Reformationen 1520 og frem + Calvin PDF

I løbet af 1520\'erne opstår disse kejserligt indkaldte rigsdage. Karl d. 5 som væsentlig aktør. Ikke blot kejser, men også konge Holland, Spanien og Italien. Nogle fyrster slutter sig til Luther - andre paven, Romerkirken og kejseren. De fyrster som bliver reformatoriske (ofte med krav og pres ned...

I løbet af 1520\'erne opstår disse kejserligt indkaldte rigsdage. Karl d. 5 som væsentlig aktør. Ikke blot kejser, men også konge Holland, Spanien og Italien. Nogle fyrster slutter sig til Luther - andre paven, Romerkirken og kejseren. De fyrster som bliver reformatoriske (ofte med krav og pres nedefra) kommer derfor til at gå imod kirkeret og det tysk-romerske rige, i det det andet sig som katolsk. For at forebygge det begynder Karl d. 5 at kalde ind til disse rigsdage i Speier !!! 1526, rigsdag: Kejser Karl d. 5 - Worms ediktet skal indføres, de lutherske skal udryddes (i forlængelse af 1521, hvor Luther og hans tilhængere blev erklæret for fredsløse) Dog bemærkelsesværdigt hverken paven, England, Frankrig eller noget andet land vil støtte Karl d. 5\'s ambitioner. Worms ediktet bliver ophævet og kommer frem til at det er op til hvert enkelte land, hvad man gør. Ændrer sig dog i 1523, hvor det lykkedes at indføre worms-ediktet i de katolske lande og de katolske skal desuden have lov til at dyrke deres katolske gudsdyrkelse i katolske områder Dette er hvad lutheranske stænder protesterer imod \--\> aka. Protestsanter Dette fører til rigsdagen i Ausburg i 1530!! Andre reformatorer opstår i løbet af 1520\'erne, hvad også får essentlig påvirkning i Danmark. Zwingli og senere Calvin og de schweiziske by-reformationer. For betydning i Danmark, da det i høj grad bliver de reformerte som \"man ikke må lege med\" i de kommende århundreder i Danmark og endda i højere grad mere udstødt end katolikkerne. Schweiz var på dette tidspunkt et edsforbund dvs. sammenslutning af en række grevskaber som i 1499 havde fået en delvis uafhængighed af det tyske rige og kejseren i Tyskland. Bliver afgørende for reformationen i Schweiz, hvor Zwingli og Calvin bliver hovedmændene og bliver grundlaget for den 3 vej i reformationen, altså den reformerte retning (man kan sige at reformationen gik 4 veje, hvis man også tager England med) Zwingli: bliver præst i forskellige byer efter sin uddannelse fra 1519 i Zürich. Allerede som student kom Zwingli i berøring med humanismen og Erasmus\' tanker samt studerede det Nye Testamente og kirkefædrene. For humanisterne blev Kristus i høj grad betragtet som det moralske forbillede ex. Erasmus\' skrift om en kristen kriger, som prægede Zwingli, hvad fører frem til i 1519 (dermed ikke langt efter Luthers teser fra 1517) offentlig begynder at kritiserer helgendyrkelsen, klostervæsenet og læren om skærsilden. 1522: Zwingli forkaster offentligt pavedømmet og kirkelige hierarki i forskellige flyveskrifter (er her stærkt inspireret af Luthers tanker om retfærdiggørelse af tro). Zwinglis angreb skaber en del uro i Zürich. 1523: Zwingli ved en offentlig disputation gendriver pavens udsending, og byens råd beslutter sig for at tilslutte sig Zwinglis reformatoriske program, hvad Zwingli udfolder i 67 teser. Zwingli: Bibelen er den eneste rettesnor for kristen troen \--\> altså fælles for disse oprørere er at skriften skal være !norma normans! Altså skriften skal være den normerende norm for alt, hvad man foretager sig. I tæt samarbejde med Zwingli og Zürichs byråd bliver en ny Gudstjeneste ordning gennemført i Zürich, hvad er stik imod landdagen i det schweiziske edsforbund i gennemførelsen af byreformationen. Så sker noget, som er fuldstændig modsat udviklingen i Wittenberg (hvor Luther er på samme tid); man begynder at smadre billeder, orgler og altre, altså alt, som ikke kan begrundes i Bibelen bliver afskaffet \--\> dermed generel grundforskel mellem de lutherske og reformerte (reformerte: mere intellekutalistisk reformation), i det Luther modsat tendenserne i Zürich stopper billedstormen på nogenlunde samme tid. Lutherdommen har hel andet syn på kunst, musik og billeder (derfor der er stor forskel mellem f.eks. en kirke i Skotland versus Danmark). På denne baggrund sker altså en ny ordning af de kirkelige forhold. Men den politiske udvikling i Tyskland resulterer i, at Schweiz bliver en isoleret enhed/enklave. Da Zwingli forsøgte at udbrede reformationen til de områder, som stadig var katolske, så