Hormoners definition og funktion

FSH og LH stimulerer kønsorganerne til at danne kønshormoner.

TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne stofskiftehormonerne thyroxin og trijodtyronin.

Fremmer kroppens stofskifte. Øger følsomheden for det sympatiske nervesystems aktivitet.

Regulere calcium mængden i blodet. Trækker kalk ud af knoglerne, øger genoptagelse af kalk i nyrerne og aktivering af D-vitamin.

Fremmelse af glukose transport gennem cellemembraner. Lagrer sukker. Nedsætning af blodsukker.

Fremmer blodets sukkerindhold via nedbrydning af glykogen.

Regulere kroppens saltbalance.

Påvirker omsætningen af fedt, kulhydrat og protein. Fremmer nydannelse af sukker, og øger blodsukkeret.

Udvikling og vedligeholdelse af kvindekroppen. Forbereder livmoderen på graviditet under mens.

Danner myelinskeden, som optimere nerveimpulser signal hastighed.

Et væv er en gruppe specialiserede celler med ensartet struktur og funktion, der arbejder sammen for at udføre specifikke opgaver i kroppen.

Epitelvæv er et avaskulært væv, der dækker kroppens indre og ydre overflader, og findes på bl.a. hjertesækken, lungehinden, bughinden og i hudens yderste lag.

Enlaget pladeepitel er et tyndt epitel, der består af aflange flade celler, og findes på hjertesækken, lungehinden og bughinden.

Mikrovilli er små, fingerlignende projekteringer på overfladen af epithelceller, der øger overfladearealet og forbedrer absorptionen af næringsstoffer og ioner.

Overgangsepitel er et epitel, der udseende- og formskifter afhængigt af blærens tilstand, og findes i urinblæren, hvor det tillader blæren at strække sig og trække sig sammen.

Kinocilier er lange, hår lignende strukturer på epitelceller, der er specialiseret til at skabe koordineret bevægelse og transport af partikler eller væsker.

Crusta er en beskyttende skorpe på inderside overfladen, der findes i urinblæren, hvor det bidrager til at beskytte og opretholde urinblærens struktur under strækning og kontraktion.

Kirtelvæv er en type væv, der består af celler specialiseret i sekretion, og har funktionen at producere hormoner eller sekreter, der udskilles gennem kanaler til kroppens overflade eller indre krops hulrum.

Endokrine kirtler er kirtler, der producerer hormoner, som de frigiver direkte ind i blodbanen, og påvirker målceller i hele kroppen for at regulere forskellige funktioner som metabolisme, vækst og reproduktion.

Eksokrine kirtler er kirtler, der producerer sekreter, der udskilles gennem kanaler til kroppens overflade eller indre krops hulrum.

Et hormon udskilles fra en kirtel i kroppen som påvirker en receptor i kroppen.

De arbejder sammen for at regulere kroppens mange funktioner. En kropsfunktion stimuleres af nerver, hvorefter hormonsystemet frigiver hormoner som respons.

Stimulation kan ske via nerveimpulser direkte på cellen, stimulation fra overordnet hormon, kemisk stimulering eller fysisk stimulation.

Antagonisme er to stoffer med modsat virkning. Et eksempel er parathormonet og kalcitonin, som regulerer calcium mængden i blodet.

Hypothalamus er lokaliseret hængende i en stilk i hjernen (hypofysen) igennem hypofysestilken og giver hypofysen ordre, og gør det muligt for hypofysen at reagere på impulser fra nervesystemet.

Hypofysen er på størrelse med en ært, hængende i en stilk ned fra hjernen og forbundet til hypothalamus igennem hypofysestilken. Den består af en for- og en baglap, hvor forlappen er kirtel-hypofysen.

Forlappen er kirtel-hypofysen, som producerer hormoner, der regulerer kroppens funktioner.

Nervesystemet stimulerer en kropsfunktion, hvorefter hormonsystemet frigiver hormoner som respons, som derpå påvirker målceller i kroppen.

