IDENTIFICERING AF DE ENKELTE KRANIEKNOGLER PDF

# IDENTIFICERING AF DE ENKELTE KRANIEKNOGLER ## Maxilla Maxilla er let at identificere ved hjælp af tænderne. Den har fire udløbere, der afgår fra en central ’krop’, *corpus maxillae*. De fire udløbere er: - Nedad, den tandbærende udløber, *processus alveolaris* - Opad, *processus frontalis* - Later...

# IDENTIFICERING AF DE ENKELTE KRANIEKNOGLER ## Maxilla Maxilla er let at identificere ved hjælp af tænderne. Den har fire udløbere, der afgår fra en central ’krop’, *corpus maxillae*. De fire udløbere er: - Nedad, den tandbærende udløber, *processus alveolaris* - Opad, *processus frontalis* - Lateralt, *processus zygomaticus* - Medialt, *processus palatinus* *Processus alveolaris* i højre og venstre side danner tilsammen et fremspring, hvis krumning bedst kan beskrives som en halv ellipse. Navnet *alveolaris* skyldes de fordybninger, eller huller, som tænderne sidder i, *alveoli* (*alveolus* i ental). *Processus frontalis* indgår i næsens skelet og danner opadtil sutur med pandebenet, *os frontale*. Udløberen er kilet ind mellem næsebenet, *os nasale*, der ligger fortil og tårebenet, *os lacrimale*, der ligger bagtil. Udløberen er forbundet med hver knogle ved hjælp af en sutur. På *processus frontalis* findes en fure eller fordybning. Sammen med en lignende fure på *os lacrimale* danner den *fossa sacci lacrimalis*. Udløberen lateralt er kort. Den danner suturforbindelse med kindbenet, *os zygomaticum*. Suturen mellem maxilla og *os zygomaticum* krydser *margo infraorbitalis*. Suturstedet er let at finde på en patient på grund af det ’hak, der kan mærkes gennem bløddelene. Stedet er vigtigt, fordi det bruges, når tandlægen skal lokalisere *foramen infraorbitale*, der ligger lidt under suturen. Når *foramen* er lokaliseret, kan en kanyle føres ind i *canalis infraorbitalis*, hvor bedøvelsesvæske injiceres omkring nerverne til fortænder og hjørnetand. Denne ledningsanalgesi bruges imidlertid ofte kun i forbindelse med operationer i kæberne. I dag anvendes lokal infiltrationsanalgesi. ## Ganeudløberen Ganeudløberen er en horisontal plade. Udløberen fra højre og venstre maxilla danner tilsammen forreste og største del af den hårde gane, og de bindes sammen af en sutur langs midtlinien. Bagtil står ganeudløberne i forbindelse med ganebenene ved hjælp af en tværgående sutur. Den bageste fjerdedel af den hårde gane dannes af højre og venstre *os palatinum*. Suturen i midtlinien, mellem ganeudløberne, afløses bagtil af en sutur mellem de to ganeben. *Foramina palatina minora* og *foramen palatinum majus* ligger alle på den del af den hårde gane, der dannes af ganebenet. ## Corpus maxillae Den centrale del af maxilla ligger mellem udløberne og kaldes ’kropsdelen’, *corpus maxillae*. *Corpus maxillae* kan bedst sammenlignes med en trefladet pyramide, der står på en basis, som vender mod næsehulen. Den sidste vender altså medialt. Den er let at kende på en isoleret maxilla på grund af det store hul til kæbehulen. Spidsen af pyramiden er rettet lateralt. Her ses spidsen på den lateralt rettede udløber. Fra denne synsvinkel ses også pyramidens flader, bortset fra basis. **Corpus maxillae** har følgende flader: - Forflade, *facies anterior* - Øvre flade, *facies orbitalis* - Bagflade, *facies infratemporalis* - Næseflade (basis), *facies nasalis* *Facies anterior maxillae* kendes let på *foramen infraorbitale* og *fossa canina*. Den adskilles fra *facies infratemporalis* af en knoglekam, *crista infrazygomatica*.