Fokus på at optimere proces og omkostninger. Hefthåndterede varer (flaskehalse) Høj risiko, lav betydning. Fokus på at minimere leveringsrisiko. Leverage varer  Lav risiko, høj betydning. Fokus på at udnytte købekraften. Strategiske varer Høj risiko, høj betydning. Fokus på tæt leverandørsamarbejde og risikostyring. Outsourcing Outsourcing er beslutningen om at købe en tjeneste eller komponent udefra i stedet for at producere den internt. Ulemper ved det er risiko for tab af kontrol, afhængighed af leverandører, og potentielt højere omkostninger på lang sigt. Typer af outsourcing: Offshore outsourcing Arbejde flyttes til et andet land med lavere omkostninger (f.eks. IT-udvikling i Indien eller produktion i Kina). Nearshore outsourcing Arbejde flyttes til et nærliggende land med lignende tidszoner og kultur (f.eks. outsourcing fra Danmark til Polen). Onshore outsourcing Arbejde flyttes til en anden virksomhed inden for samme land. TCO (Total Cost of TCO-beregninger anvendes til at vurdere den samlede omkostning ved et Ownership) indkøb over hele dets levetid, fremfor kun anskaffelsesprisen. TCO omfatter både direkte omkostninger (anskaffelsespris, transport) og indirekte omkostninger (vedligeholdelse, håndteringsomkostninger, kvalitetsomkostninger). De 7 logistik mål (7 De 7 logistik mål (7 R’er) R’er) At levere det rigtige produkt I den rigtige mængde I den rigtige kvalitet På det rigtige tidspunkt På det rigtige sted Til den rigtige kunde og til den rigtige pris Forsyningskoncepter OPT (Outward processing traffic) - Her er det kun den mest løntunge og arbejdskraft der bliver outsources. - Virksomheden styrer næsten alle processer og bevarer kontrollen over kvaliteten  - Eks: En dansk tøjproducent sender konstruktion af tøjet til et lavtlønsland, men står selv for design, materialer og kontrol - Inditex benytter sig af OPT o Fordele ▪ Færre led ▪ Hurtig omstilling af produtkion ▪ Små ordre ▪ Agile (omstillingsparat) ▪ Reagere på forandring ▪ Fælles IT-sysstem ▪ Fælles sprog ▪ Transparent forsyningskæde o Ulemper ▪ Står selv med rester af indkøb hvis ikke det bliver brugt ▪ Faste omkostninger (husleje, lønniner, skatter, investere i maskiner, oplæring af medarbejder) ▪ Produktionsstop ▪ Usikkerhed omkring produktionsprisen ▪ Råvarelager “spild” CMT (Cut, Make, Trim) - Hele den manuelle produktion bliver outsourcet. Kun design, indkøb og logistik bliver håndteret af virksomheden - Leverandøren som udfører produktionen, står også for at kontrollere processerne. Det kræver tæt samarbejde med underleverandørende  - Eks: En dansk tøjproducent designer tøjet og sender materialer til en fabrik i udlandet, som klarer syning og samling SOD (Sourcing fra own design) - Virksomheden designer selv produktet, men outsourcer hele produktionen til andre producenter - Der ingen store investeringer i egne maskiner eller fabrikker - Virksomheden skal selv kontrollere kvaliteten gennem stikprøver og forhandle alle aftaler (fx. Priser) - Eks: En dansk virksomhed designer tøj, men lader fabrikker i udlandet stå for selve produktionen og levering - H&M benytter sig af SOD o Fordele: ▪ Ingen restmaterialer ▪ Ingen råvarelager ▪ Mindre kapital ▪ Fleksible når de skal finde leverandører ▪ Fast pris pr. Stk. o Ulemper: ▪ Langsommere leveringstid ▪ Det tager lang tid at lave ændringer i produktion ▪ Svært at lave hurtige ændringer ▪ Afhængig af at leverandørerne performer godt BPM (Brand process Mangement) - Virksomheden køber færdige produkter fra producenterne og sælger dem videre under eget brand - Det kræver dygtige indkøbere, som kan finde de rigtige leverandører og sikre, at produkterne passer til virksomhedens brand.  - Eks: En dansk butik køber færdiglavede skjorter fra en fabrik i udlandet og sælger dem i deres egne butikker Logistisk effektivitet Logistisk effektivitet handler om, hvor godt en virksomhed kan opfylde sine kunders krav til leveringstid, kvalitet og omkostninger. Det måles ofte ved, hvor hurtigt og præcist virksomheden kan levere produkter til sine kunder, samtidig med at omkostningerne holdes nede. Effektivitet i logistik er afgørende for at minimere spild og maksimere produktivitet. Leveringsservice Leveringsservice refererer til den service, som virksomheden yder i forbindelse med levering af produkter. Dette inkluderer aspekter som leveringstid, nøjagtighed, fleksibilitet og information til kunden. Høj leveringsservice er en konkurrencefordel, da det øger kundetilfredsheden. Leveringstid Leveringstid er den tid, det tager fra en ordre afgives, til kunden modtager produktet. Lagerservicegrad Lagerservicegrad måler, hvor ofte en virksomhed kan levere direkte fra lager uden at skulle afvise ordrer eller udskyde leveringer på grund af manglende lagerbeholdning. (Det antal vare du kan plukke på lagret med det sammen, og sende det direkte = lagerservicegrad) En høj lagerservicegrad betyder færre tabte ordrer og højere kundetilfredshed. Leveringsoverholdelse Leveringsoverholdelse måler, i hvor høj grad en virksomhed leverer til den aftalte tid. Det er en indikator for pålidelighed, og det er en vigtig faktor for at opretholde god kundeservice. Manglende leveringsoverholdelse kan føre til utilfredse kunder og tabte forretninger Leveringsfleksibilitet Leveringsfleksibilitet er virksomhedens evne til at tilpasse sig ændringer i kundernes behov. Det kan f.eks. være, hvis kunden ændrer leveringsdato eller produktmængde. Høj fleksibilitet kræver en agil forsyningskæde. Leveringsinformation Leveringsinformation er information, som virksomheden giver kunden om leveringsstatus, fx forventet leveringstid og eventuelle forsinkelser. God leveringsinformation skaber gennemsigtighed og tillid mellem virksomhed og kunde. Logistikomkostninger Det omfatter alle omkostninger, der er forbundet med leveringservice fx transportere, lagre og håndtere produkter gennem forsyningskæden. Det dækker over transportomkostninger, lageromkostninger og håndteringsomkostninger. Lageromkostninger Det inkluderer alle udgifter forbundet med at opbevare produkter på lager. Det omfatter leje, energi, forsikring, samt omkostningerne ved at binde kapital i lageret. Transportomkostninger Dækker udgifterne til at flytte produkter fra én lokation til en anden. Det kan være omkostninger til brændstof, køretøjsvedligeholdelse og løn til chauffører. Emballage og Emballageomkostninger dækker udgifterne til pakning af produkterne for at håndteringsomkostning beskytte dem under transport. Håndteringsomkostninger omfatter udgifterne til at laste og losse produkter samt andre relaterede aktiviteter. Administrative Er udgifter til ledelse, planlægning og administration i logistikafdelingen. omkostninger Det kan inkludere løn til administrativt personale og omkostninger forbundet med ordrehåndtering og lagerstyring. Mangelomkostninger Det er når der ikke er tilstrækkeligt lager til at opfylde en ordre. Dette kan føre til tabt salg, ekstraomkostninger til hastetransport eller mistet goodwill hos kunden. Trade off mellem lev. En trade-off refererer til balancen mellem at opretholde høj leveringsservice Service og logistikomk. og holde logistikomkostningerne nede. Høj leveringsservice kræver ofte større lagerbeholdninger eller dyrere transportløsninger, hvilket kan øge omkostningerne. Optimal levering Service Er niveauet for leveringsservice, der opfylder kundernes forventninger uden at påføre virksomheden unødige omkostninger. Det handler om at finde en balance mellem høj service og lave omkostninger DuPont-pyramiden Er en model, der bruges til at analysere rentabiliteten i en virksomhed. Den bryder virksomhedens afkast ned i tre faktorer: overskudsgrad, aktivernes omsætningshastighed og finansiel gearing. Det