Kvalitativ Metode - Læringsmateriale

Kvalitativ metode ================= Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Kvalitativ metode 1](#kvalitativ-metode) [Forelæsning 2 - Design af forskningsprojekt og udvikling af forskningsspørgsmål 3](#forel%C3%A6sning-2---design-af-forskningsprojekt-og-udvikling-af-forskningssp%C3%B8rgsm%C3%A5l) [Trin 1: Definer emne og forskningsspørgsmål 3](#trin-1-definer-emne-og-forskningssp%C3%B8rgsma%CC%8Al) [Opbygning, emne og litteratur 4](#opbygning-emne-og-litteratur) [Frembringelse af viden på en systematisk måde 4](#frembringelse-af-viden-p%C3%A5-en-systematisk-m%C3%A5de) [Udfordringer med valg af emne 5](#udfordringer-med-valg-af-emne) [Karakteristik på gode forskningsspørgsmål 5](#karakteristik-p%C3%A5-gode-forskningssp%C3%B8rgsm%C3%A5l) [Opsummering 6](#opsummering) [Forelæsning 3 (Uge 38) 6](#forel%C3%A6sning-3-uge-38) [Trin 2: Forskningsdesign herunder paradigme 6](#trin-2-forskningsdesign-herunder-paradigme) [Deduktiv og induktiv 7](#deduktiv-og-induktiv) [Når man skal vurdere andres forskning 8](#n%C3%A5r-man-skal-vurdere-andres-forskning) [Ontologi 8](#ontologi) [Epistemologi 9](#epistemologi) [Metodologi 9](#metodologi) [Paradigme (vigtigt at forholde sig til) 9](#paradigme-vigtigt-at-forholde-sig-til) [3 paradigmer: positivisme 9](#paradigmer-positivisme) [3 paradigmer: interpretivisme 10](#paradigmer-interpretivisme) [3 paradigmer: konstruktionisme 10](#paradigmer-konstruktionisme) [Opsummering 10](#opsummering-1) [Forelæsning 4 (manglede) - Overordnede metoder, sampling og kvalitetskriterier 11](#forel%C3%A6sning-4-manglede---overordnede-metoder-sampling-og-kvalitetskriterier) [Hvad er et Casestudie? 12](#hvad-er-et-casestudie) [Hvad er et aktionsforskningsstudie? 13](#hvad-er-et-aktionsforskningsstudie) [Casestudie vs. aktionsforskning 14](#casestudie-vs.-aktionsforskning) [Sampling i kvalitative studier 14](#sampling-i-kvalitative-studier) [Målrettet sampling 15](#m%C3%A5lrettet-sampling) [Målrettet sampling - 'Snebold' sampling 16](#m%C3%A5lrettet-sampling---snebold-sampling) [Målrettet sampling - teoretisk sampling 16](#m%C3%A5lrettet-sampling---teoretisk-sampling) [Kvalitetskriterier 16](#kvalitetskriterier) [Kvalitetskriterier i fht. paradigmer 19](#kvalitetskriterier-i-fht.-paradigmer) [Forelæsning 5 - Dataindsamlingsmetoder: interviews og etik 21](#forel%C3%A6sning-5---dataindsamlingsmetoder-interviews-og-etik) [Kvalitetskriterier 21](#kvalitetskriterier-1) [Individuelle interviews 22](#individuelle-interviews) [Udvikling af interviewguide 23](#udvikling-af-interviewguide) [Faser i et interview 24](#faser-i-et-interview) [Transskription af interviews 25](#transskription-af-interviews) [Forelæsning 6 (Manglede) - Dataindsamlingsmetoden: Observationer 26](#forel%C3%A6sning-6-manglede---dataindsamlingsmetoden-observationer) [Karakteristika ved etnografi 26](#karakteristika-ved-etnografi) [Observationer vs. interviews 26](#observationer-vs.-interviews) [Deltagerobservation - hvordan 27](#deltagerobservation---hvordan) [Valg af sted samt fokus 27](#valg-af-sted-samt-fokus) [Rolle 28](#rolle) [Dokumentation 28](#dokumentation) [Deltagerobservation og paradigmer 29](#deltagerobservation-og-paradigmer) [Fra forskningsspørgsmål til undersøgelsesdesign 30](#fra-forskningssp%C3%B8rgsm%C3%A5l-til-unders%C3%B8gelsesdesign) [Forelæsning 7 - Dataindsamlingsmetoder: Fokusgrupper og litteraturhenvisning 31](#forel%C3%A6sning-7---dataindsamlingsmetoder-fokusgrupper-og-litteraturhenvisning) [Fokusgrupper 33](#fokusgrupper) [Overvejelser: antal og størrelser på grp. 34](#overvejelser-antal-og-st%C3%B8rrelser-p%C3%A5-grp.) [Overvejelser: moderatoren og sampling 34](#overvejelser-moderatoren-og-sampling) [Overvejelser: sted, materiale, dokum. 35](#overvejelser-sted-materiale-dokum.) [Styrker og begrænsninger ved fokusgrupper 36](#styrker-og-begr%C3%A6nsninger-ved-fokusgrupper) [I kombination med andre metoder 37](#i-kombination-med-andre-metoder) [Litteraturhenvisninger 38](#litteraturhenvisninger) [Forelæsning 8 - dokumenter og analyse med fokus på sprog 39](#forel%C3%A6sning-8---dokumenter-og-analyse-med-fokus-p%C3%A5-sprog) [Dokumenter - definition 40](#dokumenter---definition) [Dokumenter - former 40](#dokumenter---former) [Hvorfor inddrager man dokumenter i sin undersøgelse 40](#hvorfor-inddrager-man-dokumenter-i-sin-unders%C3%B8gelse) [Hvordan bruger man dokumenter i sin undersøgelse 40](#hvordan-bruger-man-dokumenter-i-sin-unders%C3%B8gelse) [Eksempel 41](#eksempel) [Dokumenter og paradigmer 41](#dokumenter-og-paradigmer) [Dataanalyse - introduktion 42](#dataanalyse---introduktion) [Refleksion - Hvad skal en dataanalyse? 43](#refleksion---hvad-skal-en-dataanalyse) [Diskursanalyse: definition og formål 44](#diskursanalyse-definition-og-form%C3%A5l) [Diskursanalyse: antagelser 44](#diskursanalyse-antagelser) [Diskursanalyse: interpretative repertoires 44](#diskursanalyse-interpretative-repertoires) [Øvelse 45](#%C3%B8velse) [Konversationsanalyse: definition 45](#konversationsanalyse-definition) [Konversations-analytisk 46](#konversations-analytisk) [Konversationsanalyse: hvordan 46](#konversationsanalyse-hvordan) [Konversationsanalyse: 4 ressourcer 47](#konversationsanalyse-4-ressourcer) [Diskursanalyse vs konversationsanalyse 47](#diskursanalyse-vs-konversationsanalyse) [Narrativ analyse - hvad 48](#narrativ-analyse---hvad) [Narrativ analyse -- forskellige former 48](#narrativ-analyse-forskellige-former) [Opsummering 49](#opsummering-2) [Forelæsning 9 - dataanalyse herunder kodning 49](#forel%C3%A6sning-9---dataanalyse-herunder-kodning) [Recap: Dataanalyse - hvad skal den? 50](#recap-dataanalyse---hvad-skal-den) [Dataanalyse, forskellige tilgange 50](#dataanalyse-forskellige-tilgange) [Kodning 51](#kodning) [Kodning -- første runde 52](#kodning-f%C3%B8rste-runde) [Kodning -- anden runde 52](#kodning-anden-runde) [Tematisk analyse 54](#tematisk-analyse) [I fht. en analyse med fokus på sprog 55](#i-fht.-en-analyse-med-fokus-p%C3%A5-sprog) [Eksamensøvelse 56](#eksamens%C3%B8velse) [Forelæsning 10 - Mixed Method og formidling 57](#forel%C3%A6sning-10---mixed-method-og-formidling) [Mixed Methods 58](#mixed-methods) [For og imod 58](#for-og-imod) [Dimensioner af mixed methods 60](#dimensioner-af-mixed-methods) [Fordele og ulemper ved brugen af mixed methods: 61](#fordele-og-ulemper-ved-brugen-af-mixed-methods) [Formidling 62](#formidling) [Formidling i gruppeprojekt 63](#formidling-i-gruppeprojekt) [Forskellige modtagere af formidlingen 65](#forskellige-modtagere-af-formidlingen) [Forskellige kombinationsmuligheder 65](#forskellige-kombinationsmuligheder) [Overblik over Dataindsamlingsmetoder 66](#overblik-over-dataindsamlingsmetoder) [Dataanalysemetode 66](#dataanalysemetode) [Kombination af dataindsamling og dataanalyse 66](#kombination-af-dataindsamling-og-dataanalyse) [Eksamen 67](#eksamen) Forelæsning 2 - Design af forskningsprojekt og udvikling af forskningsspørgsmål =============================================================================== Semesteropgave i kvali der er knyttet til denne forelæsning +-----------------------------------------------------------------------+ | ### Trin 1: Definer emne og forskningsspørgsmål | | | | Som gruppe skal I finde et emne til jeres projekt samt udforme et | | forskningsspørgsmål, der er passende til en kvalitativ undersøgelse. | | Spørgsmålet skal formuleres så specifikt, at det kan besvares ved | | hjælp af de data og den analyse, som der er stillet krav om i | | opgaven. Det er en hjælp, hvis I senere udvikler underspørgsmål, som | | peger i retning af hver jeres dataindsamlingsmetode. Disse | | underspørgsmål må meget gerne fremgå af jeres rapport. | | | | Hvad er jeres emne? | | | | Hvorfor valgte I dette emne/hvad er jeres 'videnshul'? Hvorfor er | | det interessant? | | | | Hvad er jeres forskningsspørgsmål og underspørgsmål? | | | | Lever jeres forskningsspørgsmål/underspørgsmål op til kriterierne | | for et godt forskningsspørgsmål? Argumenter for hvordan. | | | | **Forelæsning 1-2 og holdtime 1 vil understøtte dette trin**.\ | | Dette trin skal danne grundlag for en kort introduktion i jeres | | grupperapport. Er I 4 i gruppen skal dette afsnit fylde ca. 1 side. | +-----------------------------------------------------------------------+ **Klassiske opbygning af en kvalitativ undersøgelse** Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede, diagram Automatisk genereret beskrivelse ### Opbygning, emne og litteratur 1. projekt 2. emne 3. spørgsmål 4. finde velegnet teori 5. design 6. gennemgå litteratur (hvad er der af eksisterende viden) ### Frembringelse af viden på en systematisk måde - Er det tidligere undersøgt? Hvordan kan man bidrage til emnet? - Hvordan relaterer det til tidligere forskning (iscenesættelse) - Hvordan kan man bedst frembringe informationer/data? Eksempel - Artikel: køn og bestyrrelser - Emne: fordeling af køn i bestyrrelser - Relevans: der er for nyligt været fokus på kvoter (for køn) i bestyrrelser - Tidligere forskning: mangler viden (videns hul) - Begrænsning: kvantitative undersøgelser - de siger ikke noget om hvad der egentlig sker i situationerne i bestyrrelsessammenhænge - Argumenterer: for hvorfor man benytter den kvalitative ### Udfordringer med valg af emne - Valg af emne hvor man ikke kan få adgang til data - Kan man ændre emnet, så det lægger mere op til en metode der tillader data - Valg af metode - måske får man ikke lov til interviews, men man må bruge referater - Fokus på andre end den oprindeligt udvalgte gruppe Undgå ordvalg - fx "god" hvad er det? Eller "kommunikation" hvad forstås der ved det? ### Karakteristik på gode forskningsspørgsmål Et forskningsspørgsmål (FS) guider dig i din undersøgelse (holde fokus). Disse kriterier bruger vi, når vi skal vurdere kvaliteten af et godt FS. (Eksamensrelevant) 1. Lægger op til kvalitativ metode: **detaljeret rig beskrivelse, forståelse** (har substans, kan ikke besvares simpelt med et ja/nej) Hvad og hvordan? 2. Er **forskbart**: kan man udføre et passende design samt det skal være muligt inden for tidsrammen, ressourcer, adgang mv 3. Har et passende omfang og er **specifikt og fokuseret** (hverken for lidt eller for meget information, hellere meget om lidt end lidt om meget) 4. Findes der **relevant teori** til undersøgelsen? (hvilken rolle har teorien) Derudover skal FS være klart/forståeligt og bidrage til ny viden Anvender man flere spørgsmål fx underspg., skal de relatere til hinanden og have en logisk rækkefølge **Formulering af forskningsspørgsmål: Brug Hvad- og Hvordan- spørgsmål** **Specifikt og fokuseret: hvad/hvordan, specifik gruppe, specifik anvendelse,..