Hjertemuskulatur, Blodplader og Lymfeknuder 7-9 sider

Hjertemuskulatur

• Vævstypen er kendetegnet ved muskelceller, der har ringe mængder intercellularsubstans.
• Muskelcellerne er forankret til omgivende bindevæv, der leverer næring og fjerner affaldsstoffer.
• Hjertemuskulatur er fundet i hjertet og er ansvarlig for at pumpe blod gennem kroppen.
• Hjertemuskulaturen har en specifik struktur, der er synlig i mikroskopet:
  • Anastomoserende muskelbjælker.
  • Centralt placerede kerner.
  • Tværsnitkapillærer.
  • Endotelcellekerner i kapillærerne.
  • Venole.
  • Myofibriller.
  • Kitlinier.

Blodplader

• Blodplader er små celler, der er ansvarlige for at stoppe blødninger ved dannelse af blodpropper.
• De dannes i knoglemarven fra megakaryocytter.
• Megakaryocytter er store celler, der udsender små fragmenter, der bliver til blodplader.

Lymfeknude

• Lymfeknuder er små, bønneformede organer, der er en del af lymfesystemet.
• De spiller en central rolle i immunforsvaret ved at filtrere lymfe væsken for fremmede stoffer.
• Den grundlæggende struktur af en lymfeknude inkluderer:
  • Bindevævskapsel til at give knuden en glat overflade.
  • Lymfenoduli med et kimcentrum.
  • Strenge af lymfatisk væv.
  • Lymfesinus, der er placeret under kapslen og omkring vævet inde i knuden.
  • Fraførende lymfekar (vasa efferentia).
  • Tilførende lymfekar (vasa afferentia).
  • Bindevævsstrenge (trabekler), der forbinder kapslen med det indre væv.
  • Klapper i lymfekarrene, der sikrer at lymfevæsken bevæger sig i én retning.

Støttevæv

• Støttevæv tjener til at støtte og beskytte kroppens organer og væv.
• Der findes fire undergrupper af støttevæv:
  • Bindevæv.
  • Bruskvæv.
  • Knoglevæv.
  • Blod.
• Støttevæv er karakteriseret ved en stor mængde grundsubstans, der giver det struktur og støtte.

Muskelvæv

• Muskelvæv er kendetegnet ved celler med evnen til at kontrahere og derved producere bevægelse.
• Muskelvæv kan inddeles i tre typer:
  • Glat muskulatur.
  • Tværstribet muskulatur (skeletmuskulatur).
  • Hjertemuskulatur.

Glat muskulatur

• Glat muskulatur har celler, der er lange og spindeformede og ikke har tværstribning.
• Glat muskulatur styres af det autonome nervesystem og kontraheres langsomt og ufrivilligt.
• Den findes i bl.a. fordøjelsessystemet, blodkar og urinveje.

Tværstribet musklatur

• Tværstribet muskulatur har celler, der er lange og cylindriske og har tværstribning som følge af en organiseret struktur af proteiner.
• Tværstribet muskulatur styres af det somatiske nervesystem og kontraheres hurtigt og frivilligt.
• Den findes i skeletmuskler, der giver kroppen bevægelse.

Epitelvæv

• Epitelvæv er en af de fire store vævsgrupper, der danner beklædning for kroppens overflader og indre organer.
• Epitelvæv består af celler, der er tæt pakket sammen og danner et beskyttende lag.
• Der findes mange typer af epitelvæv, som klassificeres efter cellestruktur og arrangement, herunder:
  • Enlaget pladeepitel: Tyndt, glat lag med et enkelt lag af pladeformede celler.
  • Flerlaget pladeepitel uden forhorning: Flere lag af pladeformede celler, uden keratinisering.
  • Flerlaget pladeepitel med forhorning: Flere lag af pladeformede celler, hvor de overfladiske lag er forhornede.
  • Enlaget prismatisk (cylinderepitel): Et enkelt lag af cylindriske celler.
  • Flerradet prismatisk (cylinderepitel): Et enkelt lag af cylindriske celler, hvor ikke alle celler når overfladen.
• Epitelvæv kan indeholde specialiserede strukturer, såsom cilier, mikrovilli og stereocilier, der giver cellen særlige funktioner.

Kirtler

• Kirtler er epitelvæv, der er specialiseret til produktion og sekretion af stoffer.
• Kirtler kan inddeles i to typer:
  • Eksterne kirtler: Secernerer stoffer til kroppens overflade.
  • Interne kirtler (endokrine kirtler): Secernerer hormoner til blodbanen.
• Kirtlers opbygning kan være forskellig og kan have forskellig form og struktur:
  • Unicellulær intraepitelial kirtel: En enkelt celle, der secernerer et stof.
  • Multicellulær intraepitelial kirtel: Flere celler, der secernerer et stof.
  • Ekstraepitelial kirtel (multicellulær): Flere celler, der ligger uden for epitelvævet.
• Kirtlers form og struktur afspejler funktionen.
• Kirtler kan være tubulære, alveolære eller tubuloalveolære.
• Kirtler kan også være serøse, mucøse eller blandede.

Sanser

• Sanseepitel er specialiseret epitelvæv, der indeholder sanseceller, der reagerer på stimuli fra omgivelserne.
• Sanseceller kan være beliggende i hud, øjne, øre, tunge og næse.
• Sanseceller er forbundet til nervesystemet, der sender den modtagne information til hjernen.

Sanseapparatet

• Sanseapparatet består af specialiserede organer, der er ansvarlige for at modtage og behandle information fra omgivelserne.
• Sanseapparatet består af følgende komponenter:
  • Syn: Øjnene.
  • Hørsel: Ørerne.
  • Lugt: Næsen.
  • Smag: Tungen.
  • Berøring: Huden.
• Sanseapparatet giver os information om vores omgivelser, som vi bruger til at navigere i verdenen, reagere på stimuli og beskytte os.

Test din viden om hjertemuskulatur, blodplader og lymfeknuder. Denne quiz dækker deres unikke egenskaber og funktioner i kroppen. Se hvor meget du ved om disse essentielle væv og celler.