Kompendium mundtlig eksamen 2024_final (4).pdf

1 KOMPENDIUM over udvalgte teorier, modeller og begreber til mundtlig eksamen i studieophold på apotek 2024 1. Klinisk farmaci, sundhedsydelser og/eller tværfagligt samarbejde 2. Patientperspektivet 3. Valgfrit emne (ikke beskrevet her i kompendiet) 4. K...

1 KOMPENDIUM over udvalgte teorier, modeller og begreber til mundtlig eksamen i studieophold på apotek 2024 1. Klinisk farmaci, sundhedsydelser og/eller tværfagligt samarbejde 2. Patientperspektivet 3. Valgfrit emne (ikke beskrevet her i kompendiet) 4. Kommunikation, faglig formidling og/eller skrankerådgivning 5. Patientsikkerhed, kvalitet og/eller etik 6. Økonomi, ledelse og/eller organisation  2 OBS: Hvert af de fem emner er beskrevet i hver deres specifikke farve (der er ingen beskrivelse af det valgfrie emne). Under hvert emne er præsenteret de underemner, der er medtaget i kompendiet. Vær opmærksom på, at kompendiet er tænkt til inspiration og til at give et overblik over pensum. I kompendiet beskrives de mest almindelige teorier, modeller og begreber, men der står selvfølgelig meget andet i pensum, end det, der fremgår af kompendiet, hvilket også kan anvendes til eksamen. Under hvert emne er de underemner, hvor der i forhold til sidste år er nye spørgsmål i, markeret med gult. Selve spørgsmålet er også markeret med gult (denne oplysning har nok primært interesse for censorer og eksaminatorer ).  3 Ad 1. Klinisk farmaci, sundhedsydelser og/eller tværfagligt samarbejde Indeholder gennemgang af følgende underemner: Klinisk farmaci Medicingennemgang Lægemiddelrelaterede problemer Sundhedsydelser Tværfagligt samarbejde Modeller for tværfagligt samarbejde KLINISK FARMACI 1. Hvordan defineres klinisk farmaci? Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag på KØ-ugen 2024. 2. Hvor udføres klinisk farmaci – og hvad er arbejdsopgaverne? I primærsektoren med for eksempel følgende opgaver: - Sundhedsydelser på apotek, medicingennemgang på plejehjem og medicinhåndtering i hjemmeplejen I sekundærsektoren med for eksempel følgende opgaver: - Patientspecifik klinisk farmaci: Medicinanamnese, medicinafstemning, medicingennemgang - Klinisk farmaci på afdelingsniveau: Medicinservice, lægemiddelinformation, undervisning - Klinisk farmaci på ledelsesniveau: Forbrugsanalyser, patientsikkerhedsarbejde Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag og oplæg om medicingennemgang ved Trine Rune Høgh Andersen fredag på KØ-ugen 2024. MEDICINGENNEMGANG 3. Hvad er en medicingennemgang? En medicingennemgang er en systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering. Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag samt oplæg om medicingennemgang ved Trine Rune Høgh Andersen fredag på KØ-ugen 2024.  4 4. Andre definitioner, den studerende bør kende til: Ordinationsgennemgang: En teknisk gennemgang af de enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination og dispensering inden for sortiment. Medicinafstemning: En struktureret proces, hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddel- ordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer. Medicinanamnese: En proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kildeafstemning. Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag på KØ-ugen 2024. 5. Hvor præcis kan en farmaceutstuderende optage en medicinanamnese i forhold til en farmaceut? Farmaceutstuderende optog i et studie korrekt BPMH (best possible medication history) for 71 % af patienterne og havde 96 % af lægemidlerne korrekte. Kilde: Læsemateriale Francis M, Deep L, Schneider CR, Moles RJ, Patanwala AE, Do LL, et al. Accuracy of Best Possible Medication Histories by Pharmacy Students: An Observational Study. Int J Clin Pharm 45, 414–420 (2023). 6. Hvad er formålet med en medicingennemgang? At bidrage til at forebygge, identificere og løse lægemiddelrelaterede problemer i et samarbejde mellem apotek, læge og patient. Kilde: Læsemateriale Manual for medicingennemgang for studerende på Studieophold på Apotek 2020. 7. Hvad er medicingennemgangens fire faser på SUND (FARMA)? Kilde: Oplæg om medicingennemgang ved Trine Rune Høgh Andersen fredag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Manual for medicingennemgang for studerende på Studieophold på Apotek 2020.  5 8. Hvilke forskellige niveauer kan medicingennemgangen udføres på? Niveau 0 (nu patienten alligevel er her). Ikke systematisk. Ad hoc gennemgang, fokus på ordination og lægemiddel. Udføres f.eks. på apoteket. Niveau 1 (uden journal, med patient) Systematisk. Ingen kliniske notater. Teknisk gennemgang, receptgennemgang, dosiskort, medicinliste fra hjemmeplejen. Udføres f.eks. på apoteket. Niveau 2 (med journal, men ofte uden patient) Systematisk. Samlet behandling. Identificering af afvigelser fra behandlingsvejledninger. Inddragelse af kliniske notater. Udføres f.eks. på hospitalet eller plejehjemmet. Niveau 3 (med patient og journal) Systematisk. Klinisk gennemgang, patientcenteret (med brug af patient som kilde). Komplet medicinoverblik. Mest ressourcekrævende. Udføres f.eks. i almen praksis eller på hospitalet. Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag på KØ-ugen 2024. 9. Kan den studerende koble niveauerne til EGNE medicingennemgange? 10. Hvad er indholdet af SOATP-modellen til at beskrive lægemiddelrelaterede fund? Subjektive tegn eller fortællinger – Hvilke symptomer beskriver patienten? Opnås ved at lytte til patienten og stille spørgsmål systematisk. Objektive tegn/data – Hvilke objektive beviser er der på patientens symptomer? Opnås fra sygehistorien, undersøgelser, laboratorietest, medicin og indikationer. Assessment – Hvad er den farmaceutiske vurdering? En vurdering af årsager for symptomerne. Target – Hvad er det terapeutiske mål? F.eks. reducere antallet af tabletter, bivirkninger, være indenfor referenceintervallet. Plan – Hvad er planen for at opnå målet? Kilde: Oplæg om medicingennemgang ved Trine Rune Høgh Andersen fredag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Manual for medicingennemgang for studerende på Studieophold på Apotek 2020 Bilag 8. 11. Har den studerende selv arbejdet med denne model og i så fald med hvilke resultater? 12. Hvilket stadie var samarbejde mellem læge og farmaceut på i din medicingennemgang? (redegør for stadierne i McDonough og Doucettes model for samarbejdsrelation): Se spørgsmål 23 i dette emne. Her vises modellen.  