resulterer dette i en kæmpe militær konfrontation, som er lige efter begivenhederne i 1530, hvad ender med at Zwingli dør på slagmarken. Zwinglis forskelle fra Luther: Zwinglis symbolske forståelse af sakramenterne, hvad Luther var højest uenig med (Luther skriver endda nogle skrifter mod Zwingli, som også ender med at få stor politisk betydning ift. især nadver opfattelse, hvor du kan blive landsforvist på baggrund af forkert nadver forståelse (nadveropfattelse er generelt en god tommelfingerregel for at afkode nogens teologi) \--\> dette kan betragtes som en kulturel historisk kontekst, som vi i dag ville have svært at sætte os ind i (måske vigtigt at bemærke i eventuelle kilder). Vigtigt: en anden kontrast mel. Zwingli og Luther var, at Zwingli mente at Evangeliet var en lov, der måtte tvinges ud i samfundet med politik koste, hvad det ville og hele samfundet skal kunne begrundes bibelsk - altså ideen var at udbrede Guds rige, hvor religionen var et politisk instrument, altså tænker Zwingli teokratisk, men på en anden måde end middelalderens paver (Luther: en kristen kan godt være politiker, idet de har begreb om næstekærlighed og orienteret mod værdien af menneskelige fællesskaber, men politik må ikke tvinge en kristendom over mennesker og kristendom må ikke føre til revolutioner kun reformation!) Den første brug af loven: usus politicus Usus teonobicus Usus in re metis Lovens første brug (som Luther har): borgerlige og civile brug. Gud ved, at vi skal opføre og ordenligt overfor hinanden - i det almindelige, civile liv skal man omgås respektfuld, men den verdslige øvrighed må også bruge sit sværd. Lovens anden brug: Den åndelige brug - med den ønsker Gud at opnå en dybere hensigt. Tjener et pædagogisk formål - den er tugtemester til Kristus, i det den fratager alle menneskets undskyldninger og menneskene til at indse, at alle er fortabte og fordømte, hvis Gud ikke ville os det godt, og derfor har vi brug for evangeliet. Lovens tredje brug (den, som reformerte i høj grad betoner): Hellighedsloven - vi skal sørge for, at Guds hellighed gennemføres og evangeliet skal derfor udbredes. Idealet bliver derfor en teokratisk republik. Dette er dermed en politisk brug af loven til at udbrede evangeliet, og den som Luther ikke ville tilslutte sig til, men som i høj grad findes hos Zwingli, Calvin (og Melanchton efter han har mødt Calvin i Strasbourg). Disse 3 måder, som måske kan synes subtile, får kæmpe stor betydning for, hvordan man opfatter. Får f.eks. i det 20 århundrede spt betydning for, hvorfor lutheranere ikke siger fra overfor \"Føreren\", som fyrsten er blevet til, men hvor Karl Barth, som var reformert, og hovedforfatter for Barmenerklæringen, der siger fra overfor Føreren og markerer, at der kun er en Fører, som vi skal følge, og det er Kristus og derimod hans rige, som skal udbredes. 1529: Philip af Hessen, hertug i det sydtyske, forgæves forsøger at mægle mellem Luther og Zwingli i dette nadverspørgsmål, i det det ville være smartere, hvis disse protestsanter kunne finde ud af det sammen. Dette kommer til yderligere politisk at isolere reformerte Schweiz og kommer ikke med i den lutherske alliance, altså **det schmalkaltiske forbund** og dermed bliver de schweiziske byer meget isolerede. Efter Zwinglis død overtager Heinrich Bullinger den kirkelige ledelse i Zürich og møder nogle år senere Calvin, da han kommer. Zwingli og Calvin når derfor ikke at møde hinanden. Dog efterhånden bliver zwinglinismen opslugt af cslvinismen eller måske rettere vejberedende for cslvinismen. Atter angående rigsdagen i Speyer: Alle protestsanter følte sig truet af de katolske stænder (stænder= repræsenter de øverste af alle dem, altså af hele kejserriget, som blev indkaldt). Andet punkt på dagsordenen er at Sultan Sulaitan i 1529, står så langt fremme, at han nærmer sig Wiens porte (altså Osmanniske rige, muslimerne). Kejserens folk forsøgte pga. denne trussel at gennemtvinge, at reformationen ikke kunne udbredes mere inden næste rigsdag, hvilket bliver baggrunden for at gennemføre Wormsediktet - altså at protestsanter erklæres fredsløse, kan ikke udbrede reformationen, men katolikker skal have lov til at føre katolsk Gudstjeneste i lutherske områder samtidig med, at man beslutter at zwinglianerne skal udryddes (idet de udgør en større trussel, hvor lutheranere var mere politisk passive). Philip, fyrsten i Hessen, samler en række fyrster og ledere i de tyske byer og indlevere denne protest, som gør, man begynder at kalde dem protestanter (i første omgang er det både zwinglianer og lutheranere), hvad man ikke ville tage imod fra kejserlig og katolsk side - herefter forsøger zwinglianerne og lutherane at samle sig og blive enige om læren og man samles i Marburg og når frem til Marburgartiklerne, som skal danne grund for et forsvars forbund - dog mislykkedes det, idet deres uenigheder var for store og dermed danner det et endegyldigt skisma mellem de to retninger. 