** **Teori: overordnede teoretiske kategorier, brug kategori frem for specifik teori** **Sørg for at gøre det tydeligt hvilke teorier man relaterer til** Brug "Google Scholar" - Citer dem som er refereret meget til Undersøgelsesdesign: ramme for viden (den røde tråd fra spørgsmål til svar) Protokol/beskrivelse af hvad emnet indeholder: hvor omfattende er studiet - Bruges også som værktøj til at se hvor man er i processen ### Opsummering **Vigtigt at huske, når man udformer et forskningsprojekt:** 1. Emnets relevans 2. Relationen til tidligere forskning 3. Metodens velegnethed -- valg af metodologi **Vigtigt at huske, når man vælger sit forskningsemne**: 1. Adgang til data 2. Gå videre end blot antagelser bygget på sund fornuft 3. Respektér disciplinære skel **Vigtigt at huske, når man formulerer sit forskningsspørgsmål** 1. At det lægger op til en kvalitativ undersøgelse 2. At det er 'forskbart' 3. At det er specifikt og fokuseret 4. Relation til teori/begreber **Vigtigt at huske, når man udformer et forskningsprojekt (fortsat):** Relation mellem paradigme, teori (begreber), sampling og metoder -- at der er en rød tråd i ens valg. En konstruktionsproces (husk arg.) -- alt sammen ud fra det emne og FS man har valgt. Forelæsning 3 (Uge 38) ====================== +-----------------------------------------------------------------------+ | ### Trin 2: Forskningsdesign herunder paradigme | | | | I skal som gruppe argumentere for, hvilken overordnet metode/type | | casestudie, jeres projekt er. Dertil skal I vælge hvilket paradigme, | | I er inspireret af i jeres projekt. Vigtige aspekter af | | forskningsdesignet er beskrevet nedenfor. Ved at besvare disse | | hjælpespørgsmål, vil I opnå en systematisk plan for indsamling af de | | data, der bedst mulig kan hjælpe jer med at besvare jeres | | forskningsspørgsmål. | | | | - Argumenter for, hvorfor en kvalitativ forskningstilgang | | (metodologi) passer bedst til jeres forskningsspørgsmål. | | | | - Argumenter for jeres overordnet metode - hvilken type casestudie | | er jeres studie (eksplorativt, beskrivende, forklarende)? | | | | - Hvilket paradigme vælger I? Definer og forklar, og link til jeres | | forskningsspørgsmål (og underspørgsmål). | | | | **Forelæsning 3-4 vil understøtte dette trin**.\ | | Dette trin vil danne grundlag for den første del af jeres | | metodeafsnit i den endelige rapport. Husk at bruge | | | | og referere til kursuslitteraturen i jeres svar. Er I 4 i gruppen | | skal dette afsnit fylde ca. 1⁄2 side. | +=======================================================================+ | **Delopgave 1: Valg af emne og første udkast til | | forskningsspørgsmål** | | | | **Gruppen skal aflevere delopgave 1 d. 26/9.** | | | | En skabelon er tilgængelig på Brightspace. Upload opgaven på | | Brightspace i mappen Holdtimer, find dernæst jeres underviser og | | jeres eget hold. Hvert hold har sin egen mappe. Opgaven skal bestå af | | hele sætninger og må ikke skrives i punktform. Omfang max 2400 anslag | | ink. mellemrum. Sørg for at skrive jeres gruppenummer, jeres navne | | samt studienumre på forsiden. | +-----------------------------------------------------------------------+ I vil modtage feedback fra jeres holdunderviser i holdtime 2, så I kan komme godt videre med de næste trin i projektet. Læringsmål - Viden om de forskellige roller, teori kan have - Viden om vigtigheden af det videnskabsteoretiske afsæt samt kendskab til ontologi, epistemologi og metodologi - Viden om samt skelnen mellem forskellige paradigmer, som bruges inden for kvalitativ metode ### Deduktiv og induktiv **Hvilken rolle skal teorien have; vælges en deduktiv eller induktiv tilgang?** *"The type of theory adopted also has implications for the relationship between theory and research, or the logic of inquiry. Two of the main options here are taking a deductive or taking an inductive approach"* (Bell et al. 2022:17) *"The question of whether data are collected and analysed in order to test existing theory or to build new theory" (*Bell et al. 2022:19) **[En "top down"/deduktiv tilgang]** bruges, når studiet er hypotesetestende **[En "bottom up"/induktiv tilgang]** bruges, når studiet er eksplorativt og teoriopbyggende. \> En deduktiv eller induktiv tilgang siger dermed noget om relationen/rækkefølgen mellem teori og data **Deduktiv tilgang** - bruges, når studiet er hypotesetestende **Induktiv tilgang** - bruges, når studiet er teoriopbyggende **Videnskabsteoretisk afsæt (1)** "To understand research and to conduct it effectively, we need to engage with a body of knowledge that is commonly referred to as the philosophy of social science (...) all research is underpinned by a set of implicit or explicit philosophical assumptions, which shape the practice of research." (Bell et al. 2022:25) "There are very important practical reasons to think about your ontological, epistemological, and methodological assumptions as you conduct research. Put simply, if you do not understand these issues, and do not ensure that your assumptions are consistent with each other and with your chosen research methods and design, it is much less likely that you will generate valuable knowledge about reality." (Bell et al. 2022:26) ### Når man skal vurdere andres forskning 1. all research is underpinned 2. implicit eller explicit 3. shape the practice of research - betydning for undersøgelse ifht 4. ontologi, epistemologi, metodologisk 5. less likely that you will generate valuable knowledge (hænger der sammen) **Videnskabsteoretisk afsæt (2)** Videnskabsteori bygger på 3 forskellige afsæt: - **Ontologi** (læren om verden, hvordan opfatter vi verden og det, vi studerer): én objektiv virkelighed eller en socialt konstrueret og flydende virkelighed - **Epistemologi** (læren om viden, hvordan er viden mulig samt hvad er vores rolle som forsker/relationen til den studerede) - **Metodologi** (den bedste måde at indsamle viden på) - de metoder som bruges til indsamling af viden; kvantitativ, kvalitativ eller mixed ### Ontologi **Ontologi**: læren om verden/virkeligheden, hvordan opfatter vi verden og dét, vi studerer. Hvorfor: fordi målet med vores studier er, at prøve at forstå verden, og forskellige ontologiske positioner definerer verden på forskellig vis. - ***Objektivisme***: verden som én objektiv virkelighed/eksterne fakta, der eksisterer i sig selv uden indflydelse fra den, som studerer den. - ***Konstruktionisme***: verden som en socialt konstrueret og flydende virkelighed, som den, der studerer den, tillægger mening og dermed er med til at skabe -- en verden under konstant forandring. Eks. med 'en organisation': eksisterer den uafhængigt af medarbejdere eller er den et 'socialt produkt' skabt af medarbejdernes aktiviteter? **Ontologi** - *Objektivisme*: verden som én objektiv virkelighed/eksterne fakta, der eksisterer i sig selv uden indflydelse fra den, som studerer den. - *Konstruktionisme*: verden som en socialt konstrueret og flydende virkelighed, som den, der studerer den, tillægger mening og dermed er med til at skabe. → vi skal designe studier, som kan "indfange" verden, som vi ser den -- hvad fokuserer vi på i vores studier? ### Epistemologi **Epistemologi**: læren om viden, hvordan er viden mulig/hvordan kan vi studerer verden -- hvad er vores rolle? Afhænger af vores syn på verden (ontologi). Kan vi observere/måle os til viden, eller må vi indsamle viden på forskellig vis for at forstå, hvordan dem, vi ser på, forstår verden. - **Positivisme**: søger forklaringer af adfærd. Viden kan opnås ved hjælp af en objektiv og struktureret dataindsamling. Rolle: afstand og nøgtern/nøjagtig dokumenterende undersøgelse. - **Interpretivisme**: søger forståelse af adfærd -- fra deres subjektive perspektiv. Viden opnås igennem en systematisk og dybdegående beskrivelse af subjekternes unikke oplevelser med et givent fænomen. Opnås ved at sætte sig i "deres sted", udforske med en åben nysgerrighed og sætte sig selv i parentes. Mennesker bliver 'aktive agenter' og konteksten kommer med. ### Metodologi **Metodologi**: hvilke metoder kan vi bruge til indsamling af viden - Kvalitativ metode (konstruktionisme/interpretivisme) - Kvantitativ metode (objektivisme/positivisme) - Mixed Methods Objektivisme **Ontologi** Konstruktionisme Positivisme **Epistemologi** Interpretivisme ### Paradigme (vigtigt at forholde sig til) Et paradigme kan karakteriseres ud fra, hvordan fortalerne bag paradigmerne forholder sig til to basale spørgsmål: "A set of basic beliefs... it represents a worldview that defines, for its holder, the nature of the "world" the individual's place in it, and the range of possible relationships to that world and its parts" (Guba and Lincoln, p.107) ### 3 paradigmer: positivisme **Fokus og mål**: Beskrive verden, som den er -- virkeligheden findes i én bestemt form uafhængig af forskeren, vil afdække årsagen bag handlinger. Naturvidenskaben som ideal; lægger derfor stor vægt på objektivitet, normfri videnskab. Ontologi: objektivisme. **Forskeren - informanten**: Mål: beskrive verden neutralt, præcist og objektivt ved hjælp af kontrollerede metoder. Ideel position/rolle: afstand og minus påvirkning -- den, som undersøges, ses som et 'objekt'. Subjekt -- objekt relation. **God til** fx undersøgelser af præsentationer på hjemmesider, hvor fokus er på indhold, eller struktureret individuelle interviews med fokus på fakta. ### 3 paradigmer: interpretivisme **Fokus og mål**: Tager afsæt i filosofisk retning. Interesse: den subjektive forståelse af verden, menneskets livsverden. Fortolke/forstå/typificere meningsuniverser plus motiverne bag handling. Ikke, hvordan verden ser ud, men forskellige menneskers subjektive erfaringer med denne. Verden er dét, som mennesket oplever. **Forskeren - informanten**: Mål: at leve sig ind i andres livsverden ved hjælp af empati og en fordomsfri tilgang -- se og forstå verden "indefra". Relationen er en subjekt-subjekt relation. Informanten er ekspert i egne oplevelser. **God til** fx deltagerobservation og individuelle interviews