6 LÆGEMIDDELRELATEREDE PROBLEMER 13. Hvad er et lægemiddelrelateret problem (LRP)? Et Lægemiddelrelateret problem (LRP) er en hændelse eller omstændighed, der involverer lægemiddelbehandling, der faktisk eller potentielt interfererer med ønskede sundhedsresultater Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag på KØ-ugen 2024. 14. Hvordan kan lægemiddelrelaterede problemer (LRP) kategoriseres ifølge Helper & Strand? Ubehandlet indikation. Uhensigtsmæssigt præparatvalg. Underdosering. Overdosering. Bivirkninger. Interaktioner. Manglende medicingivning. Manglende indikation. Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag og oplæg om medicingennemgang ved Trine Rune Høgh Andersen fredag på KØ-ugen 2024. 15. Hvilke områder af patientens liv kan LRP påvirke? Kilde: Oplæg om klinisk farmaci ved Trine Graabæk Hansen torsdag på KØ-ugen 2024 og læsemateriale Kaae S, Hedegaard U, Andersen A, Loon EV, Crutzen S, Taxis K, et al. What Are the Drug-Related Problems Still Faced by Patients in Daily Life?—A Qualitative Analysis at the Pharmacy Counter. Pharmacy. 2023 Aug;11(4):124. SUNDHEDSYDELSER 16. Hvilke eksempler på sundhedsydelser kan den studerende nævne og har han/hun erfaringer med nogle af ydelserne?  7 Medicinsamtaler (nydiagnosticeret kronisk sygdom Apotekets medicingennemgang og compliancesamtalen - manglende Undervisning af borgere eller personale medicinefterlevelse ved kronisk sygdom) Dosisdispensering Vaccinationsservice Ryd op i medicinskabet Behandlerfarmaceut Kvalitetssikring af medicinhåndtering Tjek på inhalation (TPI) Tjek på kvalitet Rygestop Medicinsupervision Kilde: Oplæg om hverdagen på apotek ved Torben Wrona Schramm fredag på SPA-dage 2024. 17. Hvad er en behandlerfarmaceut og hvad indebærer opgaven? Fra den 1. juli 2019 har farmaceuter haft mulighed for at få en opgavespecifik autorisation og blive ”behandlerfarmaceuter” efter beståelse af kursus i behandlerfarmaci. Den opgavespecifikke autorisation giver mulighed for at farmaceuter ansat på et apotek kan løse specifikke opgaver: Genordination af den mindste pakning af et givent lægemiddel til en borger, der ikke har en gyldig recept. Oprette dosisdispensering med tilskud til de patienter, som ifølge behandlerfarmaceuten er i målgruppen. Behandlerfarmaceuten har pligt til at informere patientens læge om, hvad denne har udført, samt journalføre dette. Kilde: Oplæg om hverdagen på apotek ved Torben Wrona Schramm fredag på SPA-dage 2024. 18. Hvilke to typer af medicinsamtaler udbydes på de danske apoteker, og hvad går de hver især ud på? Medicinsamtalen (nydiagnosticere kronisk sygdom): til borgere der inden for de sidste 6 måneder har fået ordineret medicin i forbindelse med nydiagnosticering af en kronisk sygdom eller ved henvisning fra en læge. Samtalen handler om at borgeren kommer godt i gang med sin nye behandling, samt afdække eventuelle spørgsmål og usikkerheder borgeren kan have. Compliancesamtalen (manglende medicinefterlevelse): til borgere der har fået ordineret medicin i mindst 12 måneder for en kronisk sygdom og har manglende medicinefterlevelse (compliance). Samtalen handler om at identificere årsager og finde løsninger til den manglende medicinefterlevelse hos borgere. Kilde: Oplæg om kommunikation på apoteket ved Stine Fabricius torsdag på SPA-dage 2024. TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE 19. Hvordan defineres tværfagligt samarbejde? Har den studerende selv oplevet dette? Tværfagligt samarbejde er et samarbejde mellem én eller flere sundhedsprofessionelle med det formål at levere den højeste kvalitet af behandling i sundhedsvæsnet. Kilde: Nanoforelæsning om tværfagligt samarbejde ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024. 20. Hvorfor er tværfagligt samarbejde vigtigt? Flere aspekter inddrages om den specifikke patient eller det specifikt problem. Patienten ses som ét hele. Højere kvalitet i patientbehandlingen. Kilde: Nanoforelæsning om tværfagligt samarbejde ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024.  8 21. Hvilke 5 typer af adfærd er kritiske for samarbejde? Samarbejdsforhold kan have langvarige eller kortsigtede agendaer Samarbejdsforhold er nonhierarkiske og bygget på lighed Samarbejde skal tage udgangspunkt i patientperspektivet Tillid og fælles mål er centrale i samarbejdsforhold Samarbejdsforhold skal udvise respekt for alle professioners kulturer Kilde: Læsemateriale kapitel 12 i ”Communication Skills”-bogen. MODELLER FOR TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE 22. Nævn elementerne i PCPC metamodellen over samarbejde: Kilde: Nanoforelæsning om tværfagligt samarbejde ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Bardet JD, Vo TH, Bedouch P, Allenet B. Physicians and community pharmacists´ collaboration in primary care: A review of specific models. Res Social Adm Pharm. 2015 Oct;11(5):602–22. 23. Beskriv samarbejde ud fra Collaborative Working Relationship-modellen af McDonough og Doucette: Modellen beskriver forskellige samarbejdsniveauer mellem læger og farmaceuter. Kilde: Nanoforelæsning om tværfagligt samarbejde ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Bardet JD, Vo TH, Bedouch P, Allenet B. Physicians and community pharmacists´ collaboration in primary care: A review of specific models. Res Social Adm Pharm. 2015 Oct;11(5):602–22.  9 Ad 2. Patientperspektivet Indeholder gennemgang af følgende underemner: Patientmøder Mentalisering på apoteket Stages of change-modellen Compliance, adherence og concordance PLEM-modellen og The Medication Experience Patient-empowerment Sårbare patienter Livet med kronisk sygdom PATIENTMØDER 1. Hvad er de 7 falske antagelser om patienter, som man som farmaceut være opmærksom på i mødet? 1) Antag ikke, at lægen allerede har diskuteret den medicinske behandling med patienten 2) Antag ikke, at patienten forstår al den information, der er givet 3) Antag ikke, at selv hvis patienten forstår tilstrækkelig information, så tager de medicinen korrekt 4) Antag ikke, at når patienten ikke tager medicinen korrekt, er det fordi de er ligeglade, ikke er motiverede, ikke er kloge nok eller ikke kan huske det 5) Antag ikke, at hvis patienten begynder at tage deres medicin korrekt, så vil de fortsætte med at tage medicin korrekt i fremtiden 6) Antag ikke, at andre sundhedsprofessionelle rutinemæssigt monitorerer patientens medicinbrug og vil gribe ind, hvis der er et problem 7) Antag ikke, at hvis patienten har problemer, så vil de spørge eller give information af sig selv Kilde: Læsemateriale kapitel 8 i ”Communication Skills”-bogen. 