Kejserlige rigsdage og reformationen i 1520'erne

Denne forståelse af loven fokuserer på dens rolle i det almindelige liv: respekt og orden i samfundet, for at sikre fred og retfærdighed.

Denne fortolkning ser på loven som en vejleder til en dybere forståelse af Guds vilje.

Denne fortolkning mener, at loven skal promovere Guds hellighed og udbredes i samfundet for at skabe en teokratisk stat.

Zwinglis opfattelse af Evangeliet som en tvingende lov, der skal udbrede Guds rige gennem politik.

Luthers ide om, at kristne kan være politikere med næstekærlighed, men politik bør ikke tvinge kristen tro.

Denne opfattelse af nadveren kan føre til sociale sanktioner eller eksil, da den er dybt forbundet med tro.

En samfundstilstand i det 20. århundrede, hvor magten var koncentreret omkring en enevældig Fører.

Lutheranernes holdning til Føreren i det 20. århundrede, hvor de ofte ikke modsagde autoriteten - i kontrast til Reformerte.

Zwingli begynder offentligt at kritisere helgendyrkelse, klostervæsenet og skærsilden i 1519, inspireret af Luthers teser fra 1517.

Zwingli offentligt afviser pavedømmet og kirkelige hierarki i 1522, inspireret af Luthers lære om retfærdiggørelse af tro.

Zwingli debatterer med en pavens udsending i 1523, og Zürichs byråd beslutter at støtte Zwinglis reformationsprogram.

Zwingli argumenterer for Bibelen som den eneste kilde til kristen tro, og etablerer en ny gudstjenesteordning i Zürich. Dette skaber konflikt med landdagen i det schweiziske edsforbund.

I Zürich begynder man at smadre billeder, orgler og altre, da de ikke kan begrundes bibelsk. Dette er i kontrast til Luthers mere moderate reformation, hvor billedstormen stoppes.

Stor forskel i syn på kunst, musik og billeder mellem de lutherske og reformerte kirker, som afspejles i kirker i f.eks. Skotland versus Danmark.

Zwingli forsøger at sprede reformationen til katolske områder, men dette fører til en militær konfrontation, der ender med Zwinglis død i 1531.

Zwingli forstår sakramenterne symbolsk, i modsætning til Luthers mere bogstavelige forståelse. Denne forskel medfører teologiske debatter og politisk spænding.

Kejser Karl d. 5 indkaldte til rigsdage i Speyer i 1520'erne for at håndtere den voksende protestantiske bevægelse, som begyndte at modsætte sig den katolske kirke og det tysk-romerske rige.

Worms ediktet fra 1521 erklærede Luther og hans tilhængere fredsløse og forsøgte at undertrykke den lutherske tankegang. I 1526 var forsøget på at håndhæve dette edikt dog mislykket, da hverken paven eller magtfulde europæiske stater ville bakke op.

På trods af Worms ediktets mislykkede håndhævelse lykkedes det i 1529 at indføre det i katolske lande, hvilket resulterede i, at den katolske religion blev sikret i katolske områder. Denne beslutning førte til protester fra lutherske stænder.

De lutherske stænder, som protesterede imod indførelsen af Worms ediktet i katolske lande i 1529, blev kendt som protestanter. Denne protest markerede et vigtigt skift i den religiøse scene.

Rigsdagen i Augsburg i 1530 var et centralt møde i forbindelse med reformationen. Her mødtes forskellige reformatoriske bevægelser, herunder lutheranere og reformerte, for at diskutere og præsentere deres visioner.

Zwingli var en schweizisk reformator, der i begyndelsen af 1520'erne arbejdede i Zürich. Han blev inspireret af humanismen og Erasmus' tanker og fokuseret på at studere Bibelen. Zwingli fremhævede Kristus som et moralsk forbillede.

Den reformerte retning i reformationen repræsenterer en anden gruppe af reformerte, som adskilte sig fra lutheranerne. Denne retning, med Zwingli og Calvin som centrale skikkelser, blev senere set som mere 'farlig' for den danske kirke end katolicismen.

Dette var en konfession (tilståelse af tro), udgivet i Augsburg i 1530, som skulle give et samlet billede af den protestantiske tro. Den blev præsenteret for kejseren, men blev afvist.

