Study Notes: Kommunikation og Viden

Kap 2. Kommunikation og viden ----------------------------- - Positivistisk - Socialkonstruktivistisk - Pragmatisk At vide (at have viden) betyder at have informationer i sit hoved og kunne formidle dem videre. **Positivistisk** - Har et kognitivt syn på viden *(Kognitiv betegner det,...

Kap 2. Kommunikation og viden ----------------------------- - Positivistisk - Socialkonstruktivistisk - Pragmatisk At vide (at have viden) betyder at have informationer i sit hoved og kunne formidle dem videre. **Positivistisk** - Har et kognitivt syn på viden *(Kognitiv betegner det, som angår tænkning eller erkendelse, i modsætning til det, der har med følelser, vilje eller drifter at gøre. Kognitive mentale processer er fx [perception](https://denstoredanske.lex.dk/perception), forståelse og hukommelse. De er ofte, men ikke nødvendigvis forbundet med bevidsthed.)* **Socialkonstruktivistisk (perspektiv)** - Man kan skelne mellem data, information og viden - Proces og kontekstafhængigt - Der er tale om knowing i stedet for knowledge **Pragmatisk** - Har et syn på viden der er orienteret mod praktisk handling - Proces og kontekstafhængigt - Der er tale om knowing i stedet for knowledge ### Forskellige syn på viden Viden har ifølge den danske ordbog to definitioner: 1. alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning; alt hvad man har lært i et samfund 2. det at nogen ved besked om noget; det kendskab nogen har til noget Dette hører ind under et positivistisk syn ### Viden som tavs eller eksplicit - "We can know more than we can tell" - Micheal Polanyi (kemiker og filosof) - Sproget snyder os til at tro at vi har et forspring i at opnå viden via verbalsproget. Det kan faktisk begrænse os i det at vi altid ved mere end vi kan fortælle via verbalsproget - Eksplicit viden kan kodes og objektiveres ### Viden i et positivistisk perspektiv - Tænkere som har bidraget til udviklingen af positivisme: Locke, Descartes, Comte, Hume - Viden bliver skabt ud fra objektiv observation. - Pga det objektive og kvantificerbare er viden fri fra kontekst og kan derfor nemt overføres fra afsender til modesender (feks gennem shannon og weavers transmissionsmodel) ### Viden i et socialkonstruktivistisk perspektiv - Tænkere som har bidraget til udviklingen af socialkonstruktivisme: Kuhn, Wittgenstein, Gergen, Latour og Bourdieu - Viden er subjektivt og kontekstafhængigt - Skaber virkeligheden - beskriver den ikke - Der skelnes mellem data, information og viden - Information er det der kan formidles i tal og bogstaver - Viden er anvendelsen af informationEt billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype Automatisk genereret beskrivelse - Eksplicit viden er information og viden er tavs viden Kap. 3 Udgangspunkt (kommunikationsplanlægning) ----------------------------------------------- ### Et dialogisk kommunikationssyn som præmis - Det kan være en fordel at have et dialogisk kommunikationssyn så man ikke kommer til at tro at man er mester i at overtale. - De andre kommunikationspartnere er selvstændige og modtager allerede meget input og skal derfor blive interesseret i dialogen frem for overtalt. ### Kommunikationsparternes relevans - Både initiativtageren og samtalepartner er lige vigtige da uden dem hverken ville blive initieret til samtale eller ført en samtale - Uden samtalepartneren ville initivet bare være "støj" - Det er derfor vigtigt at planlægge en kommunikation som fanger samtalepartneren og som kommunikatøren kan stå inde for - Det nytter ikke at kommunikere for et produkt der ikke lever op til modtagerens oplevelse af produktet ### Parternes modsætninger har indflydelse på dialogen - Der kan være flere faktorer til at der en forskel på ens position i dialogen - Bang og Døør definerer 9 kernemødsætninger 1. race 2. alder 3. køn 4. klasse 5. autoritet 6. ideologi 7. by/land 