1530: året efter indkalder kejseren til endnu en rigsdag i Ausburg. Kejseren havde fået nys om denne splittelse mellem calvinisterne og lutheranere. Ender med at Luthers discipel, Melanchton udfærdiger Confession Augustana (kommer både på tysk og latin) og gør det smarte, at han definere sig selv som katolsk, men samtidig fastslår grænserne for, hvor langt mennesker med den lutherske tror kan gå. I det Luther selv er fredløs, kan han ikke møde op, men godkender CA. Zwinglis folk kunne tilgengæld ikke acceptere den - især angående spørgsmålet om nadveren. De lutherske fyrster stiller sig bag den, og er det yderste som de lutherske kan strækker sig, idet det fremgår i CA, at de lutherske stadig opfatter sig som en del af den lutherske kirke. I CA fordømmer man også mange af de nye sektdannelser, sværmerne. (Dog forfattes en ny bekendelse af dem bl.a. i Sydtyskland, som ikke kunne acceptere CA.) Kejserens og pavestolens reaktion: afviser CA fuldstændigt og kræver Worms-ediktet fuldt ud gennemført over alt, altså Luther og hans tilhængere skal være fredløse samt Luthers skrifter skal brændes. De lutherske får dog fred indtil 1531 april til at komme på bedre tanker. Lutheranerne danner derimod et forbund - det schmalkaltiske, men uden Zwinglis folk (altså zwingliansk prægede områder i Syd Tyskland, zwinglianske bystater i Schweiz m.m.) - forbund mellem 8 tyske, protestantiske fyrster og 11 byer er under ledelse af Hessen og Kurzachsen. Alliancen, som er en militær alliance, har til formål at forsvare protestantismen overfor kejseren. Forbundet gjaldt til at begynde med i 6 år, men blev senere forlænget på en 10 årig periode og oplæst i 1547 efter nederlaget i den schmalkaltiske krig. Efter Ausburg udbryder forfærdelige borgerkrig i Schweiz som ender med Zwinglis død på slagmarken, da de prøver at lave en revolution i hele Schweiz. De lutherske var derimod blevet samlet og kejseren har nok at se til ang. Det Osmanniske rige samt sker alt muligt i Frankrig, England og i de kommende år, hvor reformationen i Norden begynder at komme i bl.a. Danmark, hvor Burgenhagen rejser op til Danmark og hjælper med at lave den nye kirkeordning efter reformationen endelig gennemføres i en række tilløb i 1536. Men efter nogle år får kejseren alligevel overskud til at gøre noget ved hele det splittede rige og bliver indbudt til et koncil, der skal forsøge at få ro på stridighederne → i denne anledning, hvor Luther skriver skrifet "om koncilerne og kirken". Luther har på dette tidspunkt opgiver tanken om, modsat skriftet "til den kristne adel af tyske nation", skulle kunne gøre noget godt ved situationen, i det han mener at en paven vil udnytte den, samt minder om, at koncilet står under den hellige skrift og derfor ikke skal sættes på en højere piedestal end dette, og man skal ikke have et koncilium, der kunne gå imod det hellige skrift. Det indkaldte koncil for i første omgang fører ikke til noget, men nogle år efter indkalder paven til et koncil i Trient (triedentinerkoncilet) og derfra ved man, man ikke kan få protestanterne på sin side. Det er op til Luthers død, at man får held til at samle koncilet. Koncilet får paven til at yde kejser Karl penge og militær bistand, hvor det fører til i 1547 (krigen varede fra 1546-1547) angreb på det schmalkaltiske forbund, som går i opløsning. Philip af Hessen og Johann af Sachsen, som har ledt efter sin bror Kurtfyrste Friedrich af Sachsen aka. Luther Kurtfyrste, bliver sat i fængsel i årevis. 