Virksomhedsoverenskomster i Danmark

Overenskomster sætter rammerne for ansættelsesforholdet, fastlægger betingelser for løn, arbejdstid og andre forhold. De danner grundlaget for forhandlinger og afgørelser i tvister.

Arbejdsgivere og lønmodtagere, der er bundet af en overenskomst, skal overholde alle bestemmelser i den. De skal sikre, at de betingelser, der er fastsat i overenskomsten, overholdes i praksis.

En arbejdsgiver uden overenskomst er ikke forpligtet til at følge bestemmelserne i en overenskomst, men kan vælge at gøre det frivilligt. I disse situationer gælder lovgivningen om arbejdsforhold.

Særlige love gælder for bestemte medarbejdergrupper, f.eks. funktionærer, landbrugsmedhjælpere eller søfarende. Disse love regulerer specifikke forhold og betingelser for disse grupper.

Funktionærer er en gruppe lønmodtagere, der er omfattet af særlige love, der regulerer deres arbejdstid, løn, og ansættelsesvilkår. Disse lover sikrer, at funktionærer har specifikke rettigheder.

Lovgivningen om arbejdsvilkår gælder for alle lønmodtagere. De sikrer grundlæggende rettigheder og bestemmer minimumsstandarder for diverse arbejdsvilkår.

Love om dagpenge regulerer retten til dagpenge og de vilkår, der skal opfyldes for at modtage dagpenge. Der er forskellige regler for, hvem der er berettiget til dagpenge og hvor længe de kan modtages.

Love om arbejdsmarkedet regulerer forskellige aktiverende foranstaltninger, der skal hjælpe folk med at komme i arbejde eller forbedre deres beskæftigelsesevne. Dette kan f.eks. omfatte uddannelse, revalidering eller andre karriere- eller jobskabende initiativer.

En tiltrædelsesoverenskomst er den mest almindelige form for virksomhedsoverenskomst. Den indgås typisk mellem en lokal afdeling af en fagforening og en uorganiseret virksomhed i det lokale område.

En virksomhedsoverenskomst er en aftale mellem en fagforening og en virksomhed, der fastlægger løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne.

Hvis en virksomhed overtages af en anden, kan den nye ejer ikke automatisk blive bundet af den gamle virksomheds overenskomster. Nye ejere skal aktivt tiltræde dem eller fraskrive sig dem inden for en bestemt frist.

En forening kan indgå aftaler på linje med andre personer, men foreningens medlemmer er ikke personligt forpligtet af disse aftaler.

En arbejdsgiver er forpligtet til at overholde en organisationsoverenskomst ved at melde sig ind i arbejdsgiverforeningen eller tiltræde overenskomsten direkte over for fagforeningen.

Arbejdsgivere og lønmodtagere er typisk underlagt en række forskellige overenskomster baseret på typen af arbejde.

En særoverenskomst er en selvstændig aftale mellem en lønmodtager og en uorganiseret arbejdsgiver, der fastlægger deres løn- og arbejdsvilkår.

En overenskomst er kun gyldig, hvis arbejdet udføres på lønmodtagervilkår.

Et princip i dansk arbejdsret, der giver organisationer ret til at bruge kollektive arbejdskonflikter for at fremme deres krav om indgåelse eller fornyelse af en overenskomst.

Et princip i dansk arbejdsret, der forpligter både overenskomstparterne og deres medlemmer til at undgå arbejdskonflikter i overenskomstperioden.

En arbejdskonflikt, der opstår i forbindelse med indgåelse eller fornyelse af en overenskomst.

En arbejdskonflikt, der opstår under en gyldig overenskomst.

En aftale mellem ledelse og tillidsrepræsentanten, der indeholder særlige bestemmelser om arbejdsvilkårene for en virksomhed eller afdeling.

En medarbejder, der er valgt af sine kolleger til at repræsentere dem i forhold til ledelsen.

Regler om betingelse for selskabsrepræsentation.

En medarbejdergruppe, der er defineret i en overenskomst, f.eks. svende, lærlinge eller kontoransatte.

Funktionærloven regulerer opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for urimelige opsigelser, ophævelse af ansættelsesforholdet, sygefravær, barselsorlov og provisionsløn.