gør det lettere at forstå, hvor i virksomheden der er potentiale for forbedring, og hvordan de enkelte dele af regnskabet påvirker det samlede afkast. Drift regnskab (solgt for, omkostning) = Grønt Tragtmodel for Tragtmodellen bruges til at identificere, vurdere og udvælge leverandører ved udvælgelse af at indsnævre et bredt udvalg af muligheder til den eller de leverandører, der leverandører bedst opfylder virksomhedens behov Ekstra info: Hvilke krav stiller du til leverandøren? - Kvalitet ift. råvare og fremstilling af produktet (materialer) - Juridiske krav til at overholde landenes lovgivning - Syninger/samlinger af tøjet Hvilke krav stiller du til produktet? - Europæisk kvalitet til lavpris – det må ikke blive for dyrt  BUSINESS P – KALKULATION De tre Bidragskalkulation kalkulationsprincipper - Formålet er at kalkulere dækningsbidraget, altså hvor mange penge virksomheden har tilbage til dækning af faste omkostninger og overskud Fordelingskalkulation - Denne kalkulationsmetode tager udgangspunkt i varens indkøbspris, altså den pris vi har betalt for varen hos leverandøren Retrograd kalkulation - Retrograd kalkulation er baglæns kalkulation. Formålet er at kalkulere den højeste indkøbspris købervirksomhed er indstillet på at betale leverandør Kalkulationsfaktorer En kalkulationsfaktor er det tal, man ganger med en vares indkøbspris for at komme frem til salgsprisen. Altså det vil koste 25,69 kr. pr enhed at få varen hjem. Usikkerhed kan svinge fra kalkulation til kalkulation Samlet kalkulationsfaktor Omsætning Værdien af alle solgte varer opgjort til realiserede salgspriser Omsætning = (afsætning i styk) * (salgspris/styk) Afsætning Antal (PCS, stk.) der bliver solgt Totale omkostninger Summen af både faste og variable omkostninger. Beregnes ved at lægge de variable og faste omkostninger sammen for at få et fuldt billede af virksomhedens produktionsomkostninger Direkte og indirekte Direkte omkostninger omkostninger - Kan henføres direkte til et specifikt produkt, fx råvarer og direkte løn. Indirekte omkostninger - Kan ikke henføres direkte og fordeles på produkterne, fx ledelse og administration VO Variable omkostninger handler om, hvor meget det koster at producere Variable omkostninger noget, og de afhænger af hvor mange enheder (fx varer) du laver. → "Hvad koster det i alt?" – Gange antal ting med prisen pr. stk.  Eks. Hvis produktionen øges, vil udgifter til materialer også stige, da der bruges flere ressourcer. VE Det er, hvor meget én enkelt ting koster i gennemsnit at producere. Variable enhedsomkostninger → "Hvad koster én ting?" – Del totalprisen med antal ting. FO Faste omkostninger er de penge, du altid skal betale – uanset hvor meget Faste omkostninger eller lidt du laver. For eksempel husleje, internet, eller maskiner. → ”Hvad koster det i alt, som aldrig ændrer sig?" (Du skal kun huske det samlede beløb!) FE Faste enhedsomkostninger er hvad de faste omkostninger bliver pr. ting, du Faste laver. Jo flere ting du laver, jo billigere bliver de faste omkostninger pr. enhedsomkostninger ting → "Hvad koster én ting af de faste udgifter?" (Del de faste omkostninger med antal ting, du laver) Resultatet Resultatet er, hvor mange penge der er tilbage, efter du har betalt alle dine omkostninger. Det er din fortjeneste (hvis det er positivt) eller dit tab (hvis det er negativt)  Huskeregel: - Omsætning = De penge, du tjener. - Omkostninger = De penge, du bruger. - Resultat = Penge tilbage = Omsætning minus omkostninger. En mark-up faktor En mark-up faktor fortæller, hvor meget prisen på et produkt bliver ganget op for at dække omkostninger og sikre en fortjeneste. Mark-up faktoren 3 betyder, at du ganger indkøbsprisen med 3 for at få salgsprisen. En mark-down faktor En mark-down faktor viser, hvor meget prisen bliver reduceret, når du giver rabat eller sætter en