Cellelære - Introduktion til cellens opbygning

Cellelære

• Cellen er den mindste levende bestanddel af organismer, opdelt i cellemembran, cytoplasma, organeller og cellekerne.
• Cellemembranens opbygning inkluderer et dobbelt fosfolipidlag med hydrofile og hydrofobe dele, der fungerer som en barriere.
• Membrantransport kan være passiv (diffusion) eller aktiv (ATP-afhængig transport), fx natrium-kalium pumpen.
• Organeller som mitokondrier nedbryder næringsstoffer for energi, mens endoplasmatisk retikulum modulerer proteinproduktion.
• Golgiapparatet pakker og eksporterer proteiner, lysosomer nedbryder skadede celler, og centrioler er centrale for celledeling.
• Cellekernen indeholder DNA, hvilket bestemmer arveegenskaber, med kønsforskelle repræsenteret ved XX/XY.

Vævslære

• Væv er grupper af celler med fælles funktioner og struktur, mens organer består af forskellige væv.
• Dæk væv (epitel) på kroppens overflader er avaskulært og ernæres gennem diffusion. Opdelt i overfladeepitel og kirtelepitel.
• Typer af dæk væv inkluderer: enlaget pladeepitel (f.eks. indersiden af blodkar), flerlaget pladeepitel (f.eks. hudens yderste lag), enlaget cylinderepitel (f.eks. mave-tarmkanalen), flerradet cylinderepitel (f.eks. luftvejene) og overgangsepitel (f.eks. urinblæren).
• Mikrovilli og kinocilier er membranspecialiseringer, der forbedrer absorption og bevægelse af partikler.

Nervesystemet

• Nervevæv består af neuroner (nerveceller) og gliaceller, som støtter og isolerer neuronerne.
• Oligodendrocytter findes i CNS, mens Schwanske celler findes i PNS og danner myelinskeder.
• Dendritter modtager nerveimpulser, mens axoner videregiver dem. Synapser analyserer neurotransmitterers transmission mellem neuroner.
• Nervesystemet er opdelt i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS), bestående af hjerne og rygmarv, samt nervebaner.
• CNS indeholder grå substans (neuronkroppe) og hvid substans (axoner), beskyttet af hjernehinderne.
• Det autonome nervesystem regulerer ubevidste funktioner, mens det somatiske viljestyrede funktioner styrer muskelbevægelser.

Endokrine kirtler (Hormonsystemet)

• Hormoner er kemiske signaler, der udskilles fra endokrine kirtler og påvirker målorganer via blodet.
• Forskellen på nervesystemet og hormonsystemet er hastighed og varighed i reguleringen af kroppens funktioner.
• Stimuli til hormonproduktion kan være nerveimpulser, hormonelt signal, kemisk eller fysisk stimulus.
• Antagonisme refererer til hormoner med modsat virkning, som parathormon og calcitonin, der regulerer calcium i blodet.
• Hypothalamus kontrollerer hypofysen og producerer hormoner, som påvirker andre endokrine kirtler.
• Hypofysen inddeles i forlap (udskiller 7 hormoner) og baglap (udskiller 2 hormoner), der begge er reguleret af hypothalamus.

Hjertet og kredsløbet

• Blodkredsløbet omfatter arterier (iltrigt blod), venoler, vener (iltfattigt blod) og kapillærer, som tillader gasudveksling.
• Det store kredsløb (legemekredsløbet) fører blod fra hjertet til kroppen, mens det lille kredsløb (lungekredsløbet) fører blod til og fra lungerne.
• Det vasomotoriske center regulerer hjerteaktivitet og blodtryk og modtager impulser fra dele af hjernen.
• Hjertekamrene (atria og ventrikler) arbejder sammen med de store kar (aorta, pulmonaire arterier) for effektiv cirkulation.### Hjertet og dets opbygning
• Hjertet har en størrelse som ejerens knyttede hånd og er placeret i brysthulen (thorax) mellem lungerne.
• Strukturen består af 2 forkamre (atrier) og 2 hovedkamre (ventrikler), opdelt af septum cordis.
• Blodfarten gennem hjertet:
  • Højre forkammer modtager afiltet blod fra hulvenen.
  • Blodet pumpes gennem tricuspidalklappen til højre ventrikel.
  • Højre ventrikel pumper blodet ud gennem pulmonalklappen til lungerne.
  • Efter iltning i lungerne returnerer blodet til venstre forkammer via lungevenerne, derefter til venstre ventrikel og ud i kroppen gennem aortaklappen.
• Hjertets væg består af tre lag: endokardiet (inderst), myokardiet (midt) og perikardiet (yderst).

Hjerteklapper

• Der er 4 hjerteklapper, som forhindrer tilbageløb af blod:
  • På højre side: Tricuspidalklappen og pulmonalklappen.
  • På venstre side: Mitral og aortaklappen.
• Klapperne er ensrettede ventiler og sikrer, at blodet kun bevæger sig i én retning.

Hjertets elektriske ledningssystem

• Hjertet har et ledningssystem, der sørger for koordinerede sammentrækninger.
• Nervesystemet regulerer hjerteaktiviteten, herunder frekvens og styrke.

Arterier og arterioler

• Arterier har en væg bestående af tre lag: endotel, glat muskulatur og bindevæv.
• Arterioler fungerer som modstandskar og regulerer blodtrykket.

Blodtryk

• Normalt blodtryk (systolisk/diastolisk) er 120/80 mmHg, målt på overarmen (a.brachialis).

