Anatomi af mundhulen og ganen - PDF

## Slimhinden - Slimhinden, tunica mucosa, på facies oralis er rød og særlig kraftig farvet bagtil. Den er fast bundet, selv om bindingen ikke er så fast som på den hårde gane. - Slimhindens lamina epithelialis (2) er uforhornet flerlaget pladeepitel, der beklæder hele facies oralis og fortsætter om...

## Slimhinden - Slimhinden, tunica mucosa, på facies oralis er rød og særlig kraftig farvet bagtil. Den er fast bundet, selv om bindingen ikke er så fast som på den hårde gane. - Slimhindens lamina epithelialis (2) er uforhornet flerlaget pladeepitel, der beklæder hele facies oralis og fortsætter omkring bagkanten til bageste del af facies nasalis. Udstrækningen af det flerlagede pladeepitel på facies nasalis afhænger af, hvor stort et stykke af fladen, der presses mod svælgets bagvæg, når isthmus pharyngonasale mellem pars nasalis og pars oralis pharyngis lukkes. - Slimhinden på facies nasalis er også rød og fast bundet. Lamina epitelialis (8) på den øvrige del af facies nasalis er respirationsvejsepitel, dvs enlaget flerradet (pseudolagdelt) prismatisk epitel, med kinocilier og bægerceller, der bagtil møder det flerlagede pladeepitel (9). ## Tela submucosa - Kirtlerne i tela submucosa, gll. palatinae (4), danner et tykt lag, og der er flest fortil på overgangen til den hårde gane. Kirtlerne i den bløde gane er rent mukøse ligesom i den hårde. - Musklerne er tværstribede skeletmuskler. De udfylder en stor del af tela submucosa og ligger især bagtil. - Ganeaponeurosen, aponeurosis palatina (6), dannes af senen fra m. tensor veli palatini. Den ligger i den bløde gane og hæfter sig til bagkanten af den hårde gane. - Ganeaponeurosen stabiliserer den bløde gane, idet den fungerer som et 'bøjeligt skelet'. Den er desuden tilhæftningssted for ganemuskler. - De mange elastiske fibriller i den bløde gane danner ufuldstændige elastiske membraner under slimhinden på næseside og på mundside. Membranerne fungerer som 'grænselag, der svarer til, hvor lamina muscularis mucosae begynder i oesophagus. - Det lymfatiske væv i den bløde gane findes i varierende udstrækning og står lateralt i forbindelse med det lymfatiske væv i tonsilla palatina. ## Nerver og kar - Nerverne til slimhinden hedder nn. palatini minores (2) og kommer fra nn. palatini (3). De løber gennem foramina palatina minora og bagud til slimhinden på den bløde gane. - Nn. palatini kommer fra n. maxillaris, går gennem ggl. pterygopalatinum og løber nedad til hullerne i ganen. - Den bløde ganes arterier og vener (aa. og vv. palatinae minores) følges med nerverne gennem foramina palatina minora. Arterierne kommer fra a. maxillaris og venerne går til plexus pterygoideus. Lymfekarrene fra den bløde gane går til nodi lymphoidei cervicales profundi. ## Ganemuskler - Ganemusklerne omfatter - musklerne i de to ganebuer: - m. palatoglossus (2) i forreste, og - m. palatopharyngeus (3) i bageste ganebue, - musklerne der udspringer både fra basis cranii og fra det Eustachiske rør: - m. levator veli palatini (4), ganesejlsløfteren, og - m. tensor veli palatini (1), ganesejlsspænderen, - musklen der udelukkende ligger i den bløde gane: - m. uvulae (8). - **M. palatoglossus (2)** udspringer fra den bløde gane (3) og hæfter sig i tungen (1). - Den har samme forløb som forreste ganebue, arcus palatoglossus (1), dvs, den løber bueformet, lateralt, nedad og lidt fremad og svinger til sidst medialt ind i tungen. - Højre og venstre m. palatoglossus virker tilsammen som snøremuskler, idet de forsnævrer isthmus faucium, dvs, de trækker tunge og gane mod hinanden, og de to forreste ganebuer nærmere midtlinien. M. palatoglossus regnes også med til de ydre tungemuskler. - **M. palatopharyngeus (3)** udspringer fra den bløde gane (2) samt fra brusken i tuba auditiva (1) med et mindre strøg, m. salpingopharyngeus. - Musklen løber nedad, lateralt og bagud, dvs samme retning som bageste ganebue, og hæfter sig i svælgvæggen. - M. palatopharyngeus er både gane- og svælgmuskel, idet den regnes med til svælgets levatorer. Når ganen er punctum fixum, løfter den svælget. Når svælget derimod er punctum fixum, sænker den ganen. - **M. levator veli palatini (4)** udspringer fra pars petrosa, lige foran apertura externa canalis carotici (5), og fra nærliggende del af tubabrusken (6). - Musklen er rettet nedad, fremad og medialt. Den går gennem svælgvæggen over musklerne og hæfter sig i den bløde gane, idet den (4) fletter sig sammen med m. levator veli palatini fra den anden side. - Muskelfibrene ligger under m. uvulae (8), og enkelte fibre går til aponeurosis palatina. De to mm. levatores veli palatini danner tilsammen en 'slynge', der kan løfte ganesejlet, velum palatinum. - Da m. levator veli palatini udspringer uden for svælget, i loftet af spatium lateropharyngeum, må den passere gennem svælgvæggen for at kunne hæfte sig i den bløde gane, der ligger inden for svælgvæggen. M. levator