omkring erfaringer/holdninger/oplevelser. ### 3 paradigmer: konstruktionisme **Fokus og mål**: Verden konstrueres kontinuerligt igennem sociale processer (kollektive processer). Fænomener er kontingente; de er historisk eller socialt betinget. Kompleksitet, konteksten og sprog er i fokus. **Forskeren - informanten**: Fokus på interviewets hvordan og ikke hvad -- fokus på processen, sproget, sammenspillet. Forskeren er også med til at konstruere -- derfor vigtigt med opmærksomhed på egen rolle i undersøgelsen. **God til** fx undersøgelser af konstruktionen af en fælles forståelse af et fænomen, samt hvordan det sker fx via fokusgruppeinterviews eller undersøgelser med fokus på sprog/kommunikation. **Paradigmer -- opsummerende** Et kvalitativt studie kan have forskellige videnskabsteoretiske afsæt/paradigmer; positivisme, men især interpretivisme og konstruktionisme. De forskellige paradigmer har forskellig fokus. De svar/den viden du får, afhænger af hvilken syn, du har på verden og viden, og dermed de spørgsmål, som du stiller. ### Opsummering Relationen mellem teori og data: Deduktiv: Teori - Data Induktiv: Data - Teori Videnskabsteoretisk afsæt bygger på: Ontologi: objektivisme og konstruktionisme Epistemologi: positivisme og interpretivisme Metodologi: kvantitativ, kvalitativ ell. mixed Paradigmer: Positivisme **Interpretivisme** **Konstruktionisme** Forelæsning 4 (manglede) - Overordnede metoder, sampling og kvalitetskriterier ============================================================================== **Hvilken rolle har teorien i et induktivt studie?** - Teorien skal hjælpe én med at forstå ens data - Man opbygger ny teori i et induktivt studie **Hvad er sandt, når vi taler om videnskabsteoretisk afsæt (VA)?** - Et VA kan fremstå både implicit og eksplicit i et studie - Et VA har betydning for, hvordan man udfører et studie - Et VA har betydning for evalueringen af et studie Hvilket begreb handler om, hvordan vi opfatter verden? - Ontologi ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, hvid Automatisk genereret beskrivelse](media/image2.png)Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, hvid Automatisk genereret beskrivelse **Hvis du skal undersøge, hvordan medarbejdernes opfattelse af stress kan være styret af den måde, som stress omtales på, på deres arbejdsplads, hvilket paradigme skal du så vælge?** - Konstruktionisme Hvad er et Casestudie? ---------------------- Casestudier bruges ofte i kvalitative studier inden for virksomheds- og ledelsesstudier. **Mål**: det er en metode, hvor man ønsker at udforske virkelige cases/situationer/social praksis i detaljer og deres kompleksitet. **Kendetegn:** - Fokus på en **specifik case** (genstand for undersøgelsen) → casen kan fx være en organisation eller et fænomen - Fokus på **kompleksitet** - virkeligheden ikke kan forenkles (kontraster) - **Konteksten** vigtig - gennemføres, hvor fænomenet udspiller sig - Der anvendes ofte **flere forskellige dataindsamlingsmetoder** -- for at få så mange detaljer som muligt/en bedre forståelse af casen - Der anvendes ofte **en induktiv tilgang** -- man tager udgangspunkt i casen samt god hvis man manglende eksisterende detaljeret viden **Analyseniveau**: Vi skelner mellem mikro (individ) og makro (samfund) og evt. (meso: org.) -- gør det klart, hvad dit fokus er. (Bell et al. 2022:71) **Valg af case**: - Fx en typisk case, en enestående case/atypisk case, en åbenbarende case (pga. svær tilgængelighed), cases med maximal variation, longitudinal case (følger/forandring over tid) Husk argumentation for/strategisk valg af case fx én specifik organisation **Flere cases:** Muliggør sammenligning og fund af ligheder og kontraster mellem cases **Hvorfor anvende casestudier?** - Giver **dybdegående og detaljeret indsigt** i en case - Giver indsigt i **lokale praksisser** (casens unikhed fremhæves ofte -- handler om at finde en interessant case, der kan bibringe ny viden) - Giver mulighed for **kontekst**-**afhængig viden** → definitionen på/afgrænsningen af ens case er vigtig **3 typer af casestudier** **1. Eksplorative (udforskende):** Induktivt -- anvendes når et nyt fænomen undersøges, situation **udforskes** Som "pilot", karakteriseres ved manglende eksisterende detaljeret viden **2. Beskrivende:** Muliggør dybdegående, fokuseret beskrivelser af et fænomen En komplet beskrivelse af et fænomen i dets kontekst Anvendes når et allerede kendt fænomen undersøges **3. Forklarende:** - Ofte deduktive studier, anvendes når man vil teste/forklare/sammenligne - Anvendes til at forklare fænomener Hvad er et aktionsforskningsstudie? ----------------------------------- **Mål**: Forskeren skal i tæt kontakt med praktikerne gennem analyser og afprøvninger bidrage til løsning af et praktisk problem, og samtidig bidrage med ny teoretisk viden (action + research). **Kendetegn:** - Læring igennem iterativ afprøvningsproces -- en **eksplorativ** tilgang - Består af **faser**: diagnostik, planlægning, test, evaluering, læring → anvendelsesorienteret undersøgelse - Fokus på **kompleksitet**, da virkeligheden ikke kan forenkles - Anvender ofte **flere forskellige dataindsamlingsmetoder** - Tæt samarbejde med og **involvering** af dem, som oplever problem **Hvorfor anvende aktionsforskning?** - Giver **dybdegående indblik** i en proces - Giver indsigt i **lokale praksisser** (igennem deltagelse og involvering) - Giver mulighed for **kontekst**-**afhængig viden** (konkret problem) ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, design Automatisk genereret beskrivelse](media/image3.png) Casestudie vs. aktionsforskning ------------------------------- +-----------------------------------+-----------------------------------+ | Formål: **Casestudiet** er en | Formål: **Aktionsforskning** er | | dybgående analyse af en udvalgt | en undersøgelse sat i værk for at | | case | løse en specifik problemstilling | | | | | Viden via udforskning og analyse | Løsning af et problem - ved hjælp | | af en situation. Kommer ikke op | af en en **cyklisk afprøvende | | med en løsning på et problem. | ramme**. Viden igennem | | | forandring. | | Initieret af forskeren. | | | | Initieret af praktikerne. | | Forskeren deltager normalt ikke i | | | undersøgelsen selv -- studerer | **Forskeren deltager selv i | | den (casen) ude fra. | studiet** - har en dual rolle: | | | forsker og deltager/facilitator. | | Mennesker studeres. | | | | Mennesker involveres. | +-----------------------------------+-----------------------------------+ Fælles: Opnå dybdegående forståelse af et specifikt fænomen i dets kontekst Sampling i kvalitative studier ------------------------------ **Sampling på 2 niveauer** Vi sampler på 2 niveauer: case (overordnet metode) og dem, vi studerer (dataindsamling). (Bell et al. 2022:190) **Kvalitativ** - **En** eller **flere** cases lille sampling - **Formål**: udvælgelse muliggør intensiv og dybdegående analyse **Mængde** data: - Hvornår har du indsamlet *nok* data i kvalitativ forskning? - Når der ikke længere genereres nye indsigter: **mætning** - Hvornår har du *for mange* data? - Når du ikke kan gå i detaljer med din analyse Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, design Automatisk genereret beskrivelse **Sampling -- 2 typer** +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **1. Bekvemmelighedssampling** | **2. Målrettet sampling** | +===================================+===================================+ | - Valg ud fra tilgængelighed og | - Strategisk valg ud fra | | bekvemmelighed | ***relevansen*** i forhold | | | til forskningsspørgsmålet | | | | | | Eksempel | | - der er intet andet formål | | | forbundet med at vælge denne | - Du vil undersøge | | samplestrategi end at man | ***kundetilfredshed*** i | | nemt kan få adgang til data | banksektoren | | | | | Eksempel | - Du ved ud fra ***teori***, at | | | der er en specifik udfordring | | - Du vil undersøge | ift. ***unge kunder*** (alder | | ***kundetilfredshed*** i | 20-25) | | banksektoren. | | | | - Du vælger din sample ved at | | - Du vælger at lave et | fokusere på denne specifikke | | ***dybdeinterview*** med en | ***aldersgruppe***, og | | ***kunde***, fordi hun er | hvordan de oplever | | ***din tante***, og du derfor | tilfredshed, når de er i | | nemt kan få adgang til | kontakt med banken. | | | | | **OBS** | Grundig udvælgelse: "the goal of | | | purposive sampling is to sample | | Bekvemmelighedssampling anvendes | (cases)/participants in a | | tit til **sensitive emner:** fx | strategic way, so that those | | personfølsomme emner så som | sampled are relevant to the RQ | | stress eller kønsdiskriminering | that are being posed" (Bell et | | på arbejdspladsen. | al. 2022:189) | +-----------------------------------+-----------------------------------+ Målrettet sampling ------------------ **To former for målrettet sampling** 1. 'Snebold' sampling 2. Teoretisk sampling Målrettet sampling - 'Snebold' sampling --------------------------------------- - Begynd med en **lille gruppe mennesker**, som er relevant i forhold til forskningsspørgsmålet - Den udvalgte gruppe udpeger **andre deltagere** i deres netværk, som de anser for at være relevante ift. forskningsspørgsmålet - De udvælger så igen **andre deltagere** i netværk, osv. **Eksempel** **FS**: Hvilke værdier er vigtige for dimittender, når de skal vælge deres første job? **Snebold sampling:** Du er selv studerende, og du kontakter dit eget netværk på Facebook, som så igen kontakter relevante personer i deres netværk. Målrettet sampling - teoretisk sampling --------------------------------------- - Målrettet samplingsstrategi, hvor formålet er **teoretisk** defineret - Teoretisk sampling er **målrettet** **udvikling af teori** baseret på **data** - Del af **'grounded theory'** "Theoretical sampling is the process of data collection for generating theory whereby the analyst jointly collects, codes, and analyzes his data and decides what data to collect next and where to find them, in order to develop his theory as it emerges" (Bell et al. 2022:192) - Bliver ved med at indsamle data indtil **teoretisk mætning** (indtil koncepter er fuldt udviklet) opnås → løbende sampling proces ![Relateret billede](media/image5.jpeg) Kvalitetskriterier ------------------ Tre af de mest anvendte/anerkendte kriterier til at evaluere studier inden for business og social science er reliabilitet (konsistens), replikabilitet (gentagelse) og især validitet. **Kvalitativ forskning** er baseret på **subjektive, fortolkende** og **kontekstuelle** data → målet med studierne er anderledes end i kvantitative studier. **Reliability and validity are important** criteria in establishing and assessing the quality (...) the meanings of these terms **need to be altered**. (Bell et al. 2022:169) Anerkendelse af, at man inden for business og social science studier ofte bedømmes vha. reliabilitet og validitet (men tilpasset), og troværdighed tilføjes. **For at sikre kvaliteten af kvalitativ forskning bruges:** 1. **Reliabilitet** - Skabelse af **konsistente** resultater 2. **Validitet** - Resultaternes **nøjagtighed** 3. **Troværdighed** (kredibilitet) - **Tillid** til et studie og dets resultater **Reliabilitet** Handler om gentagelighed og konsistens "refers to the degree of **consistency** with which instances are assigned to the same category by different observers or by the same observer on different occasions". (Hammersley 1992: 67) **Hvordan sikres konsistens?