Dentin PDF

## Dentin **fig. 31 E** * Maudlobberen fra en odontoblast, odontoblastudløber (8). * In modsætning til knoglevæv indeholder dentin ingen Haverske kanaler og ingen kar. * Enkelte nervetråde (12) går et ganske kort stykke ind i dentinen. **fig. 31D** * Dentins enorme porøsitet har den største kli...

## Dentin **fig. 31 E** * Maudlobberen fra en odontoblast, odontoblastudløber (8). * In modsætning til knoglevæv indeholder dentin ingen Haverske kanaler og ingen kar. * Enkelte nervetråde (12) går et ganske kort stykke ind i dentinen. **fig. 31D** * Dentins enorme porøsitet har den største kliniske betydning. * Karies breder sig let gennem dentin, og kemikalier i tandfyldningsmaterialer kan brede sig gennem dentinkanalerne og beskadige pulpa, hvis kanalerne ikke 'forsegles' på passende måde. * Odontoblastudløberen fylder ikke dentinkanalen helt, men omgives af en minimal mængde væske. * Gennem væsken er der mulighed for stofudveksling mellem odontoblastudløber og dentin. * Dentin er avaskulær, dvs uden blodkar og altså også uden Haverske kanaler. * Hertil kan føjes, at rekonstruktion, som finder sted i knogle, ikke forekommer i dentin. **fig. 31C** * De kollagene fibriller (13a) i dentin løber parallelt med overfladen, bortset fra det yderste dentinlag, kappedentin (14), hvor fibrillerne (13b) løber vinkelret på overfladen. * Men ingen steder i dentin findes en regelmæssig ordning af de kollagene fibriller, som præger knoglevæv. **fig. 31C & D** * De kollagene fibrillers forløb i dentin er meget primitiv, sammenlignet med forløbet i knoglevæv, specielt i de Haverske systemer. * Her er fibrillerne ordnet i lameller, og alle fibriller i en lamel har samme orientering. * I dentin løber kollagene fibriller parallelt med overfladen, altså i ét plan, mens forløbet i de to andre planer er tilfældigt, idet fibrillerne krydser hinanden uden orden. **fig. 31A** * Dentinkanalernes antal er meget stort. * Der er flest pr overfladeenhed nærmest pulpa, 50000 pr mm², hvor dentinoverfladens areal er mindst. * Perifert mod emalje og cement er antallet reduceret til en fjerdedel pr overfladeenhed. **fig. 31 D,E,F** * Dentinkanalerne (5) er ofte bugtede på vejen fra pulpa mod dentinens overflade, og såvel kanaler som odontoblastudløbere (8) er forgrenede (9) på en måde, der minder om grantræer. * Diameteren er nogle få µm, mindst perifert. * Væggen i dentinkanalerne kaldes peritubulær dentin (10), mens dentinen mellem kanalernes vægge er intertubulær (11). * Det perifere dentinlag er som nævnt kappedentin (14). **fig. 31 F** * Dentinkanalernes diameter er omkring fire µm ved pulpa, i unge tænder. * Med alderen aftager diameteren til omkring det halve, mens diameteren perifert er ca en µm. **fig. 31 D** * Den peritubulære dentin, der danner kanalernes væg, er stærkt mineraliseret. * Mineraliseringen er mindre i intertubulær dentin, hvor indholdet af kollagene fibriller er større. ## Sekundær dentin **fig. 32 A & B** * Efter tandens udvikling fortsætter dentinaflejringen, idet der aflejres sekundær dentin (15) på væggene i pulpakammer og rodkanal. * Sekundær dentin beskytter pulpa dentis, og den adskiller sig fra den først dannede dentin (2), bl a ved færre og uregelmæssige dentinkanaler. * Nærmest pulpa (4) ligger altid en tynd bræmme prædentin (16), der ikke er mineraliseret. **fig. 31 D** * Pulpa beskytter sig selv ved at danne sekundær dentin. * De dentindannende odontoblaster ligger i pulpa, bortset fra odontoblastudløberne der ligger i dentin. * I virkeligheden er det naturligst, at betragte pulpa og dentinen som en enhed, ét organ, pulpa-dentinorganet. * De hører sammen både topografisk og funktionelt. * De dannes begge fra tandpapillen, og hører altså også sammen i udviklingsmæssig henseende, og endelig er odontoblasterne fælles for de to væv, idet cellelegemerne ligger i pulpa, og de lange udløbere i dentin. **fig. 31 D** * Dentins store følsomhed skyldes formentlig, at irritamenter overføres gennem odontoblastudløbere (8) til de fine nervetråde (12), der ligger i pulpa mellem odontoblasterne, samt til de nervetråde, der strækker sig et lille stykke ind i dentinen. * Følsomhed i dentin er en kendsgerning, men en entydig forklaring på fænomenet har været savnet. * Det er sandsynligt, at dentinkanalerne er involveret, men det vides endnu ikke, om odontoblastudløberen fungerer som receptor, eller om impulser overføres gennem bevægelser af væsken i dentinkanalerne til receptorer i pulpa. ## Cement **fig. 35A** * Cement (3) beklæder rodens dentin og er tyndest ved tandhalsen. * Dens opgave er at fæstne rodhindens fibriller (5), gennem hvilke tanden bindes til alveolevæggen (6). * Cement er gullig og hård som knogle, idet de to væv indeholder lige meget organisk substans. **fig. 1** * Cement, rodhinde og alveoleknogle er tandens støtte- eller ophængningsapparat, og de tre væv udgør tilsammen en funktionel enhed. * Rodhindens kollagene fibrilbundter ligner små reb eller barduner, hvis ender er indlejret eller 'indmuret' i henholdsvis cement og knogle. * Derved fæstnes tanden i alveolen, fig. 1 (lille tegning). * Cement er bygget som knoglevæv, dog mangler Haverske kanaler og kar. * Der dannes cement hele livet, og navnlig nær rodspidsen bliver laget tykt. * Derimod nedbrydes cement normalt ikke. * Det betyder, at der ikke sker rekonstruktion af cement, mens knoglevæv omdannes livet igennem. * Den manglende rekonstruktion af cement er en vigtig forskel mellem dette væv og knogle.