2. Hvorfor er der ofte forskel på den sundhedsprofessionelles og patients perspektiv på lægemidler – og hvad skal den sundhedsprofessionelle være specielt opmærksom på i den forbindelse? Patienter bruger ofte kosttilskud, naturmedicin og håndkøbslægemidler (som de ikke altid fortæller den sundhedsprofessionelle om, hvis ikke direkte adspurgt) Patienter befinder sig i en konstant risk-benefitsituation, hvor de afvejer fordele og risici ved at bruge lægemidler. Det gør den sundhedsprofessionelle ikke, og han/hun skal derfor være ekstra opmærksom på dette. Den sundhedsprofessionelle kan med fordel anlægge et syn på patienten som den HELE patient (der har meget andet at tage sig til end at bruge lægemidler) Sundhedsprofessionelle er (ofte) uvidende om patienters problemer med substitution af lægemidler, og kan derfor med fordel bruge god tid på at få patienten til at blive tryg ved substitution Mange patienter har ikke råd til dyr medicin, og kan derfor føle sig forårsaget til at nedprioritere køb af dyr medicin. Den sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på denne problematik og diskutere konsekvenser ved manglende lægemiddelindtag. Kilde: Video om patientperspektivet modul 3.1 ved Anna Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024.  10 3. Hvilke positive effekter kan inddragelse af patienter i beslutningsprocesser have for patienten? Øger patientens forståelse Bedre sundhedsoutcome Større tilfredshed hos patienten Stigende behandlingskvalitet Kilde: Video om patientperspektivet modul 1.2 ved Anna Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. 4. Hvordan har du under dit studieophold forsøgt at anlægge et patientperspektiv? Giv gerne konkrete eksempler. Hvad har været svært ved at gøre dette? 5. Kan du nævne forskelle i de perspektiver en apoteksansat og en apotekskunde har/kan have om et lægemiddel (enten fra en af de fire videoclips eller som du selv har oplevet under studieopholdet)? Kunden kan synes, at den apoteksansatte skal løse et problem, mens den apoteksansatte kan synes, at det er lægen, der skal løse problemet Den apoteksansatte kan have vældig lyst til at fortælle om et lægemiddels virkningsmekanisme, men kunden kan være helt ligeglad med den information Kunden får ikke ”plads” af den apoteksansatte til at fortælle om, hvordan han har det med det at skulle tage et lægemiddel Kilde: Video om patientperspektivet modul 3.2 ved Anna Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. MENTALISERING PÅ APOTEKET 6. Hvad er mentalisering? En aktivitet, hvor vi søger at forstå de mentale tilstande (tanker, følelser, behov, intentioner), der knytter sig til vores egen og til andres adfærd Kilde: Oplæg om mentalisering på apotek ved Gitte Reventlov Husted torsdag på KØ-ugen 2024. 7. Hvorfor skal vi øge mentaliseringsevnen på apotekerne? Det giver øget opmærksomhed på og forståelse af kundereaktioner samt egne reaktioner og barrierer i mødet med kunden. At benævne følelser gør dem mindre intense, og når vi har styr på vores egne følelser, er det lettere at se den andens følelser klart. Dette gør, at kunderne kan hjælpes med spørgsmål og udfordringer vedrørende deres medicin. Kilde: Oplæg om mentalisering på apotek ved Gitte Reventlov Husted torsdag på KØ-ugen 2024. 8. Hvilke 3 følelser er vigtige for mentaliserende kommunikation, og hvordan viser vi kunden disse følelser? Accept - vær venlig og imødekommende, og accepter den følelse som kunden er i, uden at kundens følelse flytter over i dig Sindsro - vær rolig i kropssprog, øjne og i dit sind – vær tilstede her og nu Interesse - kig på kunden, se kunden i øjnene, LYT, vær nysgerrig – inviter til dialog – stil åbne spørgsmål og lyt efter invitation fra kunden Kilde: Oplæg om mentalisering på apotek ved Gitte Reventlov Husted torsdag på KØ-ugen 2024.  11 9. Hvilke værktøjer kan man bruge til at styrke den mentaliserende kommunikation på apoteket? Spejling – man fortæller den anden, hvad man har iagttaget, men undlader bevidst at fortælle, hvordan man har tolket det. Aktiv lytning – aktivt indvie den anden part i, hvordan man har opfattet budskabet i dennes totale kommunikation. Indeholder oftest spejling + tolkning + afklaring på, om tolkningen er rigtig. Gensvar – at få den anden til gennem egne ord at få en erkendelse af, hvad de tænker, mener og føler. Fordeling af taletid Tonen Pauser Kilde: Oplæg om mentalisering på apotek ved Gitte Reventlov Husted torsdag på KØ-ugen 2024. 10. Kan den studerende selv beskrive en skrankeekspedition hvor han/hun brugte mentalisering (eller med fordel kunne have brugt det)? STAGES OF CHANGE MODELLEN 11. Hvad er elementerne i Stages of Change modellen/Transtheoretical Model of Change, og hvordan kan man som sundhedsprofessionel kommunikativt støtte patienter til livsstilsændring? Precontemplation state (før-overvejelse): Vis empati, udtryk villighed til at hjælpe, argumenter ikke, giv information. Contemplation state (overvejelse): Opfordr til at liste pros and cons, tal pros op, vis empati, anbefal små skridt, sæt spot på diskrepans mellem mål og adfærd. Preparation state (forberedelse): Hjælp patienten med at lave en specifik, individualiseret plan, spørg om barrierer for ændring og tal om måder at overkomme barriererne på, informer og henvis. Action state (handling): Skulderklap, fokuser på fordele ved at fastholde ny livsstil (mere motion, stoppe rygning, blive lægemiddelcompliant mv), strategier for at forebygge relapse state. Maintenance (vedligehold): Mere skulderklap, hjælp i tilfælde af relapse. Kilde: Læsemateriale kapital 8 i ”Communication Skills”-bogen. 12. Hvad bruger man Stages of Change-modellen til i sundhedsvæsenet? At støtte patienter i at udføre og vedligeholde livsstilsændringer. Kilde: Læsemateriale kapital 8 i ”Communication Skills”-bogen. 13. Har den studerende selv anvendt modellen og til hvad? COMPLIANCE, ADHERENCE OG CONCORDANCE 14. Hvordan defineres compliance? Compliance er graden af overensstemmelse mellem patientens handlinger og den ordinerede behandling. Kilde: Læsemateriale kapitel 8 i ”Communication Skills”-bogen.  12 15. Hvordan defineres adherence ifølge WHO? The extent to which a person´s behaviour – taking medication, following a diet, and/or executing life style changes – corresponds with agreed recommendations from a health care provider Kilde: Video om patientperspektivet modul 1.2 ved Anna Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. 16. Hvordan adskiller begrebet adherence sig fra compliance? Ved adherence har man bevæget sig væk fra synet på patienter som nogle, der skal gøre, hvad der bliver sagt, og i stedet hen imod en mere patientcentreret tilgang, hvor patienter deltager mere aktivt i deres behandling, herunder fælles beslutningstagen. Kilde: Læsemateriale kapitel 8 i ”Communication Skills”-bogen. 