vare på udsalg. - Altså er der en givet rabat på 25%. - Er mark-down faktoren under 1, betyder det, at prisen er sat ned. DB Dækningsbidraget viser, hvor meget virksomheden har tilbage til at dække Dækningsbidrag faste omkostninger og opnå overskud Bliver beregnet således: Dækningsbirdrag pr. enhed = Salg – Variable enhedsomkostninger (VO) Eks. Vare sælges for 500 kr,- og de variable omkostninger er 300 kr,- pr. vare Dækningsbidrag = 500 kr. - 300 kr. = 200 kr. De 200 kr. Pr. Solgt vare går til at dække de faste omkostninger og evt. Skabe overskud DG Dækningsgrad Dækningsgrad er et nøgletal der beregnes inden for økonomi og  kalkulation, som viser, hvor stor en procentdel af virksomhedens omsætning der er tilbage til at dække faste omkostninger og skabe overskud, efter de variable omkostninger er betalt For en enkelt produktenhed: For et vare part, en varegruppe eller samlet set for en hel virksomhed for en periode: Overskudsgraden Overskudsgraden viser forholdet mellem virksomhedens overskud og omsætning, hvilket giver et mål for, hvor stor en del af omsætningen der er profit. En høj overskudsgrad betyder, at virksomheden har god kontrol over sine omkostninger i forhold til indtægter. Afkastningsgrad Afkastningsgrad måler, hvor meget virksomheden tjener i forhold til de samlede aktiver. Det beregnes som overskud i forhold til aktiver og giver et billede af virksomhedens effektivitet i at generere profit fra sine ressourcer. Aktivernes omsætnings- Aktivernes omsætningshastighed måler, hvor effektivt virksomheden hastighed bruger sine aktiver til at generere omsætning.  Det beregnes som omsætning divideret med aktiver og viser, hvor mange gange aktiverne "vendes" gennem salg på et år. En høj omsætningshastighed indikerer effektiv brug af aktiverne. Forrester-effekten Hvordan små ændringer i efterspørgslen hos forbrugeren kan forstærkes op (Bullwhip-effekten) igennem forsyningskæden. Dette fører til større udsving i ordrer og lagerbeholdninger for producenter, grossister og leverandører. Hvad viser billedet Forsyningskæden består af leverandør → producent → grossist → detailist → forbruger. Ordrestørrelserne bliver mere svingende jo længere væk fra forbrugeren man kommer. Materialeflowet (varer) og informationsflowet (efterspørgsel) går i hver sin retning. Trin-for-trin effekt op gennem kæden:  1. Slutkunder køber lidt mere eller mindre af en vare. 2. Detailhandleren reagerer ved at justere sin bestilling – ofte lidt ekstra for at undgå udsolgte varer. 3. Grossisten ser den ændrede ordre og justerer sin egen bestilling endnu mere. 4. Producenten modtager store udsving i ordrer, hvilket skaber ineffektiv produktion og unødvendige lagre. De 7 Logistik Mål 1. Det rigtige produkt 2. Den rigtige mængde 3. Den rigtige kvalitet 4. Den rigtige pris 5. Det rigtige tidspunkt 6. Det rigtige sted 7. Den rigtige kunde  Discovering Teknologi RA TEST – TEKNOLOGI Hvad er PLM Product Lifecycle Management, er kort sagt, et system af applikationer og tjenester som integrerer og samler alle væsentlige data og processer, der har med produktet at gøre = Det er et system man bruger til at holde styr på produktudvikling (data) Hvad er ERP Enterprise resource planning eller ERP er betegnelsen for et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en virksomheds funktionsområder. ERP integrerer alle virksomhedens funktioner så som ordrebehandling, salg, indkøb, lagerstyring og økonomisystem. Hvad er PIM Produktinformationsstyring er processen med at administrere al den information, der kræves for at markedsføre og sælge produkter gennem distributionskanaler. Hvad er API Application Programming Interface, forkortet API, er en softwaregrænseflade, der tillader et stykke software at interagere med andet software. Hvad er Delouge Delouge: Er en hjemmeside hvor produktionen, designeren og indkøberen