Kommunikation og viden

Viden er en kognitive proces, der involverer informationer, man har i sit hoved og kan formidle videre.

Viden er ikke kun information, men en proces og kontekstafhængig. Man skal kende til data, information og viden for at forstå den.

Viden handler om praktisk handling og er ikke kun teoretisk. Den er proces og kontekstafhængig.

Viden, der kan beskrives med ord og verbaliseres. Den kan f.eks. kodes til data og objektiveres.

Viden, der er vanskelig at sætte ord på og formidle. Den er ofte baseret på erfaring og intuition.

At opleve en ændring i sin adfærd som følge af at man udvikler en holdning.

Når man danner en holdning som følge af at man har set eller hørt om noget.

At følelsen af relevans kan påvirke om en holdning fører til handling eller ej.

En model for hvordan viden, holdninger og adfærd kan påvirke hinanden. Her er viden grundlag for holdning, som så fører til handling.

En model for hvordan viden, holdninger og adfærd kan påvirke hinanden. Her er viden grundlag for handling, som så fører til en holdning.

I dialogen er der altid en asymmetri. Den ene person har ofte et andet mål eller en anden rolle end den anden. Det er ikke altid ligevægtigt, men en dynamisk proces.

S1 og S2 er de to personer, der deltager i dialogen. Det tredje subjekt, S3, er noget, der påvirker dialogen, fx love, konventioner eller en person, der omtales i dialogen.

Et af de centrale begreber ift. kommunikation. Vi skal ikke blot fokusere på at overtale, men at gøre deltagelsen i kommunikation interessant for alle.

Det er vigtigt at være opmærksom på alle faktorer der påvirker dialogen. Det kan være alt fra personlige præferencer til formelle konventioner.

FCB-modellen er et værktøj til at forstå, hvilke produkter der appellerer til forskellige typer af forbrugeradfærd. Man adskiller mellem rationelle og emotionelle overvejelser.

Det er vanskeligt at fastslå med sikkerhed, hvordan information, fortolkning og adfærd hænger sammen. Der er mange forskellige teorier om dette tema.

Det er ikke altid muligt at planlægge et succesfuldt kommunikationsforløb. Der er mange faktorer i spil, der kan påvirke resultatet.

Segmentering er nyttig, men det er vigtigt at huske på at segmenter ikke er statiske. De kan hurtigt blive nuancerede af forskellige faktorer.

Viden er ikke en objektiv sandhed, men derimod afhængig af den kontekst, den er skabt i. Den formes af sociale faktorer som for eksempel kultur, erfaringer og normer.

Faktorer, der skaber modsætninger i en dialog, og som kan have en indflydelse på samtalens udfald.

Forskellige kernemødsætninger kan have forskellige betydninger i forskellige situationer afhængigt af konteksten.

Kommunikation er ikke kun et spørgsmål om at overtale modtageren, men også at skabe rum for en gensidig dialog og forståelse.

Planlægning af kommunikationen er afgørende for at sikre, at den fanger modtagerens opmærksomhed og er relevant for dem.

Dette er produkter som forbrugerne ikke har en stærk holdning til, f.eks. vaskemiddel. Der er enten ingen eller lille forskel i holdninger til dem.

Når en forbruger får en holdning til et produkt efter at have prøvet det, kan det være et eksempel på dissonans-ændring. Først er der adfærden (prøvning), derefter holdningen (dannet efter brug) og til sidst søger forbrugeren viden til at støtte holdningen.

Det er vigtigt at bruge branding til at promovere lavrisikoprodukter, da der er meget lille forskel på dem i bund og grund, f.eks. øl og sodavand.

Forbrugeradfærd kan ændres baseret på forskellige faktorer. En af dem er 'Resultatforventninger', hvor forventningen til et positivt resultat af en handling kan motivere adfærd.

Forbrugeradfærd er også påvirket af 'Selvtillid/tilstrækkelighed', hvor forbrugernes tro på deres evne til at udføre en handling kan drive dem til at ændre adfærd.

En af de faktorer, der påvirker forbrugerens beslutning om at ændre adfærd, er 'Adfærdskapacitet', hvor forbrugerens evne til at udføre en handling kan være afgørende.

Hvordan andre mennesker opfører sig kan også påvirke forbrugeradfærd. Denne faktor kaldes 'Andres adfærd'.

AIDA-modellen viser, at der er faser i, hvordan forbrugere reagerer på reklamer. Folk falder fra i hver fase, der starter med opmærksomhed og slutter med handling.