8. privat/offentlig 9. Kultur/natur - Vores associationer med kernemodsætningerne afgør hvilken betydning kernemodsætninger har i dialogen. Vores associationer er bestem af vores erfaringer. - Fx alder og autoritet spiller en rolle i en dialog mellem en lærer og elev i klasselokalet ### Modsætningernes betydning er situationsafhængig ?? ### Dialogens asymmetri og tredje subjekt - [Dialektik](https://da.wikipedia.org/wiki/Dialektik) - Dialogen er asymmetrisk både ifølge den dynamiske dialektiske lingvistik (Dakwar m.fl. 2016) og den dialektiske (bang og Døør 2007) fordi vi behandler forskellige kommunikationssituationen - Det er ikke meningen at dialogen skal blive symmetrisk, men at vi er opmærksom på asymmetrien - Dialogen er ikke symmetrisk men dynamisk - Bang og Døør taler om subjekter i en dialog. S1 og s2 er afsender og modtager eller samtale/kommunikations -partnere. Det tredje subjekt, s3, er noget som påvirker dialogen men ikke nødvendigvis en person der er til stede i dialogen. Fx en person der bliver omtalt i dialogen, love, reger og konventioner. - Dialogen er en dynamisk bevægelse mellem samtalepartnere, eventuelt andre interesser og det tredje subjekt. ### Kompleksitet og planlægning i en situationel dialektisk ramme ### Det dialogiske kommunikationssyn - Teachers notes - Ikke tro, at vi bare kan "overtale" - Vi skal gøre deltagelse i kommunikation interessant - Være opmærksom på alt det andet som foregår i konteksten (konkurrence kommunikation) - Troværdighed er vigtigt - ikke ligeværdigt og øjenhøjde - Kommunikation er asymmetrisk. Vi initierer fx, men alle deltagere har mål - Indlede analyse er godt, men analyse må være noget vedvarende, processuelt - Succes eller fiasko er ikke kun et resultat af kommunikatørens plan - Segmentering er okay, men segmenterne bliver hurtigt nuanceret Det er vigtigt at forstå - Forstå, hvad der motiver - fx til "køb" (bredt forstået) FCB modellen - Big tools - produkter forbrugeren rational overvejer i forhold til funktionelle egenskaber, som ikke er billige (ny bil, nyt tag) - Big toys - produkter forbrugeren emotionelt overvejer, en type visuel beslutning, som ikke er billige (rejser, kunst) - Small tools - produkter forbrugeren rational overvejer, med lav involvering (toiletpapir, tandpasta) - Small treats - produkter forbrugeren emotionelt overvejer, med lav involvering (søde sager, biograf besøg) Hul igennem til brugeren ------------------------ Viden, goldning og adfærd: - Sammenhængene er indviklede og vanskelige at påvise - Forskellige teorier og modeller for hvad egentlig påvirker hvad og hvordan - Også lidt "ideologisk" - Der er mange forskellige syn på viden. Man kan argumenter for at det at cykle er en kropslig viden Rigtig mange fokuserer på holdning adfærd men... - Det er svært at påvise en klar sammenhæng mellem holdning og adfærd - Man kan godt synes noget uden det fører til en bestemt adfærd det gør det svært at påvise den sammenhæng - MULIGE FROKLARINGER 1. metodisk Man kan ikke sammenligne æbler og pærer. - Eksempel: At folk synes psykiatrien er dårlig, men uddanner sig ikke. Der sammenligner man på forskellige niveauer da der kan være flere årsager til hvorfor man vil/ikke vil uddanne sig 2. måden hvorpå holdninger bliver dannet - Nogle holdninger bliver dannet fordi nogen man ser op til, mener det samme og så har man overtaget den - Man kan få en holdning af et kommunikationsprodukt men det fører ikke nødvendigvis til handling - Eksempel: Reklame om kræft ramte børn Vi ser en reklame - Man kan også få den holdning ved at have oplevet det Ens egen familie har kræftramte børn eller man kender nogle. Denne årsag fører oftere til handlinger 3. oplevelse af relevans - Eksempel: Kongens fødselsdag Mange har holdningen at det er en glædelig holdning, men det er kun dem er meget royalistiske der dukker op på Amalienborg og flager. - Men det betyder ikke at der