Endokrine Kirtler og Brislen PDF

# ENDOKRINE KIRTLER OG BRISLEN ## fig. 1 En. Hypofysen (2) og (3) ligger i fossa hypophysialis (1) i sella turcica. Hypofysen er ærtstor og består af en forreste del, adenohypofysen (2), der udvikles fra svælgslimhindens epitel, og en bageste del, neurohypofysen (3), der udvikles fra mellemhjernen...

# ENDOKRINE KIRTLER OG BRISLEN ## fig. 1 En. Hypofysen (2) og (3) ligger i fossa hypophysialis (1) i sella turcica. Hypofysen er ærtstor og består af en forreste del, adenohypofysen (2), der udvikles fra svælgslimhindens epitel, og en bageste del, neurohypofysen (3), der udvikles fra mellemhjernen, diencephalon. Hypofysen producerer et stort antal hormoner, og flere af dem har virkning på andre kirtler. Hypofysen hører til mellemhjernen, diencephalon (fig. 33 Ce.) (7). Den ligger under tredie ventrikel (1) og indgår i hypothalamus. I hypofysen dannes bl a hormoner, der virker på skjoldbruskkirtel, binyrer og kønskirtler. Der dannes endvidere hormoner med 'almen virkning, bl a et væksthormon. Når der i vækstperioden produceres for lidt væksthormon, fås en dværg. Produceres der for meget, bliver resultatet en kæmpe. ## fig. 2 Skjoldbruskkirtlen, gl. thyroidea, er H-formet. Den består af to lodrette sidelapper (1), der er forbundet af en tværbro (2). Kirtlen er bundet fast til forflade og sideflade af luftrøret. På grund af den faste binding følger kirtlen luftrørets bevægelser fx under synkning. Skjoldbruskkirtlen har betydning for stofskiftet. Sidelapperne af gl. thyroidea strækker sig op på sidefladen af larynx. Hvis kirtlen producerer for meget hormon, øges stofskiftet, og patienten taber i vægt. Samtidig optræder en række andre symptomer, bl a bliver patienten rastløs, får hjertebanken, ryster på hænderne og meget mere. Ved Basedow's sygdom er der for stor produktion af thyroideahormon. Ved nedsat hormonproduktion bliver stofskiftet lavt, og patienten er sløv. ## fig. 3 Biskjoldbruskkirtlerne, gll. parathyroideae (1), består af fire ganske små kirtler, der ligger parvis på bagsiden af skjoldbruskkirtlens sidelapper. Biskjoldbruskkirtelhormonet er vigtigt for kalkstofskiftet. Når der produceres for meget parathyroideahormon, stiger blodets indhold af kalcium, og knoglerne afkalkes. Den øgede kalkmængde i blodet bevirker, at der afsættes abnormt store kalkmængder i bl a nyrer og arterier. Når der produceres for lidt hormon i biskjoldbruskkirtlerne, falder blodets kalkindhold, og resultatet bliver muskelkramper. Det skyldes, at det lave kalciumindhold i blodet øger nervesystemets irritabilitet.