Sociologisk SET - Social arv, social mobilitet og mønsterbrydning PDF
Document Details
Uploaded by Deleted User
2009
Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund
Tags
Summary
This textbook, "Sociologisk SET", details social mobility and social reproduction from a sociological perspective. It explores the concept of social inheritance in the context of social inequalities and opportunities. The book examines the role of parental social standing in the child's prospects, encompassing concepts of cultural capital, and social circumstances.
Full Transcript
# Sociologisk SET - en grundbog i sociologi ### Maria Bruun Bundgård ### Evald Bundgård Iversen ### Thomas Secher Lund ## Sociologisk SET - en grundbog i sociologi © 2009 Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Systime A/S Kopiering og anden gengivelse af dette værk...
# Sociologisk SET - en grundbog i sociologi ### Maria Bruun Bundgård ### Evald Bundgård Iversen ### Thomas Secher Lund ## Sociologisk SET - en grundbog i sociologi © 2009 Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Systime A/S Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret, eller inden for rammerne af en aftale med COPY-DAN. Al anden udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget. Ekstern redaktion: Ole Hedegaard Jensen Omslag: linegraphic Omslagsfoto: IstockPhoto.com Sat med Officina Sans 10/13,2 Grafisk tilrettelæggelse og produktion: linegraphic Trykt hos: Clemenstrykkeriet, Denmark Printed in Denmark 2009 1. udgave, 1. oplag ISBN-13: 978-87-616-2303-4 ISBN-10: 87-616-2303-2 ## Kapitel 9 ### Man bliver, hvad man... - om social mobilitet og social arv ### Hvad har betydning for, hvem der når til tops i det danske samfund? ### Kan man få lige den uddannelse, man gerne vil? "Vi vil skabe et samfund, hvor der er stor social bevægelighed. Et samfund, hvor der er flere mønsterbrydere, som trods en vanskelig opvækst skaber sig et godt og selvstændigt liv. Et samfund, hvor vi nedkæmper den negative sociale arv. Og der er noget at tage fat på. For alt for ofte bliver forældrenes svære sociale situation nedarvet til deres børn." (Uddrag fra Anders Fogh Rasmussens tale ved Folketingets åbning, oktober 2005) Som Fogh konstaterer fra Folketingets talerstol, spiller forældres sociale situation ofte en rolle i forhold til de muligheder, deres børn har for at skabe sig et godt liv. Der kan altså selv i et land med stor økonomisk lighed tales om social arv. ## Social arv Social arv dækker over, at forældres normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd. Oftest tales der udelukkende om negativ social arv, hvor problemer som følge af socialt belastede vilkår overføres fra generation til generation. Det er dog ikke ensbetydende med, at den positive sociale arv ikke findes - blot tiltrækker den sig ikke så stor opmærksomhed, da den ikke forårsager problemer for børnene. I dette kapitel er fokus også på den negative udgave af social arv. Det kan dreje sig om mange forskellige ting, der så at sige går i arv. Det kan handle om uddan- nelsesniveau, men det kan også være arbejdsløshed, fattigdom, skilsmisse mv. Begrebet social arv hænger sammen med begrebet social mobilitet. Social mobilitet drejer sig om hvor stor en del af en generation, der er i stand til at bytte social position - fx få et bedre uddannelsesniveau end forældrene. Hvor mange, der er født af forældre uden uddannelse, får selv eksempelvis en lang videregende uddannelse? Hvis den sociale mobilitet er lille, kan der tales om en høj grad af social reproduktion, fordi afstanden mellem forskellige sociale grupper reproduceres fra generation til generation. Social arv og social mobilitet hænger derfor sammen på den måde, at hvis der eksisterer en høj grad af negativ social arv, vil man se en lav grad af social mobilitet. ## Begrebets oprindelse Begrebet social arv har sin oprindelse i en undersøgelse foretaget af den svenske psykiater Gustav Jonsson (1907-1994) i forbindelse med hans doktorafhandling i 1967. Jonsson var optaget af, hvad det var for faktorer, der fremprovokerede unge drenges afvigende adfærd - navnlig kriminalitet. Her undersøgte Jonsson 100 socialt afvigende drenges sociale baggrund, sammenholdt dem med 222 repræsen- tativt udvalgte drenge og inddrog både drengenes forældre og bedsteforældre i sit empiriske arbejde. De anbragte drenges baggrund var i langt højere grad præget af belastningsforhold, som fx dårlig økonomi, psykisk sygdom og alkoholmisbrug. På baggrund af dette feltstudie udarbejdede han sin teori om social arv. Jonssons teori antager ikke alene, at kriminalitet og sociale