Blod og dets komponenter

• Blodet består af plasma (ca. 90% vand) og celler (røde, hvide blodlegemer og blodplader).
• Plasma indeholder proteiner, elektrolytter og næringsstoffer, vigtige for transport og immunfunktion.

Blodceller

• Røde blodlegemer (erytrocytter) har en livscyklus på ca. 120 dage og transporterer ilt og kuldioxid.
• Hvide blodlegemer inddeles i lymfocytter (B- og T-celler), monocytter og granulocytter, spiller afgørende roller i immunsystemet.
• Blodplader er essentielle for blodkoagulation og dannes i den røde knoglemarv.

Lymfesystemet

• Lymfekapillærer opsamler væske og indeholder klapper for at forhindre tilbageløb.
• Det største lymfekar, ductus thoracicus, drænerer næsten hele kroppen og tømmes i venstre vena subclavia.

Immunforsvaret

• Inddeles i uspecifikke (medfødte) og specifikke (erhvervede) forsvarsmekanismer.
• T-lymfocytter inkluderer T-hjælper, T-dræber, T-suppressor og T-memory celler, hver med forskellig funktion i immunreaktionen.

Fordøjelsessystemet

• Fordøjelseskanalen strækker sig fra mundhulen til anus og omfatter flere organer, herunder mavesækken og tyndtarm.
• Fordøjelseskanalens væg består af fire lag: tunica mucosa, tunica submucosa, tunica muscularis og tunica serosa.
• Mave, tolvfingertarm og bugspytkirtel spiller centrale roller i fordøjelsen og produktionen af enzymer.

Leverens funktioner

• Leveren modtager blod fra både leverenarterien og portåren, hvilket giver næringsrigt blod.
• Leverens lobuli er mikroskopisk strukturer med centrale vener og galdekanaler, involveret i stofskiftet.

Stofskifte

• Energi anvendes til vækst, vedligeholdelse, varmeproduktion og muskelaktivitet.
• Mitokondrierne er centrale for energiproduktion i form af ATP gennem aerobe og anaerobe processer.
• Metabolisme dækker alle kemiske processer i kroppen og inddeles i katabolisme (nedbrydning) og anabolisme (opbygning).### Energirige og Ikke-Energirige Næringsstoffer
• Energirige næringsstoffer: Protein, fedt og kulhydrater.
• Ikke-energirige næringsstoffer: Vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Omdannelser i Kroppen

• Fedt: Nedbrydes til glycerol og fedtsyrer ved hjælp af lipase. Fedtsyrer altså energi fra triglycerider lagres i fedtvæv.
• Proteiner: Nedbrydes til aminosyrer af pepsin og peptidaser. Aminosyrer bruges til opbygning af kroppens væv.
• Kulhydrater: Nedbrydes til glukose via enzymet amylase og maltase, anvendt som brændstof i mitokondrier.

Energiudvinding

• Aerob forbrænding: Danner 38 ATP pr. glukose med ilt.
• Anaerob forbrænding: Danner 2 ATP pr. glukose uden ilt og producerer mælkesyre.

Væskebalance

• Væske tilføres kroppen gennem fast føde, væske og kirtler.
• Væskeudskillelse sker gennem urin, afføring, hud og lunger.
• Væske fordeles 60-70% af kropsvægten, hvor 40% er intercellulært og 20% ekstracellulært.

Vitaminer

• Definition: Organiske stoffer fra naturen.
• Inddeling af vitaminer:
  • Vandopløselige: C- og B-vitaminer.
  • Fedtopløselige: A-, D-, E- og K-vitaminer.
• Intrinsic factor (IF): Nødvendig for optagelse af B12-vitamin i ileum, produceret i mavesækken.

Nyrer og Urinveje

• Urinorganerne: Nyrer, urinledere, urinblære, urinrør.
• Nyrerne er bønneformede, 150 g, med en størrelse på 12 cm høj og 6 cm bred.
• Nyrer udskiller affaldsstoffer, regulerer væskebalance, salte og blodtryk samt dannelse af røde blodlegemer.

Respiration og Lunger

• Øvre luftveje: Næse til struben; nedre luftveje: strube til lungerne.
• Alveolerne er den respiratoriske del, hvor gasudveksling finder sted.
• Ilt transporteres opløst i blod og bundet til hæmoglobin i røde blodlegemer.

Mandlige Kønsorganer

• Indre kønsorganer: Testikler, bitestikler, sædledere, sædblære, blærehalskirtel, Cowpers kirtler.
• Testikler producerer sædceller og testosteron, reguleret af LHRH, FSH og LH fra hypofysen.
• Sædcelleproduktion er temperaturafhængig; kryptorchisme kan hindre dannelsen.

Kvindelige Kønsorganer

• Indre: Æggestokke, æggeledere, livmoderen, skeden.
• Æggestokkene producerer og opbevarer ægceller samt østrogen og progesteron.
• Livmoderen beskytter og ernærer befrugtede æg og har en vigtig rolle under graviditet.

Menstruationscyklus

• Normal cyklus varer ca. 28 dage; menstruation varer 3-8 dage og indebærer tab af 50-150 ml blod.
• Ægløsning sker midt i cyklussen; østrogen og progesteron regulerer cyklus og udvikling af sekundære kønskarakterer.

Meiose

• Meiose reducerer kromosomantallet til det halve; sædceller har 23 kromosomer (X eller Y), ægceller har også 23.
• Efter befrugtning smelter mandens og kvindens kromosomer sammen til 46 i den befrugtede celle.