At optage materiale fra det ydre miljø

At nedbryde næringsstoffer for at producere energi

Granulært ER har ribosomer og er involveret i protein eksport, mens agranulært ER ikke har ribosomer og er involveret i fedtproduktion og afgiftning

At nedbryde og tilintetgøre materiale, der kommer ind i cellen

At danne anker for spindelapperatet

XX er det feminine kromosom, mens XY er det maskuline kromosom

En synapse er kontakten mellem to neuroner, mens en motorisk endeplade er kontakten mellem et neuron og en muskel.

Neurotransmittere lagres i vesikler i neuronerne og tømmes ud i synapsen, hvor de modtages af dendritterne i det andet neuron.

Nervesystemet er inddelt i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS).

Nervesystemet er inddelt i en somatisk (viljestyret) og en autonom (automatisk) del.

CNS består af storhjerne, lillehjerne, hjernebro, forlængede marv og rygmarv.

Grå substans findes i hjernebarken og består af neuroners kroppe, mens hvid substans ligger i hjernemarven og består af axoner og myelinskeder.

Nervecentrene i den forlængede marv omfatter åndedræts regulering, kredsløbsregulering og brækcenter.

Hjernenerve nr. 5 er også kendt som nervus trigeminus.

Et ganglion er en samling af nervecellelegemer (kroppen) i CNS.

De motoriske autonome nervetråde er underinddelt i sympatiske og parasympatiske nervetråde.

Endokrine kirtler frigiver hormoner direkte i blodbanen uden brug af kanaler, mens eksokrine kirtler udskiller deres sekreter gennem kanaler eller rør til overfladen eller indre hulrum.

Det lille kredsløb (lungekredsløbet) fører blodet fra hjertet til lungerne, og tilbage til hjertet. Optager ilt og afgiver CO2.

Vasomotorisk centeret findes i medulla oblongata (den forlængede marv) og regulerer hjerte og kredsløb ud fra impulser fra højere centre i hjernen.

Hjertet er placeret i brysthulen (thorax), mellem lungerne, og er en del af brystskillevæggen.

Blodet passerer fra højre forkammer til højre ventrikel, derefter til lungerne, hvor det iltes og returneres til hjertet, og til sidst til venstre ventrikel og ud i aorta.

Hjertevæggen består af endokardiet, myokardiet og perikardiet.

Kranspulsårene forsyner hjertet med blod, der er nødvendigt for hjertets egen funktion.

AV-klapperne er klapper, der forbinder atrier og ventrikler i hjertet.

Semilunærklapperne er klapper, der forbinder ventriklerne med de store arterier.

Hjertet for 5% af minutvolumen.

Hvilepuls: 60-80 slag per minut. Maxpuls: 220 minus alder.

Arterier har en væg bestående af 3 lag: Endotel (inderst), glat muskulatur (midterst) og bindevæv (yderst). De er elastiske og kan ændre diameter og regulere blodtrykket.

Kapillærer er udvekslingskar. De er de mindste blodkar i kroppen. Diameter: 5 mikrometer til 0,01 millimeter. Består af et enkelt lag celler (endotel).

Venerne er kapacitanskar, der føre ilt-fattigt blod tilbage til hjertet.

Cellemembranen er en dobbelt fosfolipid-lag, der er semipermeabel og tillader fri adgang for visse molekyler.

Aktiv transport er en energikrævende proces, der bruger ATP. Eksempel: Natrium (Na+) Kalium (K+) pumpen.

Eksocytose er en proces, hvor cellen danner en vakuole og udskiller store partikler ud af cellen.

Muskel-pumpen og thorax-pumpen sammenkaldt venepumpen, hjælper med at føre blodet tilbage til hjertet.

Venerne i underbenet har en superficiel og en dyb del, der er forbundet via perforantkar.

Vena porta samler alt blod fra mave-tarmkanalen og sender det til leveren og derefter videre til hjertet.