Slimhinder og Tela Submucosa PDF

# Slimhinden - Slimhinden er lyserød og stramt bundet overalt. - Den har et karakteristisk relief, hvis enkeltheder dog varierer individuelt. - Lige bag fortænderne i overkæben ligger en slimhindeknop, papilla incisiva (1), der varierer i form og størrelse. - Den er et meget følsomt område i ganen...

# Slimhinden - Slimhinden er lyserød og stramt bundet overalt. - Den har et karakteristisk relief, hvis enkeltheder dog varierer individuelt. - Lige bag fortænderne i overkæben ligger en slimhindeknop, papilla incisiva (1), der varierer i form og størrelse. - Den er et meget følsomt område i ganen. - Ved foramen incisivumanalgesi føres kanylen gennem slimhinden ved siden af papilla incisiva, for at undgå det meget følsomme område. - De tværstillede slimhindefolder (2) bag papilla incisiva hedder plicae palatinae transversae. - Der er fire til fem folder på hver side af midtlinien, lokaliseret til den hårde ganes forreste tredjedel. # Tela submucosa - Efter indholdet i tela submucosa inddeles den hårde gane i zoner, en anterolateral (1) og en posterolateral (2) på begge sider af raphe palati, adskilt af en linie mellem mesialfladen på første molar i højre og venstre side (3). - I den anterolaterale zone indeholder tela submucosa fedt (2) mellem de stramme bindevævsstrøg, der binder slimhinden til underlaget. - I den posterolaterale zone derimod indeholder tela submucosa rent mukøse kirtler, gll. palatinae (5). - Kirtlerne (3) fortsætter i den bløde gane, og de fleste findes på overgangen mellem hårde og bløde gane. - Tela submucosa er tyndest i den anterolaterale zone. - Her er afstanden mindst mellem slimhindens lamina propria og periost. # Nerver og kar - I tela submucosa ligger desuden nerver og kar til den hårde gane. - Nerverne til ganeslimhinden og til den palatinale gingiva i overkæben kommer fra nn. palatini og rami nasales. - Nervetrådene i disse nerver kommer fra n. maxillaris og løber gennem ggl. pterygopalatinum (1). - Fra nn. palatini går n. palatinus major (3) til bageste del af den hårde gane, mens n. nasopalatinus (2) fra rami nasales forsyner den allerforreste del. - N. palatinus major går gennem foramen palatinum majus bagtil, og n. nasopalatinus løber ned over næseskillevæggen og når mundhulen gennem foramen incisivum. - De to nerver 'mødes' på en linie mellem hjørnetændernes mesialflader, dvs, at n. palatinus major innerverer det meste af den hårde gane og af den palatinale gingiva i overkæben. - Den hårde ganes arterie og vene, a. og v. palatina major, følges med n. palatinus major gennem foramen palatinum majus. - Arterien kommer fra a. maxillaris, og venen går til plexus pterygoideus. - Lymfekarrene fra den hårde gane og den palatinale gingiva løber til nodi lymphoidei cervicales profundi. # Bløde gane - Den bløde gane, palatum molle, er en bevægelig bløddelsplade af muskler, bindevæv og kirtler beklædt med slimhinde. - Den bløde gane har to flader, næsesiden, facies nasalis, der er konveks og mundsiden, facies oralis, der er konkav. - Navnene er noget misvisende, fordi næsesiden vender mod pars nasalis pharyngis og mundsiden mod pars oralis pharyngis. - På facies oralis ses kirteludmundinger og fortsættelsen af raphe palati. - Overgangen til den hårde gane kaldes 'ah-linien', og den ses bedst, når den bløde gane bevæges, fx ved at lade patienten sige 'ah'. - Bagkanten af den bløde gane har et fremspring, drøbelen, uvula, i midten. - Lateralt fortsætter palatum molle i to ganebuer på hver side, forreste ganebue, arcus palatoglossus (1), og bageste ganebue, arcus palatopharyngeus (3). ## Inddeling - Den bløde gane består af en horisontal (1) og en vertikal del (3). - Den sidste kaldes ganesejlet, velum palatinum. - Under synkning løftes den bløde gane, og velum palatinum presses mod svælgets bagvæg. - Derved spærres forbindelsen, isthmus pharyngonasale, mellem næsesvælgrum og mundvælgrum, så føde ikke trænger op i næsesvælgrummet. - Aflukning finder ligeledes sted ved udtale af visse konsonanter. ## Lagene i den bløde gane er - tunica mucosa (3) på facies oralis, - tela submucosa (2), der er det tykkeste lag, og - tunica mucosa (1) på facies nasalis. ## Tela submucosa (2) indeholder - kirtler (4), - muskler (5) og (7), - ganeaponeurose (6). # Langs ganens midtlinie findes en lys stribe raphe palati (1). - Den svarer til sammenvoksningsstedet mellem højre og venstre ganeudløber hos fosteret. - Hos nogle er raphe palalati en fure, hos andre en forhøjning. - På overfladen af ganeslimhinden kan kirteludmundinger (1) ses med det blotte øje. - De viser sig som små prikker.