Turbo-Anatomi Basismodul PDF

Turbo-Anatomi Basismodul Turbo-Anatomi Basismodul VÆVSLÆRE  Der findes fire store vævsgrupper A epitelvæv B støttevæv C muskelvæv - hvilende muskelcelle til venstre - kontraheret til højre D nervevæv - nervecelle med udløbe...

Turbo-Anatomi Basismodul Turbo-Anatomi Basismodul VÆVSLÆRE  Der findes fire store vævsgrupper A epitelvæv B støttevæv C muskelvæv - hvilende muskelcelle til venstre - kontraheret til højre D nervevæv - nervecelle med udløbere er et neuron 2 Fig. 5 fire store vævsgrupper A epitelvæv B støttvæv C muskelvæv - hvilende muskelcelle til venstre - kontraheret til højre D nervevæv - nervecelle med udløbere er et neuron Vævslære indgår i mikroanatomi og beskriver nogle af hovedvævenes funktioner. Disse vævsfunktioner er essentielle for at forstå kroppens elementære organfunktioner og hvordan kroppens vævslag fungerer sammen. Nogle væv består udelukkende af celler (A), mens andre består af celler og celleprodukter udenfor cellerne (B). Celleprodukterne, der i stor grad består af makromolekyler, ligger mellem cellerne i varierende mængde og kaldes intercellularsubstans eller i dag oftere den extracellulare matrix. Hvis der er meget intercellularsubstans, bruges betegnelsen grundsubstans. 3  Støttevæv omfatter bindevæv bruskvæv benvæv samt blod og lymfe Støttevæv består af meget intercellularsubstans (extracellulær matrix), som kaldes grundsubstans og få celler. fig. 5 B støttevæv støttevæv omfatter fig. 17-19 bindevæv, fig. 21 bruskvæv, fig. 22 benvæv, fig. 25-27 & 30-32 blod og lymfes, 4 fig. 18 fedtvæv fig. 19A kollagene fibriller 1 bundt af kollagene fibriller – fibrilbundt 2 enkelte fibriller i bundtet fig. 19B (uforgrenede) elastiske fibriller (forgrenede) fig. 21 bruskvæv, fig. 21A fig. 21B elastisk hyalinbrusk brusk fig. 21C fibrocartilago 1 chondrocyt(er) – sfæriske og flade 2 kapsel omkring bruskceller 3 fibriller (ses ikke i almindelige præparater) 4 perichondrium – bruskhinden 5  Fig. 22 – 24 knoglevæv fig. 22B substantia compacta – udsnit af diafysen af fig. 22 A fig. 22C 1 periost – Haversk system – benhinden osteon – forstørret fig. 22A 2 ydre udsnit af fig. 22 B 1 Haversk kanal fig. 22D rørknogle skåret grundlameller forstørret udsnit af igennem på langs 3grundlameller indre 2 Haversk lamel 3 osteocyt to nabolameller – 1 epifyse – 4 Haversk 4 amorf med indtegnet knogleende grundsubstans – fibrilretning – 2 diafyse – skaft lamelsystem omkring kanal mellem lamellerne udsnit af fig. 22 C 3 substantia 5 Volkmanns kanal og omkring spongiosa – osteocytterne 4 substantia forbindelseskanal compacta til overfladen 6  blod og lymfe. fig. 25-27 & 30-32 fig. 25, erythrocyter: A erythrocyt set fra fladen, B erythrocyt set fra kanten, C erythrocyter i „pengerulle“, D pigæbleformet erythrocyt – i hypertonisk saltopløsning, E hæmolyseret erythrocyt – i hypotonisk saltopløsning fig. 26 leukocyternes egenskaber: A amøboide bevægelser, B fagocytose, C antistofdannelse. fig. 27 - leukocytformer - blodplader A neutrofil granulocyt, B eosinofil granulocyt, C basofil granulocyt, D lymfocyt, E monocyt, F blodplader 7  Fig. 53 snit gennem lymfeknude 1 bindevævskapsel – gør overfladen glat 2 lymfenoduli med et kimcentrum i fig. 32 hver fig. 31 lymfatisk (lymfoidt) 3 strenge af fig. 30 reticulært megakaryocyt med væv - forstørret lymfatisk væv (retikulært) afsnøring af udsnit af fig. 53 4 lymfesinus – bindevæv blodplader 1 løst lymfatisk under 1 og omkring 1 fri celle væv 7 2 reticulumcelle 2 tæt lymfatisk 5 fraførende (retikulumcelle) væv lymfekar – vasa 3 reticulintråd 3 nodulært efferentia (retikulintråd) lymfatisk væv 6 tilførende 4 