Lymfeknuder og knoglemarv PDF

# **Lymfeknuder** - I lymfeknuder er de frie celler lymfocytter. - I rød knoglemarv er de frie celler umodne og modne, røde og hvide blodlegemer. - De umodne former findes på mange forskellige udviklingstrin. - Der findes mange blodkar i knoglemarven. ## **Reticulært bindevæv** - Fig. 24...

# **Lymfeknuder** - I lymfeknuder er de frie celler lymfocytter. - I rød knoglemarv er de frie celler umodne og modne, røde og hvide blodlegemer. - De umodne former findes på mange forskellige udviklingstrin. - Der findes mange blodkar i knoglemarven. ## **Reticulært bindevæv** - Fig. 24 Hi.Ku. viser reticulært bindevæv fra en lymfeknude, dvs lymfatisk (binde)væv. - Reticulært bindevæv hører til cellulært bindevæv, dvs bindevæv, hvor der - efter bindevævsforhold - er særlig mange celler. - Reticulumcellerne (1) anastomoserer og danner et stillads for de frie celler. - Reticulintrådene findes, men ses ikke tydeligt. - Rød knoglemarv viser vi ikke, men nøjes med at slå fast, at billedet er meget broget for de frie cellers vedkommende. - Her er blodlegemer på alle udviklingstrin. - Reticulumcellerne derimod ligner reticulumceller i lymfatisk væv. - Endelig skal den røde knoglemarv have let adgang til, at sende de nydannede blodlegemer ud i blodbanen, og derfor er der mange kar. ## **Myeloid væv** - Til de frie celler i det myeloide væv, dvs i rød knoglemarv, hører megakaryocytten. - Det er en stor celle med en stor uregelmæssig kerne, hvorfra blodplader (ses til højre for cellen) dannes. ## **Lymfatisk væv** - Lymfatisk væv forekommer bl a i lymfeknuder og i mandler (tonsiller). - Det lymfatiske eller lymfoide væv kan optræde i tre forskellige former. - Der findes løst (1), tæt (2) og nodulært (3) lymfatisk væv. - Det sidste består af 'små klumper' med et lysere midterparti (4). - Grundelementerne er de samme i alle tre former. - Udover reticulumceller og reticulintråde er langt de fleste frie celler lymfocytter. # **Lymfeknuder** - Fig. 32 er et udsnit af fig. 53, der viser en lymfeknude skåret igennem fra den konvekse til den konkave rand. - Tæt lymfatisk væv, fig. 32 (2), ligner nodulært lymfatisk væv (3), men det sidste er ordnet i klumper eller knuder (nodulus betyder lille knude) og har et lyst midterparti (4), som vi snart omtaler. - Tæt lymfatisk væv danner strenge og har intet lyst midterparti. - I både tæt og nodulært lymfatisk væv dominerer frie celler, mens der i løst lymfatisk væv er langt færre frie celler, og derfor virker vævet 'løst. - Det fremgår tydeligt af fig. 32 (1). - En lymfeknude, (ental lymfenodus og flertal lymfenodi) inde-holder lymfatisk væv. - Dette lymfatiske væv er nodulært, dvs det består af 'små knuder', lymfenoduli (2) (ental lymfenodulus). - I mange af disse findes et lysere centralt parti (2), der kaldes kimcentrum. -Navnet hentyder til, at der her dannes nye lymfocytter og plasmaceller. ## **Lymfenoduli** - Lymfenoduli er betegnelse for de kugleformede op til mm store ansam-linger af lymfoidt væv, der dannes som reaktion på lokal indtrængning af antigen (f eks en bakterie) i organismen. - Disse lymfenoduli forekommer i lymfeknuders yderzoner under barken (cortex). # **Knoglemarv** - Set med det blotte øje, kan knoglemarv være rød eller gul. - Rød knoglemarv er hæmopoietisk aktiv, dvs har en bloddannende funktion. - Farven skyldes indholdet af erythrocytter og hæmoglobinholdige forstadier til disse. - Gul knoglemarv er hæmopoietisk næsten inaktiv og domineres af fedtceller, der fremkalder den gule farve. - I tilfælde af ændrede behov, kan de to typer omdannes til hinanden. - Rød knoglemarv findes i alle knogler hos børn, men henimod 5-6 års alderen begynder den at omdannes til gul i de lange rørknoglers skafter. - Hos voksne findes rød knoglemarv stort set kun i det aksiale skelet svarende til kraniet, columna vertebralis, thorax, pelvis og de proksimale epifyser (knogleender) af overarmsben og lårben ('sorte'). - I resten af knoglerne ('hvide') findes gul knoglemarv. - Fig. 34 er uundværlig, når man skal huske, hvor den voksne har rød knoglemarv. På et barneskelet skulle samtlige knogler tegnes sorte, her findes rød kn oglemarv overalt. ## **Undersøgelse af knoglemarv** - I klinikken er det vigtigt at kunne undersøge den røde knoglemarvs celleindhold. - Knoglemarv kan fås fra korsbenet eller brystbenet (sternum). - Ved sternalpunktur suger man ved hjælp af en sprøjte med en kraftig kanyle lidt (ca. 0,5 ml) rød knoglemarv ud af brystbenet. - Den udtagne marv er næsten flydende og bruges til studie af depluripotente stamceller.