** 1. **Gentagelighed** - Man kan ikke direkte **gentage** og fremkomme med det **samme resultat**. Handler om forskerens **rolle** under fx observationer -- man bør indtage samme rolle for at gøre studiet sammenlignelig med det originale studie. 2. **Datanære følgeslutninger (low inference descriptors)** - man forbliver **tæt ved sine data** - man tilføjer **ingen yderligere beskrivelser** By using low inference descriptors you are using descriptors that are close to what the subjects said or what you had recorded as field notes. 3. **Systematik** - **Standardiserede måder** at udføre sit arbejde på fx lave feltnoter, transskriptioner, etc. Konsistent brug af begreber. **4. Inter-rater reliability** - **Flere udfører** undersøgelsen og bliver enige om, hvad de ser/hører - de samme data gives til **flere analytikere** de analyserer data hver for sig forskelle diskuteres og løses - kategorier bruges på en **standardiseret** måde: enhver forsker kategoriserer på samme måde **Værktøj**: **pilotstudier** fx afprøvning af interviewguide inden brug for at sikre standard/systematik af dataindsamling Mindre undersøgelse forud for en større undersøgelse, hvor man afprøver sin metode **Validitet** Handler om "undersøger du dét, som du siger, du gør" og repræsenterer din redegørelse det sociale fænomen, som du har undersøgt (nøjagtighed). **Hvordan sikres nøjagtighed?** 1. **Undersøgelser over længere tid giver dybere indsigt** - Fx en fordel, når man har lavet deltagerobservation over længere tid i fht. at der så er stor sandsynlighed for, at man har fået en god forståelse for fænomenet. 2. **Triangulering** - **Brug af forskellige metoder** for at opnå mere præcise (krydstjekke) og en dybere forståelse af undersøgelsens genstandsfelt 3. **Analytisk induktion** - **Revidér dine første antagelser** baseret på dine data (iterativ proces) **Troværdighed** Handler om tillid til et studie og dets resultater. Handler ikke om (én) sandhed, men om troværdighed. **Hvordan sikres tillid?** 1. **Respondentvalidering** - **Præsenter dine resultater** for de personer, du har undersøgt, for at se om resultaterne svarer til deres egne oplevelser (er din indlevelse lykkedes?). Eller: vis din dataindsamling fx transskription til dem. 2. **Dybdegående forståelse og stor detaljegrad ('thick description')** - Har du opnået en dybdegående forståelse og stor detaljegrad og er det synligt i din præsentation af din undersøgelse og dine resultater. 3. **Åbenhed omkring begrænsninger** - Vær kritisk over for eget studie og **tydeliggør begrænsninger** Handler om tillid til et studie og dets resultater. **Hvordan sikres tillid?** **4. Transparens** - Giv en detaljeret **beskrivelse af og argumenter for alle dine valg** (hvordan gjorde du og hvorfor). - Indplacér dit studie i fht. eksisterende **litteratur** -- kendskab til emnet **5. Rød tråd mellem valg (kohærens)** - Er der en **rød tråd** i ens valg -- passer ens paradigme, valg af teori(rolle), overordnet metode, dataindsamlingsmetode(r), dataanalysemetode(r) sammen og passer de til det forskningsspørgsmål, man har stillet -- kan ens undersøgelse svare på ens spørgsmål → sikre dig, at dit studie udføres i overensstemmelse med god praksis Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, cirkel Automatisk genereret beskrivelse](media/image7.png) Kvalitetskriterier i fht. paradigmer ------------------------------------ +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Positivisme** | **Interpretivisme** | **Konstruktionisme** | +=======================+=======================+=======================+ | Beskrivelser og | Ikke | Justerer sit design | | analyser skal kunne | generaliserbarhed, | konstant for at | | **gentages** og | men en *rig | **tilpasse** den | | kontrolleres. | beskrivelse af den | virkeligheden. | | | enkelte case*, der er | | | Fokus på | interessant - | *Kontekstafhængige | | ***generaliserbarhed* | '**thick | kriterier*: | | */ | description'**. | | | repræsentativitet*: | | Fx bidrager | | ting fundet i en | ***Informantvaliderin | undersøgelsen med ny | | case, skal gerne | g** | og relevant viden, er | | kunne sige noget om | og/eller flere | det god kvalitativ | | andre. | forskere*: de | forskning (*rød | | | studerede mulighed | tråd*)*,* fremstår | | Går ind for | for at kommentere på | undersøgelsen | | ***triangulering***, | analysens resultater. | troværdig. | | idet genstanden er | Kontrol af om | | | statisk og dermed kan | indlevelse er | Lægger vægt på | | undersøges på flere | lykkedes. Fokus på | ***troværdighed***. | | uafhængige måder og | det **subjektive** | | | "vise samme | frem for det | ***Refleksivitet**:* | | resultat". | objektive. | Læseren lægger sine | | Triangulering kan | | refleksioner åbent | | reducere "målefejl". | *Håndværksmæssig | for læseren | | | kvalitet | (***transparens***), | | **Fokus på: | (**transparens**)*: | men reflekterer også | | *validitet og | muligt for læseren at | over egen | | reliabilitet.*** | få indblik i de valg, | position/rolle. | | | forskeren har truffet | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ **To overordnede metoder**: **Casestudier**: - Vi skelner mellem eksplorative, beskrivende eller forklarende - Aktionsforskning **Sampling metoder** i kvalitativ forskning - Bekvemmelighedssampling - Målrettet sampling - Teoretisk sampling - Sneboldsampling **Kvalitetskriterier:** reliabilitet, validitet og troværdighed Forelæsning 5 - Dataindsamlingsmetoder: interviews og etik ========================================================== ### Kvalitetskriterier **Reliabilitet (konsistens):** Gentagelighed -- benytte samme rolle Datanære følgeslutninger - hold dig til data Systematisk/standardiseret dataindsamling Flere forskere om analysen Pilotstudier **Troværdighed:** Respondentvalidering 'Thick description': dyb forståelse og detaljer Åbenhed omkring begrænsninger Transparens, detaljeret beskrivelse + litteratur Rød tråd i valg af delelementer **Validitet (nøjagtighed):** Længerevarende tid giver større indsigt Triangulering (flere dataindsamlingsmetoder) Analytisk induktion (revider pga. data) Et billede, der indeholder linje/række, Font/skrifttype, design Automatisk genereret beskrivelse +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Positivisme** | **Interpretivisme** | **Konstruktionisme** | +=======================+=======================+=======================+ | Beskrivelser og | Ikke | Justerer sit design | | analyser skal kunne | generaliserbarhed, | konstant for at | | gentages og | men en *rig | tilpasse den | | kontrolleres. | beskrivelse af den | virkeligheden. | | | enkelte case*, der er | | | Fokus på | interessant - 'thick | *Kontekstafhængige | | *generaliserbarhed/ | description'. | kriterier*: | | repræsentativitet*: | | | | ting fundet i en | *Informantvalidering | Fx bidrager | | case, skal gerne | og/eller flere | undersøgelsen med ny | | kunne sige noget om | forskere*: de | og relevant viden, er | | andre. | studerede mulighed | det god kvalitativ | | | for at kommentere på | forskning (*rød | | Går ind for | analysens resultater. | tråd*)*,* fremstår | | *triangulering*, idet | Kontrol af om | undersøgelsen | | genstanden er statisk | indlevelse er | troværdig. Lægger | | og dermed kan | lykkedes. Fokus på | vægt på | | undersøges på flere | det subjektive frem | *troværdighed*. | | uafhængige måder og | for det objektive. | | | "vise samme | | *Refleksivitet:* | | resultat". | *Håndværksmæssig | Læseren lægger sine | | Triangulering kan | kvalitet | refleksioner åbent | | reducere "målefejl". | (transparens)*: | for læseren | | | muligt for læseren at | (*transparens*), men | | Fokus på: *validitet | få indblik i de valg, | reflekterer også over | | og reliabilitet.* | forskeren har truffet | egen position/rolle. | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ ### Individuelle interviews +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **Interviewtype** | **Nødvendige færdigheder** | +===================================+===================================+ | Struktureret interview | - Neutralitet | | | | | | - Ingen 'probing' (uddybende | | | spørgsmål) | | | | | | - Ingen improvisation | | | | | | - Øvelse for at sikre | | | konsistens | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | Semistruktureret interview | - En vis grad af 'probing' | | | (uddybende spørgsmål) | | | | | | - Skab en relation til den | | | interviewede | | | | | | - Forståelse af og spørgsmål ud | | | fra projektets formål | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | Åbent interview | - Fleksibilitet | | | | | | - Skab en relation til den | | | interviewede | | | | | | - Aktiv lytning | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | Fokusgruppe | - Evner i forhold til | | | facilitering | | | | | | - Fleksibilitet | | | | | | - Evne til at træde tilbage fra | | | diskussionen, så | | | gruppedynamikken kan træde | | | frem | +-----------------------------------+-----------------------------------+ ### Udvikling af interviewguide **Erfarings- og adfærdsspørgsmål** (som alternativ til observation): \- Hvis jeg havde fulgt dig en typisk morgen, hvad ville jeg så se dig gøre? **Holdnings- og værdispørgsmål**: \- Hvad tænker du om...? **Forståelsesspørgsmål**: \- Hvordan forstår du denne strategi? **Følelsesspørgsmål**: \- Hvad føler du, når du af din leder får besked på...? **Videns-spørgsmål -- faktuel information**: \- Hvad er denne specifikke strategi omkring? **Sansespørgsmål** (hvad er set, lugtet, hørt): \- Når du går ind på dit nye kontor, hvad lægger du så mærke til? **Baggrundsspørgsmål:** hvordan karakteriserer personen sig selv +-----------------------------------------------------------------------+ | **FIF** | | | | *Formulering af spørgsmål* | | | | Formulering skal være neutral Spørgsmål skal kunne forstås | | | | Stil åbne spørgsmål | | | | Stil ét spørgsmål af gangen | | | | *Rækkefølge* (de 3 F'er): fakta, følelser og fortolkning. Start med | | åbne spørgsmål, som åbner op for beskrivelser → de mindst "farlige" | | spørgsmål. | +-----------------------------------------------------------------------+ ### Faser i et interview *Før* **Hvem vil du interviewe?