kan arbejde sammen. Herinde kan de have et netværk omkring den kommende kollektion, i forhold til mål, farver, fejl, prototyper osv. - Så derved undgår du at informationen ikke kommer videre, eller bliver glemt. Ted’s Ten Design to Minimise Waste 3 måder at minimere "waste" Dematerialisere - Gøre ustoflig; omdanne stof til energi; det modsatte af materialisere o Tænkte på at nyde måder, Kan vi gøre mere med mindre? Har vi brug for  produktet?, Kan vi udskifte produktet så det erstatter flere? "Zero Waste" o Minimere produktion affald/spild: Strik, Skæring(metervare) vævning & printet fremgangsmåder o Af den samlede tekstilfiberproduktion går op til 65% tabt efter forbrug til deponering, forbrænding eller kompostering Design for holdbarhed o Design i højkvalitet så det kan holde længere, men det koster forbrugeren flere penge. Så designeren skal finde en løsning på, hvordan forbrugeren få lyst til at investere i produktet. Design for Cyclability Tekstilindustrien 65% af tøjet vi smider ud på lossepladsen. Målet er at finde en måde at genbruge tekstilerne på, så de ikke ryger ud på lossepladsen. Genbrug, Afmontering/skille sig af, monomaterality? Produkter lavet i et materiale, så man kan genbruge det igen.  Udpeg de 3 re-cycling strategier: Design for Upcycling, Design for Disassembly & Design for Monomateriality At designe til genbrug fra starten betyder: Mærkning af alle dele eller materialer for at blive en del af et lukket kredsløbssystem. Design to Reduce Chemical Impacts Denne strategi handler om: Passende materialevalg og processer for ethvert produkt for at minimere miljøpåvirkningerne Mest forurenede industri. Tøjet bliver meget påvirket i den sidste "finish" fase, når det skal farves, beskyttes og vasket - forurenende. Ozone teknologi --> erstatter "afblegning" teknikken til en mere klimavenlig løsning Laser teknologi --> erstatter "dye" eller "afblegning" teknikken til en mere klimavenlig løsning Nana teknologi Disse høre sammen. Design to Reduce Energy and Water Use Tøjproduktion tager enormt meget energi og vand til at fremstille det Råmateriale --> Fiber --> Metervare Polyester --> fremstilles ved Ikke-fornybar benzin og kræver høj energi til at lave det(70%) Cotton/Bomuld --> Kræver en lav energi produktion, men er energiintensiv i brugsfasen Vask ved mindre temperature Cotton bruger 29,000 L/Kg water per cotton Ozonteknologi til efterbehandling af denim reducerer vandforbruget med op til --> 90% Energi- og vandforbruget i tekstilindustrien er ekstremt højt og forekommer i alle faser af tekstilernes livscyklus, men ikke i designfasen! Disse hører sammen  Den ene fiber er en ikke-fornybar petrolium, og den anden fiber er meget energiintensiv i brugsfasen → Polyester og bomuld Design that Explores Clean//Better Træmasse (wood pulp) er Regenereret cellulose i Technologies garnproduktion Nye onlineteknologier ændrer den måde, produkter købes på Infrarød scanning kan registrere forskellige tekstiltyper, hvilket gør sorteringsprocessen lettere Tøj af blandede fibre er et problem at genanvende, kemi kan nedbryde fibre i forskellige dele Det er ikke at: Out-sourcing er et mere direkte link mellem forbrugere og industri Design That Takes Models for History and Gå på opdagelse i historiens måde at fremstille tøj Nature på. Quilt kan være en fremtidig løsning  Lokale materialer til produktion Lær fra naturen og hvordan vi kan kultivere/dyrke naturen til at finde løsninger for os Fx velcro: Små korn fra en plante hænger fast på dyrenes pels. Edderkop spin: har inspireret opfindelsen til et af de stærkeste fiber, Kelvar. Inspiration fra historien betyder: -- > Viden om forkortelse af tøjets holdbarhed er ikke rigtigt. Design for Ethical Production Det er vigtigt at alle i tøj produktionsfase skal behandles lige, fair løn, gode arbejdsvilkår osv. Produktionen har sociale