Pengemarkedet - Omsættelige Korte Gældsbeviser (PDF)

Pengemarkedet er betegnelsen for markedet for en række omsættelige korte gældsbeviser – altså lån med en løbetid på under 1 år. På pengemarkedet samarbejder aktørerne på kryds og tværs: Nationalbanken samarbejder med pengeinstitutterne Pengeinstitutterne samarbejder med:...

Pengemarkedet er betegnelsen for markedet for en række omsættelige korte gældsbeviser – altså lån med en løbetid på under 1 år. På pengemarkedet samarbejder aktørerne på kryds og tværs: Nationalbanken samarbejder med pengeinstitutterne Pengeinstitutterne samarbejder med: o hinanden indbyrdes o virksomheder o realkreditinstitutter o forsikringsselskaber og pensionskasser Interbankmarkedet Interbankmarkedet er en del af pengemarkedet, hvor bankerne kan låne penge ud mellem hinanden. Den likvide beholdning i den enkelte bank svinger i forhold til, om kunderne sætter penge ind eller trækker penge ud af banken. Der vil være perioder, hvor en bank har overskudslikviditet og perioder, hvor den har brug for at låne penge. Derfor låner bankerne af hinanden i kortere perioder for at udligne disse udlåns- og indlånsforskelle. Lånene kan ofte bare have en løbetid på én dag, men kan også have en løbetid på op til 1 år. De store virksomheder De store virksomheder har også brug for at låne store beløb eller sætte store beløb i banken i kort tid. Virksomheder med behov for indlån Bankerne tilbyder sine store erhvervskunder med overskydende likviditet at foretage et aftaleindskud. Det kunne fx være Grundfos, som har overskudslikviditet på 50 mio. kr. i de næste 7 dage. Pengeinstituttet og virksomheden aftaler beløbenes størrelse og løbetid. Rente fastsættes dag for dag og afhænger af bindingsperioden. Fordelen for virksomheden er, at større overskudslikviditet fra driftskontoen kan placeres som et aftaleindskud til en bedre forrentning. Ulempen for virksomheden er, at pengene er bundet i den aftalte periode. Hvis virksomheden hæver pengene før aftalt tid, skal der betales dekort, som er et afslag i den aftalte rente. Virksomheder med behov for korte lån Hvis en virksomhed fx afventer en stor indbetaling fra en kunde, men lige nu og her mangler likviditet, kan banken bevilge et lån med en kort løbetid. Virksomheden kan aftale med banken, at de låner pengene i en kort periode, og at lånets rente fastsættes efter en referencerente + tillæg. Nationalbankens rolle på pengemarkedet Nationalbanken er bankernes bank. Bankerne kan indsætte overskudslikviditet i Nationalbanken og låne penge, når de har brug for det. Nationalbanken udlåner penge til bankerne, når de har brug for likviditet. Det kan jo være, at kunderne ikke har leveret så store indlån til banken i den seneste periode, og så er der mindre at låne ud til andre kunder. Se mere om Nationalbankens opgaver i kapitel 4: Nationalbanken. Indlån i Nationalbanken Overskudslikviditet kan placeres ved indskud på foliokonti og køb af indskudsbeviser. Foliokonto Pengeinstitutterne har en konto i Nationalbanken, der kaldes en foliokonto, hvor de hver dag kan placere deres overskudslikviditet, hvis de da ikke vælger at låne pengene ud til en anden bank på interbankmarkedet. Renten på foliekontoen kaldes foliorenten. Siden 19. marts 2021 har det været muligt for bankerne at placere deres indestående på Nationalbankens foliokonti uden beløbsgrænse. Indskudsbeviser Indskudsbeviser er uden rente. Forrentningen af indskudsbeviserne består af forskellen mellem købskurs og indfrielseskursen på 1.000.000 kr. Beviserne har en løbetid frem til næste ordinære markedsoperation, hvilket typisk er syv dage. Udlån fra Nationalbanken Pengeinstitutterne har også mulighed for at optage lån i Nationalbanken. Der skal dog stilles sikkerhed for lånet i form af værdipapirer fx statsobligationer eller realkreditobligationer. Nationalbanken tilbyder ugentlige udlån, som kan optages på sidste bankdag i ugen - typisk fredag. Udlånene har en løbetid frem til næste uges sidste bankdag - typisk