17. Hvordan kan concordance defineres? Concordance er en aftale, der er opnået efter forhandling mellem en patient og en sundhedsprofessionel som respekterer holdninger og ønsker fra patienten for at bestemme om, hvornår og hvordan medicinen skal tages. Kilde: Læsemateriale kapitel 8 i ”Communication Skills”-bogen. PLEM-modellen og The Medication Experience 18. Hvad er elementerne i PLEM-modellen? Kilde: Video om PLEM-modellen ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024.  13 19. Hvordan afviger oplevelsen af lægemiddelbehandling mellem sundhedsfaglig og patient ifølge ”The Medication Experience”? Kilde: Video om PLEM-modellen ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. 20. Hvilke anvendelser og begrænsninger er der ved PLEM-modellen og The Medication Experience? Anvendelser Begrænsninger Give indblik i patientens medicinoplevelse Patienter som ikke ønsker dialog Forstå patientens udfordringer Patienter som ikke er ærlige Forstå årsager til lægemiddelrelaterede problemer Mødet med pårørende Opdage lægemiddelrelaterede problemer Vurdering af compliancegrad Give indblik i patienters forskellighed finde løsninger på patienternes udfordringer Kilde: Video om PLEM-modellen ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. PATIENT-EMPOWERMENT 21. Hvad er patientempowerment (nævn eksempler fra figuren) og hvordan defineres det? ”Empowerment in its most general sense refers to the ability of people to gain understanding and control over personal, social, economic and political forces in order to take action to improve their life situations. Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024.  14 22. Hvad karakteriserer en empowermentprocess? Fokus er på rettigheder og muligheder (“det halvfulde glas”), snarere end på mangler og behov (“det halvtomme glas”). Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. SÅRBARE PATIENTER 23. Hvad er sårbare patienter? Patienter, som på grund af svær sygdom, flere samtidige behandlingskrævende sygdomme, handicap mv. og evt. svagt personligt netværk, er stærkt afhængige af sundheds- og/eller sociale ydelser. Patienter, som på grund af svage personlige ressourcer og dårlig eller anderledes sygdomsindsigt, sociale eller kulturelle forhold er ude af stand til at yde en hensigtsmæssig adfærd og egenomsorg. Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. 24. Nævn eksempler på sårbare patienter, f.eks. mødt i skranken på apoteket. Ældre Patienter med handikap Terminale patienter Kunder med seksuelt overførte sygdomme Omsorgspersoner Kulturelt ”anderledes” Suicidale patienter Psykisk syge patienter Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale kapitel 10 i ”Communication Skills”-bogen. 25. Hvad er health literacy (sundhedskompetence), og hvad er sammenhæng med sårbare patienter? Sårbare patienter har generelt en LAV health literacy/sundhedskompetence, hvilket forstås som: Lav evne til at læse skriftlig sundhedsinformation Lav talforståelse Lav evne til at forstå skriftlig og mundtlig information fra sundhedsprofessionelle Lav evne til at kunne handle efter bestemte anvisninger, fx medicinerings- eller konsultationsskemaer. Lav basal viden om sundhed og sundhedsvæsnets organisering Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024.  15 26. Hvilke anbefalinger er der til mødet med den sårbare patient? Kilde: Nanoforelæsning om sårbare grupper ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. LIVET MED KRONISK SYGDOM 27. Hvad kan den studerende huske fra uddrag af musik af Sur Urt med Sjurdur som patientcase i PLEM- modellen? Medication related burden Det føles som en forbandelse at leve under bivirkninger og betale hvad det koster Uroen gør at man ikke kan sidde stille og meditere Svært med rutiner Manglende health care Mindre spontan Svært ved at sove Miste sin appetit Medication related beliefs Min psykiater fortæller mig jeg burde tag’ piller og ja det stresser for jeg tror ik’ at lortet forsvinder og bliver betalt for hvor mange piller du kan proppe i hovedet på folket Det er fucking ikke i orden, du leger doktor når du får provision Opdigter sygdomme der skal behandles så fucked up og forvandler patienterne til de grimmeste monstre Medication taking practices I går var jeg så nedern jeg måtte puffe en pind og overdosere Hvilket gør at jeg i dag får det for stenern, men sådan går det, når man selvmedicinerer Jeg er helt klart misbruger, jeg er afhængig Patient wellbeing and HRQoL Jeg bliver handlingslam i mit hoved og mærker angsten stige Kortene ligger sådan at jeg har tanker så sorte de binder og holder mig nede på grund af dårlige minder Så fat jeg kæmper en kamp indeni Kilde: Oplæg om patientperspektivet ved Sjurdur Berg torsdag på KØ-ugen 2024.  16 Ad 4. Kommunikation, faglig formidling og/eller skrankerådgivning Indeholder gennemgang af følgende underemner: Kommunikation Faglig formidling Skrankerådgivning Teknologianvendelse KOMMUNIKATION 1. Hvilke komponenter indgår i den interpersonelle kommunikationsmodel? Kilde: Læsemateriale kapitel 2 i ”Communication Skills”-bogen. 2. Hvilke former for kommunikation findes der? Den verbale kommunikation: Det sagte Den non-verbale kommunikation: Det ikke-sagte, kropssprog, påklædning, øjenkontakt. Desuden vokal kommunikation (måden, det siges på), dog ikke pensum Kilde: Læsemateriale kapitel 3 i ”Communication Skills”-bogen. 3. Hvilke elementer i den non-verbale kommunikation kan have indflydelse på den generelle kommunikation mellem kunde og farmaceut, og kan den studerende relatere dem til oplevelser de har haft under studieopholdet? Kinesics: Måden kroppen bruges på (håndtryk, armfagter, fodstilling, kropssprog osv.). Personligt rum (proxemics): Afstanden mellem personer, der interagerer, fx skranken. Omgivende non-verbale faktorer: rummets indretning, farver, lys, plads. Distraherende faktorer: manglende øjenkontakt, ansigtsudtryk, kropssprog (vende ryggen til, hænderne over kors o. lign.), tonefald. Kilde: Læsemateriale kapitel 3 i ”Communication Skills”-bogen.  17 4. Hvilke barrierer kan man som farmaceut selv have, som blokerer for hensigtsmæssig kommunikation? Lavt selvværd. Kulturelle forskelle. Generthed. Ubehag i følsomme situationer. Dysfunktionel indre monolog. Negativ opfattelse af værdien af Manglende objektivitet. patientinteraktion. Kilde: Læsemateriale kapitel 4 i ”Communication Skills”-bogen. 5. Har den studerende selv oplevet nogle af disse, og hvordan kan de overkommes/blev de overkommet? 