konsekvenser på hvert trin i livscyklussen. Eksempel - for at lave et par kondisko til 100 dollars får fabrikken kun → 50 cent. Design to Reduce the Need to Consume Hvordan kan designere bruge deres evner til at få folk til at reducere deres behov for at forbruge. Ved at lave tøj, der holder, så generationer kan arve tøjet. Ved at lave løsninger, der giver kunderne en dyb tilknytning til tøjet. Ved hjælp af tilpasningsmuligheder- Design, der tilpasser sig og ændrer sig med alderen. Ved at skabe ideer om velvære, der ikke er afhængige af køb Vi er blevet afhængige af shopping og det hurtige fix med fast fashion - hvad kan erstatte dette hurtige fix: Slow design, DIY activities, Forbrugerdeltagelse i co-design og kollaborativt forbrug, crowd sourcing og sociale netværk, Apps til skræddersyet information og Følelsesmæssigt holdbart design. Design to Dematerialise and Develop Denne strategi opfordrer designere til at være Systems & Services systemtænkere, hvilket betyder vi ikke kan have mode kun gennem ejerskab. Men i stedet for gennem: 1) Forbrugernes behov behøver ikke at blive opfyldt af et produkt 2) At udvikle tjenester, der erstatter produktejerskab 3) At forstå verden omkring et produkt gennem system- og servicedesign, der bruger deltagende og brugercentrerede metoder. 4) Deleøkonomi Collaborative Consumption kaldes også for deleøkonomi, og den går ud på, at folk dele: - Good, Skills, Time Design Activism Denne strategi opfordrer vi designere til at lægge produktet bag sig og arbejde kreativt med forbrugerne og samfundet som helhed - designere bliver designaktivister. 1) Positive samfundsmæssige ændringer i retning af mere bæredygtige måder at leve og arbejde på 2) At bruge design som en kraft til positiv forandring 3) At designere bliver forandringsagenter 4) Designere bliver sociale innovatører  TEKNOLOGI & FIBRE VÆV Kæde (trend) Den tråd, som sidder fast i vævestolen og går lodret kædegarner er normalt er stærkest fordi de bliver udsat for større belastning under væveprocessen Kædetætheden fortæller, hvor mange kædetråde, der er pr. 1 cm (eller på 1 tomme (2,54 cm) dette bruges meget i engelsk talende lande og Kina Skud(islæt) Den tråd som væves over og under trenden vandret Hvorfor skal man egentlig løfte kædegarner? →For at danne et sprung (shed), hvor der er plads til slå skudgarnet ind i, så skuddet flettes ind mellem to "lag" af kædegarner. For hvert skud løftes forskellige kædegarner. Skudtætheden fortæller, hvor mange skudtråde, der er pr. 1 cm (eller på 1 tomme). Eks. 1m = 1700 skud  Det betyder at væven skal slå 17 skud ind for at væve 1 cm og hvis man skal væve 1 meter (100 cm) skal der altså slåes 1.700 skud ind. Hvad nu hvis vi skal væve 1000 meter på en "Rapier" væv (som på dansk hedder en gribbervæv) - og lad os sige at væven kan producere effektiv (uden stop) med 500 skudindslag pr. min. - hvor mange timer vil det så tage for væven at væve de 1000 meter? Jose metode: - 1700*1000= 1.700.000 - 1.700.000/500 = 3400 - 3400/60 = 56,67 Emilie metode: - 1700*1000= 1.700.000 - 500x60 = 30.000 - 1.700.000 / 30.000 = 56,67 Altså vil det tage 56,67 timet at væve de 1000 m Shuttle (skytte) er den holder til skudgarn, som bliver slået fra side til side under væve processen. Men i dag er skytte vævning alt for langsom, derfor bruge man andre principper. "Insertion by Shuttle” Når man bruger en skytte "Shuttle" lukker man kanten på metervaren så den ikke trævler - ved skytteløs vævning må man sikre kanten på en anden måde. Cone (cross-wound Det vi på dansk kalder et garnnøgle eller en spole garn package) Kæde bom (Ender" eller (man kalder dem "ender" eller "garnender") ved siden af hinanden. Garnender) Alle "enderne" vil have samme længde fx 1000 meter (så kan man væve ca. 1000 meter stof før kæden skal skiftes - og det er faktisk en lille produktion) Ægkant Tekstil kant