afvigelser i det hele taget kan nedarves fra generation til generation, men også at disse afvigelser bliver mere omfattende og alvorlige fra generation til generation. ## Kritik af begrebet social arv Der er forskere, der mener, at begrebet social arv er misvisende, da det leder tan- kerne hen på en deterministisk opfattelse af individets muligheder. Kritikerne mener altså, at begrebet kan få folk til at tro, at hvis man er født af alkoholiske forældre, så vil man også selv ende som alkoholiker. Sociologen Morten Ejrnæs påpeger, at begrebet chanceulighed er langt mere dækkende. Begrebet chanceulighed handler om, hvorvidt alle, der har evnerne, har lige stor sandsynlighed for at få en uddan- nelse og et attraktivt job, uafhængigt af hvilken uddannelse og øvrig baggrund forældrene har. Det er altså vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om determinisme, når vi taler om social arv. Det vil sige, at det ikke nødvendigvis er sådan, at fordi man er født af forældre, der er socialt belastede på den ene eller anden måde, så vil man også selv få et liv som socialt belastet. Derimod er der tale om forskelle i sandsynligheden for at opnå en gunstig position - chancerne for et privilegeret liv er altså ulige fordelt. Vi vil i det efterfølgende stadig gøre brug af begrebet social arv dog med en un- derstregning af, at det på ingen måde er lig med en deterministisk forklaring. ## Mønsterbrydning Heldigvis er det hele ikke negativ social arv. Der findes både i forhold til negativ og positiv social arv mønsterbrydere. I forhold til den negative sociale arv er det personer, der har overvundet en svag social baggrund og klaret sig bedre, end man ville forvente ud fra deres opvækstvilkår. Det er altså personer som viser, at nega- tiv social arv ikke handler om determinisme - for de har klaret sig bedre end deres forældre. Dermed er det personer, der har høj social mobilitet. Ser man på årsagerne til mønsterbrydning, kan der tales om samfundsmæssige push- og pull-faktorer, som henholdsvis fremmer og hæmmer mønsterbrydning. Push-faktorerne er groft sagt de faktorer, som knyttes til den enkelte og dennes egne kompetencer og evner til mønsterbrud. Pull-faktorerne er derimod de omstændig- heder, der forhindrer en sådan mobilitet. Nedenstående tabel viser en oversigt over push- og pull-faktorer i forbindelse med mønsterbrydning, og kan give en teoretisk indsigt i hvordan mønsterbrydningen kan hhv. fremmes eller hæmmes. | Strukturelle forklaringer | Push-faktorer | Pull-faktorer | |---|---|---| | | Modernisering af samfundet, øget velstand | Socioøkonomiske forskelle | | | Opdeling ifht. social klasse i samfundet er aftagende | Uddannelsesmæssige og sociale ressourcer nedarves fra generation til generation | | | | Empirisk belæg for negativ social arv | | Kulturelle forklaringer | Radikal modernisering af samfundet (fx Giddens og Ziehes tanker om øget individualisering og refleksive valg) | Habitus og nedarve'de smagsmønstre + kulturel kapital stadig fremherskende (Bourdieu) | Kilde: Jæger (2003) Som anført i tabel 9.4, er der inden for forskningen og den sociologiske teori for- skellige bud på, hvorvidt mønsterbrydning har gode eller trange kår i vor samtid, både hvad angår de strukturelle og de kulturelle forklaringer. Der er derimod bred politisk opbakning om, at den negative sociale arv skal brydes - og at mønsterbry- derne skal fremelskes. ## Forslag til tværfagligt samarbejde: ### Med matematik: Opstil en hypotese om sammenhængen mellem forældres og børns uddannelsesniveau og lav en model, der illustrerer de sammenhænge, I formoder findes. Operationaliser hypotesen ved udarbejdelse og gennemførsel af spørgeskemaun- dersøgelse. Hvilke variable er relevante? Hypotesen skal efterprøves i samarbejde med matematiklæreren. Her kan det eksempelvis være relevant at udføre tests for uafhængighed mellem de inddragede variable. ### Med biologi: Undersøg betydningen af børns opvækst med udgangspunkt i hhv. samfundsfag og biologi. I biologi kunne man fokusere på betydningen af begrebet "early life stress" i relation til hjernens modning samt andre nervefysiologiske modningsforhold. ### Med engelsk: Undersøg den sociale mobilitet i USA og vurder hvorvidt den amerikanske drøm er en reel mulighed. Brug eksempelvis hjemmesiden www.economicmobility.org, der præsenterer undersøgelser sat i verden af The Pew Charitable Trusts. ## Kernebegreber i dette kapitel: ## - Chanceulighed - Determinisme - Habitus - Hypotese - Model - Mønsterbryder - Push- og pull-faktorer - Social arv - Social mobilitet - Social reproduktion - Økonomisk, social og kulturel kapital