6. Hvilket 3 metoder er værdifulde for effektivt at kunne lytte? At opsummere: At tjekke, om du har forstået det, der blev sagt, ved at opsummere indholdet. At parafrasere: At give tilbage til den man taler med ift. hvad han/hun har sagt, både i forhold til indhold og til følelser. At give empatiske svar: At kommunikere, at du forstår patientens følelser, uden dog at tage disse på dig. Kilde: Læsemateriale kapitel 5 i ”Communication Skills”-bogen. 7. Hvilke svartyper bruges ofte i kommunikation med andre, og hvor hensigtsmæssige er de? Har den studerende selv anvendt disse svartyper og med hvilket resultat? Dømmende svar: ”Du skal ikke”. Kan gøre modtageren usikker på, om de kan stole på dig. Rådgivende svar: ”Du skulle tage at…”. OK at bruge i professionel sammenhæng, men det bedste er, hvis modtageren selv kommer frem til løsningen på følelsesmæssige problemer. Formildende svar: ”Det skal nok gå”. Bruges ofte for at skåne os selv for at tage stilling til svære følelser, men kan få modtageren til at føle, at hans/hendes bekymring er forkert. Generaliserende svar: ”Det har jeg også prøvet”. Nogle gange kan det give modtageren en tryghed at vide, at andre er kommet igennem det, men det tager fokus væk fra modtageren. Probende svar: At stille spørgsmål tilbage. Det kan tage fokus væk fra modtagerens følelser og give en falsk forhåbning om, at du kan komme med en løsning. Distraherende svar: At tale om noget andet. Kan give modtageren en følelse af ikke at blive hørt. Forstående svar: ”Det lyder som om du…”. Viser, at du forstår modtagerens bekymring, uden at være dømmende. Kilde: Læsemateriale kapitel 5 i ”Communication Skills”-bogen. 8. Hvad er assertiv kommunikation, og hvordan adskiller det sig fra passiv og aggressiv kommunikation? Assertiv kommunikation er direkte og ærligt at udtrykke sine idéer, meninger og ønsker i en atmosfære af tillid. Assertive farmaceuter tager en aktiv del i patientens behandling og initierer kommunikation, hvorimod passive farmaceuter venter på, at patienten stiller spørgsmål. Ved assertiv kommunikation forsøges at løse konflikter på en direkte, men respektfuld måde, hvorimod ved aggressiv kommunikation optrappes konflikten, og ved passiv kommunikation undgås konflikten. Målet for assertiv kommunikation er at stå op for sig selv og løse problemer på en måde, så forholdet ikke beskadiges. Kilde: Læsemateriale kapitel 6 i ”Communication Skills”-bogen.  18 9. Hvilke teknikker kan man benytte for at fremme assertiv kommunikation? Har den studerende brugt dem og med hvilket resultat? At give feedback (fokuser på adfærd, vær beskrivende, tag udgangspunkt i dig selv, vær specifik, fokuser på problemløsning, sørg for private omgivelser) At invitere til feedback fra andre At sætte grænser (på en respektfuld måde) At fremsætte ønsker At være vedholdende At ignorere provokationer At modtage kritik Kilde: Læsemateriale kapitel 6 i ”Communication Skills”-bogen. FAGLIG FORMIDLING 10. Hvad er faglig formidling? Faglig formidling handler om at gøre komplekse pointer forståelige for ikke-fagfolk. Det handler om at bygge bro mellem et fagligt univers og læserens univers. Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing). 11. Hvad indeholder nyhedstrekanten? Kan den studerende give eksempler på, hvor og hvordan den er anvendt under studieopholdet? Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing). 12. Hvad er nyhedsrelevanskriterierne og hvordan har den studerende anvendt disse i den faglige formidling? Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing).  19 13. Hvad består det retoriske pentagram (også kaldet Ciceros pentagram) af? Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing). 14. Hvad indeholder Hey-You-See-So-modellen, og hvordan har den studerende anvendt denne model i faglige formidling? Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing). 15. Kan den studerende nævne forskellige formidlingsplatforme og deres fordele? Videnskabelige artikler: Anerkendt høj standard, når et internationalt publikum, her finder forskere ny viden Postere: Bred eksponering, når mange tilhørere, kan deles efterfølgende Webinarer: Tale frem for at skrive, dialog med tilhørere, produktion af præsentation om projektet, kan deles efterfølgende via YouTube Sociale medier: Kort og hurtigt format, når meget langt ud, direkte vej til beslutningstagere Kilde: Forberedelse video om forskningsformidling fra NUAP - Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (ved Lotte Stig Nørgaard/ Charlotte Verner Rossing).  20 SKRANKERÅDGIVNING 16. Hvad er sektorkravene til rådgivning, og hvordan har den studerende selv benyttet dem i skranken? Kilde: Oplæg om kommunikation på apoteket ved Stine Fabricius torsdag på SPA-dage 2024. 17. Hvilke rådgivningsmodeller anvendes i skranken? Hvornår ville den studerende bruge dem? SVAMP (behovsafdækning ved præsentation af symptom - håndkøbslægemidler) Symptomer – hvilke symptomer har borgeren? Varighed – hvor længe/hvor ofte har borgeren haft symptomer? Aktion – hvad har borgeren gjort for at afhjælpe symptomerne? Medicin – tager borgeren anden medicin? Person – er der øvrige forhold ved personen, der skal afdækkes? Kilde: Oplæg om kommunikation på apoteket ved Stine Fabricius torsdag på SPA-dage 2024. SMART (behovsafdækning ved præsentation af lægemiddel – receptpligtige lægemidler) Start – kender borgeren præparatet/medicinen? Mængde – kender borgeren doseringen? Anvendelse – kender borgeren til den praktiske anvendelse og opbevaring? Resultat – hvad ved borgeren i forhold til virkning og bivirkninger? Tvivl – er der noget, borgeren er i tvivl om? Kilde: Oplæg om kommunikation på apoteket ved Stine Fabricius torsdag på SPA-dage 2024. 18. Hvilke alarmsignaler bør man være specielt opmærksom på i kundedialogen i skranken? Det du som fagperson undrer dig over: Det sagte (”hvad er det egentlig for noget, lægen har sendt på recepten”?) Det usagte (tøven, usikkerhed mv) Kilde: Oplæg om kommunikation på apoteket ved Stine Fabricius torsdag på SPA-dage 2024.  21 TEKNOLOGIANVENDELSE 19. Nævn eksempler på teknologier beskrevet i rapporten ”FIP Digital Health in Pharmacy Education” og beskriv kort teknologien. Electronic health records (elektronisk patientjournal/EPJ) E-prescribing/e-dispensing (FMK) (på sigt: væk fra recept og over mod aktiv ordination) Blockchain (generering af data på patienter) On-line pharmacy (internetapoteker. I Danmark er der to rene on-lineapoteker) Wearable technology (ure, der måler på vores sundhedstilstand. Ex EKG, puls, vægt, BT osv) Bots (robotter, der hjælper ifm beslutningsstøtte – ex miniinformation) Apps (ex Apotekets App inkl. medicinhusker) Digital medicine Digital therapeutics (ex: ADHD-spil vs ADHD-medicin) Remote patient monitoring (ex i form af Liva app, som er din personlige onlinebaserede sundhedsrådgiver) Online patient counselling and telehealth AI (artificial intelligence) Big Data (kan bruges til at give overblik over kundesegmenter, til at screene målgrupper for ydelse og til work-flowanalyser) Kilde: Læsemateriale FIP Digital Health in Pharmacy Education fra 2021. 