** - Sampling (hvem, hvor mange, udvælgelsesmetode) - Adgang? **Hvor og hvordan vil du interviewe?** - Sted - Ansigt til ansigt - Online, telefon mm **Hvilken slags interview vil du gennemføre?** - Åbent, semistruktureret, struktureret - Individuelt, fokusgruppe **Forberedelse af interviewguide** - Introducer dig selv - Struktur på spørgsmål - Forskellige typer af spørgsmål (Kvale 1996) *Under* **Dokumentation af interview** - Digital optagelse - Noter (tilladelse til at optage?) **Informeret samtykke** **Forberede den interviewede** - Introduktion til projekt, roller, interview formatet **Spørg/lyt omhyggeligt** - Vær tålmodig **Brug probing** (forskellige spørgeteknikker) **Din rolle afhænger af den interviewede** +-----------------------------------------------------------------------+ | Forskellige former for "probing" til at åbne op for/uddybe | | fortællinger samt guide informanten: | | | | *Introduction questions* (ind. åbne spg.) | | | | *Long question probe* (stil spørgsmål, som inviterer til længere | | svar) | | | | *Silent probe* (afventende i fht. respons) | | | | *Echo probe* (stille spørgsmålet igen) | | | | *Aha-probe (eller nikker):* opfordre til at fortsætte | | | | *Tell me more/follow up probe* (kan du forklare det, hvorfor | | siger/føler du sådan) | | | | *Specifying questions* (hvad skete der så) | | | | *Clarifying probes* (sikre forståelse af svar) | | | | (Bernard 2006:217-222) (Bell et al. 2022:234) | +-----------------------------------------------------------------------+ Efter **"Happy ending"** - Noget de vil tilføje, noget jeg har glemt at spørge om? - Vær venlig **Dokumentation** - Tjek optagelsen/ lav uddybende noter **Transskription** - Detaljeniveau **Opfølgning** - Mangler du at få uddybet noget? - Validering **Analyse af interviews** ### Transskription af interviews Den mundtlige interaktion i interviewet skal laves om til en skriftlig transskription - Man skal ordret skrive det ud, som er sagt under interviewet - Det talte og skrevne sprog er forskelligt; en dynamisk levende virkelighed 'fryses fast' - Man transskriberer forskelligt alt efter hvilken analysemetode, som anvendes -- i forhold hvor mange detaljer, man skal have med - En enkel transskribering, hvor der er fokus på meningsindholdet, er ofte nok - Transskription tager lang tid: 1:6 timer, men kan ses som en del af analysen 'Opskrift': - Brug forbogstaver: hvem taler eller IP for interviewperson og F for forsker - Skift linje, når en ny person begynder at tale - Marker med store bogstaver, hvis der tales højt/råbes - Angiv med parentes, hvis der grines, grædes eller er der en pause - Det kan være en god ide, hvis man for hver 10. minut skriver tidspunktet ind, så man nemt kan finde en bestemt passage af interviewet igen - Vær konsekvent i den måde, du transskriberer på fx om du har øh med Forelæsning 6 (Manglede) - Dataindsamlingsmetoden: Observationer ================================================================ **Hvilke to typer interviews eksisterer:** - Semistrukturerede interviews - Strukturerede interviews **Et åbent interview:** - Er karakteriseret ved aktiv lytning af intervieweren **Hvorfor skal man være opmærksom på stedet for et interview:** - Fordi det kan være med til at sikre tryghed - Fordi det kan have praktiske betydninger fx i fht. lyden **Hvorfor kan ens rolle som interviewer afhænge af den interviewede:** - Fordi man bruger mere eller mindre probing afhængig af den, der interviewes **Fra en positivistisk tilgang til interviews anses de interviewede som:** - Som beholdere af informationer Karakteristika ved etnografi ---------------------------- - Detaljeret undersøgelse af **meget få cases**, måske kun én case - Undersøgelse af **sociale fænomener** ved at indgå og lære 'inde fra' i stedet for at studere mennesker ude fra - Anerkendelse af situationens **kontekst** (handlinger er situeret i en social og historisk kontekst) - **teoretisk generalisering** af resultater - Dataindsamling består hovedsagligt af **observationer,** men også interviews og tekster **Fokus på detaljerede beskrivelser** - To beskrivelsesformer; thin description, som den korte og helt konkrete fysiske beskrivelse af en handling og thick description, der forsøger at tage højde for en handlings mange bagvedliggende lag og betydninger (inkluderer kontekst, motivationer/intentioner, detaljerigdom, forståelse af kulturelle mønstre). Observationer vs. interviews ---------------------------- Nogle af de metodiske forskelle mellem interviews og observationer: 1\) Interviews kræver ofte et aftalt **tidspunkt/sted**. I felten kan samtaler (uformelle interviews) og observationer udføres hvor som helst, når som helst. 2\) **Interaktionen med informanten** er kortvarig under interviews, ved observation deltager man ofte i felten i en længerevarende periode 3\) Interviews er ofte formelle/sat op, mens man under observationerne indgår i informanternes "**naturlige hverdag**" og samtalerne er uformelle 4\) Under interviews høres der, hvad informanten mener/tror de gør, under observation observeres der, hvad informanterne rent faktisk gør i praksis (**rapporteret praksis vs praksis**) Deltagerobservation - hvordan ----------------------------- - **Formål:** at forstå måden, hvorpå mennesker handler og kommunikativt interagerer. Fokus på adfærd, handlinger, vaner, interaktion. At stille spørgsmål ved måder at gøre ting på, som tages for givet. - **Handling vs rapporteret handling**: Vi siger ofte noget, men gør noget andet. Deltagerobservation er et værktøj til at indfange forskellene mellem hvad mennesker siger og gør. - Gennem deltagelse **observere** de ting, der sker, **lytte** til, hvad der siges, og **udspørge** folk undervejs. - **Systematisk notering** og **optagelse** af begivenheder, artefakter og informanternes adfærd, mens det **autentisk** finder sted. **Adgang og omgivelser** Forskeren deltager i felten i en længere periode for at være i stand til at forstå og for at "se tingene fra deres perspektiv". Et vigtigt og nogle gange svært step er **adgang** til et sted, som er relevant for din undersøgelse. **Omgivelser** - **"Lukkede" vs "åbne"** omgivelser - Lukket: private omgivelser (brug af "gatekeeper") - Åben: offentlige omgivelser **Adgang** - **"Skjult" (covert) vs "synlig" (overt)** adgang - Skjult: afslører ikke rollen som forsker - Synlig: transparent om rollen som forsker Valg af sted samt fokus ----------------------- **Valg af forskningssted** Hvad ville være en **relevant case** for dit studie? **Planlagte** vs. **ikke-planlagte** begivenheder? (Grad af) **strukturen** på dine observationer (guide) **To typer** af deskriptive/beskrivende observationer: Grand tour observationer: Situationer i store træk, giver et overblik - hvad skete der. Mini tour observationer: der zoomes ind, afdækker mindre men detaljeret beskrivelse. **Observationer kan fokusere på forskellige dimensioner af sociale situationer:** Sted: fysiske steder Tid: tidspunkt på dag og varighed Objekter: fysiske ting Aktører: mennesker involveret Aktiviteter: relateret handlinger Følelser Mål: de ting, menneskerne vil opnå (Spradley 1980:76-80) Rolle ----- **At finde en identitet** **Rolle** -- én man vælger eller én man får tildelt? Vil måske forandre sig under ens undersøgelse. - Altid kombi men graden af deltagelse: hvor meget deltager observatøren? - Vægt på deltager-**observation**: Vægt på **deltager-**observation: - Observerer "ude fra" "Inde fra" position - Minus aktiv involvering Aktiv involvering og muligt med dialog - "Fluen på væggen" Giver mulighed for personlig oplevelse - Letter muligheden for at se og Opbygning af tillid via deltagelse tage noter Kan være svært at "holde afstand" **→ Forskeren bruger sig selv som værktøj!** **Shadowing** (Czarniawska 2007): at følge mennesker i deres daglige aktiviteter igennem rum og tid. Metode, der ofte anvendes i studier af organisationer. Dokumentation ------------- **Dokumentation af observationer** - **Feltnoter** **Detaljerede grundige observationer/noter** Tage noter i felten? -- skjult eller åbent? Analysen starter nu: hvad skal og skal ikke med? Adskille neutrale beskrivelser og subjektive oplevelser **Typer af noter** : Korte noter -- overfladiske noter for at huske situation Beskrivende noter -- sikre detaljerede gengivelser af en situation Analytiske noter -- relaterer noter til hinanden, tilføjer teori Refleksive/personlige noter -- hvad føler/lærer/tænker man (Logbog -- hvad har du gjort og fremtidige planer) **Dokumentation af observationer** - **Feltnoter vs. audio- eller videooptagelser** Valg af dokumentation kommer an på kontekst og analyse. Hvad har du brug for i din **analyse**? Video/audio kan være brugbart, hvis du skal analysere social praksis på mikro-niveau fx vaner, ansigtsudtryk, konversation, positurer mm **Analysen starter nu**: hvad skal og skal ikke med? Fx placering af kamera/lyd -- hvad skal kunne ses og høres Dvs. nogle tekniske overvejelser Kommer an på **kontekst**: kan det lade sig gøre? Brugbart i tidsbegrænsede og geografisk lukkede rum fx møder **Har en pris**: de deltagende kan føle sig mere intimideret og ændre adfærd Deltagerobservation og paradigmer --------------------------------- **Forskelligt fokus alt efter paradigmet bag** ~~**Positivistisk tilgang:** Eksisterer **ikke**, da deltagerobservation ikke er en "valid metode". Observationsstudier kan også foregå kvantitativt -- fokus på måling.