ikke kan være (og er) en sammenhæng i nogle tilfælde Mange årsager til kombination: - Hvor vigtigt er det egentlig at handle? - Hvor bøvlet eller dyrt er det? - Glemmer man? - Er det socialt (u)acceptabelt - Gjorde man noget andet og "så var det dét"? - Så gør man det en gang og så gør man det ikke igen Fx at købe en computer eller at melde sig ind i en klub - Osv. ### Indlæringsherarkier - **Traditionel: Viden Holdning Adfærd** - Eksempel: Man ser en video med dyrevelfærd man danner en holdning om at det er syndt for dyrene Man bliver vegetar, eller donerer til en organisation - Det er ofte emner med store beslutninger der falder ind under det traditionelle. Man sætter sig ind i det før man laver en handling - **Lav-engagement: Viden Adfærd Holdning** - Eksempel: Du ser en reklame for et produkt så ser køber du produktet så danner man sig en holdning til produktet og finder ud af om man kan lide det eller ej. - Det er typisk produkter man ikke har en stærk holdning til så som vaskemiddel - Man finder enten ingen eller lille forskel på sin holdning - Branding er meget vigtigt indenfor dette da lavrisiko produkter er meget ens i bund og grund, så som øl og sodavand - **Dissonans-ændring: Adfærd Holdning Viden** - Eksempel: Man får nogle vareprøver på en parfume, så køber man det Så danner man sig en holdning til produktet Så søger man noget viden der bakker den holdning op - Man prøver nogle ting først - "Nutella kan ikke være helt usundt hvis en reklame viser håndboldspillere spise det" - Adfærd kan være noget man er "tvunget til at gøre" - Man brækker benet og er tvunget til at tage letbanen i stedet for at cykle - Man kunne godt tænke sig til at der er flere hierarkier/kombinationer af de 3 klodser (viden, holdning, adfærd) - Holdning adfærd viden - Eksempel: opdragning - Man opdrager sine børn på en bestemt måde fordi det er de vandt til uden nødvendigvis at vide hvorfor man gør det Adfærd afhænger også af... - Resultatforventninger - Selvtillid/tilstrækkelighed - Adfærdskapacitet - Andres adfærd ### Effektmodeller: AIDA modellen  - Den viser at der er nogle faser som begår sig nedad - Den snævre sig ind for at vise at folk falder fra - Nogle af de mennesker der får opmærksomhed på noget - nogle af dem får interesse indenfor det - nogle af dem får lysten til det - nogle af dem handler på det ### Responsmodeller: responsfunktioner - Man laver en vedvarende reklame/kommunikationsindsats - Hvilken effekt har det så? - Jo flere reklamer man spytter ud jo flere folk, bider på (lineær regression) - Jo flere reklamer spytter. På et tidspunkt flader kurven ud fordi folk bliver mættet (degressiv) - Man skal lægge større omkost/indsats til at starte med før folk begynder og være interesseret før der begynder at være gevinst (s-formet). Det sidste reklamer er så billigere indsats. Ideelt ville man gæren lægge hvor effekt er størst og indsatsen er mindst på den s-formet kurve - Nur kurvene begynder at flade ud kan man nytænke og lave en kampagne der ikke har relevans med den tidligere ### Diffusionsteori/diffusion of innovation - Diffusion: Den proces hvorved innovation kommunikeres mellem medlemmer af et socialt system - Innovation: en idé, praksis eller genstand, som en person oplever som ny - Innovation succes afhænger af flere ting: - Relativ fordel, kompatibilitet, kompleksitet, prøvbarhed, observérbarhed - Massekommunikation er vigtigt tidligt - Processen tager tid Diffusionsmodeller: ### Hvorfor er nogen overhovedet kommet på en reklame? 1. indsamler så meget viden som muligt. Understreger. Stiller spørgsmål. Besøger fabrikken 2. Sidder ned og angriber problemet 3. Dropper det hele 4. Hurra! Nu er man kommet på en ide 5. Du finder du af hvordan du skal implementere din ide **Knæk noget med et adjektiv (tillægsord)** - Hvad er det for et tillægsord vi gerne vil signalere? Man behøver ikke nødvendigvis at sige det