20. Hvilke af ovenstående teknologier har den studerende erfaring med på apoteket? 21. Hvilke af ovenstående og/eller andre teknologier tror den studerende, at vi vil komme til at se mere til på fremtidens apotek - og hvorfor?  22 Ad 5. Patientsikkerhed, kvalitet og/eller etik Indeholder gennemgang af følgende underemner: Patientsikkerhed Restordre Sektorovergange Kvalitet Bæredygtighed Forbedringsarbejde Etik PATIENTSIKKERHED 1. Hvad er patientsikkerhed? Patientsikkerhed defineres som sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsatser og ydelser eller mangel på samme. Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader – utilsigtede hændelser – når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet. I den nye tilgang Sikkerhed-II kan patientsikkerhed defineres, som at så meget som muligt går godt. Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 1 ved Trine Graabæk Hansen og del 2 ved Marianne Møller på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Metodehåndbog DSKS 2018. 2. Hvad er en utilsigtet hændelse (UTH)? En utilsigtet hændelse er en begivenhed i sundhedsvæsenet, som medfører skade eller risiko for skade. Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. En UTH defineres som en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme Kilde: Læsemateriale Metodehåndbog DSKS 2018. 3. Hvad er DPSD? DPSD står for Dansk Patientsikkerheds Database. Det er her, alle indrapporterede utilsigtede hændelser havner. Formålet med databasen er at lære af fejl for at forbedre patientsikkerheden. Rapporteringssystemet er anonymt og ikke-sanktionerende. Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 1 ved Trine Graabæk Hansen på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Metodehåndbog DSKS 2018.  23 4. Kan den studerende nævne nogle årsager til kritik af systemet med DPSD og UTH? Antallet af medicineringsfejl har været nogenlunde konstant de sidste mange år I systemet ser vi kun toppen af isbjerget af alle UTH De indrapporterede UTH er ikke repræsentative (flere rapporterer samme hændelse, fokusområder, underrapportering) UTH er kun én af flere kilder til forbedring af patientsikkerheden Afspejler ofte ikke kompleksiteten i medicineringsprocessen Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 2 ved Marianne Møller på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fra utilsigtede hændelser til Patientsikkerhed 2.0 https://patientsikkerhed.dk/fra-utilsigtede-haendelser-til-patientsikkerhed- 2-0/. 2024 5. Hvad er forskellen på Work-as-done og Work-as-imagined? Work-as-imagined er sådan, som man forestiller sig, at arbejdet udføres. Work-as-done er sådan, som arbejdet rent faktisk udføres og er ofte meget mere komplekst end Work-as-imagined. Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 2 ved Marianne Møller på KØ-ugen 2024. 2024 6. Hvad er resilience? Kan den studerende nævne eksempler på resilience på apoteket? Almindeligt brugt ord for robust eller fleksibel Bruges om systemers måde at fungere på Defineres som et systems evne til at kunne udføre de tiltænkte opgaver i såvel forventede som uventede situationer – vs. pro-aktivt og re-aktivt. Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 2 ved Marianne Møller på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Metodehåndbog DSKS 2018 og artiklen Fylan B, Armitage G, Naylor D, Blenkinsopp A. A qualitative study of patient involvement in medicines management after hospital discharge: an underrecognised source of systems resilience. BMJ Qual Saf. 2018 Jul;27(7):539–46. RESTORDRE 7. Kan den studerende nævne noget om restordre? Stigende problem i både primær- og sekundærsektoren Typiske grunde til restordre: Produktionsvanskeligheder, økonomiske aspekter, uforudsete hændelser At produktionen af medicin er global øger risikoen for restordrer Et bedre nationalt samarbejde på tværs af aktørerne vil hjælpe på restordre problematikken, f.eks. Nationalt råd for forsyningssikkerhed af lægemidler Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 1 ved Trine Graabæk Hansen på KØ-ugen 2024. SEKTOROVERGANGE 8. Hvad er en sektorovergang? ”Enhver overdragelse af ansvar for en patient mellem instanser i sundhedsvæsnet”. Det kan være mellem to sektorer eller inden for en sektor. Kilde: Nanoforelæsning om sektorovergange ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024.  24 9. Hvad er ISBAR – har den studerende brugt ISBAR og hvis ja, med hvilke resultater? Kilde: Nanoforelæsning om sektorovergange ved Laura Victoria Jedig Lech på KØ-ugen 2024. 10. I hvilke situationer bør man som sundhedsprofessionel være specielt opmærksom på, at der kan opstå medicinsikkerhedsproblemer? I højrisikosituationer (ex: hospitaliserede patienter, akut medicin) Ved polyfarmaci Ved sektorovergange Kilde: Video om patientperspektivet modul 1.2 ved Anna Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. 11. Har den studerende oplevet nogle af disse situationer under sit studieophold – og hvordan bidrog den studerende i fald til løsning af problemerne? KVALITET 12. Hvad består kvalitetsarbejdet på apotek i? Hvert apotek har en kvalitetsansvarlig farmaceut, der har ansvaret for opdaterede retningslinjer på lovpligtige og nødvendige områder samt kontrol med disse Arbejdet med kvalitet er vigtigt for at sikre ensartet kundeoplevelse til en minimum standard samt overholdelse af gældende lovgivning Målinger af kvalitet kan f.eks. være ventetid, lagerserviceringsgrad og kundetilfredshed Kilde: Nanoforelæsning om kvalitet på apoteket ved Torben Wrona Schramm på KØ-ugen 2024. BÆREDYGTIGHED 13. Hvad kaldes de 3 aspekter af bæredygtighed? Økonomisk bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Kilde: Nanoforelæsning om bæredygtighed ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024.  25 14. Hvad er hovedresultaterne af den undersøgelse om medicinspild, som tidligere studerende har bidraget til? Der blev registreret over 4000 pakninger af medicin, som kunder afleverede på apoteket, og det ville svare til 3 mio. pakninger af medicin om året i Danmark Over halvdelen af pakningerne var ikke udløbet Over halvdelen af pakningerne indeholdt stadig halvdelen eller mere af medicinen En femtedel af pakningerne var uåbnede Det estimeres, at kunder afleverer medicin for over 400 mio. kr. om året i Danmark Kilde: Nanoforelæsning om bæredygtighed ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. 