~~ **Interpretivistisk tilgang:** Etnografi **repræsenterer menneskers verden** -- målet er at forstå denne. Observationsstudier som udgangspunkt interpretivistiske. **Konstruktionistisk tilgang:** Etnografi giver **indsigt i menneskers egne forklaringer**, relationer i fokus fx brug af konversationsanalyse +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **Interpretivistisk etnografi** | **Konstruktionistisk etnografi** | +===================================+===================================+ | **Beskriv** virkelighederne og | Forstå, hvordan virkelighederne | | opnå "thick description" og viden | **konstrueres** -- fokus på | | gennem deltagelse | institutionelle forhold og | | | hvordan den sociale kontekst | | Deltagelse over længere tid | 'skaber' interaktion | | sikrer indlevelse. | | | | Forstå **skabelsen** af mening og | | **Forstå** oplevelser og motiver | relationerne | | bag handling | | | | Hvordan kan de **opnå** dette? | | Hvad **foregår** der? | | | | **Audio-og videoobservationer** | | **Feltnoter** som **snapshots** | til fx konstruktion igennem | | fra feltet | kommunikation**,** og afdækker de | | | **uventede detaljer** i feltet | +-----------------------------------+-----------------------------------+ ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse](media/image9.png) **Et alternativ: netnografi** Netnografi omhandler undersøgelser af sociale interaktioner på digitale medier. Tager udgangspunkt i deltagerobservation, hvor forskeren deltager i digitale fællesskaber i kortere eller længere perioder. Kendetegn: - Adgang til data ved hjælp af **digital teknologi** - **Virtuel deltagerobservation** i chatrum, blogs, sociale netværk og diskussionsfora. Fx forbrugeres kommunikation med hinanden -- bruges i marketingsundersøgelser - Online kommunikation som social interaktion (tekst, videoer, billeder) - Nogle sider offentligt tilgængelige, andre kræver adgang - Forskeren kan deltage på forskellige niveauer - Kan være 'mindre forstyrrende' deltagelse, men husk etikken Fra forskningsspørgsmål til undersøgelsesdesign ------------------------------------------------ Anvendelse af underspørgsmål som en måde til at sikre et sammenhængende undersøgelsesdesign Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype Automatisk genereret beskrivelse Opsummering - **Hovedelementerne** i **etnografi**, som deltagerobservation er en del af - **Deltagerobservation:** - **Lukkede -- åbne** omgivelser - **Skjult -- synlig** adgang - **Sted** og **fokus** for observation - **Rolle** inklusiv graden af deltagelse - **Dokumentation** noter eller optagelse - Forskellige **tilgange** til deltagerobservation (afhængig af paradigme) - Når flere dataindsamlingsmetoder bruges, anvender vi **US** Forelæsning 7 - Dataindsamlingsmetoder: Fokusgrupper og litteraturhenvisning ============================================================================ Dagens program - Eksamensrelevant **øvelse** i fht. repetition af observation - Hvad **er** fokusgrupper? - Hvad kan fokusgrupper **bruges** til? - Hvordan **forbereder** man fokusgruppeinterviews? - Hvordan laver man **litteraturhenvisninger**? Læringsmål - Forstå, hvorfor man skal **vælge** **fokusgrupper** - Forstå, hvordan man **indsamler** **fokusgruppedata** - Forstå, hvilken former for **fokusgruppedata** der er - Vide, hvordan man laver **litteraturhenvisninger** QUIZ **Hvilken dataindsamlingsmetode anvendes som oftest under etnografi? (A-C)** A. Semistrukturerede interviews B. Deltagerobservation C. Uformelle interviews **Hvad betyder skjult adgang? (A-C)** A. At du har svært ved at få adgang til det sted, du gerne vil observere B. At det sted, du gerne vil observere, er lukket/privat C. At din rolle som forsker ikke er blevet gjort eksplicit **Hvad er rigtigt i forhold til at skaffe sig adgang? (A-D)** A. Du må gerne skaffe dig adgang ved hjælp af venner, bekendte og kolleger B. Når du først har fået adgang til stedet/organisationen, er du færdig med at søge adgang C. Det er vigtigt at få adgang til sociale situationer, som er relevante i forhold til dit forskningsspørgsmål D. Det at få adgang er et af de mindre svære trin i det at udføre observationer **Hvad er en fordel, hvis du udfører deltagerobservation med vægt på observation (A-D)** A. At du kan opnå en "indefra" position B. At du får mulighed for at stille andre spørgsmål ud fra dine personlige oplevelser C. At du har nemmere mulighed for at skrive noter undervejs D. At du kan opbygge tillid mellem dig og dem, du studerer **Hvad har man især fokus på, hvis man har en konstruktionistisk tilgang til deltagerobservation? (A-D)** A. Man vil opnå 'thick description' B. Man vil opnå viden igennem deltagelse C. Man vil forstå handlinger og motiverne bag D\) Man vil forstå skabelsen af mening og relationer +-----------------------------------------------------------------------+ | **Øvelse: hvordan vil du indsamle data? (eksamensspørgsmål)** | | | | **FS:** Hvad, trivsel (komplekst, socialt problem), værdi, R&D | | afdeling, mellemleder gør vs. fortæller | | | | **Emne:** Hvordan balancer Aarsleff mellem et sundt arbejdsmiljø og | | konstant udvikling, når vi | | | | kigger på medarbejdernes trivsel? | | | | **FS:** hvad gør Aarsleff for at sikre sine medarbejderes trivsel og | | et sundt arbejdsmiljø, når virksomheden også har fokus på konstant | | udvikling? | | | | **Revideret:** hvad gør den enkelte mellemleder i R&D afdelingen i | | dagligdagen for at sikre medarbejdernes trivsel og et sundt | | arbejdsmiljø? | | | | **Reflekter over: Hvordan vil du indsamle data?** | | | | Husk: Paradigme, sampling/hvem, hvordan vil du observere, etik, | | setting, din rolle, fokus under observationerne samt dokumentation | | | | **Hvordan kunne man besvare det:** | | | | FS underspørgsmlå: hvad gør den enkelte mellemleder i R&D afdelingen | | i dagligdagen for at sikre medarbejdernes trivsel og et sundt | | arbejdsmiljø? | | | | - Paradigme: interpretivisme, fokus på mellemledernes handlinger | | | | - Sampling: målrettet | | | | - Hvem: Mellemledere i R&D afdelingen, dk afdelingen, antal? | | | | - Gør deltager observation | | | | - Hvordan: vær praktisk konkret følge / shadowing af lederne i 2 | | dage i deres dagligdag og spørge ind til deres handlinger | | udnervejs for at opnå forståelse | | | | - Setting: lukket (skal inviteres) | | | | - Rolle: synlig (mulighed for at spørge ind) / passiv | | | | - Fokus: åbent men hurtigt særligt observernde på situationer, hvor | | værdier er i spil og ikke fokus på kommunikation - fokus på | | interaktion (FELTNOTER) | | | | Etik: sørge for at de er informeret, synlig rolle, anonymitet | +-----------------------------------------------------------------------+ Skjult adgang: ikke fortæller at man observerer dem Fokusgrupper ------------ - Interviewform, hvor en **gruppe mennesker** udspørges om/diskuterer deres **opfattelser, meninger, overbevisninger** og **holdninger** - Anvendes ofte i **markedsundersøgelser** ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse](media/image11.png) - Interviewer en gruppe - Moderator (den der interviewer) - Emne som man gerne vil have dem til at diskutere (forberedte) - rolle at få dem til at diskutere (opfordre diskussion) - fokus på interaktion - fælles konstruktion af meninger - strukturen kan variere **Definition** "The focus group method is an **interview with several people** on a specific topic or issue". (Bell et al. 2022:255) Indeholder både aspekter af det kvalitative interview og observationer Formålet er ikke at komme i dybden med de individuelle svar, men at få indblik i **forskellige perspektiver** (identificere forskellige individers perspektiver) og **interaktionen i gruppen** (social interaktion/fælles forståelse). Indsigt igennem argumentationen for de forskelliges perspektiver samt i gruppedynamikken dvs. dialogen, interaktionen og normerne i gruppen (hvordan, det siges og hvordan de forholder sig til hinanden i gruppen). Der er ikke kun fokus på hvad, men også hvordan (konteksten). Typer af interviews Gruppeinterview: formål - de individuelles opfattelser Fokusgruppe interview: formål - få gruppens holdning ### Overvejelser: antal og størrelser på grp. **1. Antal fokusgrupper** - **Mætning**: når nye fokusgrupper ikke bidrager med nye/yderligere indsigter - Hvad er **praktisk** **muligt** (+ tid og ressourcer): Schlesinger et al. 1992, 14 fokusgruppeinterviews resulterede i **1400** **siders** transskription - Ens **analytiske standpunkt** vil have betydning for antal af fokusgruppeinterviews: - **Flere** interviews, hvis man behandler data som fakta - **Færre** interviews, hvis man behandler data som en meningsskabelsesproces **2. Størrelse på fokusgrupper** - **6-10** medlemmer (Morgan 1988), men færre er muligt - **"Udeblivelser":** nogle personer møder måske ikke op som planlagt, men det gør resten af gruppen - Mere **kontroversielle** eller **komplekse** emner **mindre** fokusgrupper - **Store** grupper kan være **sværere at moderere** - **Store** grupper kan være **sværere at transskribere** (audio/video) ### Overvejelser: moderatoren og sampling **3. Omfanget af indblanding fra moderator (rollen)** **Fokusgruppeinterviews som fakta (gruppeinterview)** - Mere styrende - Struktureret - Interviewguide (flere spørgsmål er forberedt på forhånd) **Fokusgruppeinterviews som meningsskabelsesprocesser (fokusgruppeinterview)** - Begrænset styring - Forholdsvist ustruktureret - Få spørgsmål fra moderator - Moderatorens opgave er at sikre, at forskellige positioner bliver hørt og diskuteret → balance mellem styring og dynamik **4. Sampling: udvælgelse af deltagere** - Udvælgelsesstrategi afhænger af emnet/FS: er en særlig viden nødvendig? - Vigtigt at redegøre for udvælgelseskriterier (alder, køn, viden, erfaring, prof., etc.) - Fortrolighed: Kender deltagerne hinanden eller ikke? (en eksisterende gruppe?) - Lighed/forskel: Er deltagerne ens (homogen) eller forskellige (heterogen)? De fleste: ikke naturlige grupper ### Overvejelser: sted, materiale, dokum. **5. Sted** - Neutralt? - Relevant for emnet? - Privat (i hjemmet)? - Et spørgsmål om, hvad der er praktisk? **6. Materiale?