Hormoners definition og virkning

Hormoner og Endokrin System

• Et hormon er et stof, der produceres i en kirtel i kroppen og påvirker en receptor i kroppen.
• Hormoner produceres i endokrine kirtler, udskilles til blodet og transporteres til målceller, hvor hormonet kobler sig til receptorer i eller på målcellerne og udøver deres virkning.

Forskel mellem Nervesystemet og Endokrin Systemet

• Nervesystemet og endokrin systemet arbejder sammen for at regulere kroppens mange funktioner.
• Nervesystemet er hurtigere, men ændringerne er kortvarige.
• Endokrin systemet er langsommere, men udfører langvarige ændringer.

Endokrine Kirtler

• Endokrine kirtler producerer hormoner, som de frigiver direkte ind i blodbanen.
• Eksempler: Skjoldbruskkirtlen, Binyrerne.
• Endokrine kirtler kan stimuleres via nerveimpulser, overordnet hormon, kemisk stimulering og fysisk stimulation.

Hormoners Virkning

• Eksempler på hormoner:
  • FSH og LH: stimulerer kønsorganerne til at danne kønshormoner.
  • TSH: stimulerer skjoldbruskkirtlen til at danne stofskiftehormonerne thyroxin og trijodtyronin.
  • ACTH: stimulerer binyrebarken til at danne kortisol og kønshormon.
  • Væksthormon: stimulerer leverne til at danne vækstfaktorer.
  • PRL: stimulerer mælkekirtler.
  • MSH: stimulerer pigmentceller.
  • ADH: stimulerer vandbesparelse og blodtryksstigning.
  • Oxytocin: stimulerer ve-stimulation.

Skjoldbruskkirtlen

• Skjoldbruskkirtlen er en kirtel, der producerer hormonerne thyroxin og trijodtyronin.
• Skjoldbruskkirtlen er placeret foran luftrøret, lidt neden for strubehovedet.

Binyrerne

• Binyrerne er to selvstændige organer, placeret som "hatte" oven på nyrerne.
• Binyrebarken (cortex) består af tre lag, hvor hver lag producerer forskellige hormoner.

Nervesystemet

• Nervesystemet består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller).
• Nervecellerne kan ikke dele sig.
• Nervecellerne får deres energi fra forbrænding af glukose.

Nerveceller

• En nervecelle består af nervecellelegeme, axon, dendritter, endeplader, Ranvierske indsnøringer og myelinskede.
• Dendritter: modtager impulser.
• Axon: viderefører impulser.

Synapse

• En synapse er kontakten mellem to neuroner.
• Signalstoffet (neurotransmitter) bidrager til modtager neuronets dendritter, som fører impulset videre.

CNS og PNS

• Centralnervesystemet (CNS) består af hjernen og rygmarven.
• Perifert nervesystem (PNS) består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver.

Hjerne og Rygmarv

• Hjernen består af storhjerne, lillehjerne, hjernebro, forlængede marv og rygmarv.
• Rygmarven består af cervikal del, thoracal del, lumbal del og sacral del.

Hjernehinder

• Hjernehinderne omringer både hjernen og rygmarven.
• De består af dura mater, araknoidea mater og pia mater.

Nervecentrene

• Nervecentrene i den forlængede marv regulerer åndedræts, kredsløbsregulering og brækcenter.

Ganglion

• Et ganglion er en samling af nervecellelegemer (kroppen) i CNS.

Væv

• Et væv er en gruppe specialiserede celler med ensartet struktur og funktion, der arbejder sammen for at udføre specifikke opgaver i kroppen.

Dæk Væv

• Dæk væv er en type af epitelvæv, der findes på kroppens overflade.
• De består af flere lag af celler, der er specialiserede til at beskytte og opretholde overfladen.

Mikrovilli, Kinocilier og Crusta

• Mikrovilli er små, fingerlignende projekteringer på overfladen af epithelceller, der øger overfladearealet og forbedrer absorptionen af næringsstoffer og ioner.
• Kinocilier er lange, hår lignende strukturer på epitelceller, der er specialiseret til at skabe koordineret bevægelse og transport af partikler eller væsker.
• Crusta er en beskyttende skorpe på inderside overfladen af urinblæren, der hjælper med at beskytte og opretholde urinblærens struktur under strækning og kontraktion.

Lær om hormoners definition, hvordan de produceres, udskilles og virker på målceller i kroppen. Oplev, hvordan hormoner påvirker kroppen.