Fordi Luther selv var fredløs, kunne han ikke mødes med Zwinglis folk, men de lutherske fyrster støtter CA. De lutherske anser sig stadig som en del af kirken.

Zwinglis folk accepterede ikke fuldt ud Augsburg Confession, især ikke angående nadveren. 

Kejseren og paven afviser CA fuldstændigt og kræver, at Luther og hans tilhængere forbliver fredløse, og at Luthers skrifter brændes. 

Dette er en militær alliance dannet af lutherske fyrster og byer for at forsvare protestantismen mod kejseren. De får støtte i 6 år, men alliancen bliver forlænget i 10 år. Zwinglis folk var dog ikke med.

I 1547 bliver den schmalkaltiske alliance besejret i krig. Den lutherske tro bliver ikke støttet af kejseren og Zwingli dør i en revolution i Schweiz.

Selv efter den schmalkaltiske krig fortsætter reformationen, og den kommer også til Danmark. I 1536 indføres reformationen i Danmark.

Luther skriver et værk om koncilerne og kirken, hvor han argumenterer for, at concilet ikke skal være vigtigere end de hellige skrifter.

I 1555 afsluttedes Religionsfreden i Augsburg, der fastsatte, at kejserrigets officielle religion var katolicismen, men også tillod lutherdommen som en tilladt religion med den Augsburgske Konfession som juridisk grundlag.

Princippet "cujus regio, eius religio" betød, at landsherrens religion gjaldt for et område. Det markerede en ændring i religiøs magtbalance, hvor religiøse konflikter blev løst på et lokalt plan.

I 1547 brød den schmalkaltiske krig ud mellem det protestantiske schmalkaltiske forbund og den katolske kejser Karl V. Krigen endte med forbundets nederlag.

Modreformationen var en katolsk bevægelse, der forsøgte at bekæmpe protestantismen og styrke den katolske tro. Den førte til Tridentinerkoncilet (1545-1563), der formulerede den tridentinske bekendelse og reformerede den katolske kirke.

Tridentinerkoncilet (1545-1563) var et katolsk koncil, der forsøgte at bekæmpe reformationen og reformere den katolske kirke.

Den tridentinske bekendelse, der blev formuleret på Tridentinerkoncilet, var en officiel erklæring om katolsk tro.

Den tridentinske bekendelse og Tridentinerkoncilet understregede kirkens autoritet og dermed pavemagten, hvor man forsøgte at bekæmpe Reformationen og styrke den katolske tro.

Tridentinerkoncilet og den tridentinske bekendelse fokuserede på at reformere kirken, hvor man reformerede ritualer og gudstjenester i Katolske områder.

Jean Calvin var præst og reformert teolog, der grundlagde en ny kirkeordning i Geneve og var kendt for sin strenge moral og læren om forudbestemmelse.

I 1536 udgav Calvin sit mest betydningsfulde værk, Institutio christianae religionis, der var inspireret af Luthers lille katekesme. Denne bog var en systematisk fremstilling af reformert teologi og blev en vigtig kilde til inspiration for mange protestanter.

Calvins kirkeordning i Geneve fokuserede på streng kirketugt, overvågning og en hård linje mod afvigere fra den reformerte tro. Byen blev styret af en kombination af religiøse og politiske ledere, der arbejdede for at skabe et moralsk samfund.

Calvin mente, at Guds valg af hvem der skal blive frelst er forudbestemt. Denne doktrin, kaldet prædestinationslæren, har haft stor indflydelse på den reformerte kirke og har også haft betydning for den historiske udvikling af kapitalismen.

Calvin mente, at Gud har brugt loven på tre forskellige måder: til at styre samfundet (usus politicus), til at vise Guds vilje (usus theologicus) og til at demonstrere hellighed (usus in re metis).

Michel Servetus var en spansk læge og teolog, der afviste treenighedslæren. Han blev brændt på bålet i Geneve i 1553 efter at have skrevet en bog, der kritiserede Calvins syn på den kristne tro.

I 1541 vendte Calvin tilbage til Geneve og etablerede sin indflydelse på byens liv. Han arbejdede for at konsolidere sin kirkeordning og udviklet en streng moralpolitik for at sikre et moralsk samfund.

Calvins kirkeordning og hans stærke holdninger til forudbestemmelse og moralsk strenghed spredte sig hurtigt til andre dele af Europa og har haft en varig indflydelse på den protestantiske tankegang.