** Bruger noget materiale til at starte samtalen eller evaluere noget fysisk **7. Dokumentation** - Det er **vanskeligt** at lave en præcis nedskrivning - **Hvad** bliver der sagt - **Hvordan** bliver det sagt - **Hvem** siger hvad fokus på både indhold og interaktion - **Hvornår** siges det - Oftest anvendes **audio- vs videooptagelser** - **Kropslig adfærd** og **deltagerorientering** i forhold til hinanden (blik, kropslig orientering, etc. afslører indsigter omkring meningsskabelsesprocessen) **Overvejelser: introduktion** ![](media/image13.png) Øvelse: **Case**: Et nyt informationssystem, som gør nogle nye data tilgængelige og som skal hjælpe i tilrettelæggelsen af arbejdet, er blevet implementeret i en afdeling. Medarbejdere bruger de nye data forskelligt. **FS**: Hvordan oplever medarbejderne det nye system som arbejdsredskab? - Hvem/hvordan vil man rekrutere, hvor vil man afholde, og hvilke temaer? - Rekruttering: medarbejdere, forskellige typer, unge/ældre, nye/erfarne - Sted: neutralt - Spørgsmål: hvad kan man diskutere? Hvordan bruger de...? Sæt sig ind i hvad der står i casen - Fokusgruppeinterview: moderator hvor man sætter det hele i gang Gyldne regel: mellem 6 og 8 personer ### Styrker og begrænsninger ved fokusgrupper **Styrker** - Godt at bruge, når man er interesseret i "understanding how meaning is socially constructed within groups" (Bell et al. 2022:269) - Giver indsigt i sociale gruppers fortolkninger, interaktioner, normer - Forskellige perspektiver/reaktioner (samt argumenter) igennem åbne diskussioner -- kompleksitet/diversitet igennem fx sammenligninger - Indsigt i *hvorfor* de forskellige har deres holdninger/perspektiver - Både element af interview (perspektiver) og observation (dynamikker) **Svagheder** - Forskeren har **mindre kontrol** end i individuelle interviews - Data er komplekse og **svære at analysere** (indhold samt interaktion) - Interviewene er **svære at organisere** (flere logistiske faktorer) - **Tidskrævende** transskriptionsproces - **Gruppeeffekter** - Overdrevent **fremtrædende** deltagere, indsigt i gruppens **delte synspunkt** "Konkrete eksempler" brug gerne dette til at få mere information ### I kombination med andre metoder **Kombination af 3 årsager:** forbedre metoderne gensidigt, uddybe vidensproduktionen og datatriangulering/validering **1)** Bruge **en metode som pilotmetode til en anden.** Fx kan fokusgrupper give nødvendig viden til at kunne udføre individuelle interviews i et nyt felt (mere relevante spørgsmål, hvis viden om subkultur). Det samme gør sig gældende med brug af observation og spørgeskemaer. Og omvendt kan forhåndsviden kvalificere ens valg i forhold til planlægningen af fokusgrupper. **2)** Bruge **de forskellige metoder som opfølgning på hinanden**, hvis det viser sig denne viden er relevant/vigtig. Fx individuelle shoppe-vaner v gruppediskussioner om forbruget **3) Ligestillede metoder.** Ligeværdige kilder til forskellige perspektiver på samme problemstilling. +-----------------------------------------------------------------------+ | **Holdtime 5** | | | | 1. at udvikle forskningsspørgsmål baseret på case. Øvelse i at | | formulere et FS som kan besvares med dokumenter | | | | 2. anvend kriterierne for et godt forskningsspørgsmål | | | | 3. overvej hvilke dokumenter som kunne være relevante at indsamle | | | | Mulige spørgsmål | | | | - hvordan konstruerer modevirksomheder en bæredygtig identitet på | | deres mission via hjemmesider? | | | | - Hvad ser modeforbrugere som bæredygtig mode? | | | | - Hvad præsenterer modevirksomheder som deres værdier inden for | | bæredygtighed på deres hjemmesider? | | | | Paradigmer | | | | Interpretivistisk: fordi vi er interesserede i deres subjektive | | oplevelse | | | | HUSK: Paradigmer er en flydende overgang mellem positivistisk | | interpretivisme konstruktionisme | | | | Takeaways: | | | | - Tænk over adgangen til dokumenter, de er ofte biased | | | | - Forskellige dokumenter giver forskelligt indblik | | | | - | +-----------------------------------------------------------------------+ Litteraturhenvisninger ---------------------- Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse - **Hvorfor skal man have henvisninger?** - Fordi det viser, at de **påstande**, du kommer med, eller de **beslutninger**, du træffer, baserer sig på **eksisterende viden** det er denne viden, du laver en reference/henvisning til - **Hvad skal du lave henvisninger til?** - I akademisk arbejde laver man henvisninger til **materialer, som alle har adgang til**, fx tidsskriftsartikler, bogkapitler, bøger, osv. **OBS**: du må **ikke** lave henvisninger **til slides** - **Hvornår skal du lave en henvisning?** - Når du **henviser til noget, en anden har sagt** - fx Individuelle interviews er den bedste måde at bedrive kvalitativ forskning på Er det din **egen overbevisning?** Er det **noget, en anden har sagt**? **henvisning** - **Hvordan laver man henvisninger?** - Der findes **forskellige reference stile** (Harvard, APA; Chicago, MLA, etc.) - - Du vælger **én henvisningsstil**, og du bruger den **konsistent** igennem hele opgaven (i rapporten skal I bruge Harvard) - **Generel information om henvisninger på MGMT:** - - "The Harvard Referencing System should be used." - **Harvard** - **Inde i teksten:** - **Generel reference** - Fokusgruppeinterviews gør det muligt for forskeren at studere, hvordan deltagerene kollektivt konstruerer meninger om et fænomen. Fokus er ikke på den individuelles forståelse, men på forståelse af situeret og social adfærd i en bestemt kontekst (Bell et al. 2022). - **Ved citater** - "Morgan suggests that typical focus group size is six to ten members" (Bell et al. 2022 s. 259). - **Litteraturliste** (obs. ved andre kilder end bøger, refereres der anderledes) - Bell, E., Bryman, A., & Harley, B. 2022, *Qualitative Business Research Methods.* Compiled for Aarhus University*.* Oxford University Press. Forelæsning 8 - dokumenter og analyse med fokus på sprog ======================================================== ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse](media/image15.png) Dokumenter - definition ----------------------- **Definition**: "Data, der består af ord og/eller billeder, som er blevet nedfældet uden forskerens intervention". (Justesen & Mik-Meyer 2010) Dokumenter er altså et materiale, der eksisterer forud for det studie, de bliver en del af og som foreligger i håndgribelig form. Består ofte af tekst, men kan også indeholde tal, fotografier, grafer, diagrammer, visuel data. Dokumenter spiller en afgørende rolle i forhold til handlinger og beslutninger i organisationer. **Forskellige slags**: *Dokumenter produceret af virksomheder* (hjemmesider, rapporter, stillingsopslag, politikker, mødereferater, pressemeddelelser, e-mails), *dokumenter, der omtaler virksomheder* (avisartikler), *dokumenter med relevans for virksomheder* (lovgivning, nationale retningslinjer), *uformelle dokumenter* (udkast, interne notater). Og mange andre ting fx blogs, diskussionsforum mm. Dokumenter - former ------------------- 1. Personlige dokumenter produceret af individer fx dagbøger, blogs 2. Offentlige dokumenter fx juridiske dokumenter 3. **Organisationsdokumenter** fx hjemmesider, årsrapporter 4. Mediedokumenter fx nyhedsartikler, opslag på sociale medier ### Hvorfor inddrager man dokumenter i sin undersøgelse **Forskellige årsager til inddragelse af dokumenter** som data: 1. En del af forskningsspørgsmål (fx marketingsstrategier eller organisations brug af intranet) -- selvstændig datakilde 2. Forståelse af konteksten for udtalelser, motiver og adfærd 3. Kan give indsigt i historisk udvikling fx forandringsprocesser (bedre end interviews) Studier, hvor dokumenter inddrages, **kan fokusere på forskellige ting**: 1. Produktionsprocessen (tilblivelsen, fremstår, ønsket bag) 2. Konsumptionsprocessen (modtagelse, anvendelse) 3. Dokumenter som tekster (indhold, stil, struktur) **Inter-tekstualitet**: tekster refererer ofte til andre tekster, analyse af netværk af dokumenter (via sneboldsmetode eller interviews). ### Hvordan bruger man dokumenter i sin undersøgelse Hvilke og hvor mange dokumenter -- **sampling**: i enhver undersøgelse foretages en afgrænsning, være bevidst om denne. Kriterie om gennemsigtighed. Start med få og udvid din mængde. Hvordan og hvor finder man dokumenterne -- **adgang**: en del er offentligt tilgængelige på fx virksomheders hjemmesider. Andre kræver tilladelse. Hvordan **kombineres** dokumenter med andre metoder, hvis de ikke anvendes alene? Fx komplementære eller for at triangulere Sætte spørgsmålstegn ved, hvem der har produceret dokumentet og med hvilket mål/hvilken målgruppe (autenticitet: er det tydeligt, hvem der har skrevet dokumentet, mening: er dokumentet tydelig i sin formidling - er meningen bag tydelig). **Kildekritik** - idet materialet ikke er skabt af forskeren selv ### Eksempel Fokus: CSR-professionelle som nøglepersoner, når organisationer skal transformeres og være mere bæredygtige - forandringsagenter for bæredygtighed Forskningsspørgsmål: Hvad er det CSR-professionelle skal ændre i organisationen? Dataindsamling/materiale: jobbeskrivelser i jobannoncer Dokumenter produceret af virksomheder (organisationsperspektiv) Hvorfor: relevante, fordi der heri står virksomhedernes forventninger til de CSR-professionelles rolle i organisationen Hvordan: Indhentet jobannoncer fra 2009-2021 Tilgængelighed: offentligt tilgængelige Antal: 165 **Fokus på sprog:** hvordan virksomhederne beskriver de forandringer som de CSR-professionelle forventes at udføre Kodning resulterede i 4 typer forandringer: - ændringer i organisationen (organisationsforandringer) - værdier - overholdelse af eksterne regler -- tilpasse praksis i fht. regler - ændre offentlighedens opfattelse - ændre omgivelserne Dokumenter og paradigmer ------------------------ Dokumenter kan anskues fra forskellige paradigmer: Documents are 'texts' which can be 'read': objektive repræsentationer af virkeligheden Documents are treated as privileging raticular viewpoints or perspectives: skabt med et formål/skrevet til nogen ud fra bestemte motiver Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, visitkort Automatisk genereret beskrivelse **Fordele og udfordringer** +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **Fordele ved at anvende | **Udfordringer ved at anvende | | dokumenter** | dokumenter** | +===================================+===================================+ | - Dokumenter