15. Kender den studerende nogle af FN’s verdensmål, og har den studerende arbejdet med dem? Kilde: Nanoforelæsning om bæredygtighed ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. 16. Hvilke eksempler på bæredygtighedsinitiativer har den studerende hørt om? To Good to Go-appen PharmaSwap Vederlagsfri medicin som patientpakker Returpens-ordningen Den svenske Välvalds-ordning At hjælpe kunde/patient med at blive mere lægemiddelkompliant er OGSÅ et bidrag til forøget bæredygtighed Kilde: Nanoforelæsning om bæredygtighed ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024. FORBEDRINGSARBEJDE 17. Hvad er Forbedringsmodellen – Model for Improvement? Forbedringsmodellen er en velafprøvet kvalitetsudviklingsmodel, der er udviklet i starten af 1990’erne i USA. Modellen har som ambition at skabe markante forbedringer på relativt kort tid, og samtidig at fastholde forbedringerne over tid via en god implementeringsproces.  26 Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 1 ved Trine Graabæk Hansen samt om kvalitet på apoteket ved Torben Wrona Schramm på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Hvem kan stave til PDSA 2018. 18. Hvordan adskiller Forbedringsmodellen sig fra en traditionel skrivebords-tilgang? Kilde: Nanoforelæsning om patientsikkerhed del 1 ved Trine Graabæk Hansen på KØ-ugen 2024. ETIK 19. Hvad er de 8 principper i The Pharmacist’ Code of Ethics? Nonmalfeasance (ikke at skade) Beneficence (at gøre godt) Autonomy (autonomi) Honesty and truch-telling (ærlighed) Informed consent (informeret samtykke) Confidentiality (tavshedspligt) Fidelity (troskab) Justice (retfærdighed) Kilde: Nanoforelæsning om etik ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale kapitel 14 i ”Communication skills”-bogen.  27 20. Nævn nogle af punkterne i FIPs (International Pharmaceutical Federation) codes of ethics for pharmacists? Code of Ethics should at least include: Act with honesty and integrity. Do not disrepute or undermine confidence in the profession. Priorities: Safety, well-being and best interest of clients/patients. Act as autonomous health professionals. Act in accordance with scientific principles and professional standards. Co-operate and collaborate with colleagues and others. Ensure best possible quality of healthcare for individuals and the community at large, while considering limitations of available resources and principles of equity and justice. Respect confidentiality. Respect patients’ rights and cultural difference, beliefs and values. Comply with legislation and codes/standards. Maintain competence through continuing professional development. Kilde: Nanoforelæsning om etik ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale kapitel 14 i ”Communication skills”-bogen. 21. Beskriv MacDonalds 8 skridt i en etisk beslutningstagning 1. Genkend de moralske dimensioner. 2. Identificer alle involverede parter. 3. Gennemtænk de fælles værdier eller principper, der er involveret. 4. Afvej fordele og ulemper. 5. Søg efter tilsvarende tilfælde. 6. Drøft sagen med de relevante parter og indsaml deres holdninger. 7. Overvej de juridiske og organisatoriske regler, der er involveret. 8. Reflekter over, hvor godt du har det med beslutningen (mavefornemmelse) Kilde: Nanoforelæsning om etik ved Lotte Stig Nørgaard på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale kapitel 14 i ”Communication skills”-bogen. 22. Hvilke etiske problemer har den studerende selv stået i – og hvordan har den studerende håndteret disse/hvordan ville den studerende håndtere dem i dag?  28 AD 6) Økonomi, ledelse og/eller organisation Indeholder gennemgang af følgende underemner: Apoteksøkonomi Sygehusøkonomi Ledelse Organisation Professioner APOTEKSØKONOMI 1. Hvad forstås ved hhv. A) bruttoavancesaftalen, B) fastprissystemet og C) udligningssystemet? A) Aftale mellem Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening om apotekernes samlede indtjening på alt salg før udgifter til løn, husleje, drift mv. omsætning – vareforbrug og rabatter B) Fast avance, ens priser på lægemidler og faste gebyrer i hele landet C) Omfordeling via sektorafgifter og omfordeling via omsætningsstørrelse Kilde: Oplæg om apoteksøkonomi ved Torben Wrona Schramm onsdag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fakta om apotekernes økonomisystem 2020. 2. Hvorfor har man valgt disse elementer i reguleringen af apotekssystemet? Fordele/ulemper? Hvad synes den studerende om systemet? Forbrugerprisen skal være ens overalt i landet Forbrugerne skal sikres en rimelig let adgang til køb af lægemidler, også i tyndt befolkede områder. Distributionen skal ske til rimelige samfundsøkonomiske omkostninger. Kan fjerne incitament til at lave nye tiltag Driftsoptimering og salg kan komme til at tage fokus fra faglighed Kilde: Oplæg om apoteksøkonomi ved Torben Wrona Schramm onsdag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fakta om apotekernes økonomisystem 2020. 3. Hvordan fordeler de typiske apoteksudgifter sig? 75 % vareforbrug. 25 % bruttoavance, heraf: - 14,6 % til løn, 6,7 % til øvrige, 3,8 % i overskud Kilde: Oplæg om apoteksøkonomi ved Torben Wrona Schramm onsdag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fakta om apotekernes økonomisystem 2020. 4. Nævn eksempler på en øget omsætning, der IKKE påvirker prisen på lægemidler (varer med fri prissættelse). Frihandelsvarer Liberaliserede håndkøbslægemidler Receptpligtige lægemidler til produktionsdyr Sundhedsydelser (bortset fra aftalte ydelser som TPI og medicinsamtale) Serviceydelser, der ikke er nævnt i prisberegningsbekendtgørelsen Kilde: Oplæg om apoteksøkonomi ved Torben Wrona Schramm onsdag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fakta om apotekernes økonomisystem 2020.  