Forhorning og Knogler PDF

## Forhorning - Ses både med bevarelse af cellekerner, parakeratenisering og uden cellekerner, ortokeratenisering. - Nubrede eller stiplede overflade af tilhæftede eller faste gingiva kan minde om overfalden på en appelsin. - Krave som marginal gingiva danner om tandhalsen er på ydersiden beklædt m...

## Forhorning - Ses både med bevarelse af cellekerner, parakeratenisering og uden cellekerner, ortokeratenisering. - Nubrede eller stiplede overflade af tilhæftede eller faste gingiva kan minde om overfalden på en appelsin. - Krave som marginal gingiva danner om tandhalsen er på ydersiden beklædt med oralt epitel, der er keratiniseret. - Ortokeratinisering: kerner er forsvundet cellerne. - Parakeratinisering: tætte, små kerner. ## Epitel på indre flade af den kraveformede frie marginale gingiva - Vender mod tanden - Består af lille koronal del kaldet oralt sulcusepitel (13). - Ligger tæt ved gingivalranden. - Ikke i kontakt med tanden. - Resten af epitelet på indre flade (dvs til emaljecementgrænsen) kaldes kontaktepitel (epitelfæste) (14). - Etablierer kontakt mellem gingiva og tand. ## Grænsen (15) mellem kontaktepitel og bindevæv - Lige (ingen lamina propriapapiller). - Epitelet er ikke keratiniseret og består af kun af få cellelag. ## Gingivalranden - Er afrundet på en sådan måde, at der mellem tand og gingivalrand dannes en fure (16). - Gingivalrandens epitel mod denne fure er oralt sulcusepitel (13). - Fra bunden af furen til emaljecementgrænsen er frie marginale gingiva beklædt med kontaktepitel (14). - Sonde kan forces ind mellem tand og frie marginale gingiva, og derved dannes en 'klinisk' fandkødslomme (poche). - Under normale forhold er en tandkødslomme ikke, idet kontaktepitelet slutter helt tæt mod tandkronen. ## Forbindelsen (attachment) mellem kontaktepitel (14a) og tandoverflade (17) - Blevet studeret med stor interess. - Synes at være bygget efter samme princip, som forbindelsen mellem epitel og bindevæv i mundslimhinden. - Dvs, der findes en membran (indre basalmembran) (18) på emaljen, mens kontaktepitelets celler nærmest tanden er udstyret med hemidesmosomer (19) - Sikrer forbindelsen mellem celler og membran. - Betegnelserne epitelfæste og kontaktepitel bruges i flæng - Engelsksproget litteratur bruger betegnelserne "attached" og "junctional". ## Gingivas lamina propria (6) - Er fibrillært, kollagent, fast, uorganiseret bindevæv med talrige papiller (6a) af vekslende højde og form mod det orale epitel. ## Knogler - Knogler, led og muskler udgør organismens bevægeapparat. - Knoglerne er først og fremmest stillads for legemets bløddele. ### Funktion - Giver kroppen fasthed og bruges som udspring eller tilhæftning af musklerne. - Beskytter "sarte" bløddelsstrukturer: - Hjernekassen beskytter hjernen. - Brystkassen beskytter lunger og hjerte. - Indeholder knoglemarv. - Blodlegemer dannes i knoglemarven. ### Inddeling - Knogler inddeles efter facon i: - Lange knogler. - Flade knogler. - Korte knogler. - Uregelmæssige knogler. - Pneumatiserede knogler. ## Lange knogler - Har den største udstrækning i en bestemt retning ligesom et stykke rør. ## Flade knogler - Har en stor udstrækning i to retninger. ## Korte knogler - Har omtrent lige stor udstrækning i tre retninger. ## Uregelmæssige knogler - En gruppe, man er nødt til at anbringe mange knogler i, specielt kranieknogler. - Knogler med så anderledes faconer, at de hverken kan beskrives som lange, flade eller korte. ## Pneumatiseret knogle - Indeholder et eller flere luftfylte og slimhindebeklædte hulrum (1). ## Lange knogler eller rørknogler - Findes i arme og ben. - Den midterste del af en lang knogle er skaftet, diafysen (2). - Knogleenderne kaldes epifyser (1). ## Det sammenhængende sorte område i diafysen (2) - Angiver marvhulen. ## Betegnelsen rørknogle - Anvendes om de lange knogler, fordi skasteft er hult som et rør. - I "naturlig" tilstand er marvhulen fyldt med knoglemarv. ## Epifyserne (1) - Består af substantia spongiosa (3) og en tynd skal af substantia compacta (4). ## Diafysen (2) - Består af en tyk skal af substantia compacta, der omgiver marvhulen. - Der er ingen substantia spongiosa (3).