1555: Alligevel sker det, at paven indser, at de lutherske er kommet for at blive, hvad i sidste instans fører til religionsfreden i Ausburg, som bliver helt utrolig vigtig i vores sammenhæng, idet det er her, man laver den beslutning, som måske i vores sammenhæng bliver den mest afgørende beslutning overhovedet (altså angående indvirkning på Danmark). Beslutningen er at kejserrigets officielle religion bliver er katolicisme, men nu anderledes Lutherdommen som tilladt religion med den ausburgsle konfession som det juridiske grundlag for Lutherdommen. Dette betyder, at der for et landområde er landsherrens religion som gælder: cujus regio, eius religio - altså en hver region, har sin religion. Denne aftale kom i århundreder til at bestemme den konfessionelle geografi i Europa og bliver også baggrunden for 30års krigen som indtræder i 1600-tallet Angående førhen nævnte tridentinerkoncil, bliver dette koncil grundlaget for modreformationen, hvor man samler en bekendelse for de katolske områder → den tridentinske bekendelse, katekismus samt ønske om at rydde op i den katolske kirkes lære. Man giver her inddirekte nogle indrømmelse angående ex. Misbrugen af aflad bliver afvist, læren om skærsilden bliver fastholdt (men i en forsigtigere form) samt fastslår at tradition og embede er ligeværdige med skriften - altså paven og Romerkirken skal ikke udfordres samt tradition og embede er ligeså vigtigt: Direkte stiller spørgsmålet om, om skriftet er det vigtigste i kirken, om skriften skal være norma normans, hvad skal egentlig være kirkens normerende norm? Den katolske kirke strategi: afgrænsede sig fra protestantiske- og ortodokse kirke og forsøgte at samle sig indadtil (bliver lidt ligesom 1864 i Danmark: hvad udad tabes, skal indad vindes), som egentlig styrker pavemagten. Calvin: 1532: afsluttede sit jurastudium i Paris (jura kom til at have indvirkning på hans teologi ang. lov og disciplin). 1534: måtte flygte fra Frankrig, da kongen begyndte at forfølge de lutherske; han kommer til Basel i Schweiz, hvor han mødte nogle af Zwinglis efterkommere. Det er her, hvor han kommer til at udgive insituo christiana *institutio christianae religionis* (1536), som tydelig var inspireret af Luthers lille Katekismus (1529). Samme år var reformationen blevet indført i Geneve. Calvin blev af en frontfigur at blive i landet. De komme frem til at samarbejde om en forordning, der skulle indrette Geneve til et samfund med streng kirketugt og overvågning, hvor det bliver muligt at ekskommunikere syndere, som ikke vil tilslutte sig den nye tro. Dette vække dog så meget modstand, Ferall og Calvin bliver jaget på porten af rådet i Geneve og Calvin tager til Strasbourg (by i Frankrig), som på dette tidspunkt var blevet en protestantisk fristad, hvor Calvin bliver præst for franske flygtninge, hvor der sker følgende i [1539-41 deltager i en række samtaler med katolikkerne sammen med Melanchton] (det er derfor man siger, at senere udgaver af CA senere kom til at virke præget af lovens tredje brug, hvor Melanchton virker reformert påvirket. 1541: Udvikling sker i Geneve og Calvin bliver overtalt til at vende tilbage (katolicismen er på dette tidspunkt i tilbagetrækning), hvor man har brug for en stærk leder som konsekvens af de kaotiske år. Calvin bliver tilbudt denne lederstilling, tager den og laver dermed en ny kirkeordning efter forhandlinger med Geneves byråd. Dermed Kirkeordinancen (1541), som betragtes som cslvinismen i sin rendyrkede form. Calvins tilhængere får efterhånden flertal i byrådet og man begynder at indrette dette lille samfund efter Calvins kirkeordning og overvågningssamfund, hvor man holder øje med hinanden - man blander sig i alt fra påklædning til hvordan man taler (derfor man apparently ikke har gardiner i Holland). Utilfredshed forekom der, i det det jo var blevet til et teokratisk samfund samt mange måtte forlade byen. Hele kulminerer, da Michel Servetus bliver brændt på bålet i 1553 som kætter for at have en forkert opfattelse af treenighedslæren. Mest berømt blev Calvin for prædestinationslæren (ifl. Max Weber: at prædestinationslæren er årsag til, at kapitalismen og protestantismen voksede sammen i hhv. USA, idet man ser en voksende formue som tegn på, at man er udvalgt, prædestineret og lever livet i Guds ære åsamt calvinske samfunds betoning af disciplenering). Størst udbredelse fik cslvinismen i Schweiz samt dele af Frankrig og Storbritannien og Tyskland, Nederlandene, Skotland samt fik stor betydning for USA. Det er særlig kendetegnet ved disse byrelgioner er, at man organiserer sig i presbyterier og synoder, hvor kirken styres af et øverste råd. Herfra udgår denne impuls, som ligger i den reformerte kirkeordningstænkning, at man får et samfund, hvor der er godt styr på det hele og hvor man holder øje med hinanden. Heraf mange sociologiske teorier om,