29 5. Hvilke apoteker er berettiget til at modtage tilskud fra udligningsordningen? Ikke-by-apoteker med en omsætning på mindre end 37,9 mio. kr. (2020). − Afgiver: Apoteker med større omsætning betaler 3,6 % af differencen mellem egen omsætning og gennemsnitsomsætningen i udligningsafgift. − Modtager: Apoteker med mindre omsætning modtager 3,9 % af differencen mellem egen omsætning og gennemsnitsomsætningen i udligningsafgift. Kilde: Oplæg om apoteksøkonomi ved Torben Wrona Schramm onsdag på KØ-ugen 2024 samt læsemateriale Fakta om apotekernes økonomisystem 2020. SYGEHUSØKONOMI 6. Hvad er udbud i sygehusregi, og hvor længe varer det typisk? Ifølge europæisk lovgivning skal lægemidler i sygehusregi i udbud, da det giver mulighed for konkurrence og rabatter. Amgros sender lægemidlerne i EU-udbud på vegne af sygehusapotekerne og indgår kontrakter med vindende leverandører. Det billigste lægemiddel vinder, dog differentieres nogle gange efter andre parametre. Udbud gælder oftest for et år – men afhænger af forskellige parametre, bl.a. patentudløb. Kilde: Nanoforelæsning om lægemiddeløkonomi på hospitalet del 1 og del 2 ved Line Jarvig på KØ-ugen 2024. 7. Hvordan styres udgifterne til lægemidler på hospitalet? Medicinrådet: Vurderer nye lægemidler og laver behandlingsvejledninger Amgros: Forhandler priser på lægemidler via udbud Dialog på tværs af regioner: Løbende drøftelser og koordinering Lægemiddelkomitéer: Påvirker lægemiddelforbruget på hospitaler og til dels i primærsektoren Sygehusapoteker: Indkøber via prisaftaler, smart lagerføring, sikrer implementering i praksis Kilde: Nanoforelæsning om lægemiddeløkonomi på hospitalet del 1 og del 2 ved Line Jarvig på KØ-ugen 2024. 8. Hvad er medicinrådet og dets funktion? Medicinrådet er et uafhængigt råd nedsat af Danske Regioner. Medicinrådet udarbejder anbefalinger for standardbehandling på landets sygehuse. Medicinrådet anbefaler brug af ny medicin, hvis der er et rimeligt forhold mellem klinisk værdi og omkostning Medicinrådet består af 3 dele: - Rådet, som udvælger terapiområder og godkender vejledninger og rekommandationer. - Fagudvalg, som er nedsat for hvert terapiområde. - Sekretariat, der koordinerer og laver sagsfremstilling. Kilde: Nanoforelæsning om lægemiddeløkonomi på hospitalet del 1 og del 2 ved Line Jarvig på KØ-ugen 2024.  30 LEDELSE 9. Hvad er ledelse? - Ledelse vil sige at opnå resultater, målt ifølge organisationens mål, gennem og ved hjælp af medarbejderne - Min opskrift på ledelse er enkel. Man skal sørge for, at medarbejderne får succes. Så får man det også selv (Asger Aamund) Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 10. Hvad er strategi? Ordet "strategi" stammer fra det græske ord strategos, og det betyder krigskunst. Det er således en slags handlingsplan/en businessplan, der søger at fastlægge: - hvor en organisation ønsker at bevæge sig hen - hvilke mål der skal styre denne udvikling og - hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at nå disse mål. Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 11. Hvilke 4 ting karakteriserer en god strategi? Konsistent: Der skal være en rød tråd i strategiens elementer (mål, vision og mission). Realistisk: En strategi skal være ambitiøse, men strategiprocessen er spildt, hvis den ikke er realistisk. Konkurrenceevne: Det er vigtigt, at strategien sikrer organisationens fremtid. Dynamisk: Strategien skal være skarpt formuleret, men samtidig også dynamisk i sin natur, så I hurtigt kan omstille jer til virkelighedens krav. Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 12. Hvad er vision og mission inden for ledelse? VISION: Det store billede – det vi gerne vil være i fremtiden. MISSION: Det vi gerne vil opnå og bruge vores hverdag på – hvordan vi opfylder vores formål Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 13. Hvilke elementer indgår i DiSC-modellen? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024.  31 14. Hvilke personlighedstyper er der i enneagrammet? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 15. Hvad er McGregors X/Y-teori? Teori X: Leder har manglende tillid til medarbejderne, leder kontrollerer så meget som muligt. Teori Y: Leder har stor tillid til medarbejderne, medarbejderne kan og vil selv gøre en indsats. Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 16. Kan den studerende nævne Lewis 3 ledelsesstile? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 17. Hvordan defineres psykologisk tryghed? Psykologisk tryghed er en tiltro til, at ingen vil blive straffet eller ydmyget for at fremsætte sine idéer, spørgsmål, bekymringer eller fejl. Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024.  32 18. Hvilke forudsætninger og konsekvenser er der af psykologisk tryghed i teams? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 19. Hvad indgår i SL2-modellen? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024.  33 20. Hvad betegner lederskab versus management? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024. 21. Kan den studerende nævne noget om motivationsteorier? Kilde: Oplæg om ledelse ved Torben Wrona Schramm fredag på KØ-ugen 2024.  34 ORGANISATION 22. Beskriv organisationsstruktur ud fra Mintzbergs 5 klassiske typer. Kilde: Nanoforelæsning om organisation ved Torben Wrona Schramm på KØ-ugen 2024. 23. Hvilke elementer indgår i en SWOT-analyse? Og har den studerende brugt denne model? Kilde: Nanoforelæsning om organisation ved Torben Wrona Schramm på KØ-ugen 2024. 24. Hvilke 3 kulturlag er der i Edgar Schein’s isbjergsmodel? Kilde: Nanoforelæsning om organisation ved Torben Wrona Schramm på KØ-ugen 2024.  35 PROFESSIONER 25. Hvilke 5 vigtige karakteristika er der ved farmaceutprofessionen? Sociale sammenslutninger (f.eks. fagforeninger) Langvarig akademisk uddannelse, der giver en titel (beskyttet fagtitel) Samfundsopgaver og uegennytte (arbejder for borgeren) Etisk kodeks (inklusiv muligheder for sanktioner) Autonomi (myndigheder har tillid til, at professionen kan træffe faglige beslutninger) Kilde: Nanoforelæsning om profession ved Anna-Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. 26. Hvilke 3 dimensioner af kompetencer er relateret til farmaceutprofessionen? Kilde: Nanoforelæsning om profession ved Anna-Birna Almarsdóttir på KØ-ugen 2024. 27. Hvordan ser den studerende sin profession i forhold til andre professioner? 28. Hvad er hovedkonklusionen i artiklen om sammenligning af fag på uddannelser af Druedahl et al.? Farmaceutstuderende (i DK) lærer mest om lægemidler sammenlignet med 5 andre sundheds- uddannede (farmakonomelever, medicinstuderende, SoSu- assistenter, Sosu-hjælpere og sygeplejersker). Farmakonomer lærer allermest om hvordan man formidler viden om lægemidler til patienter Farmaceutstuderende modtager mere undervisning end de medicinstuderende om lægemiddelbrug og farmakologi Kilde: Læsemateriale artiklen Druedahl LC, Mølby Hansen J, Freese EL, Almarsdóttir AB, Traulsen JM. Mandatory medication content in the curricula of six health care personnel types with patient contact in Denmark. Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2019;124(4):431–438. doi:10.1111/bcpt.13147.