Hormoners definition og virkning

Hormoner og Endokrin System

• Et hormon er et stof, der produceres i en kirtel i kroppen og påvirker en receptor i kroppen.
• Hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til målceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller på målcellerne og udøver deres virkning.

Forskel mellem Nervesystemet og Endokrin Systemet

• Nervesystemet og endokrin systemet arbejder sammen for at regulere kroppens mange funktioner.
• Nervesystemet er hurtigere, men ændringerne er kortvarige.
• Endokrin systemet er langsommere, men udfører langvarige ændringer.

Endokrine Kirtler

• Endokrine kirtler producerer hormoner, som de frigiver direkte ind i blodbanen.
• Eksempler: Skjoldbruskkirtlen, Binyrerne.
• Endokrine kirtler kan stimuleres via nerveimpulser, overordnet hormon, kemisk stimulering og fysisk stimulation.

Hormoners Virkning

• Eksempler på hormoner:
  • FSH og LH: stimulerer kønsorganerne til at danne kønshormoner.
  • TSH: stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne stofskiftehormonerne thyroxin og trijodtyronin.
  • ACTH: stimulerer binyrebarken til at danne kortisol og kønshormon.
  • Væksthormon: stimulerer leverne til at danne vækstfaktorer.
  • PRL: stimulerer mælkekirtler.
  • MSH: stimulerer pigmentceller.
  • ADH: stimulerer vandbesparelse og blodtryksstigning.
  • Oxytocin: stimulerer ve-stimulation.

Skjoldbruskkirtlen

• Skjoldbruskkirtlen er en kirtel, der producerer hormonerne thyroxin og trijodtyronin.
• Skjoldbruskkirtlen er placeret foran luftrøret, lidt neden for strubehovedet.

Binyrerne

• Binyrerne er to selvstændige organer, placeret som "hatte" oven på nyrerne.
• Binyrebarken (cortex) består af tre lag, hvor hver lag producerer forskellige hormoner.

Nervesystemet

• Nervesystemet består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller).
• Nervecellerne kan ikke dele sig.
• Nervecellerne får deres energi fra forbrænding af glukose.

Nerveceller

• En nervecelle består af nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnøringer og myelinskede.
• Dendritter: modtager impulser.
• Axon: viderefører impulser.

Synapse

• En synapse er kontakten mellem to neuroner.
• Signalstoffet (neurotransmitter) bidrager til modtager neuronets dendritter, som fører impulset videre.

CNS og PNS

• Centralnervesystemet (CNS) består af hjernen og rygmarven.
• Perifert nervesystem (PNS) består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver.

Hjerne og Rygmarv

• Hjernen består af storhjerne, lillehjerne, hjernebro, forlængede marv og rygmarv.
• Rygmarven består af cervikal del, thoracal del, lumbal del og sacral del.

Hjernehinder

• Hjernehinderne omringer både hjernen og rygmarven.
• De består af dura mater, araknoidea mater og pia mater.

Nervecentrene

• Nervecentrene i den forlængede marv regulerer åndedræts, kredsløbsregulering og brækcenter.

Ganglion

• Et ganglion er en samling af nervecellelegemer (kroppen) i CNS.

Væv

• Et væv er en gruppe specialiserede celler med ensartet struktur og funktion, der arbejder sammen for at udføre specifikke opgaver i kroppen.

Dæk Væv

• Dæk væv er en type af epitelvæv, der findes på kroppens overflade.
• De består af flere lag af celler, der er specialiserede til at beskytte og opretholde overfladen.

Mikrovilli, Kinocilier og Crusta

• Mikrovilli er små, fingerlignende projekteringer på overfladen af epithelceller, der øger overfladearealet og forbedrer absorptionen af næringsstoffer og ioner.
• Kinocilier er lange, hår lignende strukturer på epitelceller, der er specialiseret til at skabe koordineret bevægelse og transport af partikler eller væsker.
• Crusta er en beskyttende skorpe på inderside overfladen af urinblæren, der hjælper med at beskytte og opretholde urinblærens struktur under strækning og kontraktion.