Fobier og angsttilstande hos børn

En del af hjernen, der spiller en nøglerolle i behandling af følelser, især frygt og angst.

Den tendens til at være ængstelig og nervøs, ofte manifesteret i tidlig barndom og skolealder.

Arvelige faktorer, som øger risikoen for at udvikle angsttilstande.

Negative oplevelser i barndommen, der kan være en trigger for at udvikle angsttilstande.

Den måde, et barn opfatter og fortolker sine omgivelser. Kan være overdreven eller negativ hos børn, der har en tendens til at udvikle angst.

Fysiske symptomer som mavepine, hovedpine og hjertebanken, der ofte opstår sammen med angst hos børn.

En klassificering af angsttilstande hos børn og unge, som definerer forskellige typer af angst.

En gruppe af neurotransmittere, der spiller en rolle i følelser og humør, som kan være involveret i angsttilstande.

En tilstand, hvor børn føler unormalt og urealistisk meget frygt for at blive adskilt fra forældre eller andre omsorgspersoner, og denne frygt fortsætter efter den normale alder for separationsangst.

Barnet oplever en ubegrundet frygt for, at noget dårligt vil ske med dem selv eller en tilknytningsperson, når de er adskilt.

Fysiske symptomer som mavesmerter, hovedpine og opkastning kan komme før en adskillelse fra en tilknytningsperson.

Barnet viser en stærkt følelsesmæssig reaktion med raseriudbrud eller gråd før, under og efter adskillelse fra en tilknytningsperson.

Almindelig separationsangst hos børn forsvinner typisk efter en bestemt alder, når barnet har opbygget indre billeder af sine tilknytningspersoner.

Abnorm separationsangst kan føre til, at barnet undgår alle situationer, der involverer adskillelse fra forældre eller omsorgspersoner, f.eks. skole eller lejrskole.

Jo mere barnet er fastlåst i separationsangst, jo sværere er det for dem at bryde ud af dette mønster, især efter weekender eller skoleferier.

Problemer i forholdet mellem forældrene kan forværre separationsangsten hos børn, da de frygter konflikter, når de ikke er til stede.

En fobi er en intens og vedvarende frygt for et specifikt objekt eller situation, der fører til undgåelsesadfærd og forventningsangst.

Frygten for hunde er meget almindelig i 2-4-årsalderen.

Frygten for mørke, monstre og overnaturlige væsener er hyppig i 4-6-årsalderen.

Frygten for døden er mere almindelig senere i ungeårene.

Børn med social angsttilstand er generte overfor fremmede og undgår sociale situationer uden for hjemmet.

Social angsttilstand i barndommen kan ses som en overdreven og langvarig præsentation af den normale fase, hvor børn er bange for fremmede.

Børn med social angsttilstand kan udvise god adfærd i familien og til velkendte personer, men blive ubehagelige overfor fremmede.

Social angsttilstand kan føre til undgåelse af skole, fritidsaktiviteter og børnefødselsdage.

En angstforstyrrelse, der typisk begynder i barndommen, og hvor barnet udstiller normal talefærdighed i visse situationer, men holder helt op med at tale i andre situationer. Eksempelvis kan man sige, at barnet taler frit derhjemme, men ikke i børnehaven eller skolen.

Angstforstyrrelse, hvor personer frygter at være alene på offentlige steder. Denne frygt opstår ofte efter et panikangst anfald på offentlige steder.

Angstforstyrrelse, der er kendetegnet ved pludselige, kraftige angstanfald med fysiske symptomer som hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed og kvalme. Disse anfald kan føre til, at personen frygter at få dem igen og ændrer sin adfærd for at undgå dem.

En barndomstilstand, kendetegnet af mindst 3 ledsagende angst- eller spændingssymptomer, og debut før 18-årsalderen. Autonome symptomer er mindre fremtrædende.

En voksen tilstand, der kræver mindst 4 ledsagende angst- eller spændingssymptomer, heraf mindst 1 autonomt, for at opfylde kriterierne.

Tilbagevendende uventede panikanfald, der involverer flere somatiske symptomer som hjertebanken, åndenød, svimmelhed, rysten og brystsmerter.

Frygt eller undgåelse af mindst to af følgende situationer: menneskemængder, offentlige steder, færden alene eller uden for hjemmet, pga. en frygt for at få et panikanfald i situationen.

Manglende tale i bestemte sociale situationer, selvom sprogfunktionen er intakt. Barnet har tilstrækkeligt kendskab til det talte sprog. Nedsat social og faglig funktion.

En type angstlidelse, hvor en person oplever panikanfald og undgår situationer, der kan føre til disse anfald.

En angsttilstand, hvor personen oplever ekstrem angst i sociale situationer på grund af frygt for andres bedømmelse eller at handle pinligt. Typiske bekymringer er at præsentere foran andre, møde nye mennesker eller tale med autoriteter.

En angsttilstand, hvor personen bekymrer sig overdrevent og ofte om mange forskellige ting, som de ikke kan kontrollere. Typiske bekymringer omfatter skolearbejde, personlige præstationer, familiens tryghed og fremtiden. Angst ledsages ofte af fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter og søvnbesvær.

En angsttilstand, hvor der er en overdreven og urimelig frygt for sociale situationer, og hvor personen undgår disse situationer eller oplever stor angst, når de er i dem.

En angsttilstand, der debuterer i barndommen, hvor personen oplever bekymringer og ængstelse i sociale situationer, og som ofte fører til undgåelse.

Et symptom på social fobi, hvor personen oplever rødmen i sociale situationer.

Fysiske symptomer, der ledsager angst, f.eks. hovedpine, mavesmerter og muskelspændinger.

Hyppige bekymringer hos børn med social angst, f.eks. præsentationer i klassen, møder med nye børn, samtaler med autoriteter og dating.