For at være omfattet af Funktionærloven skal du indtage en tjenestestilling, have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 8 timer hos din arbejdsgiver og udføre handels- og kontorarbejde, teknisk og klinisk bistandsydelse eller arbejdsledelse.

Funktionærloven er ufravigelig, hvilket betyder at enhver aftale, der strider mod loven, er ugyldig.

Aftalebestemt funktionærstatus er en status, der er tildelt visse lønmodtagere i offentlige sektorer gennem kollektive overenskomster, f.eks. pædagogiske lønmodtagere.

Landbrugsmedhjælperloven regulerer ansættelsesforhold inden for landbrugssektoren.

Landbrugsmedhjælperloven omfatter kun lønmodtagere, der mod løn udfører husligt arbejde eller landbrugsarbejde og modtager enten kost eller logi hos arbejdsgiveren.

Hvis en lønmodtagers arbejdsforhold falder under Funktionærloven, går denne lov forud for Medhjælperloven.

Landbrugsmedhjælperloven har gennemgået et par navneændringer. Den hed tidligere Tyendeloven og Medhjælperloven.

En arbejdsgiver er forpligtet til at beskytte sine medarbejdere mod seksuel chikane, og kan blive pålagt at betale en godtgørelse på ca. 20.000-25.000 kr. til den krænkede. Beløbet kan blive justeret afhængigt af grovheden af chikanen, magtforholdet mellem krænkeren og den krænkede og om offeret tilhørte en udsat gruppe (f.eks. elever eller vikarer). Beløbet kan også fordobles ved grove krænkelser.

Ifølge arbejdsmiljøloven er det forbudt at diskriminere på baggrund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse, tro, alder, handicap, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.

Direkte forskelsbehandling sker, når en person behandles dårligere end andre personer i en tilsvarende stilling på baggrund af et af de forbudte kriterier.

Indirekte forskelsbehandling sker, når en tilsyneladende neutral regel eller praksis stiller en person fra en bestemt gruppe dårligere end andre.

Arbejdsgiveren kan blive pålagt at betale en godtgørelse for overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Beløbet fastlægges ud fra grovhed, baggrund, og andre relevante faktorer.

Forbudet mod forskelsbehandling på baggrund af politisk anskuelse, religion eller tro gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhedens formål specifikt er at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt.

Generelt kan arbejdsgiver ikke lægge vægt på alderen ved ansættelse eller afskedigelse.

GDPR (General Data Protection Regulation) Reglerne omfatter både almindelige og følsomme persondata. Følsomme oplysninger, som f.eks. helbredsoplysninger, er ekstra beskyttede og kræver særligt grundlag for behandling.

Lovgivningen om databeskyttelse i Danmark giver mulighed for at fastsætte særlige regler for persondatabeskyttelse i ansættelsesforhold. Dette betyder, at der kan være specifikke regler der gælder for behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelse.

Jobansøgere og medarbejdere har en række rettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger. Disse rettigheder inkluderer ret til at få information om behandlingen, indsigt i sine oplysninger, ret til at få dem slettet og ret til at gøre indsigelse mod behandling.

Ifølge GDPR kan personer, der har lidt skade som følge af overtrædelse af GDPR, kræve erstatning for den forvoldte skade. For at få erstatning for ikke-materiel skade skal det bevises, at overtrædelsen var særligt krænkende.

Helbredsoplysningsloven har til formål at beskytte helbredsoplysninger og sikre, at de ikke misbruges til at begrænse lønmodtagere i at få eller bevare ansættelse. Arbejdsgivere kan kun indhente oplysninger om helbred, hvis dette har væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden i det pågældende job.

Arbejdsgivere har generelt en fri antagelsesret og kan vælge den mest kvalificerede ansøger blandt flere i forbindelse med en ansættelse. Men der er begrænsninger, f.eks. et forbud mod diskrimination på grund af race, religion eller politisk overbevisning osv.

Jobansøgere har en pligt til at give korrekte oplysninger i deres ansøgning og CV. At give urigtige eller vildledende oplysninger kan have negative konsekvenser, som f.eks. afslag på ansøgningen.

Offentlige arbejdsgivere har en pligt til at ansætte den mest kvalificerede ansøger på baggrund af et åbent opslag af stillingen. Dette gælder ikke private arbejdsgivere, der har større frihed i deres ansættelsesprocesser.