fredag. Renten er prisen på penge. Det er Nationalbankens opgave at tilpasse renteniveauet i Danmark, så det hele tiden sigter mod at skabe det bedst mulige grundlag for landets økonomi. Man kan dele rentemarkederne op i: Kortfristede renter: Dette omfatter rentesatser på lån med kort løbetid, fx interbankrenter Langfristede renter: Dette omfatter rentesatser på lån med længere løbetider, fx obligationer og realkreditlån I dette kapitel vil vi fokusere på de kortfristede renter, mens de langfristede renter vil blive nærmere behandlet i Kapitel 7: Realkredit. Interbankrenten Bankerne betaler naturligvis for at låne af hinanden på interbankmarkedet. Det kaldes for interbankrenten. Interbankrenten...er den rente en bank skal betale hos en anden bank på interbankmarkedet. Interbankrenten omtales ofte som "den korte rente". Renten kan måles ved CITA-, CIBOR- eller DESTR-renten. CIBOR "Copenhagen Interbank Offered Rate". Renten er estimeret (forudsagt). Typisk er løbetiden for CIBOR-renter 1 måned, 3 måneder, 6 måneder eller 12 måneder. CIBOR-renten er renten på et usikret lån og er derfor højere end CITA. CITA "Copenhagen Interbank Tomorrow/Next Average". Renten er baseret på faktisk handlede lån internt imellem bankerne og gælder i én dag ad gangen. CITA-renten er et sikret lån, hvilket betyder, at der ligger værdipapirer til sikkerhed for lånet. Det seneste renteværktøj, udviklet af nationalbanken, hedder: DESTR (Denmark Short- Term Rate). Nationalbanken anbefaler bankerne at anvende den som interbankrente på usikrede dag-til-dag lån med fast rente. DESTR Denmark Short Term Rate er en transaktionsbaseret referencerente baseret på usikrede dag-til-dag indlånstransaktioner med fast rente. DESTR blev lanceret den 1. april 2022 og offentliggøres alle danske bankdage klokken 10:00. Interbankrenten opfattes ofte som en referencerente. En referencerente bruges til at fastsætte en række andre renter. Eksempelvis benyttes renterne DESTR, CITA og CIBOR til at udregne de faktiske renter i forbindelse med en banks ind- og udlån til husholdninger og virksomheder. Det betyder, at renten på fx forbrugslån og realkreditlån er påvirket af udviklingen i referencerenter. Referencerenten tillægges et fast tillægsrente, fx CIBOR + 2 %. På den måde har udviklingen i den korte rente direkte indflydelse på renten generelt i samfundet. Interbankrenten fastsættes i princippet på basis af udbud og efterspørgsel og afspejler bankernes tillid til hinanden. Nationalbankens rentesatser Nationalbanken fastsætter løbende de pengepolitiske renter. Nedenfor ses et eksempel på rentesatser ved forskellige former for ind- og udlån. Diskontoen er en signalrente, der angiver det overordnede niveau for Nationalbankens pengepolitiske renter. Nationalbanken reagerer på behovet for rentestigninger og -fald ved at regulere dens rentesatser. Den rente, som pengeinstitutterne får på deres indlån i Nationalbanken, har afgørende indflydelse på, hvilken rente pengeinstitutterne tager for at låne penge ud til kunderne. Det betyder, at renten på fx forbrugslån, boliglån, studielån og billån er afhængig af, hvilke renter Nationalbanken fastsætter overfor bankerne. Udviklingen i den korte rente Renteniveauet på pengemarkedet har fra begyndelsen af 2012 indtil slutningen af 2022 været på et historisk lavt niveau. Illustration 3.2 viser at pengemarkedsrenterne i en periode endda har været negative, så bankerne skulle betale for at have penge til at stå i Nationalbanken. Den regning sendte bankerne videre til deres kunder, der også skulle betale for indlån; med andre ord blev kundernes indlånsrente negativ. Der skete et stort skifte fra slutningen af 2022 ind i 2023, hvor renten stiger voldsomt i forbindelse med en kraftig stigning i inflationen. Dette var afledt af flere forhold, herunder ikke mindst krigen i Ukraine, som lagde et stort pres energipriser og andre råstoffer. Grafen viser renteudviklingen fra 2017 til starten af 2023 for følgende konti: Folio Indskudsbeviser Udlån