kimcentrum lymfekar – vasa afferentia 7 bindevævsbjælke – trabekel – fra 1 pile i 5 og 6: lymfestrømmens retning NB klapper i 5 og 6 8 Der er stor forskel på knogle og blod, men begge præges af den store mængde grundsubstans og har derfor samme embryologiske oprindelse. De fire undergrupper af støttevæv benævnt med B og øvrige dele af grundsubstansen er derfor de samme som knoglevæv, og disse sidst-nævnte bruges hyppigst. fig. 5 C muskelvæv - hvilende muskelcelle til venstre - kontraheret til højre Muskelvæv består af celler med udpræget evne til kontraktion, dvs sammentrækning. Muskelvæv inddeles i 9 glat muskulatur, fig. 36 a Fig. 36 muskelvæv – oversigt fig. 36a glat muskelcelle – længdeskåret 1 sarcolemma 2 sarcoplasma med myofibriller og kerne 3 kerne 4 glat muskelcelle i samme forstørrelse som den tværstribede muskeltråd på fig. 36 b 10 tværstribet muskulatur – skeletmuskulatur 11  fig. 36d udsnit af tværsåret tværstribet muskel 1 epimysium – bindevæv omkring hele musklen 2 perimysium – bindevæv omkring et bundt muskeltråde 3 endomysium – bindevæv omkring de enkelte muskeltråde 4 muskeltråd fig. 36 b & d fig. 36b tværstribet muskeltråd – længdeskåret – midterste del er fjernet og stedet er angivet med stiplede linier 1 sarcolemma 2 sarcoplasma med myofibriller og kerner 3 kerne 4 opsvulmede ende af muskeltråden 5 12 hjertemuskulat ur. fig. 51 fig. 50-51 Hi.Ku. hjertemuskulatur fig. 50 skåret på tværs fra hjertemuskulatur hjertevæg og farvet skåret på langs fra med hæmatoxylin og hjertevæg og farvet eosin (750x) med hæmatoxylin og 1 centralt placerede eosin (400x) kerner 1 anastomoserende 2 myofibriller muskelbjælker 3 tværskårne 2 centralt placerede kapillærer kerner 4 endotelcellekerner 3 kitlinier 5 venole Muskelceller danner kun ringe mængder intercellularsubstans, og muskelvæv er derfor ikke støttevæv. Muskelcellerne er i stedet forankret til omgivende bindevæv. Herfra modtager de næring og herfra fjernes affaldsstoffer. 13 fig. 5 D nervevæv - nervecelle med udløbere er et neuron. Nervevæv består af celler med veludviklet ledningsevne. En nervecelle med udløbere kaldes en neuron. Nervecellernes eller neuronerne udløbere varierer i længde og antal. De længste udløbere er én meter eller mere. Nervevæv leder impulser, dvs signaler, som kan skyldes de påvirkninger, kroppen modtager fra omgivelserne, fx varme og kulde, eller signaler, der føres til musklerne fra hjernen med besked om kontraktion. 14  EPITELVÆV fig. 5A epitelvæv fig. 7-10, fig. 7B fig. 7C Fig. 7 – 16 B epitelvæv flerlaget flerlaget fig. 7A pladeepitel uden pladeepitel med enlaget pladeepitel set forhorning – set fra fladen og på forhorning i de fra fladen og på snit overfladiske 1 epitelcelle snit cellelag 2 basalmembran 1 pladeformet 1 pladeformet 3 bindevæv epitelcelle – ikke epitelcelle – forhornet forhornet 15 overgangsepitel – set fra fladen og på snit 1 kubisk celle mod overfladen fig. 9A enlaget (enradet) prismatisk epitel – cylinderepitel – set fra fladen og på snit fig. 9B enlaget, flerradet prismatisk epitel – cylinderepitel – set fra fladen og på snit 1 prismatisk epitelcelle – cylindercelle 2 pyramideformet celle 3 tenformet celle fig. 10A mikrovilli 2 ubevægelige cytoplasmaudløber‑ 16 e fig. 10B fimrehår – fig. 10D kinocilier fig. 10C stereocilier smagsstift – 1 2 ubevægelige „sansehår“ bevægelige cytoplasmaudløber 2 cytoplasmaudløber e ubevægelige e cytoplasmaudløber e fig. 11-16, fig. 12 fig. 11 unicellulær secernerende fig. 13 intraepitelial kirtel epiteloverflade – ekstraepitelial 1 bægercelle multicellulær kirtel intraepitelial kirtel (multicellulær) 17  fig. 14B alveolær kirtel – princip for opbygning af en kirtel 1 alveolært – drueformet fig. 14C endestykke tubuloalveolær 2 „fine rør“ – kirtel – begyndelsen af endestykkerne er fig. 14A gangsystemet både rørformede tubulær kirtel – 3 mindre og drueformede endestykkernes form udførselsgang 1 giver kirtlen navn 4 større tubuloalveolært – 1 tubulært – rørformet udførselsgang rør-drueformet endestykke 5 endestykke hovedudførselsg ang 6 interlobulært bindevæv 7 lobulus 18 cellen fig. 15C 3 cytoplasma er mørkt – blandet granuleret (kornet) fig. 15B endestykke – 4 „tyndt“ rør – begyndelsen af mucøst (mukøst) endestykke – seromucøst – gangsystemet skåret på samme måde som mucoserøst – fig. 15 A skåret som 1 cytoplasma er lyst skumagtigt fig. 15 A 2 lumen er stort 1 mucøse 3 kernen er flad (skålformet) og (mukøse) basalt stillet celler 2 serøse celler i endestykkets blinde ende fig. 16B endokrin kirtel – follikulær 1 follikler 2 kapillærer i bindevævet fig. 16A mellem endokrin kirtel – trabekulær folliklerne 1 epitel(celle)strenge 2 kapillærer i bindevævet mellem strengene 19 fig. 18 sanseepitel fra ampulla i en buegang – fig. 17 (3) 1 sanseceller med sansehår – epitelceller 2 støtteceller 3 geléagtig kappe omkring sansehårene Epitelvæv er en af de fire store vævsgrupper eller hovedvæv. Det består af et stort antal tætlejrede celler, som kun har en meget lille mængde intercellularsubstans. Epitelvæv inddeles i dæk- eller overfladeepitel, kirtelepitel, sanseepitel (1) og specielle epitelformer. Både dækepitel og kirtelepitel sidder på en basalmembran, der er en tynd pladeformet struktur der adskiller epitelaget fra det underliggende bindevæv. DÆKEPITEL Organismens ydre og indre overflader er beklædt med dækepitel. En vigtig undtagelse er led og seneskeder. Her mangler dækepitel. Til indre overflader med dækepitel hører indersiden af mavesæk, tarme, luftveje og andre 'hule' indvolgsorganer, samt indersiden af blodkar, lymfekar, kirtelgange og serøse hinder (bughinde, lungehinde og hjertepose). En eller flere af de følgende funktioner er knyttet til 20  dækepitel, beskyttelse, sekretion, resorption (absorption, opsugning) og sensitive funktioner. Beskyttelse af de underliggende væv er en funktion, der udføres af de fleste former for dækepitel. Men beskyttelsesfunktionen er mest udtalt i de tilfælde, hvor der er et robust epitel (flerlaget pladeepitel) som i hud, mundhule, svælg, spiserør, endetarm, vagina og dele af mavesækken, fig. 7, 10, 16 og dækepitellet. Et godt eksempel er epitelet i mavesækken fig. 12. fig. 7A enlaget pladeepitel set fra fladen og på snit 1 epitelcelle 2 basalmembran fig. 7 epitelvæv 3 bindevæv fig. 7B flerlaget pladeepitel uden forhorning – set fra fladen og på snit 1 pladeformet epitelcelle – ikke forhornet fig. 7C flerlaget pladeepitel med forhorning i de overfladiske cellelag 1 pladeformet epitelcelle – forhornet 21 fig. 10 fig. 10A, 2 mikrovilli, ubevægelige cytoplasmaudløbere fig. 10B, fimrehår - kinocilier 1, bevægelige cytoplasmaudløbere fig. 10C - stereocilier 2 ubevægelige cytoplasmaudløbere fig. 10D smagsstift - „sansehår“ 2 ubevægelige cytoplasmaudløbere fig. 16 fig. 16A endokrin kirtel – trabekulær 1 epitel(celle)strenge 2 kapillærer i bindevævet mellem strengene fig. 16B endokrin kirtel – follikulær 1 follikler 2 kapillærer i bindevævet mellem folliklerne fig. 12 fig. 12 secernerende epiteloverflade - multicellulær intraepitelial kirtel 22 🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥 🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥 🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥 🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥 🟥🟥🟥🟥🟥🟥🟥 23