der ikke trævler. Opstår i begge ænder og er tættere og fastere end resten af stoffet 3/1 RHT Kendetegn: Right hand twill K (køper) (T(Twill) )3/1 (binding) Z (højre) = K(T)3/1 Z  Tydelige diagonaler, kædetråde (rød) går over tre skudtråde og under en skudtråd (hvid) 2/1 RHT Kendetegn: Svært at se diagonalerne der er ikke sik sak 3/1 BT (broken twill) Zig zag på bags Trådretning Skudtråd: På tværs af rullen, fra æg-kant til æg-kant Kædetråd: Længderetningen parallel med æg-kanterne Bindinger i vævede stof Køperbinding (twill) - Er kendetegnet ved dens køperdiagonal. - Bindepunkterne forskydes til siden, som enten går fra nederst højre til øverst venstre - S binding. Eller fra øverst til venstre nederst højre - Z binding. - HVIS bindingerne er ens på begge sider, er den ligesidet. - En køperbinding er smidig og behagelig men har tendens til at blive skæv i vask (her er en lærredsbinding mere stabil fordi det er en 1/1). De mest almindelige bindinger er: DENIM, DREJL, SERGE OG GADARBINDE. Primært bruges 3/1 køper eller 2/1 køper alt efter om kæden går over 3 eller 2 skud. - Bruges primært i jeans Ligesidet køperbindinger - Diagonal retning, nabotråden forskydes altid en op eller en ned Lærredsbinding - Forskellige glat vævede stoffer af silke, hør, bomuld, hamp, eller blårgarn. - Bindingerne er ens på ret og vrang side. Bindingerne er slidstærke og ensartet og ofte stive i stoffet. - Der væves over mindst to skud, hvor det er hver anden tråd, der løftes eller sænkes. - De mest kendte bindinger er lærred 1/1 og lærred 2/2 - De vigtigste bindinger er lagenlærred og skjortepoplin. - Stoffer med samme antal tråde og kvalitet i kæde og skud, er kvadratiske og kan blive skæve ved vask. Satin binding - Kendes ved at der stor forskel på ret og vrangside, fordi der ikke er kontakt mellem hjørnerne af bindepunkterne. Det er af samme grund den binding med størst spredning, men også den mest  fleksible vævning, der samtidig er enormt tætvævet, fordi skud og kæde overlappes - Hvis der er flest kædetråde på retsiden, kaldes stoffet kædesatin. Hvis der er flest skudtråde, kaldes det skudsatin. Det er blankt og blødt, men ikke særlig slidstærkt. - Satinbindinger ses ofte ved sengetøj eller i kjoler. - Der findes 4, 8 og 12 bindinger satin, men hvor 4 er en mest anvendte Kæde skift "the new At man simpelthen kan binde en ny kæde på den gamle - ved at tage et garn fra warp is knotted onto the den nye kæde og binde sammen med et garn fra den gamle kæde og så trække old one" knuderne gennem healds og reed Warping (kædeskæing) Formålet er at få viklet alle kædetrådene op på en kæde bom. Der findes to metoder for kædeskring: "Sectional warping" hvor man vikler et "bånd" af garn op ad gangen, et bånd kan fx. være 150 garner. Båndet bliver i første omgang viklet op på en såkaldt konsus  og når alle bånd ligger ved siden af hinanden bliver alle bånd (alle garner) trukket over på den virkelig kædebom - Denne metode er nødvendig, når man skal have farvet garn til at ligge i en bestem rækkefølge for at danne striper eller tern i metervaren. "Direct beaming" som bruges, hvis alle garner har samme farve (typisk hvid) så sætter man fx 1000 garn spoler op i garn stativ (en creel) og vikler disse 1000 garn ender direkte op på en bom - det gør man måske 5 gange, så man har 5 bomme hver med 1000 ender - derefter tager man alle garner fra disse fem bomme og vikler op på en færdig kædebom, der så har 5000 garn ender. Fx Hvis man har en færdig kædebom med 5000 garnender, som hver er 1000 meter lange - hvor mange meter kædegarn er der så på i alt på denne kædebom? 5000 x 1000 = 5.000.000 meter garn på kædebommen i alt. Sizing (slashing) Processen for at gøre kædegarner stærkere kaldes (på danske kalder man det "sletning" eller "liming"). I sizing processen påfører men kæde garner et kemikalie, som gør dem stærker