er nemme: de | - Nogle dokumenter kan være | | eksisterer allerede og flere | svære at få adgang til | | er i tekstform | | | | - Dokumenter kan have skjulte | | - Der findes mange forskellige | perspektiver (husk | | former for dokumenter | 'kildekritik') | | | | | - Mange dokumenter er | - Dokumenter kan give en | | tilgængelige | begrænsede indsigt -- bedste | | | metode? | | - Dokumenter er ikke skabt til | | | undersøgelsen -- 'forekommer | | | naturligt' | | | | | | - Dokumenter giver indsigt i | | | forskellige perspektiver | | | | | | - Dokumenter giver mulighed for | | | at analysere en historisk | | | udvikling | | +-----------------------------------+-----------------------------------+ Positivistisk inspireret tilgang ved brug af dokumenter - for at få noget repræsentation og beskrivelse af hvad der foregår Dataanalyse - introduktion -------------------------- ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse](media/image17.png) Hvordan kommer man fra transskription til noget med mening i? **Dataanalyse - processen** Kvalitativ dataanalyse involverer en systematisk proces med og procedurer for at analysere (tekstuel) data og derved få en forståelse for samt forklaring og fortolkning af mønstre og temaer i disse data. En analyseproces består som oftest af følgende steps: 1. At få et kendskab til sine data: **læs** data grundigt igennem 2. At **kode** data (vha. af kategorier og sub-kategorier), så der opstår temaer (handler om at gå på opdagelse) 3. At søge efter **mønstre, sammenhænge, modsætninger** - hvad er vigtigt 4. At få en forståelse af sine data og **drage konklusioner** → handler både om at bryde ned og bygge op/sætte sammen. ### Refleksion - Hvad skal en dataanalyse? Et billede, der indeholder tøj, person, menneske, kasse Automatisk genereret beskrivelse **Dataanalyse, forskellige tilgange** Værktøjer og tilgange, man kan bruge alt efter, hvad man ser efter i data/hvad man vil med sin undersøgelse: **Værktøj:** Kodning; udgangspunkt for alle de analytiske tilgange **Analytiske tilgange:** Tematisk analyse Grounded theory Narrativ analyse Diskursanalyse fokus på sprog Konversationsanalyse **Hvorfor er sprog relevant?** Fordi vi **strukturerer** organisationen igennem sprog - vi afholder møder - vi taler med hinanden på gangen, under frokost - vi løser arbejdsopgaver i teams kommunikation - mellem 57 og 89% af ledernes tid bruges på verbal interaktion **Ståsted**: sprog repræsenterer ikke en objektiv virkelighed, men sproget skaber organisationelle fænomener Eksempel: forskel på, om det offentlige kalder deres brugere for: borgere, kunder, klienter,... Diskursanalyse: definition og formål ------------------------------------ **Definition:** Diskurs er en sammenhængende kæde af udsagn, som vi kan identificere i samtaler, fortællinger, argumenter og taler. Winther Jørgensen og Phillips definerer en diskurs som "en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på" (Winther Jørgensen & Phillips 1999). En diskursanalyse er en analyse af, på hvilken måde en afgrænset gruppe tænker og taler om verden på. **Formålet** med en diskursanalyse er, udover at identificere diskurser (hvilke diskurser der er og hvordan de er opstået), at vise, at de ting, vi anser som selvfølgelige eller naturlige, er et resultat af, at bestemte opfattelser er blevet dominerende. Målet med diskursanalysen er at vise og af-selvfølgeliggøre de dominerende opfattelser for på den måde at udvide den måde, vi kan tænke, tale og handle på. Jørgensen, M. W. & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur -- Roskilde Universitetsforlag. ### Diskursanalyse: antagelser **2 grundlæggende antagelser** **Anti-realistisk** - Vi kan ikke behandle tekster eller tale som sande eller falske beskrivelser af virkeligheden - Fokus på hvordan det bliver fremlagt **Konstruktionistisk** - Fokus på, hvordan deltagerne konstruerer forskellige virkeligheder igennem sprog - Fællesprojekt - konstruerer fælles mening, er det vi er interesserede i Diskurs: man skal ikke kun se hvad der står, men man skal finde det bagved ### Diskursanalyse: interpretative repertoires - Interpretative repertoires er forskellige måder at diskutere og evaluere (italesættelse af) bestemte handlinger/begivenheder på -- indlejret i kulturen. - Et \'repertoire\' er en mere eller mindre sammenhængende måde at beskrive/italesætte noget på. **Eksempel: Organisations-kultur** ![Et billede, der indeholder tekst, cirkel, skærmbillede, Font/skrifttype Automatisk genereret beskrivelse](media/image19.png) Fælles mening bland mennesker = int. Repertoire. Så person A,B,C i afdeling 1 har den generelle holdning A. ### Øvelse **Refleksion: Hvad er den mest fremtrædende interpretative repertoire?** ***4 medarbejdere diskuterer organisationens aktuelle situation:*** A: Jeg synes, at vores nuværende situation er værre end den har været. B: Ja, det har du ret i. Det føles, som om vi har mindre kontrol over vores ressourcer og vores strategiske orientering. C: Men hvis vi ser to år tilbage, så havde vi lignende problemer, og vi klarede den alligevel. D: Ja, men det ser altså ud til at det går ned ad bakke, og jeg har svært ved at se, hvordan vi skal få den udvikling vendt. Konversationsanalyse: definition -------------------------------- **Definition: "**Conversation analysis is the fine-grained analysis of talk in naturally occurring situations" (Bell et al. 2022:286) → interaktion på mikro-niveau **[To grundlæggende begreber]** **Indeksikalitet:** meningen af det, der bliver sagt, er afhængig af den kontekst, man er i **Refleksivitet:** sprog er konstitutiv for/skaber den sociale kontekst, som man er i **3 grundlæggende antagelser** - Samtaler er struktureret -- der er fælles ikke-italesat regler bag sproget - Samtaler foregår altid i en kontekst - noget der er sagt før og efter - Analyse skal baseres på data detaljeret transskriptioner er vigtige **Konversationsanalyse: transskribering** **Transskribering** **Diskursanalytisk transskription:** - **HVAD** siges ### ### ### Konversations-analytisk **transskription:** - **HVAD** siges - **HVORDAN** siges det - **HVORNÅR** siges det Screen shot 2011-02-02 at 2.24.52 PM.png ### Konversationsanalyse: hvordan Handling er **strukturelt** organiseret 1. **Turn Construction Units (TCU) - turkonstruktionsenheder** - Mindste meningsfulde enhed - Eksempel - Ja. - Jeg går i biografen nu. 2. **Ture** - Består af en eller flere TCUs - Afsluttes med taleskifte - Eksempel: - Ja. Jeg går i biografen nu. 3. **Sekvenser** - Består af flere ture af forskellige talere (mindst 2: 'adjacency pair') - Opnår en handling, f.eks. forslag/svar, hilsen/respons ### Konversationsanalyse: 4 ressourcer ![Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Webside, Website Automatisk genereret beskrivelse](media/image21.png) Diskursanalyse vs konversationsanalyse -------------------------------------- Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse ### Narrativ analyse - hvad **Fortællinger** er allestedsnærværende i alle former for social praksis -- en grundlæggende måde, vi som mennesker forstår verden på. I analysen er der fokus på historier, sammenhængen mellem forskellige handlinger og handlingernes kontekst, for at få en dybere forståelse af et specifikt fænomen. **Mål: at forstå og fortolke strukturen, indholdet og betydningen af historier.** Narrativ analyse undersøger historier for at identificere de underliggende temaer, mønstre og samfundsmæssige konsekvenser, der er i dem. Hvad er formålet med 'storytelling' i organisationer? - Fokus på, hvordan historier opstår og bruges - Kan foregå på forskellige niveauer, organisation- vs personniveau - Kan bruges aktivt/strategisk i fx forandringsprocesser (indflydelse) ### Narrativ analyse -- forskellige former Virksomheder kan eksempelvis bruge fortællinger til: - At profilere virksomheden udadtil - At markedsføre produkter - At modarbejde negativ 'billeder' af virksomheden - At formidle visioner og strategier til medarbejdere og omverden - At samordne organisationskulturer ved fusioner - At få organisationen til at arbejde efter ledelsens idé - At løse interne konflikter - At gennemføre organisationsforandringer Niss, H. (2003). Fortællinger fremmer forståelsen: Storytelling i ledelse og virksomhedskommunikation **Narrativ analyse - hvordan** Forskerens mål med analysen: at identificere narrative strukturer. Strukturen i fortællinger kan synliggøres ved hjælp af aktantmodellen. Her ser mennesket sig som hovedpersonen i en fortælling bestående at hjælpere og modstandere i en proces/et hændelsesforløb over tid. Vigtige begreber: 1) plot (pointe), 2) Genre (heroisk fortælling, tragedie, eventyr mm) og stemme (jeg-fortæller, 1. persons fortæller/hjælpende fortæller eller 3. persons fortæller ude fra fortæller fx forskerens) Der ses på følgende elementer i fortællingerne: 1. Kronologisk fortælling af handlinger (begyndelse, midte og slutning) 2. Scene/omgivelser 3. Vendepunkter/konflikter 4. Roller (helten, hjælpere, "onde") - negative og gode kræfter 5. Pointe (moralsk) eller temaer Opsummering ----------- - Dokumenter i kvalitativ forskning (hvornår, hvorfor og hvordan) - **Formål med dataanalyse** - **Analyse af sprog i kvalitativ forskning** - Diskursanalyse - Konversationsanalyse - Narrativ analyse Forelæsning 9 - dataanalyse herunder kodning ============================================ **Dagens læringsmål** - Viden om værktøjet kodning - Kendskab til forskellige analysemetoder, herunder GT og tematisk analyse - Kendskab til, hvornår de forskellige analyseformer kan anvendes i kvalitative undersøgelser **Med hvilke dataindsamlingsmetoder kan naturligt forekommende (naturally occurring) data fremkomme? (A-D)** A. Interviews B. Fokusgrupper C. Observationer D. Dokumenter **Hvorfor gør brug af dokumenter i kvalitative studier? (A-D)** A. Der er altid nem adgang til dokumenter B. Organisationer skaber mange dokumenter C. De kan give et indblik i processer/udvikling over tid D. Det er nemt, da man kun kan arbejde inden for ét paradigme **Hvorfor kan dataanalyse være svært i kvalitative studier: (A-C)** A. Der er mange forskellige tilgange at vælge mellem B. Man har ofte indsamlet rigtig meget data C. Analysen er ikke kun ét step, men foregår i løbet

Kvalitativ Metode - Læringsmateriale

Document Details

Tags

Related

Summary

Full Transcript